15. jun. 2021 kl. 21:14
Fotograf: Redigering:

Ti klima-anbefalinger skal ændre Odense: Sådan reagerer politikerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ti anbefalinger for at få Odense klimaneutral i 2030 er landet, og nu kommer der politiske reaktioner på eksperternes udmelding.

Hvis de ti anbefalinger, som en særlig Task Force er kommet med, skal munde ud i et klimaneutralt Odense i 2030, skal politikerne bakke op.

Sådan lyder det fra gruppen, som tirsdag eftermiddag offentliggjorde deres ti anbefalinger til presse og offentlighed.

Læs også: Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet
Gå tilbage Del
10. jun. 2021 kl. 20:38

Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet

Fotograf: Thomas Bjerre-Larsen Redigering: Martin Dreyer

Fartovertrædelser blev torsdag målt i knob, da Fyns Politi torsdag patruljerede på Svendborgsund.

- Fandens også.

Sådan sagde bådejer Alexander Winther Russo, da han bare 14 minutter inde i jomfrusejladsen med sin nyerhvervede motorbåd blev stoppet af politiet torsdag eftermiddag.

Årsagen var, at han sejlede hurtigere end tilladt.

I Svendborgsund er hastighedsgrænsen fem knob, og blandt andet hastigheden var på Fyns Politis tjekliste under årets første patruljering til søs, efter sommervejret har fået trængslen i sundet til at eksplodere.

Derfor fik Alexander Winther Russo en påtale og et par røde ører. 

- Jeg troede, motoren var så lille, at vi ikke kunne komme i karambolage med loven, siger han.

Søkontrol med smil og solskin 

Ud over hastigheden tjekkede politiet speedbådbeviser og forsikringer under torsdagens kontrolsejlads, som foregik sammen med hjemmeværnet. Selvom flere blev sigtet, var stemningen generelt imødekommende, fortæller politikommissær Henrik Strauss.

 - Vi møder en masse glade mennesker, og langt de fleste vil rigtig gerne have styr på det hele, siger han. 

Det gælder også Alexander Winther Russo, der nu kender hastighedsgrænsen i Svendborgsund. 

“Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser”

— Henrik Strauss, politikommissær Fyns Politi

- Vi er 100 procent rookies og så begejstrede for endelig at komme ud og opleve vandet, at vi ikke tænkte på, hvor hurtigt vi sejlede, siger han. 

Han er dog langt fra den eneste nybegynder på havet, og mange har under det seneste års coronanedlukninger kastet deres kærlighed på sejlsport og anskaffet sig en kajak, en båd eller et paddleboard.

- Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser, men når det ikke er mere grelt end det, vi har set, hjælper vi på vej, siger Henrik Strauss. 

Drone spotter fartsyndere

For at få øje på havets fartsyndere uden at fange fartsyndernes opmærksomhed brugte Fyns Politi en drone under torsdagens kontrolsejlads. 

På den måde kan fartsynderne stoppes, så bløde trafikanter som kajakroerne Henrik og Lis Betzer kan føle sig sikre på havet. 

- Vi er jo den svageste trafikant, så vi er nødt til at tage hensyn, siger Henrik Betzer. 

Parret mener dog, at sejlerne generelt er gode til at tage hensyn og sagtne farten for at undgå store bølger. 

- De er gode til at tage forholdsregler. Helt klart. Jeg synes da også, at når vi kommer i kajak, er de gode til at tage hensyn til os, siger Lis Betzer. 

Den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel siger i den forbindelse, at hvis man ser bort fra en af de ti anbefalinger, bliver man nødt til at skrue op på en af de andre.

Gruppen har som en af de ti anbefalinger, at man senest i 2030 indfører såkaldte nul-emissionszoner, hvor der kun må køre elbiler og andre køretøjer uden udstødning.

Til spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren er klar på at sende i hvert fald de benzin- og dieselbiler ud af byen, lyder svaret:

- En ting, der i hvert fald står klart for mig, er, at den mobilitetsplan, der ligger, den tror jeg, vi skal lægge væk, og så skal vi lave en ny, hvor klimaet og det grønne er i front.

Netop mobilitetsområdet har også stort fokus i anbefalingerne. Den nuværende mobilitetsplan gælder ellers frem til 2024.

De ti tiltag

#1 Etabler CO2-fangst hos Fjernvarme Fyn

Kommunen skal i samarbejde med Fjernvarme Fyn etablere CO2-fangst hos Fjernvarme Fyn. CO2-fangst går ud på at indfange og lagre den CO2, der udledes i forbindelse med afbrænding af fossile brændstoffer.


#2 Gør hele energiforbruget i Odense CO2-neutralt

Solceller skal prioriteres inden for kommunen, og der skal udarbejdes en plan for udfasning af olie- og gasfyr. 


#3 Indfør nulemissionszoner senest i 2030

Odense skal reducere udledningen fra transport med 150.000 ton CO2 i 2030, svarende til en reduktion af den fossile vejtrafik på 57 procent. Det skal ske ved hjælp af nulemissionszoner, hvor kun elbiler og andre køretøjer uden udstødning må færdes. 


#4 Trafikplan for Odense, der fremmer aktiv og grøn transportadfærd

Aktiv og grøn transport skal prioriteres, så flere ture sker til fods og på cykel eller med offentlig transport.


#5 Maksimer CO2-optag gennem naturen 

Skovrejsning skal prioriteres, og muligheden for at optage CO2 gennem ålegræs i Odense Fjord skal afsøges.


#6 Odense Kommune skal gå foran

Som arbejdsplads skal kommunen gå forrest via grønne tiltag. Det dækker over alt fra maden i kantinen til at fremme klimavenlige beslutninger i kommunens selskaber. 


#7 Tag lokalt klimalederskab og faciliter grønne partnerskaber

Kommunen skal faciliteter grønne partnerskaber mellem for eksempel erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund. 


#8 Synliggør den grønne dagsorden og fokuser på adfærdsændringer

Den grønne dagsorden skal synliggøres ved hjælp af tiltag, som inspirerer og motiverer til grønne valg. For eksempel ved at uddele priser og gennemføre events og ved hjælp af adfærdsdesign


#9 Vedtag 2025-delmål og etabler stærk organisatorisk forankring af klimaindsatsen

Kommunen skal opstille forpligtende delmål for klimaindsatsen for 2025. Der skal etableres et klimasekretariat, der kan drive, koordinere og monitorere den samlede klimaindsats. En igangsættelsespulje på minimum 50 millioner kroner skal afsættes i 2022.


#10 Opgør og reducer udledningen inden for scope 3

Scope 3 er CO2-udledning, der forekommer uden for bygrænsen på grund af aktiviteter inden for bygrænsen. Kommunen skal iværksætte handlinger, der reducerer denne udledning. 


Kilde: Task Force Klimaneutral 2030

Skal tage besværlige beslutninger

SF’s Brian Dybro, der er rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, er ligesom borgmesteren positivt stemt over for de nye klimavenlige retningslinjer.

Han ser også transporten som et område, man med fordel kan sætte ind.

- Vi skal turde at tage de modige og besværlige beslutninger, hvis vi skal komme i mål med de her ambitiøse anbefalinger, siger Dybro.

- Hvis jeg skal være konkret, så er det for eksempel at få folk ud af bilerne og i offentlig tranport eller op på cyklerne. Der kan man for eksempel nævne Nyborgvej, hvor man med den nye letbane kun har givet plads til bilerne, og cyklister må kæmpe for deres plads. Det skal jo vendes om.

Læs også: Trend breder sig på Fyn: Tenna sagde job op og flyttede med familien ind på 35 kvadratmeter
Gå tilbage Del
6. jun. 2021 kl. 12:05
Fyn

Trend breder sig på Fyn: Tenna sagde job op og flyttede med familien ind på 35 kvadratmeter

Fotograf/Redigering: Pernille Gram

David og Tenna solgte deres rummelige parcelhus i Odense og flyttede hele deres fire mand store familie ind på 35 kvadratmeter.

Hvor nogle familier ikke kan få kvadratmeter, rum, badeværelser og ting nok, så spreder der sig en tendens, der peger i den modsatte retning, over hele Fyn.

Flere og flere forsøger nemlig at skære ind til benet og kun leve med det mest nødvendige.

Sådan en familie findes ved Faaborg. Her bor far David Rysholt Christensen og mor Tenna Elisabeth Rysholt sammen med deres to drenge Villiam og Elliot på bare 35 kvadratmeter.

De er flyttet fra et større hus i Odense til et lillebitte hus i et bofællesskab udenfor landsbyen Diernæs ved Faaborg.

- En af de ting, vi ville have, var mere frihed og herunder ligger økonomisk frihed. Og jo mindre, man bygger, jo billigere er det. Så lige nu er vi faktisk gældfri, siger Tenna Elisabeth Rysholt.

Selvom familien har to biler og drengene går i private institutioner, har det været muligt for hende at sige sit fuldtidsjob op.

Pernille Gram

Det kunne hun, efter familien byggede deres eget hus af en gammel skurvogn. Et hjem, der indtil videre har rummet alt det, de havde behov for.

Planerne var ellers et hus på 150 kvadratmeter, men planen blev skaleret ned igen og igen, for meget mindre kunne gøre det. Faktisk blev de færre kvadratmeter en velsignelse. Mindre tid til rengøring, mindre arbejdstid for at tjene penge til huslån og mere tid til samvær

Det er dog ikke kun familien ved Faaborg, der vil leve mere simpelt.

Stor interesse for små huse

Hos Brenderup Højskole udbyder de både weekend- og længerevarende kurser om de såkaldte offgrid tiny houses. 

- Interessen har været fuldstændig overvældende, siger sekretær på skolen, Jakob Stridsland. 

- På to dage havde vi udsolgt på et kursus, vi havde udbudt. Folk stormede til.

Den store interesse handler til dels om de små huse, men også om en ny måde at leve på.

Eksempelvis handler offgrid-begrebet om huse, der ikke er tilsluttet eksempelvis kloak og elnet.

Tanken om ikke at være koblet til de normale tjenester, som man ville finde det i andre boliger, udgør dog også et overlevelsesproblem for de små huse, men det vender vi tilbage til.

Frygten for en trailerpark

For i Middelfart kommune spirer idéen om tiny houses også.

Jettie Nielsen er en ildsjæl, der kæmper hårdt for at lave et område for tiny houses tæt på Brenderup, som skal hedde Grobund.

Et sted, hvor hun selv også drømmer om at skulle bo, og hvor der skal være boliger i størrelser fra 18 til 60 kvadratmeter.

“Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system.”

— Jettie Nielsen, selvstændig

- Der er et stort arbejde med lokalplanen. Det ved alle, der nogensinde har beskæftiget sig med sådan noget.

Efterspørgslen på husene har dog været stor, og det er meningen, at bydelen skal være et bæredygtigt sted.

- Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system. Folk er måske ikke bevidste om det, men det koster eksempelvis en masse energi at pumpe kloakaffaldet over store afstande.

Både hos familien Rysholt i Faaborg Kommune og hos Jettie Nielsen går et ønske om et mere bæredygtigt hus også igen.

Hos de forskellige udvalg i kommunerne dukker idéen om plads til de små huse også op rundt omkring på Fyn. 

Eksempelvis i Svendborg og Odense Kommune. I sidstnævnte eksempel vil man fortsætte med at drøfte muligheden, men det er her, vi vender tilbage til de små huses udfordringer. For netop tilslutningen til de offentlige kloakker udgør et problem, kan man læse af Odenses by- og kulturudvalgs referat.

Dertil kommer frygten for et 'trailerpark'-lignende område ligesom at regler, der normalt gælder for campingvogne, kan være et benspænd. Alligevel arbejder man videre med idéen om et område for de små hus, der både findes med og uden hjul, 

Drømmen om et friere liv

Kursisterne, der går på Brenderup Højskole for at lære mere om tiny houses ,fordeler sig over dem, som bare vil have inspiration til det flyttemodne folk, som er klar til at rykke ind i et lille hjem.

Tenna Elisabeth Rysholt fra det lille hus ved Diernæs fortæller, hvorfor mindre plads og færre ting kan være løsningen på nogle problemer, som småbørnsfamilier oplever

“Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.”

— Tenna Elisabeth Rysholt

- Livet går lidt langsommere, end det gjorde før. Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.

Hun arbejder nogle timer om ugen ved siden af de andre ting, som fylder tiden i hverdagen ud.

Og netop det med tiden er et aspekt, som trendforsker Louise Byg Kongsholm siger er en af de ting, der er med til at bære denne trend frem.

- Tiny House-trenden rammer ind i flere ting, som rør sig i tiden, siger eksperten.

- Der er blandt andet dem, som vil ud af hamsterhjulet. Så snart man anskaffer sig et større hus, så hænger man på den, og et lille hus kan også være muligheden for at leve lidt anderledes.

Eksperten fortæller videre, at et Tiny House kan have andre fordele.

- Der er jo også en strømning, hvor folk ønsker at blive økonomisk uafhængige og også gå tidligt på pension. Til sidst er der også dem, som ønsker at leve tættere på naturen med et aktivt liv, som kun har brug for et sted at sove.

Og tættere på naturen er David Rysholt Christensen, Tenna Elisabeth Christensen og deres to drenge kommet.

Pernille Gram

De er ude hele tiden og oplever faktisk, at når folk i bofællesskabet bygger større, begynder de også at være mere inde.

Alligevel vil de nu fordoble pladsen, så deres voksende drenge kan få hvert deres værelse.

Så deres lille hjem bliver bare en lille smule større. Dog stadig langt fra den størrelse, som de fleste andre bor i.

Den konservative rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Søren Windell ser lidt mere skeptisk på de nye retningslinjer.

- Selvom klimaet er vigtigt, så koster de her ambitiøse anbefalinger penge at gennemføre, og jeg kan godt være bekymret for, hvor den finansiering skal komme fra, siger han.

Han skal først se, hvordan eksempelvis nul-emissionszonerne rent faktisk kan lade sig gøre, før han giver sin uforbeholdne støtte.

- Meget hård mod bilister

Christoffer Lilleholt (V), der er by- og kulturrådmand, roser Task Forcens plan, som han kalder god og ambitiøs.

Han er dog ligesom Konservatives Søren Windell ikke overvejende begejstret overfor nul-emissionszonerne.

- Vi synes også, at planen er meget, meget hård over for bilisterne. Vi har svært ved at se, hvordan vi skal lave nul-emissionszoner, siger han.

Udover zonerne er et af forslagene at lave en trafikplan for Odense, der “fremmer aktiv og grøn transportadfærd”. Den del af planen køber han mere ind på.

- Der er rigtig mange mennesker i Odense, der arbejder i midtbyen og bor i forstæderne. Dem skal vi ikke tvinge ud af byen. Vi skal gøre det nemmere for dem at tage det grønne valg, men de skal stadig have lov at køre i deres bil - uanset om det er elbil eller benzinbil, siger han.

Læs også: En anholdt stak af: 22 sigtede efter stor politiaktion på Nyt OUH
Gå tilbage Del
15. jun. 2021 kl. 12:29

En anholdt stak af: 22 sigtede efter stor politiaktion på Nyt OUH

OUH

22 personer blev sigtet og en stak af, da Fyns Politi tirsdag morgen klokken 06.15 foretog en razzia på byggepladsen ved Nyt OUH i Odense.

Tirsdag morgen klokken kvart over seks slog Fyns Politi, Tungvognscenter Syd, Motorstyrelsen, Arbejdstilsynet og Nyt OUH’s arbejdsmiljøgruppe til og lavede en aktion mod køretøjer på byggepladsen ved Nyt OUH.

I løbet af tre timer blev omkring 150 køretøjer - blandt andet 25 lastbiler - og 460 personer kontrolleret.

Ifølge en pressemeddelelse forløb aktionen som planlagt, indtil en spirituspåvirket fører af en personbil stak af i sin bil.

Manden stak af, efter han netop var blevet anholdt.

- Det viser sig, at han har en promille over den tilladte, hvorefter han bliver anholdt – helt som det er sædvane. Derefter vælger han at gasse bilen voldsomt op og stikke af. Knap 100 meter fra kontrolpunktet kører han så bilen direkte i grøften og stikker af til fods, oplyser politikommissær Anders Brahe fra Fyns Politi.

Det er først på eftermiddagen ikke lykkedes, at finde manden, men politiet ved, hvem han er. Når han bliver fundet, vil han blive sigtet for spirituskørsel og sigtet for at stikke af. Dertil kommer en stribe sigtelser for færdselsovertrædelser.

I løbet af aktionen fik politiet oprettet følgende sager: 

  • 2 spirituskørsel 1 narkokørsel

  • 1 kørsel i frakendelsestiden

  • 3 manglende firmanavn på varebil/cvr nummer

  • 2 ikke at medbringe lovpligtig attest

  • 10 manglende brug af sikkerhedssele

  • 1 fejl og mangler på køretøjet

  • 1 overtrædelse af udlejningsbekendtgørelsen (vedr. kørsel i lejet bil)

  • 1 ikke at medbringe kørekort

God aktion

Ifølge politiet forløb aktionen tilfredsstillende.

- Vi har haft en rigtig god aktion, hvor vi i de forskellige myndigheder har bistået OUH’s ønske om at drive en tryg og sikker arbejdsplads for de mange hundrede medarbejdere, der hver eneste dag møder ind på pladsen. Vi har jo desværre skrevet en del sager, men vi håber, at vores fælles indsats og kontrol vil have en forbyggende virkning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose for det rigtig gode samarbejde myndighederne imellem i den omfattende aktion, siger Anders Brahe.

Fyns Politi deltog med medarbejdere fra Operativ Færdsel samt Udlændingeafdelingen, der kontrollerede omkring 75 personers opholds- og arbejdstilladelser.

Ledelsen af byggeriet er ligeledes tilfredse med politiets aktion.

- For mig at se handler det mest om trafikforseelser, og så er der noget med alkohol, som vi siden efteråret har haft stor fokus på. Vi tager stikprøver 1-2 gange om måneden, og vi har nultolerance over for alkohol, og noget tyder på, at vi skal fortsætte vores indsats, siger direktør for Nyt OUH, Torben Hedegaard Jensen.

Kontrol af arbejdstilladelser

Fyns Politi deltog med medarbejdere fra Operativ Færdsel samt Udlændingeafdelingen, der kontrollerede omkring 75 personers opholds- og arbejdstilladelser.

- Vi har fokus på opholds- og arbejdstilladelse, hvor vi har et firma ansat til at tage stikprøver på om medarbejderne overholder reglerne, og derfor er jeg tilfreds med, at myndighederne ikke fandt nogle overtrædelser i dag, siger direktøren.

Omkring 450 medarbejdere er i øjeblikket beskæftiget på byggepladsen

Taskforce-formand: Nødvendigt at gå hårdt til værks

Ifølge Sebastian Mernild, der er prorektor på SDU og formand for Task Forcen, så er det nødvendigt med indgribende tiltag, hvis ambitionen skal lykkes.

- Hvis vi skal omstille vores samfund enten mod 70 procents CO2-reduktion - eller i det her tilfælde mod klimaneutralitet - så bliver vi nødt til at gribe hårdt fat i de virkemidler, der er. Dels kommer det til at koste penge, og dels er det noget, der er synligt for borgerne her i Odense. Ikke bare for borgerne, men også for virksomheder og organisationer.

Mobilitetsområdet - altså hvordan vi kommer fra a til b - er et af de områder, der er årsag til meget af CO2-udledningen i Odense. Derfor er det også nødvendigt, at trafikanterne kommer til at mærke indgrebene, mener Sebastian Mernild

- Det er et område, hvor vi bliver nødt til at se på, hvad der skal til, for at vi netop kan reducere udledningerne fra biltrafikken.

Odenseanerne kan fra tirsdag komme med deres egne bemærkninger til de ti tiltag på odense.dk/klima. Bidragene vil indgå som inspiration i den videre behandling af klimahandlingsplanen. 

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her