Hurtig sagsbehandling gjorde udslaget: Flytter kafferisteri og chokoladefabrik fra hovedstaden til Haarby
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Steen Aalund Olsen ledte efter nye lokaler til sin virksomhed. Placeringen i Rødovre er ikke længere tidssvarende, og han ville gerne til Fyn. Assens Kommune reagerede hurtigt, og det blev udslagsgivende for placeringen i Haarby.
Steen Aalund Olsen har store planer her i de nedlagte og forladte fabriksbygninger i Haarby.
- Det er meningen, at der skal stå to kafferistere, to maskiner, hvor man kan riste 30 kilo kaffe ad gangen, og her forventer jeg at jeg skal have fire-fem ansatte, som går og laver nogle rigtig dejlige specialkaffer, siger Steen Aalund Olsen.
Her i Haarby vil Steen Aalund Olsen samle flere virksomheder. Heriblandt aktieselskaberne Chokolade Compagniet og Estate Coffee Copenhagen.
Bygningerne kommer til at rumme et kafferisteri, chokoladeproduktion og en karamelfabrik.
Kamp om millionerne: Assens vil have direkte vej til motorvejsnettet
Assens melder sig nu ind i kampen om fynske vejprojekter. En direkte motortrafikvej fra Assens til motorvejen til 700 millioner vil være en god idé, mener erhvervsforening.
Et tredje spor på den fynske motorvej og en bro mellem Fyn og Als er ikke nok. Der skal mere til, mener en gruppe erhvervsfolk i Assens.
- Det er et ambitiøst ønske, som vi har her i Assens, fordi vi synes at fremkommeligheden til og fra Odense er noget vanskelig, siger Arne Jakobsen fra erhvervsgruppen Assens Købstad.
Gruppen foreslår anlæg af en helt ny motortrafikvej, der skal forbinde Assens med Fynske Motorvej. Trods en skønnet anlægspris på 700 millioner kroner mener gruppen, at sådan en vejforbindelse er værd at satse på.
- Vi har lavet nogle beregninger, der viser, at den er samfundsøkonomisk rentabel med de trafikmålinger, vi har kunnet fremskaffe, siger Arne Jakobsen.
Fra Assens via Aarup til Blommenslyst
Konkret går forslaget ud på at etablere en ny gennemgående motortrafikvej fra Assens via Aarup og op til motorvejsafkørsel 53 ved Blommenslyst. Derudover har gruppen to alternative linjeføringer, hvoraf den ene føres forbi Glamsbjerg, hvor Assens Kommunes skoler og uddannelser primært ligger.
Fælles for alle tre forslag er ønsket om at gøre det lettere for de mennesker, der pendler til og fra arbejde. Omkring 8.000 personer pendler dagligt til og fra Assens, og typisk vil hver pendler kunne spare cirka 15 minutter om dagen. Det fremgår af en rapport, som erhvervsgruppen i Assens har fået udarbejdet.
Mere behageligt og afslappende
Udover en besparelse på cirka 15 minutter om dagen for pendlere mellem Odense og Assens vil en motortrafikvej også gøre turen mere behagelig, siger Henrik Kramer, der er salgschef ved Assens Tobaksfabrik.
- Alle forbedringer af vejene og infrastrukturen er til gavn for sådan nogen som mig, der pendler og har relativt langt. Seks-otte minutter sparet sidst på dagen, når man gerne vil hjem og nå at handle og andre gøremål, det betyder noget. Men frem for alt så giver det en mere behagelig kørsel, siger Henrik Kramer.
Den sparede tid vil medføre en samfundsøkonomisk gevinst, som erhvervsgruppen anslår til omkring 6 procent af anlægsinvesteringen på 700 millioner kroner. Til sammenligning bidrager motorvejen til Svendborg med 5,5 procent.
Svær gang på jord
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V), roser projektet.
- Det er ubestrideligt, at det er et godt og sagligt projekt. Det skal det have stor ros for. Det skal så bare sættes i kontekst med, at det er 700 millioner kroner, der skal forrentes, og de skal skaffes. Og det skal så sættes i sammenhæng med, at det er et projekt, der kun betjener en del af en kommune, siger Søren Steen Andersen.
Borgmesteren forudser, at projektet får en svær gang på jord.
- Men skulle der engang komme en pulje til kommuner med store vejnet og en tynd befolkning, så kunne man tage elementer fra dette projekt, siger Søren Steen Andersen.
Trafikforsker er skeptisk
Forslaget om en ny motortrafikvej på det sydvestlige Fyn bliver umiddelbart mødt med skepsis af trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet. Blandt andet fordi nye vejprojekter ikke harmonerer godt med den aktuelle klimadagsorden.
- Så længe vi har en klimapolitik, der er så fokuseret som i øjeblikket, vil man nok være tilbageholdende med at investere i infrastrukturprojekter, der fremmer privatbilismen. Flere veje giver flere biler, og det er ikke i tråd med ønsket om en grøn omstilling, i hvert fald ikke så længe vores biler kører på benzin eller diesel, siger Niels Agerholm.
Der går sognerådspolitik i den
Assens Kommune har mange små kommuneveje, men stort set ingen statsveje. Det vil ifølge trafikforskeren være en udfordring i sig selv, når staten skal vurdere det nye store fynske vejprojekt.
- Staten vil sammen med Vejdirektoratet fokusere på de steder, hvor man i forvejen servicerer den overordnede trafikafvikling, siger Niels Agerholm.
- Og så ligger der også en slags sognerådspolitik i sagen, som gør det usandsynligt, at man først giver penge til et ekstra spor på Den Fynske Motorvej og så efterfølgende også giver penge til en motortrafikvej til Assens, tilføjer han.
Assens Kommune har i flere år været dårligt placeret på Dansk Industris årlige måling af danske kommuners infrastruktur og transport, senest i 2019 er Assens rangeret til en 77. plads ud af landets 98 kommuner.
Steen Aalund Olsen har indtil nu drevet virksomhed fra Rødovre, men lokalerne i hovedstaden er ikke længere tidssvarende, og han ville gerne flytte virksomheden til Fyn. Valget faldt på de nedlagte fabriksbygninger i Haarby.
- Det er inspirerende, også for medarbejdere, at ligge sådan et sted her. Når vi skal lave fødevarer, og det skal give en god oplevelse, tror jeg også, at det er godt at have nogle motiverede medarbejdere, der bliver inspirerede. Jeg tror, det er mere inspirerende at være i det her miljø end at være inde i en by, hvor vi har en produktion i dag, siger Steen Aalund Olsen.
“Jeg ser jo hver eneste morgen, hvor mange biler der holder i kø for at komme ind til Odense. De kommer jo bare ind herudefra. Så hvorfor ikke flytte arbejdspladserne derud, hvor der reelt er arbejdere eller folk, der gerne vil løse opgaverne?”
Hurtig sagsbehandling
Beslutningen om at flytte lige præcis til Haarby skyldes hurtig sagsbehandling i Assens Kommune.
- En pige, der hedder Dorthe, kontaktede mig fra erhvervsafdelingen, og hun sagde: Tre dage skal jeg bruge på at besvare de spørgsmål, du fremsender mig skriftligt, fortæller Steen Aalund Olsen.
Det er Dorthe Toft fra ErhvervsKontakten i Assens Kommune, der har stået bag den lynhurtige kommunale sagsbehandling.
- Set fra min stol er det jo gået ret nemt og hurtigt, fordi jeg fik en henvendelse fra borgmesteren, at jeg skulle kontakte Steen Aalund Olsen hurtigst muligt. Det gjorde jeg, og så snakkede vi kort sammen, og jeg sagde: Skriv til mig, hvad du vil have svar på, siger Dorthe Toft.
Fakta om Steen Aalund Olsen
Steen Aalund Olsen var indtil udgangen af 2019 operationel direktør i Løgismose Meyers.
Han forlod Løgismose Meyers efter 29 år i først Løgismose og siden Løgismose Meyers.
Alt afklaret på tre dage
På kun tre dage er det lykkedes Assens Kommune at få afklaret alle relevante spørgsmål vedrørende placeringen af den nye virksomhed. Alt, lige fra støj- og miljøforhold over vej- og trafikforhold til byggetilladelser og brandgodkendelser.
- Så kan jeg få sendt et svar afsted forholdsvis hurtigt og meget uformelt faktisk, men dog på skrift, så han (Steen Aalund Olsen, red.) har noget at holde os op på. Det er klart, at det er vigtigt for ham, inden han investerer millioner i nogle bygninger, siger Dorte Toft.
Assens forventer gaveregn: - Vi må stå til at få flere penge
Borgmesteren i Assens er blandt det store flertal af borgmestre, der forventer at få flere penge i en ny udligningsreform. Ikke alle får ønskerne opfyldt, siger professorer om udligning, som vil efterlade en del skuffede borgmestre.
Syv ud af ti borgmestre forventer gaveregn til egen kommune
Der er store forventninger, men også meget på spil, når den socialdemokratiske regering til februar fremsætter et forslag til en ændring af udligningen mellem landets rige og fattige kommuner.
En rundspørge viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at den kommende reform af udligningssystemet vil sende flere penge til netop deres kommune.
Den er foretaget af nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af KL. 64 borgmestre har svaret, 46 borgmestre svarende til 72 procent siger ja.
Borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) mener, at Assens er værdigt trængende.
- Hvis udligningsloven skal leve op til sit formål, om at alle kommuner skal kunne tilvejebringe nogenlunde det samme serviceniveau til nogenlunde den samme skat, så er det klart, at vi må stå til at få flere penge, siger Søren Steen Andersen.
Assens budgetterer næste år med at bruge 40 millioner kroner mindre, end de egentlig har lov til på service og knap 100 millioner kroner mindre på anlæg.
Også i Halsnæs Kommune forventer borgmester Steffen Jensen (S) flere penge til den ydre egn af Sjælland.
- Halsnæs er en af de kommuner, der helt faktuelt har et større strukturelt underskud end andre kommuner. Så hvis landet skal hænge sammen, og der skal være nogenlunde lige muligheder for at levere service, så forventer jeg klart flere penge, siger Steffen Jensen.
Heller ikke Halsnæs Kommune har råd til at udnytte deres andel af servicerammen.
Men de forventningsfulde borgmestre kan ikke alle få deres ønsker opfyldt i en udligningsreform, lyder svaret fra Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Det tror jeg ikke, de skal regne med. Systemet er grundlæggende et nulsumsspil, så hvis nogen skal have mere, skal andre have mindre. Det er svært at forestille sig, at syv ud af ti får deres ønsker opfyldt, siger Kurt Houlberg til Ritzau.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kan heller ikke få regnestykket til at gå op.
- Det burde have været omkring 50 procent af kommunerne, hvis forventningerne skulle stemme overens med det, der er muligt. Ellers skal der friske penge ind i udligningen.
- Det kan man selvfølgelig ikke udelukke, men hvis man spørger ministeren, så bliver svaret nok som udgangspunkt nej, siger Per Nikolaj Bukh til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
En tredjedel af landets borgmestre tror ikke på, at det vil lykkes regeringen at lave en reform inden næste kommunalvalg.
Det lykkedes ikke for den tidligere VLAK-regering i sidste valgperiode.
Dorte Toft og Erhvervskontakten blev hædret ved en nytårskur i Assens. Erhvervskontakten har til formål at gøre det let at etablere virksomhed i Assens Kommune, blandt andet gennem hurtig sagsbehandling og kun én sagsbehandler, der følger virksomheden gennem hele forløbet.
Gruppens arbejde har resulteret i flere tilflytninger og udvidelser af virksomheder. Også i yderområderne.
- Der er mange koncerner, der måske har fem produktionssteder i Europa. Så skal man være spillet ind på banen som det sted, hvor man kan. Man skal ikke være blind for, at der er mange steder i Europa, hvor der er en meget høj grad af bureaukrati i forhold til Danmark. Danmark er relativ ubureaukratisk, selvom vi godt kunne tænke os, at det blev endnu bedre, siger Assens kommunes borgmester Søren Steen Andersen (V).
- Vi er allesammen interesseret i at der er virksomheder, der har lyst til at være i Assens Kommune. Det er også en del af det, at man personligt brænder for at få svaret hurtigst muligt, siger Dorthe Toft.
Frygter ikke at ligge på landet
Steen Aalund Olsen begynder at producere på den nye adresse i Haarby om et par uger. Han frygter hverken for at kunne skaffe medarbejdere eller for de 20 kilometer, der er til motorvejen:
- Jeg ser jo hver eneste morgen, hvor mange biler der holder i kø for at komme ind til Odense. De kommer jo bare ind herudefra. Så hvorfor ikke flytte arbejdspladserne derud, hvor der reelt er arbejdere eller folk, der gerne vil løse opgaverne, spørger han.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.