Tre røverier på en uge: Nu sætter butikker øget fokus på sikkerhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af røverier er faldet de seneste ti år, men tre nylige røverier i Odense sætter nu ekstra fokus på sikkerheden i dagligvarebutikker.
Sikkerheden for medarbejdere i dagligvarebutikkerne er ifølge Dagrofa og Salling Group kommet i fokus, efter tre dagligvarebutikker i Odense med få dages mellemrum blev udsat for røveri.
De kan måske lade sig inspirere af de løsninger, landets tankstationer har rullet ud over de seneste ti år for at løse selvsamme problem.
Skærpet overvågning af stationerne med video, mobile overfaldsalarmer til alle medarbejdere og aflåste kassesystemer er nogle af de tiltag, der har resulteret i et markant fald i antallet af røverier.
Hos Circle K kædens mange tankstationer i Danmark var der for ti år siden i alt 16 røverier om året, det tal var sidste år 4. På Shell er billedet det samme. Her oplevede koncernen at blive udsat for røveri hele 50 gange i 2010, mens tallet i 2021 var faldet til 4.
Tre røverier på under en uge: Fyns Politi efterforsker mulig sammenhæng
I begyndelsen af februar blev der begået tre røverier mod dagligvarerbutikker i Odense, og det får Fyns Politi til at efterforske en mulig sammenhæng.
På blot en uge er der begået tre butiksrøverier mod dagligvarerbutikker rundt omkring i Odense. Først mod Rema 1000 på Anderupvej, så mod Coop365 i Hjallese og derefter mod Meny i Korup.
Politiet efterforsker fortsat alle tre sager for at finde ud af, om der skulle være en sammenhæng.
- I dag er butiksrøverier ikke noget, vi ser så tit. Derfor efterforsker vi både sagerne enkeltvis, og også om der skulle være flere gerningsmænd involveret, siger Claus Andkjær, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
27-årig mand dømt
I sidste uge blev en 27-årig mand anholdt for røveriet i Rema 1000 i Odense N.
Det skete, et døgn efter at han onsdag truede butikspersonalet med en kniv, som blev beskrevet som en køkkenkniv med et stort skaft.
- Det er klart, at vi nu efterforsker, om der kan være en sammenhæng og muligvis være flere gerningsmænd fra det første røveri, siger vicepolitiinspektøren.
Fredag blev gerningsmaden idømt en straksdom på ni måneders fængsel ved Retten i Odense, men Fyns Politi efterforsker fortsat sagen.
- Vi har en mand, der er dømt for det første forhold, og røverierne ligner hinanden, så derfor undersøger vi en mulig sammenhæng, siger Claus Andkjær.
Han kan ikke komme nærmere ind på sagerne, da de fortsat efterforskes.
To røverier stadig uopklaret
Politiet efterlyser fortsat gerningsmanden eller -mændene til de to andre røverier i Meny og Coop365.
Røveriet mod Coop365 blev begået søndag aften omkring klokken 20.30, og mandag aften omkring klokken 19 skete røveriet mod Meny.
De tre butiksrøverier
Rema 1000
- Røveriet blev begået mod Rema 1000 på Anderupvej 50 i det nordlige Odense.
- Røveriet blev begået onsdag den 2. februar omkring klokken 19.55.
- Gerningsmanden er anholdt og dømt for røveri.
Coop365
- Røveriet blev begået i Coop365 på Odensevej i Hjallelse.
- Røveriet foregik søndag den 6. februar omkring klokken 20.30.
- Røveren forsvandt fra gerningsstedet på cykel.
- Gerningsmanden bekrives som 170-175 centimeter, tynd og med en strikhue.
Meny
- Røveriet blev begået i Meny på Åbakkevej i Korup.
- Røveriet blev meldt kort efter klokken 19 mandag den 7. februar.
- Røveren forsvandt fra gerningsstedet på cykel.
- gerningsmanden beskrives som 20-25 år, cirka 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han bar en brun skuldertaske og var iført sort tøj på gerningstidspunktet.
Ved begge røverier truede gerningsmanden sig til penge med en pistol og stak efterfølgende af på en cykel.
Eventuelle oplysninger i sagen bedes gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.
For medarbejdere på Circle K betyder de senere års skærpede sikkerhed, at det nu er trygt at gå på arbejde. Det betyder meget, når man som Bjarke Kjærulf-Møller for 16 år siden oplevede at stå bag disken under et røveri.
- Jeg gjorde bare som røveren sagde, og jeg fik heldigvis ingen mén af det, fortæller han om røveriet dengang.
Siden er der indført skærpet videovervågning, mobile overfaldsalarmer og at aflåst kassesystem. Derfor er det i dag mere trygt at gå på arbejder på Circle K.
- Man føler sig mere sikker, det gør man helt klart, siger Bjarke Kjærulf-Møller.
Medarbejderne skal klædes på
For butikschef Jesper Hansen er det vigtigt at skabe en tryghed blandt medarbejderne og sikre, at de er trygge ved at arbejde alene.
- Det er vigtigt for mig at forberede medarbejderne på, hvad de i sjældne tilfælde kan opleve, og hvordan de skal håndtere det. Men jeg er tryg ved, at vi har de nødvendige værktøjer for at hjælpen hurtigt kan komme, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Jesper Hansen, der er butikschef ved Circle K på Hjallesevej i Odense.
Tyske turister strømmer til Fyn:
- De kan sikre helårsstillinger i turisterhvervet
Et farvel til coronarestriktioner har affødt et "Gutentag" til tyske turister på Fyn. Statistikkerne taler sit eget tydelige sprog.
Uge 7 er traditionelt lig med turister i de fynske sommerhusområder. Men mens der siden coronapandemiens begyndelse fortrinsvis er blevet talt dansk foran kakkelovnene i ferieboligerne, er billedet radikalt anderledes i år.
For coronarestriktioner er strengt taget en saga blot i Danmark, og det betyder, at tyske turister igen kan krydse grænsen uden nævneværdige forbehold - og det afspejler sig i turist-statistikerne.
Virksomheden Novasol, der udlejer sommerhuse i Danmark, oplyser til TV 2 Fyn, at der i de seneste fire uger har været en stigning på næsten 70 procent i antallet af tyskere, der søger efter ferieboliger i Danmark på Novasols hjemmeside.
Novasol oplyser desuden, at der i første kvartal af 2022 foreløbigt har været en stigning på 265 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvad angår bookinger af ferieboliger foretaget af tyske turister.
Kan sikre helårsstillinger
På Langeland mærker man den genvundne efterspørgsel fra tyske turister, og det kan, ifølge Erhvervs- kultur- og turismechef i Langelands Kommune Jane Jegind, betyde, at der kan komme flere helårsstillinger i turisterhvervet.- Tyskerne er i den grad vigtige for Langeland. Særligt fordi, de holder ferie i en længere periode end den, der er danskernes højsæson. Det betyder, at de er med til at give basis for, at vi også kan have fuldtids helårsstillinger indenfor turismen på Langeland, så de er absolut vigtige, siger hun og tilføjer.
- Vi arbejder ret målrettet på at lave tiltag, der kan være med til at udvide turistsæsonen på Langeland. Fra næste år har vi en vinterbadefestival, vi laver "Lys i mørket" i novembermåned og andre ting, der kan vise, at der er skønt på Langeland hele året rundt.
Langeland har det, Tyskland ikke har
Også på det nordlige Langeland mærker de, at de tyske turister er vendt tilbage til øen.
I Lohals er en stor mængde sommerhuse, og ifølge formanden for Lohals Havn, Birger Printz, er det, hvad der drager tyske turister nordpå og til de langelandske ferieboliger.
- For det første er det tæt på Tyskland, og for det andet er det ren idyl. Og så har vi jo altså også kæmpe kyststrækninger. Forestil dig, hvor mange meter kyststrækninger Tyskland har per indbygger i forhold til Danmark. Der er jo milevid forskel - og tyskere er altså helt vilde med det, de ikke selv har - og det er kyst og det er hav.
I 2021 havde Langeland og Strynø til sammen 571.465 kommercielle turistovernatninger.
En landsdækkende indsats
- Vi har gjort alt, vi kan, for at minimere antallet af røverier, så vores medarbejdere kan føle sig så sikre som overhovedet muligt, når de er på arbejde, siger Morten Christensen, der er seniormanager ved Circle K Danmark.
Hverken butikschef Jesper Hansen eller Morten Christensen er bekymret for, at der skal komme en røver forbi og få noget af værdi. For medarbejderne har hverken adgang til pengene i kassesystemet, tobak eller lignende.
Kassesystemet som også er at finde i supermarkedskæder som Netto, Fakta og Meny, var også medvirkende til, at røveren i Meny i sidste uge måtte gå tomhændet hjem.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Noget kunne tyde på, at de lukkede kassesystemer er medvirkende til, at antallet af røverier er faldet på landsplan, og det er ikke alene på tankstationerne, at antallet af røverier er faldende.
De sidste ti år, er antallet af røverier faldet fra 3.222 i 2010 til 1.677 i 2020, viser tal fra Danmarks Statistik.
Politiet efterforsker fortsat røverierne der fandt sted fra den 2. til den 7. februar og berørte Rema1000 på Anderupvej, Meny i Korup og Coop365 i Hjallese.
24 tons træ skåret med motorsav reddede brødre fra konkurs
kopieret!
De har været ved at gå konkurs. Endda flere gange. Ikke fordi kreditorerne stod og rykkede i dem, langt fra, men fordi de tog chancer.
- Altså, det kan jeg vel godt fortælle, spørger Simon Pagh sin tvillingebror, Peter, der nikker, så han kan fortsætte.
- Vi stod ved en skillevej, og vidste ikke, om vi skulle fortsætte. Men så kom erhvervsmanden Thomas Wiberg, der var ved at indrette Work2gether kontorfællesskabet i det gamle tinghus i Svendborg og gav os en chance med at lave inventar. Det fik stor betydning for vores udvikling, indrømmer Simon Pagh.
Peter og Simon Pagh har skabt virksomheden Brødrene Pagh Furniture. Placeret i erhvervsbygninger lidt vest for Svendborg, produceres møbler og inventar til alt fra private bygninger og til udstillinger. Til det sidste hører kommende udstillinger for erhvervsvirksomheden Marius Pedersen samt Planetariet i København. Allerede afsluttet er en stor bænk, der i dag indgår i Utzon Center i Aalborg.
- Hvis ikke vi havde løst den opgave, så var vi helt sikkert gået konkurs. Vi havde fået 24 tons træ hjem, som vi i løbet af 14 dage savede til i dele, der i sidste ende skulle passe sammen med millimeters nøjagtighed. Var det ikke lykkedes, så…
De to brødre holder en pause, før de samtidig bryder ud i grin, og Simon Pagh fortsætter med at fortælle.
- Vi måtte købe motorsave til at skære i træet, for det kunne vore maskiner ikke klare. Vi stod i et par uger og skar og skar. Til sidst var vi så gode til det, at jeg tror, at vi kunne have skåret en ugle ud af træ med en motorsav, smiler Simon Pagh.
Begge er de udlært smede, hvilket både deres far og farfar også er. Oven i smede-titlen kan Peter Pagh også kalde sig snedker.
- 14 dage efter jeg var udlært smed, gik jeg i gang med snedker-uddannelsen. Vi havde aftalt, at en af os skulle tage den uddannelse, og jeg har altid syntes, at arbejdet med træ er spændende, siger Peter Pagh, der som eksamensopgave lavede et par lænestole, som gav ham rene 12-taller i karakter og udløste fagets højeste anerkendelse - sølvmedaljen - som varigt bevis.
Når man besøger de to brødre, står det hurtigt klart, at her hersker orden frem for alt. Brødrene og de to-tre ansatte, der går rundt i de store haller, roder ikke. Fejede gulve og materialer lagt i sirlig orden præger virksomheden overalt. Den samme orden hersker i de to brødres planer for fremtiden.
- Vi skal nok ikke være flere end ti ansatte. På den måde kan vi være en del af processen hele tiden. Vi egner os ikke til at sidde på kontor i månedsvis. Vi er håndværkere og har det bedst herude i produktionen, slår Peter Pagh fast.
Hans bror tøver lidt, før han åbner for en anden fremtidsvision for Brødrene Pagh Furniture.
- Hvis det går helt galt, og vi får stor succes, så bygger vi en ny virksomhed ude i industriområdet og ansætter en direktør og en salgsafdeling. Så kan de være der. Vi to kan så gå her og arbejde og udvikle og passe os selv, griner Simon Pagh.
Sneen smelter - ekstremt vådt overalt
kopieret!
Der er i løbet af natten faldet godt med sne flere steder på Fyn. TV 2 Fyn følger vejret og trafikken her.
Snevejr 6. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Voldsomt vejr truer tirsdag
kopieret!
Knap er mandagens våde snevejr og blæst ovre, før det selvsamme lavtryk skal til at samle kræfterne og gøre sig endnu mere væsen af sig.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig nemlig landet og Fyn. Det betyder, at der bliver skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk vind til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
Vindstødene kan i løbet af natten komme op og ramme 24-26 m/s på Fyn, ifølge DMI.
Pludselig nævnte Golden Globe-værten Novo Nordisk vidundermiddel
kopieret!
Den amerikanske komiker Nikki Glaser nævnte det danske diabetesmiddel Ozempic, da hun natten til mandag dansk tid bød velkommen til Golden Globe-prisuddelingen i Los Angeles.
Det skete under den traditionsrige monolog, hvor Golden Globe-værten typisk både roser og gør grin med Hollywoods største skuespillere.
- Velkommen til den 82. udgave af Golden Globe-uddelingen: Ozempics største aften, sagde den 40-årige komiker.
Ozempic er udviklet af den danske medicinalgigant Novo Nordisk. Det er et diabetesmiddel, men det medvirker også til vægttab.
Novo Nordisk har fornyligt gjort sit indtog på Fyn med en megafabrik i området Tietgen Nord uden for Odense.
Vinteren slutter mandag - men regnen kan give nye problemer
kopieret!
Efter en søndag med sne og stedvis isglatte veje bliver mandag en overskyet dag med enkelte regnbyger og temperaturer op mellem fem og otte grader.
Samtidig bliver det en blæsende dag med jævn til hård vind mellem syd og sydvest.
Regnen kan give trafikale udfordringer i løbet af dagen, da den kan samle sig i store vandpytter på vejene, der kan forårsage akvaplaning.
Kvinde død efter brand i rækkehus
kopieret!
En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.
Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.
Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.
- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.
Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.