Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Assens Kommune skal igen til at grave dybt ned i pengepungen. Nu skal der nye øjne på økonomien i kommunen, og hver en sten skal vendes.
- Det er nødvendigt, at vi får vendt hver en sten.
Sådan lyder det fra borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).
Det står ikke lige frem let til i Assens Kommune, der har været hårdt ramt på økonomien de seneste år. De har både fået ekstraregninger fra staten og for godt to måneder siden, blev den fynske kommune også ramt af en ekstraordinær udgift på 50 millioner kroner som følge af et forlig i en sag.
Nyt chok i Assens: Kæmperegning på 50 millioner kroner på vej
Assens Kommune står til at modtage en ekstraregning på 50 millioner kroner. - Helt uhørt, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).
Assens Kommune, som i forvejen er hårdt ramt på økonomien på grund uforklarlige ekstraregninger fra staten, forbereder sig nu på et nyt økonomisk chok.
Denne gang drejer det sig om en ekstraordinær udgift på 50 millioner kroner som følge af et forlig i en sag, som kommunen ikke selv er part i.
Skattemyndighederne og Dan-Foam i Aarup har i en årrække ligget i strid med hinanden i Landsskatteretten. Men nu er sagen tæt på en afslutning, og de to parter er blevet enige om, at virksomheden skal have refunderet et stort millionbeløb på grund af for meget indbetalt selskabsskat siden 2001.
- Det betyder, at vi i Assens Kommune nu får en ekstraregning på 50 millioner kroner, selv om Assens Kommune ikke har haft mulighed for at påvirke sagsforløbet, siger Søren Steen Andersen.
- Det er helt uhørt. Normalt er den absolutte forældelsesfrist 10 år. Vi har skrevet til både skatteminister Karsten Lauritzen og til indenrigs- og økonomiminister Simon Ammitzbøll-Bille og udbedt os svar.
I brevet til ministrene fremhæver Assens Kommune de overraskelser, som kommunen allerede er blevet påført i 2017 og 2018.
"Vi har været omfattet af kriteriet med faldende befolkningstal. Som følge af en tilgang på otte borgere fra 2017 til 2018, faldt vi ud af kriteriet og det kostede Assens Kommune 43 mio. kr. i budgettet for 2018. Aktivitetsbaseret medfinansiering har i 2018 kostet Assens Kommune 16,4 mio. kr. ekstra", skriver kommunen.
- Disse tocifrede overraskelser gør det meget svært at budgetlægge i kommunerne, og vi vil derfor gerne mødes med økonomi-og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll Bille til en drøftelse af en mulig løsning, der sikrer at Assens Kommune kompenseres uden om de almindelige kendte tildelinger og puljer, siger Søren Steen Andersen.
De to ministre har endnu ikke svaret på henvendelsen, som blev afsendt den 18. februar.
Torsdag aften holdt kommunen et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, og der er ikke meget godt at sige efter mødet.
- Situationen er ganske alvorlig. Men den er jo meget mere alvorlig, hvis man ikke tager affære. Det, det handler om, er at tage affære nu, siger borgmesteren til TV 2/Fyn.
Den fynske kommune har alene i år haft et merforbrug på 52 millioner kroner, mens de sidste år havde et på 62 millioner kroner. Det giver en merudgift på 114 millioner kroner lige nu - og vi er kun halvvejs i 2019.
Thulesen Dahl slagtet i egen højborg
Ved folketingsvalget i 2015 var Jens Henrik Thulesen Dahl den største stemmesluger i Assenskredsen. Ved dette valg har han mistet 1.442 stemmer.
Dansk Folkeparti har fået øretæver ved dette valg, og det mærker det fynske folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl også hjemme i sin egen kreds i Assens.
I alt har han fået 822 personlige stemmer ved gårsdagens valg. Til folketingsvalget i 2015 stemte 2.264 fynboer personligt på formandens bror, Jens Henrik Thulesen Dahl, og han endte dengang som den absolut største stemmesluger i kredsen.
I år ligger han på en femteplads.
Katastrofalt valg
Det har været et katastrofevalg for Dansk Folkeparti, der er gået 12,4 procent tilbage på landsplan sammenlignet med valget i 2015. Partiet mister 21 af sine 37 mandater - deraf to på Fyn.
TV 2/Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, mener trods Jens Henrik Thulesen Dahl ringe valg i Assenskredsen, at ét af de fynske mandater tilfalder ham. Det andet går formentlig til Alex Ahrendtsen (DF).
Pernille Bendixen (DF) forventes ikke at komme i Folketinget i denne omgang.
Følg optællingen af de personlige stemmer: | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Kandidat | Stemmer | |||||
Dan Jørgensen | 15443 | |||||
Trine Bramsen | 10594 | |||||
Lars Chr. Lilleholt | 9930 | |||||
Erling Bonnesen | 8522 | |||||
Mai Mercado | 7877 | |||||
Bjørn Brandenborg | 6837 | |||||
Jan Johansen | 6786 | |||||
Marlene Ambo-Rasmussen | 6312 | |||||
Jane Heitmann | 4420 | |||||
Karsten Hønge | 4146 | |||||
Ole Pedersen | 3994 | |||||
Julie Skovsby | 3943 | |||||
Rasmus Helveg Petersen | 3763 | |||||
Erik Christensen | 3441 | |||||
Camilla Hersom | 3233 | |||||
Alle kredse er optalt. |