1. nov. 2019 kl. 17:03
Opdateret: 1. nov. 2019 kl. 18:54
Henrik Bisgaard

I ellevte time: Dele af besparelser på sygepleje trækkes tilbage

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter flere ugers kritik af planlagte besparelser på sygeplejen i Assens Kommune, har politikerne i ellevte time trukket dele af besparelserne tilbage.

Opdatering

  1. Artiklen er skrevet igennem. Blandt andet med udtalelser af Katrin Johannsdottir, tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Assens Kommune.

For tre uger siden indgik politikerne i Assens Kommune en aftale om budgettet for næste år. En aftale, der officielt skal vedtages på mandag og som indeholder besparelser for omkring 35 millioner kroner.

Den kommunale sygepleje er ét af de områder, hvor der skal spares. Til stor frustration for sygeplejersker og patienter i kommunen.

Læs også: 100 syge borgere mister pleje:
  • Det er en katastrofe
Gå tilbage Del
24. okt. 2019 kl. 14:23

100 syge borgere mister pleje:
  • Det er en katastrofe

Henrik Bisgaard

100 syge borgere er i fare for at miste den pleje, de får fra sygeplejen i Assens Kommune. Det er resultatet af den budgetaftale et flertal af politikere i Assens Kommune, er enige om.

100 syge borgere risikerer helt at miste den pleje, som de modtager fra sygeplejen i Assens Kommune. Og alle øvrige patienter vil fremover modtage mindre hjælp på færre plejeminutter.

Omfattende besparelser på den kommunale sygepleje er nemlig et af elementerne i den budgetaftale, som Radikale Venstre, Konservative, SF, Socialdemokratiet og Venstre indgik for knap to uger siden.

En besparelse, som efter alt at dømme kommer til at koste mere end hver fjerde kommunale sygeplejerske jobbet.

En katastrofe

- Det er en katastrofe for de sygeplejersker, der bliver ramt direkte, og det er en katastrofe for de sygeplejersker, der bliver tilbage, siger Mads Dippel Rasmussen, næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.

Budgetaftalen, som politikerne vedtog lige før efterårsferien bygger blandt andet på konsulentfirmaet BDO's vurdering af, at der årligt kan spares 5,6 millioner kroner på den kommunale sygepleje i Assens.

En besparelse, som betyder, at mere end en fjerdedel af lønbudgettet til kommunens sygeplejersker forsvinder.

Borgerne får ikke den hjælp, de skal have

Hos sygeplejerskerne er næstformand Mads Dippel Rasmussen ikke i tvivl om, at besparelserne også kommer til at ramme borgerne hårdt.

- Det kommer til at påvirke det tilbud, den opgaveløsning, som Assens Kommune har forpligtigelse til i forhold til borgerne. De kommer ikke til at få det, de skal have, lyder det fra Mads Dippel Rasmussen, næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.

Budgetaftalen bygger blandt andet på konsulentfirmaet BDO's vurdering af, at der årligt kan spares 5,6 millioner kroner på den kommunale sygepleje i Assens. Men fredag eftermiddag - få dage før, at besparelserne skal vedtages i byrådssalen - har politikerne trukket dele af besparelserne tilbage.

I stedet for 5,6 millioner kroner friholdes sygeplejen fra at skulle spare tre millioner kroner årligt fra 2020.

Det betyder, at sygeplejen istedet skal reducere med 1,65 millioner kroner i 2020 og 2,6 millioner kroner de efterfølgende år.

Hertil kommer sygeplejens andel af de bortfaldne centrale puljemidler, som blev besluttet ved sidste års budget på 1,76 millioner kroner.

Tillidsrepræsentant er chokeret

At der skal ikke spares så meget skaber langt fra glæde og begejstring hos Katrin Johannsdottir, som er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Assens Kommune.

- Det er selvfølgelig bedre end udgangspunktet, men vi er langt fra i mål. Det rejser stadig spørgsmål om, hvad det er, vi ikke skal lave, for vi kan ikke bare effektivisere os ud af det, siger hun og tilføjer, at selvom det er lidt nærmere målet, er man langt fra at være i mål.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Søren Steen Andersen: - Jeg kan ikke sige her og nu, hvad det er, de ikke skal lave

- Det er stadig alt for meget, der skal spares, siger hun og giver samtidig udtryk for, at hun er yderst overrasket over grunden til, at dele af besparelserne trækkes tilbage.

- Jeg er i chok. Det viser sig jo, at det var en regnefejl. Jeg tænker ØV og jeg bliver en lille smule frustreret.

- Hvorfor lytter de ikke til medarbejderne, når vi siger, det ikke kan lade sig gøre? Vi burde jo være deres øjne og ører derude i virkeligheden, siger en frustreret Katrin Johannsdottir.

"Forkerte forudsætninger"

I en pressemeddelese skriver Assens Kommune netop, at baggrunden for forligspartiernes beslutning er, "at det viser sig, at der har været flere forkerte forudsætninger i forbindelse med de beregninger, der er blevet foretaget i forhold til reduktioner på sygeplejen".

Blandt andet er der ikke i tilstrækkeligt omfang korrigeret for projektmidler, puljemidler og tidligere besluttede besparelser under Social- og Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Søren Steen Andersen: - De har regnet og regnet på det - og fundet en fejl

Kommunaldirektør Finn G. Johansen oplyser samtidig, at en række medarbejdere og ledere inden for sygeplejen de seneste uger har gjort opmærksom på, at de mente beregningsgrundlaget ikke var korrekt.

De tre millioner kroner årligt, som sygeplejen alligevel ikke skal reducere med, finansieres af en merindtægt på området for mellemkommunale betalinger inden for folkeskoleområdet. Merindtægten skulle være gået i kommunekassen.

Den samlede påvirkning af driften er derfor udgiftsneutral, hvorfor ændringerne ikke påvirker de finansielle nøgletal samtidig med, at serviceudgifterne forbliver uændrede, skriver Assens Kommune i pressemeddelelsen.

- Vi skal nu bruge den kommende tid på at dykke ned i hvorfor og hvordan, fejlen i beregningerne kunne opstå. Det skal vi meget mere i dialog med BDO om, ligesom vi naturligvis også internt skal ha’ undersøgt en række ting nærmere, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).

Læs også: Tina Carlsson risikerer at miste sin sygepleje: Uden den kan hun ikke overleve i eget hjem
Gå tilbage Del
24. okt. 2019 kl. 18:43

Tina Carlsson risikerer at miste sin sygepleje: Uden den kan hun ikke overleve i eget hjem

Louise Ravn

54-årige Tina Carlsson er dybt afhængig af den kommunale sygepleje. Ikke desto mindre er hun en af dem, som nu er i risiko for at få den frataget.

Tina Carlsson fra Vissenbjerg er 54 år og terminal kræftpatient. Hun kan ikke klare sig i sit eget hjem uden sygeplejerskernes behandling.

- Jeg er dybt afhængig af dem. Fuldstændig. Og jeg er så glad for dem, fortæller Tina Carlsson.

“De kan lige så godt sige, at de ikke har plads til os i Assens, og at vi kan få sprøjten med det samme.”

— Tina Carlsson, patient, Assens Kommune

Tre gange i døgnet får hun hjælp til ernæring, medicin og smertebehandling i blodåren. En hjælp som har afgørende betydning for hendes hverdag.

- Det betyder at jeg kan være herhjemme i min lille hule. Mine børn og børnebørn bor her. De kan tage skolebussen. Jeg kan have et rimelig normalt liv i den tid, der er tilbage, siger Tina Carlsson.

Flere borgere mister kommunal behandling

Men dét ændrer sig formentlig snart. Tina Carlsson er nemlig en af de patienter i Assens Kommune, som risikerer at miste den kommunale behandling.

- Det giver mig en angst og en uro, siger Tina Carlsson.

Meldingen har chokeret hele familien.

- De kan lige så godt sige, at de ikke har plads til os i Assens, og at vi kan få sprøjten med det samme. Det vil jo være uhyggeligt. Og det er jo ikke kun mig. Vi er jo mange her, siger Tina Carlsson.

Og det er ikke kun Tina Carlsson og hendes pårørende, der er frustrerede. Det samme er de sygeplejersker, som hver dag kommer for at behandle hende.

- Det går direkte ud over vores patienter. Og det er skræmmende. Og det går galt, siger Katrin Johannsdottir, som er sygeplejerske.

Plejen flyttes til sygehuset

Sidste år prøvede Tina Carlsson - efter aftale med sygeplejen - at tage sine væsker selv.

- Det endte med, at jeg tre gange blev indlagt med blodforgiftning og var dødsyg i 14 dage ad gangen. Det kunne jeg simpelthen ikke stå med selv, fortæller Tina Carlsson.

Alternativet til den professionelle sygepleje i hjemmet er altså, at hun skal have adresse på sygehuset.

- Det har jeg ikke lyst til. Og det ville koste ufattelig mange penge at have mig liggende der fra nu af, og til jeg ikke er her mere, siger Tina Carlsson.

Farvel til hver fjerde kommunale sygeplejerske

Tina Carlsson er langt fra den eneste, som risikerer helt at miste sygeplejen fra Assens Kommune. Kommunen vil gennemføre besparelsen ved blandt andet at fratage 100 syge borgere den sygepleje, de i dag modtager. Antallet af plejeminutter til alle øvrige patienter vil samtidig blive beskåret.

Omfattende besparelser på den kommunale sygepleje er nemlig et af elementerne i den budgetaftale, som blev indgået for knap to uger siden.

En aftale som borgmester, Søren Steen Andersen, er tilfreds med i den økonomiske situation, som Assens befinder sig i.

- Det er en god aftale - set i det lys, at det er en bred aftale, hvor 25 ud af 29 byrådsmedlemmer er med og, at vi fik det kredset ind til, at vi skulle finde 38 millioner kroner, siger Søren Steen Andersen.

Læs hele budgetaftalen for Assens Kommune her — PDF, 0,51 MB

Budgetaftalen bygger blandt andet på konsulentfirmaet BDO's vurdering af, at der årligt kan spares 5,6 millioner kroner på den kommunale sygepleje i Assens.

En besparelse, som betyder, at mere end en fjerdedel af lønbudgettet til kommunens sygeplejersker forsvinder - og en besparelse, der forventes fuldt indfaset allerede fra næste budgetår.

Søren Steen Andersen: - Det tror jeg, at vi alle er irriterede over
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her