1. aug. 2021 kl. 19:22
Alex Syrik

14 ud af 24 fastansatte på Bo-enheden Kildebakken har siden maj opsagt deres stilling. De vil ikke længere lægge navn til den pleje, de kan yde.


- Jeg kan sige det så kort, at nok må være nok.

Det udtaler Morten Rosenløv Jørgensen, der er sosu-assistent og tidligere tillidsmandsrepræsentant på Bo-enheden Kildebakken i Assens. Han er en af i alt 14 fastansatte, som siden maj har forladt deres stilling på plejehjemmet. 

- Jeg har sagt op, fordi jeg simpelthen ikke vil lægge navn til mere og løbe så stærkt, som vi gør, siger han.

I alt er der 24 fastansatte på plejehjemmet, hvilket er ti færre end for godt tre år siden, hvor kommunen gennemgik en stor sparerunde. Siden er arbejdsforholdene ifølge Morten Rosenløv Jørgensen blevet kraftigt forværret, og det tager hårdt på de ansatte, forklarer han:

Læs også: Sosu'ere føler sig gjort til syndebukke:
  • Vi holder ikke til det
Gå tilbage Del
31. jul. 2021 kl. 10:22

Sosu'ere føler sig gjort til syndebukke:
  • Vi holder ikke til det

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Flere ansatte i ældreplejen i Assens fortæller til TV 2 Fyn, at de føler sig gjort til syndebukke i et system, de ikke selv har bestemt vilkårene for.


Når man er underlagt stramme regler og tidsplaner som social- og sundhedshjælper, kan det være svært at give de ældre den tid, man egentlig gerne vil. 

Derfor begræder flere sosu-hjælpere i Assens Kommune også den oplevelse, de har af at være skydeskiver, når borgere og pårørende kritiserer plejen af ældre. 

- Vi holder ikke til det, når vi kommer ud og får fingeren, og folk råber efter os, siger Jane Dideriksen, der er social- og sundhedshjælper i Assens Syd.

- Vi er ikke tilfredse selv. Men det er det, vi arbejder efter. Det er det, vores arbejdsgiver har besluttet. Så derfor arbejder vi ud fra det. Det er ikke vores standard, men vi bliver nødt til at være loyale over for vores arbejdsgiver, siger hun.

Den holdning bakkes op af Jane Dideriksens kollega Gitte Schmidt, der er social- og sundhedshjælper i Assens Nord og derudover fællestillidsrepræsentant. Hun fortæller, at de ansatte ofte må prioritere hårdt for at nå tidsplanen. 

 - Det kan jo ikke hjælpe noget, at når du bliver forsinket, at du så bliver så forsinket, at den sidste borger først får sin morgenmedicin klokken elleve og skal have middagsmad klokken tolv. Så hellere lad en opvask stå og lad sengen stå uredt, indtil vi når middag, hvor vi har lidt mere luft, siger hun.

Afføring i sengen 

Plejen af ældre i Assens har gennem længere tid mødt kritik. Tirsdag fortalte TV 2 Fyn om Tine Jensen, der tre gange de seneste tre uger har klaget over plejen af hendes farmor, efter hun flere gange har fundet indtørret afføring i farmoderens seng og på hendes tøj.

De social- og sundhedshjælpere, der over for TV 2 Fyn fortæller, at de føler sig gjort til syndebukke, kan ikke kommentere den konkrete sag på grund af tavshedspligt. Men de er kede af at stå tilbage som skurkene.

En af de steder, hvor hjemmeplejens arbejde bliver diskuteret er Facebook-gruppen "Assens Kommune svigt af de ældre og handicappede". Gruppen tæller omkring 1500 medlemmer, og de mange kommentarer rammer plejerne personligt, fortæller de. 

- Efterhånden der er gruppen blevet en hetz mod hjemmeplejen. Og jeg synes jo, at det er frygteligt at man bliver overvåget 24 timer i døgnet, og at vi ikke engang kan gå ind og hente en sodavand i 30 graders varme, uden folk kommer med en kommentar, siger Majken Knudsen, der er social- og sundhedsassistent i Assens Nord.

- Vi står 100 procent bag vores medarbejdere

Som borgmester står Søren Steen Andersen (V) sammen med byrådet med det øverste politiske ansvar for, hvordan den kommunale ældreplejen bliver prioriteret. 

- Jeg har to ting at indlede med. Det ene er, at den hændelse, der blev beskrevet hos borgerene den anden dag og gentaget her i dag (sagen om Tine Jensens' farmor red.), er slet, slet ikke acceptabel, og det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå, siger han og fortsætter:

- Den anden er, at vi står 100 procent bag vores dedikerede medarbejdere. Det gør vi i et og alt, og det må de aldrig være i tvivl om. Men jeg vil også sige, at det, der sker nu, er, at de oplever en Facebook-gruppe, som misforstår sin opgave. Det er blevet et politisk instrument, og man bliver hængt ud og talt ned til som medarbejder i Assens Kommune. Det er vi også ulykkelige over, men vi har ingen måder at regulere i det. 

Samtidig erklærer han sig enig i, at ældreplejen i Assens ikke har det niveau, den burde have. 

- Vi har prioriteret penge til det fra og med i år, men nu står vi med en rekrutteringsudfordring, fordi der mangler 8.500 medarbejde inden for området i Danmark.

Se hele indslaget om ældreplejen i Assens her 

- Vi oplever igen, at sygefraværet begynder at stige, og kollegaer er kede af det, når de går hjem fra arbejde. Vi oplever også kollegaer, der ikke får noget at spise i arbejdstiden, og mange af kollegaerne holder egentlig først pause, når de enten sidder i deres bil eller er på vej hjem fra arbejde på cykel. 

Morten Rosenløv Jørgensen peger først og fremmest på normeringen som årsag til medarbejderflugten. Flere ansatte har klaget over, at de har for travlt, men også at de mangler opbakning fra kommunen. 

- Vi føler os bare lidt i ingenmandsland, og at vi ikke bliver hørt, siger han.

Nye besparelser var dråben 

Kildebakken er dog langtfra det eneste sted i Assens Kommune, hvor arbejdsforholdene i ældreplejen halter. Det har 18 medarbejdere fra forskellige plejeenheder i den vestfynske kommune fortalt til TV 2 Fyn.

Samtidig er kommunens pleje af de ældre igennem længere tid blevet kritiseret af pårørende som Tine Alice Jensen, der flere gange har fundet indtørret afføring i sin farmors seng og tøj.

For sosu-assistent Morten Rosenløv Jørgensen er tiden til at udføre arbejdet nu blevet så knap, at han ikke længere vil lægge navn til det. 

“Sådan som vi arbejder lige nu er vi også administrative medarbejdere, og vi er nærmest en halv psykolog nogle gange, og vi har også nærmest en socialrådgivertitel og en halv kokkeuddannelse”

— Morten Rosenløv Jørgensen, Sosu-assistent, Bo-enheden Kildebakken

- Det bliver absolut kun kerneopgaverne, den enkelte har fået visiteret, siger han. 

Derfor blev det dråben, da han for nylig hørte om nye besparelser.   

- Sådan som det ser ud lige nu, skal man spare, og igen går det ud over normeringen af personalestaben. Igen skal man rende stærkere, og jeg tror, at konsekvensen af det er, at vi kommer til at opleve flere sygemeldinger fremadrettet, siger han. 

Presset af mange roller

Ind imellem er der opstået vanskelige og ubehagelige situationer med personer, der har særlige udfordringer, men er blevet visiteret til Kildebakken. Det fortæller Morten Rosenløv Jørgensen:

- Vi havde én med et svært blandingsmisbrug, hvor trusler om vold faktisk var en del af hverdagen. Der var også legemsangreb, og vi gik med overfaldsalarmer på et tidspunkt, og det hører ikke til en almen plejebolig.

Læs også: 17-årig kørte vanvidskørsel i Odense: Folk måtte springe til side for rød Citroën
Gå tilbage Del
1. aug. 2021 kl. 7:45

17-årig kørte vanvidskørsel i Odense: Folk måtte springe til side for rød Citroën

Fotograf: Local Eyes

Flere personer måtte ifølge Fyns Politi springe til side for en rød Citroën under en biljagt lørdag aften.


Adskillige politibiler var lørdag aften i hælene på en rød Citroën C1, der kørte vanvidskørsel i den sydlige del af Odense. 

Ifølge politiet var der flere situation, hvor gående måtte springe til side for at undgå at blive ramt af bilen. Politiet efterlyser nu vidner, der har oplevet farlige situationer med den røde Citroën. 

Efter en længere biljagt kunne politiet anholde den 17-årige, som førte bilen. Det fortæller Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

- Bilisten sidder her hos os. Efterforskningen er ved at kigge på, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vagtchefen. 

Den 17-årige vanvidsbilist endte biljagten med at ramme ind i en lygtepæl, og bilen blev efterfølgende fjernet af Falck. 

Vanvidskørslen foregik mellem klokken 21:10 og 21.25 lørdag. Vanvidskørslen strakte sig over Ørbækvej, Nyborgvej, Niels Bohrs Allé, Blangstedgård, Tornbjerg og på flere stisystemer i området.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Artiklen er opdateret med kommentarer fra Fyns Politi. 

Generelt oplever han, at arbejdsopgaverne langt overstiger medarbejdernes tid og kompetencer. 

- Sådan som vi arbejder lige nu, er vi også administrative medarbejdere, og vi er nærmest en halv psykolog nogle gange, og vi har også nærmest en socialrådgivertitel og en halv kokkeuddannelse, hvis man kan sige det så groft. Vi har rigtig mange kapper på, men det er udover vores kompetencer, og det lægger et pres på den enkelte ansatte, siger han.

Egentlig mener sosu-assistent Morten Rosenløv Jørgensen, at Bo-enheden Kildebakken har potentiale til at blive Fyns bedste arbejdsplads. Men det potentiale bliver langtfra indfriet, og han kan ikke længere stå inde for sit arbejde.
Video: Fotograf: Redigering:
For 16 minutter siden
Tophistorie
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

For 2 timer siden
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.
For 43 minutter siden
Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

For 3 timer siden
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

For 4 timer siden
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

For 5 timer siden

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

I går kl. 20:36
Fyn

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.


Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.


Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.


Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.


Forklaring

TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.

Solgt i hele landet

For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.

Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.

Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.

Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.

Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.

Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.

Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.

Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.

Alexander Aagaard

Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.

- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.

I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.

Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her