Coronanedtur udeblev: Montana leverer største overskud nogensinde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Møbelvirksomheden Montana i Haarby syvdobler sit overskud i nyt regnskab. De negative effekter af corona udeblev, skriver virksomheden i sit regnskab.
Pengene fosser ind hos designvirksomheden Montana i Haarby.
Den vestfynske virksomhed, der lever af at udvikle, producere og sælge designmøbler under navnet Montana, har netop offentliggjort sit regnskab.
“Vi har ligesom resten af branchen nydt godt af folks fokus på deres hjem og indretning af dette”
Overskuddet efter skat beløber sig til 37,4 millioner kroner. Det er mere end en syvdobling af sidste års resultat på 4,8 millioner kroner efter skat. Omsætningen er steget med 25 procent.
Overskuddet er hjulpet godt på vej af corona, mener Montanas direktør, Joakim Lassen.
- Vi har ligesom resten af branchen nydt godt af folks fokus på deres hjem og indretning af dette. Vi har haft længere leveringstid på ordrer end normalt, men til gengæld har vores forsyningskæder ikke været ramt som følge af pandemien. Vi får næsten alle råvarer fra Europa, og vores produktion ligger i Haarby på Fyn, og det har været en kæmpe fordel under en global pandemi, siger Joakim Lassen.
Overskuddet er Montanas største nogensinde.
Det hidtil største overskud havde virksomheden tilbage i regnskabsåret 2010/11. Her havde virksomheden et overskud på 14,2 millioner kroner efter skat. Altså ikke engang tæt på rekordåret.
Corona og god timing
Men på sin vis landede corona også på det helt rigtige tidspunkt for Montana.
I 2019 lancerede Montana nemlig en ny digital strategi med egen e-handelskanal som omdrejningspunkt. En kanal, der stod klar netop som coronapandemien ramte i marts 2020.
Så efter en kort opbremsning i pandemiens første uger, tog salget fart, da mange hjemsendte fik travlt med at indrette og forbedre ting i hjemmet.
Montana øgede sit salg både på nettet og hos forhandlere.
Fyns Politi beder betjente holde igen med nye sigtelser
Fyns Politi vil sigte færre resten af året for at nå måltal. Eksperter mener, det kan give forbrydere frit spil.
De uopklarede sager hober sig op på fynske betjente og anklageres skriveborde. Derfor har Fyns Politi taget utraditionelle metoder i brug. Betjente er simpelthen blevet bedt om at ikke at sigte mistænkte, med mindre det er højst nødvendigt.
I en mail, som TV 2 og TV 2 Fyn er i besiddelse af, skriver en politikommissær fra Fyns Politi til betjentene i afdelingen for Reaktiv efterforskning og Personfarlig kriminalitet:
”Som udgangspunkt MÅ DER IKKE ske sigtelser i sager, som er mere end otte dage gamle i forhold til anmeldelsestidspunktet.”
Der står også, at hvis sagen har en tidsfrist “på f.eks. vold, voldtægt eller andet” og derfor kræver en sigtelse, så skal det godkendes af en chef.
“Det er ikke sådan, at nu holder vi op med at lave sigtelser eller efterforskning. Vi vil i et kort tidsrum have fokus på de sager, hvor vi allerede har en sigtet(...)”
Målløs ekspert
Lotte Helms, ph.d.-stipendiat med speciale i strafferet på Syddansk Universitet, er langt fra imponeret over Fyns Politi.
- Hold da op. Det var da noget af en begrundelse for ikke at gå ud og sigte folk. Politiet har jo en forpligtelse til at sigte folk, når der er tale om en forbrydelse efter retsplejeloven, og at begrunde det at man ikke gør i måltal, det bliver jeg overrasket over.
I mailen, der ifølge TV 2 og TV 2 Fyns oplysninger er sendt ud midt i september, begrunder politikommissæren ønsket med, at “anklagemyndigheden og politisøjler” kæmper med at få nedbragt antallet af sager med sigtelser.
Fyns Politi har ifølge mailen et målkrav fra 1. januar 2022 på maksimalt 6000 sigtelser. Og på tidspunktet for udsendelsen af mailen ligger tallet på 7200 sigtelser.
Også på landsplan er der et mål om at reducere antallet af sigtelser uden tiltale med mindst 30 procent fra slutningen af 2019 og frem mod 2023.
Ingen sigtelser: Her er beskeden til betjentene
"Kære Alle,
Lige en lille reminder:
Anklagemyndigheden og politisøjler kæmper i øjeblikket med at få nedbragt antallet af sager med sigtelser!!!
Fyns Politi har et målkrav pr. 1. januar 2022 på max. 6000 sigtelser!! Pt. har vi ca. 7200 sigtelser på lager ved Fyns Politi.
DERFOR:
Som udgangspunkt MÅ DER IKKE ske sigtelser i sager, som er mere end 8 dage gamle ift. anmeldelsestidspunktet.
Har I en sag, hvor I mener, at der SKAL ske sigtelse - fordi der er tidsfrist på f.eks. vold, voldtægt eller andet - SKAL sagen forelægges nærmeste leder(...)
Retssikkerheden sat på spil
Men det er meget problematisk at agere som Fyns Politi, mener Lotte Helms.
- Hele retssikkerheden bliver sat lidt ud af spil, når politibetjentene får sådan en instruks. Med sådan en udmelding ville jeg som forbryder i Odense da tænke, at så er der frit lejde nu, siger hun og afviser, at hun nogensinde har hørt om sådan en instruks før.
Heller ikke Frederik Waage, der er juraprofessor på Syddansk Universitet, forstår det.
- Umiddelbart synes det her at være en kategorisk ordre om ikke at sigte nogen i en periode, og det er ikke sagligt at basere begrundelsen for eller imod en sigtelse på måltal, siger han.
Men hos Fyns Politi anser man det for at være helt udramatisk. Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj fortæller, at han ikke har set den omtalte mail, men at politikredsen har mange sager liggende. Derfor er det fornuftigt at gøre nogle af dem færdige, inden der indledes nye.
- Det er ikke sådan, at nu holder vi op med at lave sigtelser eller efterforskning. Vi vil i et kort tidsrum have fokus på de sager, hvor vi allerede har en sigtet, fordi vi er nødt til at få flere af dem afsluttet. Både den sigtede og anmelderen har krav på at få sagen afsluttet, siger han.
Der vil altså stadig blive foretaget “akutte sigtelser” ifølge Bræmhøj, men der er også sager, hvor det ikke er nødvendigt, og hvor det ikke haster.
Personfarlig kriminalitet må vente
Spørger man, hvilke sager i eksempelvis en afdeling for personfarlig kriminalitet, man kan vente med at sigte i, svarer han, at det er en konkret vurdering. Han vil ikke kommentere på hypotetiske eksempler heller.
Det nye strategiske fokus er meldt ud til alle ledere i Fyns Politi, som har givet meddelelsen videre til deres ansatte.
Ifølge Lars Bræmhøj har udmeldingen haft den rigtige effekt, fordi der nu bliver lavet færre sigtelser, men dog stadig de nødvendige.
Alligevel vil han nu tjekke op på, om ledelsens budskab er forstået korrekt af alle mellemledere.
Men Lotte Helms mener generelt, at det er usagligt at vente med sigtelser på grund af målkrav.
- Det kan give problemer i bevisførelsen, fordi vidner ikke kan huske det samme, og det kan give gerningsmænd mulighed for at slette deres spor, inden de bliver sigtet, forklarer hun.
Almindelig sund virksomhedsdrift
Heller ikke Frederik Waage mener, at måltal kan være en begrundelse for at undlade at rejse sigtelse hurtigst muligt.
- Det vil ikke være i overensstemmelse med princippet om saglighed, hvis man alene baserer sig på måltal, når man undlader at rejse en sigtelse, siger han.
Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj mener derimod ikke, at det vil stille hverken forurettede eller mistænkte i sager dårligere. I stedet er det almindelig sund virksomhedsdrift at lægge fokus på det mest nødvendige.
Vi har derfor spurgt ham, hvornår der sidst har været en lignende udmelding fra ledelsen.
- Lige i forhold til det med sigtelser, så har vi ikke stået i en situation før, hvor flaskehalsen var så stor, som den er nu, så vi har været nødt til at lave det her kunstgreb, erkender han.
Regner med halveret overskud næste år
Montana har store forventninger til det kommende år, men forventer samtidig, at den verdensomspændende råvaremangel og deraf stigende priser vil gøre indhug i overskuddet.
- Det forventes, at den globale situation på råvaremarkedet vil have en negativ indvirkning på omkostninger til virksomhedens primære råvarer, står der i regnskabet.
Samlet set forventer Montana et resultat til næste år på mellem 20 og 25 millioner kroner før skat. Altså cirka en halvering. I det netop offentliggjorte regnskab havde Montana et overskud på 48,3 millioner kroner.
Montana beskæftiger i alt 152 medarbejdere i ind- og udland.
Egenkapitalen er siden sidste års regnskab øget med knap 40 millioner kroner til 141,1 millioner kroner.
Ifølge strategien vil Montana øge sit fokus på automatisering af produktionen.
Kendt fynsk møbelvirksomhed betaler ansatte for at træne
Hos møbelvirksomheden Montana Furniture skal medarbejderne to gange om ugen dyrke motion sammen i arbejdstiden. Træningen er betalt af virksomheden og skal give et bedre sammenhold mellem de ansatte.
Normalt er Montana Furniture bedst kendt for sine farverige reolsystemer, der gennem tiden har fundet vej ind i mange danske hjem.
Men møbelvirksomheden i Haarby kan nu også bryste sig af aktive medarbejdere.
Som et forsøg har virksomheden nemlig indført én times motion i arbejdstiden fordelt over to dage om ugen. Træningen er for alle ansatte og bliver betalt af virksomheden.
- Det gør jo en kæmpe forskel. Normalt er den eneste motion, man får, når man løber frem og tilbage mellem kontorerne eller kaffemaskinerne, siger Helene Koefoed, der er ingeniør hos Montana Furniture.
Under projektet er hun og godt 160 andre medarbejdere fordelt over to hold, som træner på forskellige ugedage.
Aktiviteterne består enten i en gåtur eller et spil floorball, og den alternative måde at bruge arbejdstiden på vækker begejstring hos Helene Koefoed, der er vant til at tilbringe en stor del af arbejdsdagen bag et skrivebord.
- Jeg sidder ofte på min plads de her syv timer om dagen. Så jeg synes, at det er superfedt, at man har en arbejdsplads, der gider at sætte tid af til, at vi faktisk kan komme ud og røre os lidt, siger hun.
Skal løfte samarbejde
Det er virksomheden, der har taget initiativ til at deltage i projektet under navnet "Aktiv Arbejdsplads", som udbydes af Dansk Firmaidræt.
Idéen opstod, da en trivselsmåling viste, at samarbejdet haltede på tværs af afdelingerne i virksomheden. Flere medarbejdere gav også udtryk for, at de ikke fik søvn nok.
Og spørger man Lars Pedersen, der til daglig arbejder som montør i Montana Furniture, er det netop noget af det, som de ugentlige træninger er med til at afhjælpe.
- Man kommer tilbage med lidt mere energi. Og det gør, at man lærer hinanden at kende på en anden måde end i den almindelige dagligdag, fordi det er mere uformelt, siger han.
Selvom ledelsen forventer, at alle medarbejdere gør brug af ordningen, ved de også, at ikke alle er lige begejstrede for at deltage.
- Vi kan jo kun opfordre til det og sende et signal om, at vi er en virksomhed, hvor trivsel er førsteprioriteten, og hvor det her med sundhed og samarbejde er vigtigt, siger Christian Nordborg, der er indkøbs- og logistikchef i Montana Furniture.
Gør dagen lettere
Selvom projektet kun har været i gang i to uger, mærker Helene Koefoed allerede, at træningen gør hende i stand til at vende tilbage til arbejdsdagen med fornyet energi.
- Den rastløse energi er brændt af, og jeg kan sætte mig ind foran min skærm med ro og virkelig koncentrere mig om de opgaver, jeg skal lave derinde, fortæller hun.
Derfor tøver hun heller ikke med at opfordre andre virksomheder til at sætte lignende initiativer i søen for sine ansatte.
- Hvis en virksomhed har muligheden for at gøre et eller andet tilsvarende, så synes jeg da helt klart, at man skal, siger hun.
Montana Furniture fortsætter med projektet "Aktiv Arbejdsplads" frem til oktober 2020.
Du kan se hele indslaget om Montana Furniture herunder:
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.