Torsten Niemann bor i Munkebo og har ofte oplevet oversvømmelser ved sit hus.
- Jeg har haft op til 60 centimeter vand i min forhave, hvor jeg lige kunne skimte toppen af min trailer, og hvor mit elanlæg stod og kogte, siger Torsten Niemann.
I fremtiden kan Torsten Niemann se frem til flere oversvømmelser. Det fremgår af den klimaudsigt, som FNs klimapanel netop har offentliggjort.
Ekstremt vejr og vandstandsstigninger er noget af det, som forskerne forudser vil ramme i fremtiden. I de mest dystre forudsigelser i rapporten, kan vandstanden stige mellem to og fem meter frem mod 2150.
Og Torsten Niemann mener, at der skal gøres noget for at afværge oversvømmelserne i fremtiden. Selv er han klar til at betale en del af sikringen mod oversvømmelser.
- Jeg ved ikke, om det er rimeligt, at vi som grundejere selv skal betale, men hvad kan vi gøre. Vi har det gode, at vi bor tæt på vandet og nyder det, så må vi enten tage skraldet, når vandet kommer eller også må vi betale, og jeg vil gerne betale for det, siger Torsten Niemann.
Allerede nu er oversvømmelser fra havet en helt konkret del af de fynske kommunernes virkelighed. Og det er en dyr virkelighed. Hvis kommunerne skal sikre sig mod oversvømmelserne fra havet, vil det formentligt koste milliarder af kroner.
- Vi kan ikke betale den regning selv. Vi står med ryggen mod muren, siger Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune.
Og den regning skal nogen betale. Det kunne være grundejere som Torsten Niemann, kommunerne, staten eller en kombination af alle parter.
Millionregninger i de fynske kommuner
I de fleste kommuner er der ikke lavet konkrete beregninger af, hvad kystsikring mod oversvømmelser vil koste. Men en rundringning til de fynske kommuner viser, at kommunerne i helt løselige vurderinger forventer, at der vil være tale om udgifter mellem 60 millioner og over en milliard kroner.
I toppen ligger Svendborg Kommune, hvor den skønsmæssige vurdering er, at det vil koste over en milliard kroner at sikre sig mod oversvømmelser fra vandstandsstigninger. Alene en højvandssikring af inderhavnen i Svendborg vil beløbe sig til 700 millioner kroner.
- Vi kan ikke betale regningen selv. Vi har ikke en kassebeholdning, der overhovedet tillader, at vi kan betale den slags finansieringer, siger Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg
Den sydfynske borgmester mener, at der skal medvirken til fra Christiansborg for, at opgaven kan løftes.
- Jeg tror, at Christiansborg skal på banen, hvis det her skal lade sig gøre. I de kommuner, hvor man har prøvet at løse problemet, har det vist sig, at det drejer sig om så store beløb, at det ikke kan løses lokalt. Og det siger jeg ikke for at tørre den af på alle mulige andre, men fordi der skal statslig hjælp til, siger Bo Hansen.
Så meget skønner de fynske kommuner i løselige overslag at skulle bruge på kystsikring
Staten må tage en del af regningen
Regningen for kystsikringen er så stor, at flere fynske borgmestre opfordrer til, at staten også kommer på banen og tager medansvar for at sikre mod oversvømmelser.
I Nordfyns Kommune lyder et løseligt overslag på udgifter til kystsikring, at det vil koste omkring 200 millioner kroner. Den regning mener borgmester Morten Andersen (V), at staten skal være med til at betale.
- Hvis det er en ren kommunal opgave, så vil vi ikke også have penge til at renovere skoler, plejehjem eller børnehaver. Så staten må på banen og tage medansvar for kystsikringen, siger Morten Andersen.
Ifølge den nordfynske borgmester er kystsikringen en fælles opgave for hele landet, så man ikke lader nogen i stikken.
- Det er en fælles opgave, som skal løses fælles, så vi ikke lader nogle borgere på - bogstaveligt talt - dybt vand, siger Morten Andersen.
Tilfældigt hvor oversvømmelser rammer
I Odense Kommune er der også planer for kystsikring, som skal sikre mod nuværende og fremtidige oversvømmelser. Kommunen har tre planer for sikring mod oversvømmelser fra Odense Fjord. De tre modeller spænder i pris fra 100 millioner kroner til omkring en milliard. Mest realistisk er en model til 250 millioner kroner, vurderer by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt. Og den regning mener Christoffer Lilleholt, at staten skal være med til at betale.
- Vi skal sikre, at staten er med til at tage sig af de her meget store regninger, som rammer tilfældigt rundt omkring i landet. Det her rammer jo ikke kun dem der bor i første række til vandet, det rammer også helt almindelige borgere, som ikke var opmærksom på, det her problem for år tilbage, siger Christoffer Lilleholt.
Miljøministeren: Vi har en plan
På Christiansborg erkender miljøminister Lea Wermelin (S), at der ligger en stor regning til kystsikring og venter.
- I første omgang er ansvarsfordelingen sådan, at det i dag er kommunerne og grundejerne, som skal klimatilpasse. Men nu har vi sat gang i en national klimatilpasningsplan, hvor vi også kommer til at kigge på spørgsmålet om finansiering, siger miljøminister Lea Wermelin.
På årets finanslov er der sat 350 millioner kroner af til klimatilpasning, og samtidig bliver der arbejdet på en samlet plan for klimatilpasning, hvor der både skal kigges på, om der skal ændres lovgivning og spørgsmålet om finansiering.
- Hvis vi skal lykkes med det, så skal der selvfølgelig også være nogle ordentlige rammer. Der har vi sat gang i det forberedende arbejde nu. Netop fordi det bliver en vigtig kommunal opgave, siger Lea Wermelin.