Spritbilist torpederede trailer og dræbte kalve
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En spritbilist kørte med høj fart ind i en trailer med kalve. To blev dræbt, mens en tredje måtte aflives af dyrlægen.
Tre kalve mistede fredag aften livet ved Tommerup, efter en spirituspåvirket mand kørte ind i en trailer.
Det var et ægtepar, som kørte bilen, hvorpå traileren med de tre kalve var spændt fast. De holdt på Sortebrovej og ventede på at dreje ind på Skovstrupvej, da de blev påkørt.
Fyns Politi kalder ulykken en svingningsulykke, da traileren med kalvene blev ramt, mens den svingede ind på en anden vej.
Føreren af bilen, der ramte traileren, var en 26-årig mand fra Glamsbjerg, som var påvirket af spiritus. Bilen kom med meget høj fart.
- Vi ankommer til ulykkesstedet og her foretager vi en alkometertest. Vi tager ham også med til sygehuset for at få taget en blodprøve, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
Syv bilister taget for spirituskørsel på seks timer
Fyns Politi har natten til søndag taget usædvanligt mange bilister med for meget alkohol i blodet.
Der var usædvanligt godt gang i drikkeriet med efterfølgende kørsel på de fynske veje natten til søndag.
På seks timer lykkedes det Fyns Politi at fange syv personer for spirituskørsel.
- Det er alt, alt for mange, siger Lars Thede, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Her blev spritbilisterne fanget
Den våde aften på de fynske landeveje startede for alvor ved 22-tiden. Her blev aftenens første spirituspåvirkede bilist fanget i Bogense.
På Rugårdsvej i det nordvestlige Odense blev der mellem klokken 0.45 og 1.30 fanget tre spritbilister.
Klokken 1.45 var den gal i Vissenbjerg. Her blev en bilist fanget med for meget alkohol i blodet klokken 1.45.
I det centrale Odense blev der senere på natten fanget yderligere to spritbilister. Klokken 2.25 blev en beruset bilist stoppet i Vestergade, og ved firetiden var den gal i Provstegade.
Ingen af de syv spritbilister har forårsaget nogen færdselsuheld, forsikrer Lars Thede, og der er altså heller ikke kommet nogen til skade i forbindelse med den ulovlige kørsel.
Manden blev efterfølgende løsladt.
Fyns Politi fik anmeldelsen omkring klokken 19.30. Den ene kalv døde på stedet, mens en anden kalv var så medtaget af sine kvæstelser, at en dyrlæge blev tilkaldt for at aflive den.
Ifølge Fyens Stiftstidende var braget fra sammenstødet mellem bilen og traileren så højt, at flere naboer kunne høre det.
Fyns Politi oplyser, at der ikke var nogen personskade ved ulykken.
Ung mand påkører tre biler: Familie på fire til tjek på OUH
Fire biler var involveret i en færdselsulykke søndag eftermiddag. En bilist mistænkes for at køre i påvirket tilstand.
Klokken 14.03 modtog Fyns Politi en anmeldelse om et uheld i det østlige Odense.
Fire biler var involveret i et uheld i krydset ved Åsumvej og Vollsmose Alle. Her kommer en bil kørende i vestlig retning mod Odense centrum.
- Bilisten snitter en bil, da han forsøger at køre uden om den bagerste bil. Den næste bil bliver skubbet på tværs af kørebanen, og bilisten mister selv herredømmet og rammer en tredje bil, der holder for rødt, forklarer Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi.
Bilisten, der påkørte de tre biler, er en 25-årig mand med bopæl i Herning.
Fyns Politi mistænkte manden for at være påvirket at enten alkohol eller euforiserende stoffer, og han blev derfor taget med til stationen til en blodprøve, oplyser vagtchefen.
Tjekket på OUH
I den anden bil, der blev ramt i uheldet, sad en familie med far, mor og to børn. Det ene barn er to år gammel, mens det andet er et spædbarn på to måneder.
Hele familien blev kørt til tjek på Odense Universitets Hospital.
- Klokken 16.30 snakker vi med personalet på OUH. Alle fire er gået derfra med plastre hist og pist på mindre skrammer. De er altså alle uskadte, fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen.