25. aug. 2018 kl. 7:31
Fyn
Pernille Gram

Tiårige Johanne bliver dårligere, mens familien venter på medicin

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Tiårige Johanne Gommesen bliver dårligere og dårligere, mens hun venter på den dyre medicin spinraza. Men behandlingen har Patienterstatningen afvist.


I et villahus i Hesselager bor familien Gommesen. Den tiårige Johanne Gommesen kan ikke længere løfte armene over hovedet. Det kan hun ikke, fordi hun lider af muskelsvindssygdommen SMA type 2.

Der findes dog en medicin, som har hjulpet andre patienter med at genvinde noget af deres førlighed. Medicinen hedder spinraza, og koster op til flere millioner kroner per patient det første år.

“Man er jo dybt ked af det. At vi skal kæmpe videre. At der ikke blev placeret et ansvar, vi kunne bruge til noget.”

— Stinne Gommesen

Men den medicin har Medicinrådet besluttet kun må ordineres til patienter, der har haft symptomer på sygdommen, inden de er fyldt to år. Og så må de maks have haft sygdommen i fire år.

Johanne Gommesen opfylder det første krav, men har haft sygdommen i otte år. Patienterstatningen har nu endnu engang afvist familien Gommesens anmodning om at få ordineret medicinen til Johanne Gommesen.

Læs også: Flere børn med muskelsvind får hjælp - men ikke tiårige Johanne: - Det er umenneskeligt
Gå tilbage Del
31. maj. 2018 kl. 15:20

Flere børn med muskelsvind får hjælp - men ikke tiårige Johanne: - Det er umenneskeligt

Ken Petersen

Nu kan flere børn med muskelsvind få adgang til behandling. Men tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager er stadig ikke én af dem, der kan få behandlet sin sjældne muskelsvindsygdom med den nye medicin, Spinraza.


Medicinrådet vedtog onsdag, at en lille gruppe mennesker med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA type 2) må få behandling med Spinraza fremover.

Det gælder dog kun børn, der har haft symptomer på sygdommen, inden de er fyldt to år. Og så må de maks have haft sygdommen i fire år.

Det første kriterie opfylder tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager, fordi hun fik sygdommen konstateret, da hun var 20 måneder. Til gengæld har hun nu haft sygdommen i otte år.

“Men det her, det kvæler hende langsomt - og det må gerne ske åbenbart”

— Stinne Gommesen, mor til Johanne med SMA type 2

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg føler mig simpelthen så fuld af bitterhed, og jeg er så uforstående over, at de kan gå ind i en børnegruppe og sige, at nogle må få behandling, mens andre ikke må, siger Stinne Gommesen, der er mor til Johanne til TV 2/Fyn.

- Det er logisk at komme i gang med den her behandling, uanset om man er to år, ti år eller 56 år. Fordi man kan bremse det, som muskelsvinden gør.

For dyr medicin

Medicinrådet har tidligere vurderet, at behandlingen med Spinraza var for dyr. Det koster flere millioner kroner det første år per patient. Og så mente rådet, at der ikke var nok bevis for, at behandlingen virkede på patienterne.

Det var en vurdering, der mødte stor kritik fra blandt andet Dansk Folkeparti, der kaldte sundhedsministeren i samråd for at få svar på, hvorfor patienter som Johanne Gommesen ikke kunne få Spinraza.

Men nu har Medicinrådet efter en drøftelse udvidet anbefalingen af Spinraza til også at gælde børn, der har SMA type 2 eller spinal muskelatrofi type 2, som Johanne. Men fordi hun altså har haft sygdommen i otte år, kan hun formentlig ikke få tilbudt Spinraza.

- Johanne er ramt på samme måde, som dem, som de har lukket ind i programmet med behandlingen. Hun er bare de flere år længere henne. Jeg synes, det er uetisk og umenneskeligt, fortæller Stinne Gommesen og fortsætter:

- Det er urimeligt og uretfærdigt. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre fremover.

- SMA 1'erne, som kan få behandlingen, lever normalt ikke så længe, mens SMA 2'erne, som Johanne hører under, har udsigt til en normal livslængde, hvis ikke hun bliver underlagt nogle komplikationer, der i værste fald tager livet fra hende.

Hvis det nu var lillesøsteren

Familien har tre børn - Katrine på 13 måneder, Emma på 11 år og Johanne på ti år. På Facebook skrev Stinne Gommesen dette i frustration over, at Johanne ikke kan få hjælp.

Forstå mig her rigtigt!
Men hvis det nu i vores tilfælde var Katrine og Ikke Johanne der var ramt af SMA, så havde vi aldrig skulle bokse med funktionstab i den kaliber, måske aldrig skulle tage hensyn til hvor en kørestols bruger kan komme/ikke kan komme, ikke skulle igennem ryg operation, forestående hofte operation, forestående knæ operation, forestående tandstillings korrektion.. Og ikke igennem alle disse uforståelige skuffelser gang på gang! For nu er undskyldningen ikke længere "der er ikke evidens for type 2", lige nu ved jeg ikke helt hvad undskyldningen er! Måske vi bare skulle komme i gang med de kalkpiller.. Jeg trækker da også bare tiden.
Jeg kan fortsat IKKE forstå, hvordan helvede der kan skelnes imellem børn. Det er SÅÅ tarveligt jeg ikke kan være i det! Jeg tænker at dem der sidder bag, også er typen der er vild med at spise slik foran børn! Nåh, var det dårlig sammenlignings grundlag?? Jeg giver op..

Hun kan ikke vende sig i sengen mere

Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. Stinne Gommesen så gerne, at politikerne gjorde noget i forhold til at sikre medicinen til alle.

 - Jeg bliver også vred over, at der ikke er nogle politikere, der går ind og sikre hjælpen. Når nu medicinrådet ikke vil gøre det til en standardbehandling, at de så ikke hjælper med at gøre sådan, at læger kan behandle med det her på egen hånd.

Ken Petersen
 

Ifølge familien ville medicinen være den hjælp, som Johanne har brug for, for at bremse udviklingen i sygdommen.

- Det vil gøre en kæmpe forskel. Vi har herhjemme fået udarbejdet en rapport, hvor det bliver beskrevet, hvor mange funktioner hun har tabt bare over det seneste halvandet år. Hun kan for eksempel ikke vende sig i sengen mere, hun kan ikke løfte armene op fra underlaget mere - hun krabber ligesom hen, hvis hun skal nå en tusch eller kuglepen, fortæller Stinne Gommesen.

- Der er sket meget med hende på halvandet år. Og hvad kommer der så ikke til at ske fremover. Hun fortsætter jo med at være underlagt muskelsvind og ikke få hjælp til at bremse den, selvom muligheden er der.

-Jeg synes, det er dybt frustrerende. Og jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor det ikke er øjensynligt kriminelt.

- Der er så mange sanktioner i vores sundhedssystem og som mennesker. Man må som menneske ikke dø i vores verden. Men det her, det kvæler hende langsomt - og det må gerne ske åbenbart, siger Stinne Gommesen.

“... For et økonomisk loft er jo ikke beskrevet som, at man ikke kan løfte armen over hovedet eller hvad pokker kriterierne måtte være for, hvor mange penge man er værd i Danmark”

— Stinne Gommesen

- Det vækker stor frustration, lige med ét, som vi grundlæggende har over hele den her misere. Det er dybt frustrerende, at der ikke ligger en anerkendelse i behandlingssystemet af, at Johanne skal og bør behandles.

- Det er dybt frustrerende, at vi overhovedet har den her sag kørende i Danmark, at Johanne, der har en medfødt lidelse, ikke bare kan komme ind på sygehuset og blive behandlet.

- Og det er enormt frustrerende, at der ligger en afgørelse, der siger, at lægen ikke har ordinationsret grundet et økonomisk loft. For et økonomisk loft er jo ikke beskrevet som, at man ikke kan løfte armen over hovedet eller hvad pokker kriterierne måtte være for, hvor mange penge man er værd i Danmark, fortæller Stinne Gommesen, Johannes mor.

Skal være muligt for patienter at få behandling

Ifølge Morten Freil fra Danske Patienter er det helt forkert, og han deler Stinne Gommesens frustration.

- Der foreligger jo en aftale mellem alle partier i Folketinget om, at selvom Medicinrådet siger nej til en behandling på grund af prisen, så skal det være muligt for patienter at få behandling, hvis ens egen læge vurderer, at der er behov for det. Så det er altså ikke en gyldig forklaring, som man burde tage ind i afgørelsen i det her tilfælde. Patienten her burde faktisk have adgang til medicinen, siger Morten Freil.

Det frustrerer Stinne Gommesen, der nu endnu engang skal kæmpe videre for at få medicinen, der kan hjælpe Johanne.

Stinne Gommesen føler, at situationen er grotesk. Video: Pernille Gram

- Man er jo dybt ked af det. At vi skal kæmpe videre. At der ikke blev placeret et ansvar, vi kunne bruge til noget. Når sundhedsministeren siger, at lægerne har ordinationsret, og patienterstatningen slår fast, at det har de ikke, kan vi jo så kun gå videre med det. Og i den henseende er Johanne jo en principiel sag og ikke et menneske, der får lov at blive behandlet, siger Stinne Gommesen.

Bor i det forkerte land

Fra august 2016 til maj 2018 har familien målt tabet af Johanne Gommesens førlighed, som kunne være bremset ifølge moderen, hvis Johanne Gommesen havde fået medicinen spinraza.

- Johanne ville jo stadigvæk have sin muskelsvind, selvom hun ville blive behandlet med den her spinraza, men hun ville jo kunne genvinde en masse fysiske funktioner, som hun ville kunne bruge i hendes hverdag døgnet rundt, fortæller Stinne Gommesen.

Læs også: Minister kaldt i samråd: Tiårige Johanne kan ikke få sin medicin
Gå tilbage Del
3. apr. 2018 kl. 20:19

Minister kaldt i samråd: Tiårige Johanne kan ikke få sin medicin

Ken Petersen

Johanne Gommesens medicin er alt for dyr. Dansk Folkeparti har kaldt minister i samråd, men er ikke tilfreds med svarene.


Tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager kan ikke få behandlet sin sjældne muskelsvindssygdom, fordi et nyt middel ikke er blevet godkendt i Danmark.

- Så længe der ikke er blevet godkendt noget medicin, betyder det, at for hver dag går det ned ad bakke, siger Johannes far, Jan Gommesen.

Medicinen er alt for dyr, fastslog Medicinrådet i oktober 2017. Det koster flere millioner kroner om året for behandlingen. Derfor demonstrerede en række borgere tirsdag foran Christiansborg, heriblandt Johanne Gommesens mor.

- Det er for at få politikerne til at være opmærksomme på den måde, de har sat styring på godkendelse af medicin. Det tilgodeser ikke de små diagnosegrupper, hvor medicinen helt automatisk bliver dyr, siger Stinne Gommesen.

Ken Petersen
Tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager lider af spinal muskelatrofi. 

Sundhedsminister kaldt i samråd

Lægemidlet spinraza er i Danmark ikke godkendt som standardbehandling af muskelsvindspatienter med diagnosen spinal muskelatrofi. Spinraza er til gengæld blevet godkendt i Norge, Sverige og Tyskland.

Dansk Folkeparti havde på baggrund af Medicinrådets afslag kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd tirsdag for at få svar på, hvorfor patienter som tiårige Johanne Gommesen ikke kan få medicin.

Samrådet gav dog ikke de ønskede svar.

- Jeg synes desværre ikke, det gik så godt. Vi bliver præsenteret for en minister, som har mere travlt med at være gode venner med regionerne end at sikre, at nogle syge mennesker får behandling, siger Jeppe Jakobsen (DF), der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg.

- Når Folketinget vedtager et princip om, at en enkelt læge kan ordinere den medicin, den enkelte læge finder rigtig, skal det være sådan, og det er der ikke nogen vej uden om, forklarer folketingsmedlemmet.

Minister: Prisen på medicinen skal ned

Sundhedsministeren mener dog, at man i Danmark er nødt til at prioritere, hvilke lægemidler patienterne skal behandles med.

- Det er alt for høje priser, siger Ellen Trane Nørby, der vil arbejde for at få priserne på den milliondyre medicin sat ned.

- Det er en ublu pris. Vi taler om en listepris på 3,7 millioner kroner per patient. Jeg har kontaktet den norske sundhedsminister i forhold til at få en fælles prisforhandling i Danmark og Norge for at se, om vi ikke kan få virksomheden til at sænke priserne, fortæller ministeren.

Familien: Det kan ikke være rigtigt

I Hesselager undrer familien Gommesen sig over, at tiårige Johanne ikke kan få det bedre på grund af den manglende godkendelse.

- Det kan ikke være rigtigt, at Danmark, som er rigt og har god velfærd, ikke har råd til at hjælpe 60 personer med muskelsvind, siger Jan Gommesen.

150 danskere har samme type muskelsvind som Johanne.

Ken Petersen
Johanne skal have hjælp til de fleste ting i livet på grund af sin sygdom.

Medicinen spinraza er godkendt i andre lande som for eksempel USA. Familien har da også gjort sig overvejelser, om de bor i det forkerte land.

- Det er håbløst og dybt frustrerende, det skal jeg efterhånden ikke lægge skjul på. Vi har jo oplevet et kæmpe tillidsbrud fra det danske behandlingssystem i vores sag, og vi gør os nogle overvejelser om som familie. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi som familie ikke kan varetage Johannes sundhedsbehov i det danske sundhedssystem, fortæller Stinne Gommesen.

Breve sendt til sundhedsministeren

Under normale omstændigheder har lægerne altså ordinationsret, til at give den medicin, de vurderer en patient bør have, men det er dén ordinationsret, som både Medicinrådet og Patienterstatningen har underkendt, og det undrer sundhedsordfører fra Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen.

 

- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad regeringens holdning er, for vi er bredt politisk på Christiansborg blevet enige om lige nøjagtigt det her regelsæt, og derfor skal det regelsæt naturligvis efterleves. Hvis det viser sig, at det regelsæt ikke efterleves, til trods for at vi har haft flere drøftelser med sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby (V), red.), så har sundhedsministeren virkelig et problem, siger Flemming Møller Mortensen.

Stinne Gommesen er da også skuffet over afgørelsen på Patienterstatningssagen.

“I den tid det tager at behandle den her sag, taber hun mange funktioner og bliver dårligere og dårligere”

— Stine Gommesen

- Det jeg havde håbet på, var jo at lægerne havde kunnet beholde deres ordinationsret uanset pris, også set med patienterstatningens øjne, siger Stinne Gommesen.

Både hende og Morten Freil fra Danske Patienter har nu indsendt et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- I den tid, det tager at behandle den her sag, taber hun mange funktioner og bliver dårligere og dårligere, siger Stine Gommesen.

Se hele indslaget her:

 
For 29 minutter siden
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

For 16 minutter siden
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - signalfejl giver store problemer flere steder

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

I går kl. 16:20
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her