Udvikling vækker bekymring: Unge gider ikke fagforeninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Unge vælger i stigende grad et kontingent i fagforeningen fra. Fagbevægelsen frygter, at udviklingen vil forringe ansattes arbejdsvilkår.
Et godt job er det klare mål for Kirstine Ahlmann. Hun er ved at uddanne sig til smed på Svendborg Erhvervsskole.
Men om hun vil melde sig ind i en fagforening. Det er mere usikkert.
- Jeg ved faktisk ikke så meget om det. Jeg har bare snakket med en bekendt om det, fordi hendes datter så fandt ud af, at hun kunne melde sig ind i en fagforening og få den sikkerhed der. Så jeg har selvfølgelig tænkt over det, men jeg er faktisk ikke kommet videre med det, siger Kirstine Ahlmann.
Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan blandt eleverne på Svendborg Erhvervsskole.
“Det er jo super vigtigt for os alle sammen, at vores fællesskab er intakt. Det er et spørgsmål om, at vi som arbejdstagere bevarer vores indflydelse, og det gør vi kun, hvis vi står sammen”
- Det er ikke noget, man går og snakker om så meget, tror jeg, siger Simon Gehring Hansen, som uddanner sig til skibsmontør.
Han bakkes op af sin klassekammerat Johan Manfeldt:
- Hvis man har et sikkert job, og man ved, man kommer til at have det i lang tid, så er det jo ikke lige så vigtigt, som hvis man var mere usikker, siger han.
Statistikken taler for sig selv.
Fagforeninger under LO har i dag 50.000 færre medlemmer end for 20 år siden. Det viser en undersøgelse fra Center for Arbejdsmarkedsforskning.
3F i Nyborg oplever også udviklingen:
- Det kan vi jo se blandt andet på vores gennemsnitsalder, som bliver højere og højere. Den ældre generation falder altså ud og den unge generation kommer ikke ind, siger Andreas Jensen, næstformand i 3F Nyborg.
Skoleledelse ser med stor alvor på ”syrebomber”
Fem-seks hjemmelavede syrebomber er fundet ved en fynsk skole. Skolens ledelse tager sagen meget alvorligt.
Flere hjemmelavede såkaldte ”syrebomber” er torsdag blevet fundet ved Korup Skole i det nordvestlige Odense.
Rettelse
TV 2 Fyn skrev tidligere, at en af syrebomberne var eksploderet, da den blev ramt af en bold. Skolelederen på Korup Skole har henvendt sig til TV 2 Fyn og understeget, at der ikke er sket eksplosioner på skolen i skoletiden. TV 2 Fyn beklager fejlen.
En “syrebombe” er en flaske med sølvpapir og stærke kemikalier, der kan forårsage alvorlige skader og ætsninger, hvis de springer.
“Det er ubehageligt at finde den slags på en skole”
Ledelsen på Korup Skole ser med stor alvor på situationen.
- Vi tager det meget alvorligt. Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe en tryg skoledag for alle vores elever, siger skoleleder på Korup Skole Simon Hempel-Jørgensen.
I alt er der fundet fem-seks af de såkaldte syrebomber uden for i området omkring Korup Skole. Skolelederen har ingen informationer om, at nogen af de hjemmelavede bomber skulle være blevet fundet af børn.
- Det er ubehageligt at finde den slags på en skole, og det er også derfor, vi gør så meget ud af det og tager det så alvorligt, siger Simon Hempel-Jørgensen.
Må ikke ske
Den første ”syrebombe” blev fundet onsdag aften, og da skolen blev gjort opmærksom på fundet, kontaktede de straks forældre, lærere og pædagoger via Aula.
- Det er jo farligt, og derfor skal man passe på, hvad man kommer til at lege med. Og så med en opfordring til forældrene til at få talt med deres børn om, at det her altså er en farlig leg, siger Simon Hempel-Jørgensen.
Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad han formoder, der er foregået, eller hvordan skolen hjælper politiet med efterforskningen.
Men skolelederen fortæller, at de torsdag har fået flere henvendelser fra både forældre og borgere i Korup i sagen.
- Vi har fortrinsvis en pædagogisk opgave, der handler om, at såfremt der er nogle af vores elever, der er involveret i det her, så skal vi tage hånd om det og om dem, siger Simon Hempel-Jørgensen.
- Men det må ikke ske. Det må ikke ske på en skole. Vi har elever helt ned til seks år gamle, og dem skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at passe på.
Fakta om flaskebomber
En flaskebombe er en lukket beholder af for eksempel plast med et indhold af et eller flere kemiske stoffer, der udvikler gas ved henstand. Gasdannelsen vil kunne resultere i en tryksprængning af beholderen.
Der er ikke tale om en egentlig eksplosion, selvom tryksprængningen af flasken kan virke meget voldsom.
Alle kemiske reaktioner med gasudvikling vil i princippet kunne anvendes, men i praksis ses oftest flaskebomber baseret på en reaktion mellem et metal og en ætsende væske. Indholdet er således hverken fyrværkeri eller eksplosivstof.
Hvis man finder en flaskebombe, skal man aldrig gøre noget selv, men tilkalde myndighederne.Sikkerhedsafstand for ubeskyttede personer er mindst 25 meter.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
For tyve år siden var 53 procent medlem i en fagforening. I dag er det omkring 50 procent.
Fortsætter udviklingen, frygter fagbevægelsen, at det vil skubbe til magtbalancen mellem arbejdstager og arbejdsgiver.
- Det er jo super vigtigt for os alle sammen, at vores fællesskab er intakt. Det er et spørgsmål om, at vi som arbejdstagere bevarer vores indflydelse, og det gør vi kun, hvis vi står sammen, siger Lars Hansen, formand hos Metal Odense.
3F starter kampagne
Hos 3F Nyborg bekymrer udviklingen også:
- Hele vores samfundsmodel bliver i en ringere tilstand. Med det mener jeg, at arbejdsgivere og fagforeninger ikke vil have mulighed for at lave aftaler sammen, hvis den ene part svækkes af faldende medlemstal, siger Andreas Jensen og fortsætter:
- Man kan jo bare se, hvordan det går sydpå, hvor de ikke har samme tradition for at organisere sig. Forskellen mellem rig og fattig bliver ekstremt meget større. Folk bliver nødt til at have fire madpakker med, fordi de skal varetage to jobs om dagen. Og det tror jeg ikke, der er nogen af os, der er tilhængere af, siger Andreas Jensen.
“Folk bliver nødt til at have fire madpakker med, fordi de skal varetage to jobs om dagen”
Nu vil 3F i Nyborg forsøge at komme i kontakt med de unge. En lokal kampagne målrettet skoleelever er på vej.
Et tiltag, som Kirstine Ahlmann tager godt imod.
- Hvis I gerne vil have os ind i fagforeningerne, så kom da ud og og hold foredrag for os, så vi lærer dem at kende og ved, hvad de går ud på.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.