100.000 indsamlet: Vandrer for kritisk syge børn på OUH
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For femte år i træk vandrer to fynske kammerater i Danmark for at samle penge inde til kritisk syge børn. Hvert år har projektet vokset sig større, og i år er ingen undtagelse.
To fynske kammerater får noget helt særligt ud af deres ferie. For femte år i træk vandrer de for at samle penge ind til kritisk syge børn.
- Vi er topmotiveret i forhold til alle de mennesker, der giver den opbakning. Det er så fedt, siger Kenneth Hansen fra Assens.
Gå for en god sag
De to venner vandrer en uge både på Sjælland og Fyn, og man kan følge turen på deres Facebookgruppe. Her lægger de jævnligt videoer op og laver konkurrencer og auktioner, hvor pengene går til de kritisk syge børn på OUH.
De startede projektet for fem år siden, og både deres Facebookgruppe og donationsbeløb er vokset år for år. I år har de på fjerdedagen indsamlet over 75.000 kroner.
- Vi støttede oprindeligt kræftramte børn, fordi jeg har haft en del med dem at gøre igennem min kammerats datter, der fik kræft. Men nu giver vi det til en bredere gruppe, og det er så fedt at kunne gøre en forskel for børnene, siger Hans Hansen, og fortsætter:
- Det kunne være fedt med et trecifret beløb i år, siger han, og kammeraten Kenneth Hansen supplerer:
- Ja, men lidt har også ret. Hvis man nu bare vil give en tier, er det også alt rigeligt, siger han.
Johanne bliver mere og mere syg af muskelsvind, men kan ikke få sin medicin
På trods af opbakning fra flere eksperter, så vil Medicinrådet stadig ikke tilbyde Johanne Gommesen behandling mod sin muskelsvind, da den er for dyr.
12-årige Johanne Gommesen kan næsten ikke redde sit eget hår mere. Hun kan heller ikke selv tage en trøje på.
“Der findes ikke data, der entydigt viser, at medicinen virker. Derfor kan vi ikke tilbyde behandlingen”
Det kunne hun godt for nogle år tilbage, men nu har hendes muskelsvindssygdom SMA forværret hendes tilstand.
Hendes forældre har i flere år kæmpet for, at Johanne Gommesen kunne få den eneste behandling, der lige nu eksisterer mod muskelsvind - nemlig præparatet Spinraza. Men for anden gang har Medicinrådet afvist - og det på trods af at flere eksperter mener, at præparatet kan hjælpe hende.
- De har valgt ingen behandling og med det valg, vælger de dermed også Johanne fra. Altså mener de ikke, hun er værd at behandle, siger Stinne Gommesen, der er mor til Johanne.
Eksperter siger ja, men rådet siger nej
Præparartet Spinraza har hjulpet andre muskelsvindspatienter til at vinde noget af deres førlighed tilbage. Det eneste problem er, at medicinen kun må bruges af patienter, der er under seks år gamle.
Men for to år siden prøvede familien alligevel for første gang at få adgang til behandlingen for muskelsvindspatienter over seks år.
Dengang afviste Medicinrådet, fordi de mente, at medicinen var for dyr sammenlignet med dens effekt.
To år senere er der blevet forsket mere i præparatat, men trods den større mængde data i bagagen, afviser Medicinrådet endnu en gang at anbefale Spinraza. Begrundelsen er den samme som for to år siden.
- Der er stor usikkerhed i de data, der ligger. Der findes ikke data, der entydigt viser, at medicinen virker. Derfor kan vi ikke tilbyde behandlingen, siger formanden for Medicinrådet Steen Werner.
Sundhedsfaglig eller politisk beslutning
Medicinrådet er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til landets fem regioner.
Når nye lægemidler skal vurderes, eller når der skal udarbejdes behandlingsvejledninger indkalder Medicinrådet et fagudvalg, der er eksperter i det pågældende sygdomsområde, som medicinrådet skal tage stilling til.
Og netop et flertal i fagudvalget har anbefalet Medicinrådet at give grønt lys til at udvide behandlingen med Spinraza.
Flere eksperter mener nemlig, at der er evidens for, at der opnås en betydelig effekt ved behandlingen, og at den muligvis kan stabilisere sygdommen.
Deres beviser kommer fra undersøgelser i andre lande, hvor medicinen er taget i brug. Eksperterne i fagudvalget bakkes op af Muskelsvindfonden, der synes, Medicinrådets beslutning er helt forkert.
- Vi er faktisk i tvivl om, hvorvidt der ligger en sundhedsfaglig vurdering bag Medicinrådets afgørelse, eller om det er en ren politisk afgørelse, siger Henrik Ib Jørgensen, der er direktør i Muskelsvindsfonden og fortsætter:
- Vi synes, at fagudvalget har lavet en meget veldokumenteret, god rapport, som også er blevet offentliggjort.
Hvor meget er Johanne værd?
Kun 26 i Danmark lider af samme form for muskelsvind som Johanne Gommesen. Sygdommen kaldes spinal muskeltrofi type 2, og den eneste behandling, der findes er Spinraza. Det betyder, at medicinens pris er meget høj.
Muskelvind
Muskelsvind er en betegnelse, der dækker over sygdomme i nerveceller, nerve, overgangen mellem nerve og muskel eller i selve musklen.
Johanne lider af typen Spinal Muskeltrofi, som yderligere inddeles i tre typer:
- Type 1: barnet har symptomer, før det er seks måneder gammelt og ofte allerede ved fødslen. Muskelkraften er stærkt nedsat, og også respirationsmusklerne er tidligt påvirket.
- Type 2: her viser symptomerne sig, før barnet er 12 måneder gammel. Barnet kan sidde selv, men kan ikke stå eller gå selv, og barnet får derfor tidligt brug for kørestol. Benene er mere påvirkede end armene og skuldrene mere påvirkede end hænder
- Type 3: symptomerne viser sig fra 18-månedersalderen og op i voksenalderen. Kraftnedsættelsen er mest udtalt i hofter, skuldre og krop og breder sig langsomt til albuer og knæ. Benene er oftest svagere end armene.
Kilde: Muskelsvindfonden
Den præcise pris for præparatet er hemmeligholdt for omverden, men er alligevel et af de store argumenter for Medicinrådet.
- Hvis man skal betale en høj pris for noget medicin, så skal man tage pengene fra nogle andre patienter i systemet, og så går det ud over nogle andre, siger Steen Werner, der er formand i Medicinrådet.
Det argument forarger Johannes mor.
- Det fjerner Johannes ligeværd og sætter hendes værd gevaldigt ned. For når man siger det, så siger man også, at pengene skal gå til andre patientgrupper, og dermed at Johanne ikke er det værd, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil altid kæmpe for det her, for det er en uretfærdig afgørelse.
Hvert år sørger de selv for at købe gaver ind til børnene på OUHs børneafdeling, så de har fuldstændig styr på, hvad pengene går til. De seneste år har de blandt andet købt bamser, spil, biografbilletter og et ophold i Lalandia.
Donationsbeløbet går ubeskåret til det gode formål. Udgifter på vandreturen står de to kammerater selv for, og for to år siden fik de sponsoreret en masse professionelt vandreudstyr.
Underberg og humor
Kenneth Hansen og Hans Hansen kender hinanden fra roklubben i Assens, hvor de mødte hinanden for 20 år siden. Da de startede vandreturen, var det baseret på den humor og kemi, de har sammen.
- Vi prøver at lave så meget af vores humor som muligt. Og så har vi en masse traditioner - en af dem er at drikke en Underberg morgen, middag og aften, siger Hans Hansen og vender bunden i vejret på den lille flaske.
- Puhh, jeg tror ikke, det her hjælper på knæet, siger han og laver en grimasse.
Minister trækkes ind i sag om akut tandlægemangel på Fyn
Folketingets sundheds- og ældreudvalg vil nu gøre en indsats for, at placere en del af tandlægernes efteruddannelse i Odense.
Den akutte mangel på tandlæger på Fyn har fået Folketingets sundheds- og ældreudvalg til at trække sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen.
Konsekvenserne af manglen på tandlæger betyder, at der i flere tilfælde ikke har været en ledig tandlæge til flere forskellige behandlinger inden for det seneste år.
For at gøre det lettere at lokke tandlæger til Fyn har Odense-rådmand Susanne Crawley Larsen (R) foreslået, at man placerer en del af tandlægernes efteruddannelse i Odense.
Et forslag man er lydhør over for i Folketingets sundheds- og ældreudvalg. Derfor har de nu bedt sundhedsministeren gå ind i sagen.
- Vi ved jo erfaringsmæssigt, blandt andet fra lægerne, at hvis man flytter en uddannelse ud i landet, så har man også en tendens til at blive hængende, siger det fynskvalgte medlem af Sundheds- og Ældreudvalget Jane Heitmann (V).
Hun tilføjer at det blandt andet skete, da man flyttede lægeuddannelsen til Aalborg. Lægerne blev simpelthen boende.
- Man kunne jo håbe på, at det samme ville gøre sig gældende, hvis man flyttede en del af tandlægeuddannelsen til Odense, siger Jane Heitmann.
Rådmand er glad for opbakningen
Meldingen fra Jan Heitmann glæder Susanne Crawley Larsen.
- Det er jo et forslag om, at vi i Odense får lov til at uddanne specialtandlæger, altså de tandlæger, som skal rette børnenes tænder.
- Og dem har vi jo voldsomt brug for og mangel på. Så jeg er rigtig glad, siger rådmanden.
2.100 på venteliste
For et par uger siden kunne vi fortælle, at 2.100 børn og unge på Fyn står på en venteliste for at få ordnet deres tænder.
Det er en kraftig forværring i antallet af patienter siden 2019.
Tandreguleringscenter Fyn (TRCF) har ikke mulighed for at behandle patienterne, og ventelisterne vil fortsat blive længere.
Den store mangel på børnetandlæger, tandlæger og specialtandlæger har længe været et problem. Men alene siden oktober 2019 er der kommet 20 procent flere patienter på ventelisten.
Meget af det lægger de op på deres side, og de forstår ikke helt, hvordan den er kommet op på nu over 6.000 følgere.
- Når vi så kigger på Facebook om aftenen, så kan vi ikke lade være med at grine af os selv. For hvordan kan så mange folk dog finde på at følge sådan to tosser som os, siger Kenneth Hansen og forsætter:
- Men vi hygger os med det, og det har været en virkelig fed oplevelse at sætte alt det her i gang.
Hvert år ender de to venner deres vandretur på Den Irske Pub i Assens. I år inviterer de alle til at gå med på den sidste strækning fra Haarby til Assens.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.