Opdatering: Fyns Politi har fundet frem til vidnet.
Fyns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde et vidne, der måske kan ligge inde med oplysninger op til den dødsulykke, der fredag kostede tre unge mænd livet nær Tommerup.
Det siger vagtchef Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vidnet skal angiveligt have været i området kørende i en kabinescooter
- Vi er særligt interesserede i et vidne, som har befundet sig ude på stedet. Det er en mand på mellem 50 til 70 år, som var kørende i en sort kabinescooter. Han var til stede mens politiet arbejdede på stedet, men nåede at køre inden vi fik talt med ham, siger Bjarne Tykgaard.
Han tilføjer at øvrige vidner meget gerne må tage kontakt til politiet på 1-1-4, hvis ikke de har gjort det allerede.
- Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, som har set en metalgrøn Seat Ibiza i kørselsforløbet op til uheldet.