Johanne bliver mere og mere syg af muskelsvind, men kan ikke få sin medicin
Artiklen er mere end 30 dage gammel
På trods af opbakning fra flere eksperter, så vil Medicinrådet stadig ikke tilbyde Johanne Gommesen behandling mod sin muskelsvind, da den er for dyr.
12-årige Johanne Gommesen kan næsten ikke redde sit eget hår mere. Hun kan heller ikke selv tage en trøje på.
“Der findes ikke data, der entydigt viser, at medicinen virker. Derfor kan vi ikke tilbyde behandlingen”
Det kunne hun godt for nogle år tilbage, men nu har hendes muskelsvindssygdom SMA forværret hendes tilstand.
Hendes forældre har i flere år kæmpet for, at Johanne Gommesen kunne få den eneste behandling, der lige nu eksisterer mod muskelsvind - nemlig præparatet Spinraza. Men for anden gang har Medicinrådet afvist - og det på trods af at flere eksperter mener, at præparatet kan hjælpe hende.
- De har valgt ingen behandling og med det valg, vælger de dermed også Johanne fra. Altså mener de ikke, hun er værd at behandle, siger Stinne Gommesen, der er mor til Johanne.
Eksperter siger ja, men rådet siger nej
Præparartet Spinraza har hjulpet andre muskelsvindspatienter til at vinde noget af deres førlighed tilbage. Det eneste problem er, at medicinen kun må bruges af patienter, der er under seks år gamle.
Tiårige Johanne bliver dårligere, mens familien venter på medicin
Tiårige Johanne Gommesen bliver dårligere og dårligere, mens hun venter på den dyre medicin spinraza. Men behandlingen har Patienterstatningen afvist.
I et villahus i Hesselager bor familien Gommesen. Den tiårige Johanne Gommesen kan ikke længere løfte armene over hovedet. Det kan hun ikke, fordi hun lider af muskelsvindssygdommen SMA type 2.
Der findes dog en medicin, som har hjulpet andre patienter med at genvinde noget af deres førlighed. Medicinen hedder spinraza, og koster op til flere millioner kroner per patient det første år.
“Man er jo dybt ked af det. At vi skal kæmpe videre. At der ikke blev placeret et ansvar, vi kunne bruge til noget.”
Men den medicin har Medicinrådet besluttet kun må ordineres til patienter, der har haft symptomer på sygdommen, inden de er fyldt to år. Og så må de maks have haft sygdommen i fire år.
Johanne Gommesen opfylder det første krav, men har haft sygdommen i otte år. Patienterstatningen har nu endnu engang afvist familien Gommesens anmodning om at få ordineret medicinen til Johanne Gommesen.
“... For et økonomisk loft er jo ikke beskrevet som, at man ikke kan løfte armen over hovedet eller hvad pokker kriterierne måtte være for, hvor mange penge man er værd i Danmark”
- Det vækker stor frustration, lige med ét, som vi grundlæggende har over hele den her misere. Det er dybt frustrerende, at der ikke ligger en anerkendelse i behandlingssystemet af, at Johanne skal og bør behandles.
- Det er dybt frustrerende, at vi overhovedet har den her sag kørende i Danmark, at Johanne, der har en medfødt lidelse, ikke bare kan komme ind på sygehuset og blive behandlet.
- Og det er enormt frustrerende, at der ligger en afgørelse, der siger, at lægen ikke har ordinationsret grundet et økonomisk loft. For et økonomisk loft er jo ikke beskrevet som, at man ikke kan løfte armen over hovedet eller hvad pokker kriterierne måtte være for, hvor mange penge man er værd i Danmark, fortæller Stinne Gommesen, Johannes mor.
Skal være muligt for patienter at få behandling
Ifølge Morten Freil fra Danske Patienter er det helt forkert, og han deler Stinne Gommesens frustration.
- Der foreligger jo en aftale mellem alle partier i Folketinget om, at selvom Medicinrådet siger nej til en behandling på grund af prisen, så skal det være muligt for patienter at få behandling, hvis ens egen læge vurderer, at der er behov for det. Så det er altså ikke en gyldig forklaring, som man burde tage ind i afgørelsen i det her tilfælde. Patienten her burde faktisk have adgang til medicinen, siger Morten Freil.
Det frustrerer Stinne Gommesen, der nu endnu engang skal kæmpe videre for at få medicinen, der kan hjælpe Johanne.
- Man er jo dybt ked af det. At vi skal kæmpe videre. At der ikke blev placeret et ansvar, vi kunne bruge til noget. Når sundhedsministeren siger, at lægerne har ordinationsret, og patienterstatningen slår fast, at det har de ikke, kan vi jo så kun gå videre med det. Og i den henseende er Johanne jo en principiel sag og ikke et menneske, der får lov at blive behandlet, siger Stinne Gommesen.
Bor i det forkerte land
Fra august 2016 til maj 2018 har familien målt tabet af Johanne Gommesens førlighed, som kunne være bremset ifølge moderen, hvis Johanne Gommesen havde fået medicinen spinraza.
- Johanne ville jo stadigvæk have sin muskelsvind, selvom hun ville blive behandlet med den her spinraza, men hun ville jo kunne genvinde en masse fysiske funktioner, som hun ville kunne bruge i hendes hverdag døgnet rundt, fortæller Stinne Gommesen.
Medicinen spinraza er godkendt i andre lande som for eksempel USA. Familien har da også gjort sig overvejelser, om de bor i det forkerte land.
- Det er håbløst og dybt frustrerende, det skal jeg efterhånden ikke lægge skjul på. Vi har jo oplevet et kæmpe tillidsbrud fra det danske behandlingssystem i vores sag, og vi gør os nogle overvejelser om som familie. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi som familie ikke kan varetage Johannes sundhedsbehov i det danske sundhedssystem, fortæller Stinne Gommesen.
Breve sendt til sundhedsministeren
Under normale omstændigheder har lægerne altså ordinationsret, til at give den medicin, de vurderer en patient bør have, men det er dén ordinationsret, som både Medicinrådet og Patienterstatningen har underkendt, og det undrer sundhedsordfører fra Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen.
- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad regeringens holdning er, for vi er bredt politisk på Christiansborg blevet enige om lige nøjagtigt det her regelsæt, og derfor skal det regelsæt naturligvis efterleves. Hvis det viser sig, at det regelsæt ikke efterleves, til trods for at vi har haft flere drøftelser med sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby (V), red.), så har sundhedsministeren virkelig et problem, siger Flemming Møller Mortensen.
Stinne Gommesen er da også skuffet over afgørelsen på Patienterstatningssagen.
“I den tid det tager at behandle den her sag, taber hun mange funktioner og bliver dårligere og dårligere”
- Det jeg havde håbet på, var jo at lægerne havde kunnet beholde deres ordinationsret uanset pris, også set med patienterstatningens øjne, siger Stinne Gommesen.
Både hende og Morten Freil fra Danske Patienter har nu indsendt et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
- I den tid, det tager at behandle den her sag, taber hun mange funktioner og bliver dårligere og dårligere, siger Stine Gommesen.
Se hele indslaget her:
Men for to år siden prøvede familien alligevel for første gang at få adgang til behandlingen for muskelsvindspatienter over seks år.
Dengang afviste Medicinrådet, fordi de mente, at medicinen var for dyr sammenlignet med dens effekt.
To år senere er der blevet forsket mere i præparatat, men trods den større mængde data i bagagen, afviser Medicinrådet endnu en gang at anbefale Spinraza. Begrundelsen er den samme som for to år siden.
- Der er stor usikkerhed i de data, der ligger. Der findes ikke data, der entydigt viser, at medicinen virker. Derfor kan vi ikke tilbyde behandlingen, siger formanden for Medicinrådet Steen Werner.
Sundhedsfaglig eller politisk beslutning
Medicinrådet er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til landets fem regioner.
Når nye lægemidler skal vurderes, eller når der skal udarbejdes behandlingsvejledninger indkalder Medicinrådet et fagudvalg, der er eksperter i det pågældende sygdomsområde, som medicinrådet skal tage stilling til.
Flere sommerferieaktiviteter: Børn udforsker fynsk strand med waders og fiskenet
Blæsevejret stoppede ikke de nysgerrige børn på kystsafari langs Aborg Strand ved Assens. Det er en af de ekstra sommerferieaktiviteter, Regeringen har givet penge til.
Med waders trukket godt op, fiskenettene i faste greb og en fuld tank gåpåmod gjorde en masse børn klar til at trodse den hårde juli-blæst.
“Man skal bare stikke et net i deres hænder, og så kan man se ild i deres øjne”
Dagen stod nemlig på kystsafari langs Aborg Strand i Assens, og målet var at fange så mange forskellige dyr i havet som overhovedet muligt.
- I dag er vi taget på kystsafari med en masse dejlige unger. Vi har fået bevilling fra Assens Kommune til at lave de her arrangementer, og i dag er vi ved havet for at se, hvad der gemmer sig i bølgerne, siger Natasha Pedersen, der er formidlingsansvarlig på Terrariet i Vissenbjerg, og fortsætter:
- Man skal bare stikke et net i deres hænder, og så kan man se ild i deres øjne. Så skal de bare hurtigt ud og se, hvad de kan fange.
Danske dyr har masser af potentiale
Bag kystsafarien står Terrariet Vissenbjerg og kulturbusselskabet Cubus, der i samarbejde har arrangeret transport og en masse læring for børnene.
- Terrariet har jo egentlig mest fokus på eksotiske dyr, men med det her projekt vil vi også gerne være med til at sætte fokus på danske dyr i den danske natur, siger Natasha Pedersen.
Safarien er blevet stablet på benene med midler fra Folketingets ekstra pulje til sommerferieaktiviteter, og frem til 6. august kan børn komme med ud for at opdage alt det, der gemmer sig lige under vandets overflade.
- Det er dejligt at kunne være med til at give de dejlige unger lidt indhold i deres sommerferie, og på den her måde oplever de kulturen gennem naturen, siger Christian Tast, der er kulturbusvognmand i Cubus og fortsætter:
- Assens Kommune er tit delt, men gennem det her samarbejde kan vi være med til at binde kommunen bedre sammen. Vi håber meget, at det her er et samarbejde, der kan fortsætte efter sommerferien.
Deler begejstringen med børnene
Under corona-nedlukningen har det været svært at være kulturbusvognmand, og derfor er samarbejdet også ét, der betyder noget særligt for Christian Tast.
- Som busschauffør lever man af at gøre folk glade, og det har jeg bare savnet rigtig meget. Derfor har det været fantastisk at få børnene med ud, så de kunne få en masse gode oplevelser, siger han.
Og det var bestemt også glade børn, der vendte hjem efter en vellykket kystsafari langs Aborg Strand. I hvert fald fik de fanget både krabber, fisk og også en sjælden tangnål.
- Der er mange af børnene, der, efter man har fortalt om dyrenes mange træk og kendetegn, deler den samme begejstring, som jeg selv har, siger Natasha Pedersen, der alt i alt synes, at dagens kystsafari har været vellykket.
Og netop et flertal i fagudvalget har anbefalet Medicinrådet at give grønt lys til at udvide behandlingen med Spinraza.
Flere eksperter mener nemlig, at der er evidens for, at der opnås en betydelig effekt ved behandlingen, og at den muligvis kan stabilisere sygdommen.
Deres beviser kommer fra undersøgelser i andre lande, hvor medicinen er taget i brug. Eksperterne i fagudvalget bakkes op af Muskelsvindfonden, der synes, Medicinrådets beslutning er helt forkert.
- Vi er faktisk i tvivl om, hvorvidt der ligger en sundhedsfaglig vurdering bag Medicinrådets afgørelse, eller om det er en ren politisk afgørelse, siger Henrik Ib Jørgensen, der er direktør i Muskelsvindsfonden og fortsætter:
- Vi synes, at fagudvalget har lavet en meget veldokumenteret, god rapport, som også er blevet offentliggjort.
Hvor meget er Johanne værd?
Kun 26 i Danmark lider af samme form for muskelsvind som Johanne Gommesen. Sygdommen kaldes spinal muskeltrofi type 2, og den eneste behandling, der findes er Spinraza. Det betyder, at medicinens pris er meget høj.
Muskelvind
Muskelsvind er en betegnelse, der dækker over sygdomme i nerveceller, nerve, overgangen mellem nerve og muskel eller i selve musklen.
Johanne lider af typen Spinal Muskeltrofi, som yderligere inddeles i tre typer:
- Type 1: barnet har symptomer, før det er seks måneder gammelt og ofte allerede ved fødslen. Muskelkraften er stærkt nedsat, og også respirationsmusklerne er tidligt påvirket.
- Type 2: her viser symptomerne sig, før barnet er 12 måneder gammel. Barnet kan sidde selv, men kan ikke stå eller gå selv, og barnet får derfor tidligt brug for kørestol. Benene er mere påvirkede end armene og skuldrene mere påvirkede end hænder
- Type 3: symptomerne viser sig fra 18-månedersalderen og op i voksenalderen. Kraftnedsættelsen er mest udtalt i hofter, skuldre og krop og breder sig langsomt til albuer og knæ. Benene er oftest svagere end armene.
Kilde: Muskelsvindfonden
Den præcise pris for præparatet er hemmeligholdt for omverden, men er alligevel et af de store argumenter for Medicinrådet.
- Hvis man skal betale en høj pris for noget medicin, så skal man tage pengene fra nogle andre patienter i systemet, og så går det ud over nogle andre, siger Steen Werner, der er formand i Medicinrådet.
Det argument forarger Johannes mor.
- Det er 'once in a lifetime' at være med til
Danmarks største sygehus-byggeri:
- Det er 'once in a lifetime' at være med til
Det nye OUH-byggeri er i fuld gang, og for medarbejderne er det en helt unik oplevelse at være med til at rejse Danmarks største nybyggede supersygehus.
- Det er ligesom at bygge med legoklodser. Bare lidt mere kompliceret, siger polske Maciej Trocha og griner.
Han leder monteringsdelen på det nye OUH-byggeri, hvor adskillige betonelementer skal sættes sammen til en del af det store byggeri. Eller som han selv forklarer det: som legoklodser, der skal sættes rigtigt sammen.
- At bygge lego som profession og at blive betalt for at gøre det. Det er ret sjovt, siger Maciej Trocha, der er monteringsleder fra det polske firma Pekabex.
Unik følelse at deltage i så stort projekt
Medarbejdere på OUH-byggeriet
Byggepladsen beskæftiger pt cirka 400 medarbejdere. De kommer fra 15 forskellige lande og fordeler sig således:
- 110 danskere
- 160 rumænere
- 60 italienere
- 40 polakker
- 25 letter
- 10 andre nationaliteter
Maciej Trocha rejser rundt flere steder i Europa for at deltage i byggeprojekter. Generelt tiltrækker den store arbejdsplads mange medarbejdere fra forskellige lande. Og både dét og størrelsen på projektet gør det nye OUH-byggeri spændende at være med til, mener han.
- Der er fedt at være med på sådan et stort projekt. Der er meget koordination i det, og så er der et stort fællesskab - også mellem de mange forskellige kulturer. Det er fedt at mærke, at vi er så mange, der arbejder mod at nå det samme mål, siger monteringslederen Maciej Trocha.
Et andet sted på byggepladsen går Jan Frydenlund fra firmaet Spæncom rundt. Han har til opgave at tjekke det materiale, der skal bruges til byggeriet. For ham er det store byggeri også en helt særlig oplevelse.
- Det er once in a lifetime. Det er ikke tit, der står otte tårnkraner og 16 mobilkraner. Det er måske sidste gang, jeg får lov at opleve sådan et stort projekt, så det er unikt og spændende, siger han.
Det nye OUH forventes at stå færdigt i slutningen af 2022, og bliver med sine 247.000 kvadratmeter det største nybyggede sygehus i Danmark.
Mange led får det til at gå op i en højere enhed
Og hvis det skal nå at blive færdig er der mange dele, der skal gå gnidningsfrit. Inden Maciej Trocha kan samle legoklodserne, er der en stor portion forberedelse og planlægning til hver bygningsdel.
Betonelementerne, som Maciej Trocha sætter sammen med sit team, starter deres rejse i Polen, hvor de bliver produceret. Og når de så kommer til Odense, skal arbejderne være klar.
- Det er afgørende med forberedelsen, for vi skal kunne sætte dem det helt rigtige sted, så snart de ankommer. Det giver en høj effektivitet, siger han.
Inden de når til den polske monteringsleder, skal de dog leveres og inspiceres. Og det er der et helt andet firma, Spæncom, der står for. Her spiller Jan Frydenlund en essentiel rolle. Han skal sørge for at kvalitetstjekke materialerne, og at alt bliver leveret til tiden.
- Hvis der er revner i elementerne, gør jeg kunden opmærksom på, at det element under ingen omstændigheder skal monteres. Så bliver det sendt retur, siger han og peger på et stort betonelement med en lang, dyb revne i.
Alle dele i byggeprocessen er vigtige for, at byggeriet står færdigt som planlagt i slutningen af 2022. Og Jan Frydenlund og hans team er en af de første dele i processen.
- Der er virkelig mange bindeled. Så hvis en af kæderne hopper af, vil der være en stor del, der hopper af. Derfor er det vigtigt, at leverancen og vores del bliver gjort rettidigt, så vi overholder tidsplanen, siger han.
- Det fjerner Johannes ligeværd og sætter hendes værd gevaldigt ned. For når man siger det, så siger man også, at pengene skal gå til andre patientgrupper, og dermed at Johanne ikke er det værd, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil altid kæmpe for det her, for det er en uretfærdig afgørelse.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Efter få timer: Jesper har startet underskriftsindsamling for Tinderbox
Der skulle kun gå få timer fra nyheden om, at Michael Nielsen fra Dyreskuepladsens Naboer vil have lukket Tinderbox, til at Jesper Absalonsen tog sagen i egen hånd.
Han har allerede oprettet en underskriftindsamling under titlen “Ja tak til koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven i Odense”
- Jeg vil gerne vise, at vi er mange, der gerne vil have det her i byen, og at vi nyder de store arrangementer, siger odenseaneren.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
På under en time har indsamlingen fået 23 underskrifter. Målet er 25.000.
- Hvis vi får mange nok, vil jeg gerne kunne gå op på rådhuset og vise vores støtte til at få styr på det her.
Tinderbox havde omkring 50.000 gæster i 2024.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Medarbejdere hjemsendt fra byggeplads - politiker tror på ny aftale
Over 100 medarbejdere er hjemsendt fra Nyt OUH, efter DR har afsløret, at en underleverandør på byggepladsen har fusket med lønnen.
Medarbejderne blev hjemsendt fredag. Regionsrådet blev orienteret fredag aften omkring klokken 19.
- Vi har lavet en aftale med OHPT (totalentreprenøren, red.), og den er jeg helt sikker på, at de holder, siger Karsten Uno Pedersen (S), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
I har jo også i sin tid haft en aftale med virksomheden om, at byggeriet skulle stå færdigt for fire år sigen. Hvad får dig til at tro, at de kan levere varen nu, hvor de oveni købet står og mangler over 100 medarbejdere?
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
- Det er simpelthen, fordi vi har lavet nogle økonomiske incitamenter til at man overholder den aftale.
I den orientering, regionsrådet har fået fra koncernledelsen, står der, at OHTP her “tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul”.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 53 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.