31. maj. 2018 kl. 15:20
Ken Petersen

Flere børn med muskelsvind får hjælp - men ikke tiårige Johanne: - Det er umenneskeligt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan flere børn med muskelsvind få adgang til behandling. Men tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager er stadig ikke én af dem, der kan få behandlet sin sjældne muskelsvindsygdom med den nye medicin, Spinraza.


Medicinrådet vedtog onsdag, at en lille gruppe mennesker med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA type 2) må få behandling med Spinraza fremover.

Det gælder dog kun børn, der har haft symptomer på sygdommen, inden de er fyldt to år. Og så må de maks have haft sygdommen i fire år.

Det første kriterie opfylder tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager, fordi hun fik sygdommen konstateret, da hun var 20 måneder. Til gengæld har hun nu haft sygdommen i otte år.

“Men det her, det kvæler hende langsomt - og det må gerne ske åbenbart”

— Stinne Gommesen, mor til Johanne med SMA type 2

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg føler mig simpelthen så fuld af bitterhed, og jeg er så uforstående over, at de kan gå ind i en børnegruppe og sige, at nogle må få behandling, mens andre ikke må, siger Stinne Gommesen, der er mor til Johanne til TV 2/Fyn.

- Det er logisk at komme i gang med den her behandling, uanset om man er to år, ti år eller 56 år. Fordi man kan bremse det, som muskelsvinden gør.

Læs også: Minister kaldt i samråd: Tiårige Johanne kan ikke få sin medicin
Gå tilbage Del
3. apr. 2018 kl. 20:19

Minister kaldt i samråd: Tiårige Johanne kan ikke få sin medicin

Ken Petersen

Johanne Gommesens medicin er alt for dyr. Dansk Folkeparti har kaldt minister i samråd, men er ikke tilfreds med svarene.


Tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager kan ikke få behandlet sin sjældne muskelsvindssygdom, fordi et nyt middel ikke er blevet godkendt i Danmark.

- Så længe der ikke er blevet godkendt noget medicin, betyder det, at for hver dag går det ned ad bakke, siger Johannes far, Jan Gommesen.

Medicinen er alt for dyr, fastslog Medicinrådet i oktober 2017. Det koster flere millioner kroner om året for behandlingen. Derfor demonstrerede en række borgere tirsdag foran Christiansborg, heriblandt Johanne Gommesens mor.

- Det er for at få politikerne til at være opmærksomme på den måde, de har sat styring på godkendelse af medicin. Det tilgodeser ikke de små diagnosegrupper, hvor medicinen helt automatisk bliver dyr, siger Stinne Gommesen.

Ken Petersen
Tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager lider af spinal muskelatrofi. 

Sundhedsminister kaldt i samråd

Lægemidlet spinraza er i Danmark ikke godkendt som standardbehandling af muskelsvindspatienter med diagnosen spinal muskelatrofi. Spinraza er til gengæld blevet godkendt i Norge, Sverige og Tyskland.

Dansk Folkeparti havde på baggrund af Medicinrådets afslag kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd tirsdag for at få svar på, hvorfor patienter som tiårige Johanne Gommesen ikke kan få medicin.

Samrådet gav dog ikke de ønskede svar.

- Jeg synes desværre ikke, det gik så godt. Vi bliver præsenteret for en minister, som har mere travlt med at være gode venner med regionerne end at sikre, at nogle syge mennesker får behandling, siger Jeppe Jakobsen (DF), der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg.

- Når Folketinget vedtager et princip om, at en enkelt læge kan ordinere den medicin, den enkelte læge finder rigtig, skal det være sådan, og det er der ikke nogen vej uden om, forklarer folketingsmedlemmet.

Minister: Prisen på medicinen skal ned

Sundhedsministeren mener dog, at man i Danmark er nødt til at prioritere, hvilke lægemidler patienterne skal behandles med.

- Det er alt for høje priser, siger Ellen Trane Nørby, der vil arbejde for at få priserne på den milliondyre medicin sat ned.

- Det er en ublu pris. Vi taler om en listepris på 3,7 millioner kroner per patient. Jeg har kontaktet den norske sundhedsminister i forhold til at få en fælles prisforhandling i Danmark og Norge for at se, om vi ikke kan få virksomheden til at sænke priserne, fortæller ministeren.

Familien: Det kan ikke være rigtigt

I Hesselager undrer familien Gommesen sig over, at tiårige Johanne ikke kan få det bedre på grund af den manglende godkendelse.

- Det kan ikke være rigtigt, at Danmark, som er rigt og har god velfærd, ikke har råd til at hjælpe 60 personer med muskelsvind, siger Jan Gommesen.

150 danskere har samme type muskelsvind som Johanne.

Ken Petersen
Johanne skal have hjælp til de fleste ting i livet på grund af sin sygdom.

For dyr medicin

Medicinrådet har tidligere vurderet, at behandlingen med Spinraza var for dyr. Det koster flere millioner kroner det første år per patient. Og så mente rådet, at der ikke var nok bevis for, at behandlingen virkede på patienterne.

Det var en vurdering, der mødte stor kritik fra blandt andet Dansk Folkeparti, der kaldte sundhedsministeren i samråd for at få svar på, hvorfor patienter som Johanne Gommesen ikke kunne få Spinraza.

Men nu har Medicinrådet efter en drøftelse udvidet anbefalingen af Spinraza til også at gælde børn, der har SMA type 2 eller spinal muskelatrofi type 2, som Johanne. Men fordi hun altså har haft sygdommen i otte år, kan hun formentlig ikke få tilbudt Spinraza.

- Johanne er ramt på samme måde, som dem, som de har lukket ind i programmet med behandlingen. Hun er bare de flere år længere henne. Jeg synes, det er uetisk og umenneskeligt, fortæller Stinne Gommesen og fortsætter:

- Det er urimeligt og uretfærdigt. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre fremover.

- SMA 1'erne, som kan få behandlingen, lever normalt ikke så længe, mens SMA 2'erne, som Johanne hører under, har udsigt til en normal livslængde, hvis ikke hun bliver underlagt nogle komplikationer, der i værste fald tager livet fra hende.

Hvis det nu var lillesøsteren

Familien har tre børn - Katrine på 13 måneder, Emma på 11 år og Johanne på ti år. På Facebook skrev Stinne Gommesen dette i frustration over, at Johanne ikke kan få hjælp.

Forstå mig her rigtigt!
Men hvis det nu i vores tilfælde var Katrine og Ikke Johanne der var ramt af SMA, så havde vi aldrig skulle bokse med funktionstab i den kaliber, måske aldrig skulle tage hensyn til hvor en kørestols bruger kan komme/ikke kan komme, ikke skulle igennem ryg operation, forestående hofte operation, forestående knæ operation, forestående tandstillings korrektion.. Og ikke igennem alle disse uforståelige skuffelser gang på gang! For nu er undskyldningen ikke længere "der er ikke evidens for type 2", lige nu ved jeg ikke helt hvad undskyldningen er! Måske vi bare skulle komme i gang med de kalkpiller.. Jeg trækker da også bare tiden.
Jeg kan fortsat IKKE forstå, hvordan helvede der kan skelnes imellem børn. Det er SÅÅ tarveligt jeg ikke kan være i det! Jeg tænker at dem der sidder bag, også er typen der er vild med at spise slik foran børn! Nåh, var det dårlig sammenlignings grundlag?? Jeg giver op..

Hun kan ikke vende sig i sengen mere

Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. Stinne Gommesen så gerne, at politikerne gjorde noget i forhold til at sikre medicinen til alle.

 - Jeg bliver også vred over, at der ikke er nogle politikere, der går ind og sikre hjælpen. Når nu medicinrådet ikke vil gøre det til en standardbehandling, at de så ikke hjælper med at gøre sådan, at læger kan behandle med det her på egen hånd.

Ken Petersen
 

Ifølge familien ville medicinen være den hjælp, som Johanne har brug for, for at bremse udviklingen i sygdommen.

- Det vil gøre en kæmpe forskel. Vi har herhjemme fået udarbejdet en rapport, hvor det bliver beskrevet, hvor mange funktioner hun har tabt bare over det seneste halvandet år. Hun kan for eksempel ikke vende sig i sengen mere, hun kan ikke løfte armene op fra underlaget mere - hun krabber ligesom hen, hvis hun skal nå en tusch eller kuglepen, fortæller Stinne Gommesen.

- Der er sket meget med hende på halvandet år. Og hvad kommer der så ikke til at ske fremover. Hun fortsætter jo med at være underlagt muskelsvind og ikke få hjælp til at bremse den, selvom muligheden er der.

-Jeg synes, det er dybt frustrerende. Og jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor det ikke er øjensynligt kriminelt.

- Der er så mange sanktioner i vores sundhedssystem og som mennesker. Man må som menneske ikke dø i vores verden. Men det her, det kvæler hende langsomt - og det må gerne ske åbenbart, siger Stinne Gommesen.

For 2 timer siden
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

For 2 timer siden
Tophistorie
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

For 5 minutter siden
Tua Holmboe

Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.

- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.

Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:

- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.

Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.

Bilister advares om ubehageligt fænomen

LYT
Del
Link
kopieret!

Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.

Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.

Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt

LYT
Del
Link
kopieret!

Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.

Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.

Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.

Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.

Du kan se, om dit hjem har været ramt her.

For 1 time siden
TV 2 Fyn

Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro

LYT
Del
Link
kopieret!

2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.


Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.


Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.


Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.


Har brug for tillid

- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.

- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.

Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.

- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.

Frygter utålmodige politikere

KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.

Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.

Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.

For 3 timer siden

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her