Partiflugt: Rekordmange fynske DF'ere forlader partiet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske byrådsmedlemmer af Dansk Folkeparti forlader partiet på stribe. Senest har byrådsmedlem i Middelfart Kommune, Anni Tyrrestrup, vendt partiet rygen.
Balladen fortsætter i Dansk Folkeparti på Fyn, som allerede har landsrekorden i kommunalpolitisk mandefald her mindre end 100 dage inde i den nye byrådsperiode.
Kort før påske toppede uroen i Svendborg Kommune, hvor der nu kun er et enkelt byrådsmedlem tilbage af de fire, som tiltrådte ved årsskiftet.
Nu er turen så kommet til Middelfart Kommune, hvor der fremover også kun er en enkelt DF'er tilbage i byrådet.
Balladen i Middelfart
Balladen i Middelfart Kommune blussede op onsdag, da partiets mangeårige byrådsmedlem Anni Tyrrestrup meldte sig ud af Dansk Folkeparti og smækkede med døren.
Efter DF-kaos i Svendborg: - Dorthe Ullemose er tæt på urørlig
Dansk Folkeparti fik i november et flot kommunalvalg i Svendborg Kommune. Men bare fire måneder senere er gruppen nu reduceret fra fire medlemmer til blot et enkelt.
Fire blev til én på blot otte dage. Det er virkeligheden for Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Svendborg.
På grund af utilfredshed med gruppeformand Dorthe Ullemose valgte Jesper Larsen i sidste uge at trække sig for at blive løsgænger, og onsdag i denne uge blev Morten Sol Petersen så ekskluderet af partiets hovedbestyrelse.
Dermed var der kun Jens Munk og Dorthe Ullemose tilbage i gruppen, hvor sidstnævnte trods vedvarende kritik fra de øvrige medlemmer altså fortsat sidder som gruppeformand.
For at få standset den interne uro tilbød Jens Munk på et gruppemøde tirsdag at tage over som gruppeformand. Men da Dorthe Ullemose ikke ville slippe rollen, og i protest mod ekskluderingen af Morten Sol Petersen, valgte også Jens Munk at forlade Dansk Folkeparti.
- Det er klart, at jeg ikke kan sidde i en gruppe, hvor der er en diktator, som vil og kan det hele på alle pladser. Det må hun også kunne forstå. Det har også gjort, at jeg har trukket mig, siger Jens Munk, der nu er løsgænger i Svendborgs byråd.
Funding: Landspolitikken afgørende
Grunden til at det er gået så galt, kan meget vel være Dorthe Ullemoses plads i Folketinget. For med det meget snævre flertal, regeringen har, har de nemlig ikke råd til at miste hende, mener TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør, Thomas Funding.
- Dorthe Ullemose er nærmest tæt på urørlig i Dansk Folkeparti. Hun har i hvert fald langt længere snor end de andre – nu tidligere – DF-medlemmer i Svendborg. Det er hun, fordi hun også sidder i Folketinget udover at hun sidder i byrådet i Svendborg. Bliver hun ekskluderet eller går hun i protest lokalt, så gør hun det også nationalt, og det vil sige, at Dansk Folkeparti risikerer at miste et mandat i Folketinget.
- Og så kan man sige ’nå ja, de har jo en del i forvejen, hvorfor er det et stort problem?’ Det er det, fordi det borgerlige flertal og dermed den borgerlige regering, sidder reelt kun på ét mandats flertal. Så mister Dansk Folkeparti et mandat, så vil det destabilisere hele det borgerlige flertal og potentielt regeringen. Så Dansk Folkeparti kan ikke tåle at miste et mandat, og derfor har hun langt længere snor end de andre DF-medlemmer i Svendborg, siger Thomas Funding.
Den udlægning afvises dog fuldstændig hos Dansk Folkeparti.
- Dorthe og bestyrelsen havde slået en streg over fortiden, hvor de tre andre stadig ville diskutere fortiden, siger Dansk Folkepartis partisekretær Jens Lindholm Nielsen.
Han er ærgerlig over forløbet, men tror på, at Dorthe Ullemose kan løfte partiets politik i den rigtige retning.
- Det er beklageligt at vi er endt i den situation, og selvfølgelig bliver det op ad bakke for Dorthe og bestyrelsen, men de arbejder godt sammen, siger Jens Lindholm Nielsen.
Sidder på et afgørende mandat
Thomas Funding har ikke indtryk af, at toppen i Dansk Folkeparti har en specielt stor forkærlighed for Dorthe Ullemose. Han mener mere, at det handler om, at hun sidder på et meget vigtigt mandat i Folketinget.
- Vi kan se inde på Christiansborg, at de uregerlige folketingsmedlemmer, som DF også har, de har i denne her periode meget længere snor i forhold til at være uregerlige, end de havde i den foregående periode. Simpelthen fordi at i den foregående periode kunne man godt tåle fra Dansk Folkepartis side at miste et mandat.
- Det kan man ikke denne her gang, fordi det potentielt kan bringe hele det borgerlige flertal i fare. Så man tolererer meget mere i Dansk Folkepartis folketingsgruppe denne her gang, end man gjorde i sidste periode, siger Thomas Funding.
- Hun skal virkelig lave noget grelt, før man fra partitoppen begynder at gå imod hende, fremfor altså nu tre byrådsmedlemmer, siger Christiansborg-redaktøren.
Frafaldne Dansk Folkeparti
Siden 1. januar og frem til 4. april har fire fynske byrådsmedlemmer forladt Dansk Folkeparti:
- Morten Sol Petersen, Svendborg (Ekskluderet)
- Jesper Larsen, Svendborg (Løsgænger)
- Jens Munk, Svendborg (Løsgænger)
- Anni Tyrrestrup, Middelfart (Løsgænger)
Det skete med den begrundelse, at hun ikke kunne samarbejde med partiets andet byrådsmedlem, Steffen Daugaard, fordi han "... med ufine midler tilsat manglende respekt og forståelse for andre medlemmer og synspunkter har sat sig for tungt på den lokale partiafdeling", som hun formulerede det overfor Fyens Stiftstidende.
Anni Tyrrestrup bakkes op af tidligere byrådsmedlem Anton Petersen, som også valgte at melde sig ud af DF onsdag, men ingen af dem har ønsket at kommentere sagen overfor TV 2/Fyn.
Steffen Daugaard modtog nyheden om, at gruppen var sprængt, mens han var i gang med at fejre sit sølvbryllup.
- Det var en "sjov" sølvbryllupsgave at få, og den var ikke pakket ind. Jeg må sige, at hendes udmelding kommer helt bag på mig. Hun har ikke sagt noget til mig, jeg har ikke hørt om problemer, og jeg er ikke blevet konfronteret med noget, siger Steffen Daugaard.
Han ønsker ikke at indlede yderligere undersøgelser om, der er substans i de motiver, som Anni Tyrrestrup har begrundet udmeldelsen med.
- Nej, hun er jo løsgænger nu og dermed fuldstændig uinteressant, siger han.
Historien gentager sig
I forrige valgperiode var det DF's daværende byrådsmedlem Svend-Aage Nielsen, som gav anledning til samarbejdsproblemer i Middelfart Kommune.
Samarbejdsklimaet mellem ham og partifællen Anton Petersen var så dårligt, at Anni Tyrrestup dengang måtte sætte sig mellem dem i byrådssalen for at holde kamphanerne på afstand af hinanden.
Striden endte med, at Svend-Aage Nielsen blev smidt ud af partiet.
DF i opløsning: Kun ét byrådsmedlem tilbage
Dansk Folkeparti (DF) i Svendborg er ved at falde fra hinanden. Nu er der kun et enkelt byrådsmedlem tilbage.
Dansk Folkeparti er presset. Nu er ét byrådsmedlem blevet smidt ud, et andet har meldte sig ud.
Det skete efter et møde i byrådsgruppen for Dansk Folkeparti i Svendborg tirsdag. Her var Morten Sol Petersen, Jens Munk og Dorthe Ullemose til stede. De udgør partiets tilbageværende byrådsmedlemmer efter Jesper Larsen trak sig og blev løsgænger sidste tirsdag.
Efter mødet herskede der stor tvivl om, hvorvidt Dorthe Ullemose skulle fortsætte som formand. Nu er hun den eneste, der er tilbage.
Morten Sol Petersen er blevet ekskluderet af partitoppen. Hovedbestyrelsens begrundelse for eksklusionen er, at der har været for meget ballade med det tidligere byrådsmedlem.
- Jeg er noget forundret over, at Christiansborg vælger at tage den drastiske beslutning. Jeg tænker, at hvis man kigger på forløbet hernede, og at Jens Munk nu også træder ud, så er det alle de problemer, vi har påpeget, der bliver i Svendborg, siger Morten Sol Petersen.
Han er blevet ekskluderet af Dansk Folkeparti med øjeblikkelig virkning.
- Hvis Christiansborg giver mig en advarsel og ekskluderer mig for det, de allerede har givet mig en advarsel for, så må jeg jo betragte det som om, at demokratiet ikke arbejder på de bedste vilkår i Dansk Folkeparti, og det er jo synd, forklarer Morten Sol Petersen.
Alene i byrådet
Den eneste måde Dorthe Ullemose kunne blive gruppeformand, er ifølge Jens Munk ved at være den eneste tilbage i byrådet. Det er hun nu.
- Det er klart, at jeg ikke kan sidde i en gruppe, hvor der er en diktator, som vil og kan det hele på alle pladser. Det må hun også kunne forstå. Det har også gjort, at jeg har trukket mig, siger Jens Munk, der nu er løsgænger i Svendborgs byråd.
Efter gruppemødet tirsdag forlød det, at Morten Sol Petersen bakkede Jens Munk op som gruppeformand, og Jens Munk ville gerne imødekomme det for at få ro i gruppen.
Onsdag klokken 16 var meldingen, at Jens Munk skulle være gruppeformand, fordi han havde flertal for det. Jens Munk gav Dorthe Ullemose muligheden for at trække sig efter tirsdagens udspil - men uden held.
- Udspillet fra i går aftes lød på, at Dorthe Ullemose ville tænke over, hvorvidt jeg skulle være gruppeformand. Derfor sendte jeg onsdag morgen mine tanker til hende. Jeg gav hende til klokken 16.00 til at trække sig, og da hun ikke gjorde det, valgte jeg at trække mig, fortæller Jens Munk.
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra gruppeformand Dorthe Ullemose eller partisekretær Poul Lindholm Nielsen i dag.
- Det er værd at bemærke, at det ikke er politiske uoverensstemmelser, som giver uro i Dansk Folkeparti. Hverken i Middelfart eller i Svendborg - eller for den sags skyld i de andre kommuner, hvor byrådsgrupperne gik i opløsning i sidste valgperiode. Nej, - det er derimod igen ævl, kævl og intriger, siger TV 2/Fyns politiske redaktør Jesper Buch.
I valgperioden 2013-2017 var der uro i DF i halvdelen af de fynske kommuner. Nogle af DF'erne gik af sig selv, andre blev smidt ud af partitoppen.
- Nu er vi så kun 100 dage inde i den nye valgperiode, og byrådsgruppen er allerede sprængt i to fynske kommuner. Noget kunne tyde på, at Dansk Folkeparti trods stærk topstyring i næsten 25 år stadig har problemer med lokale landsbytosser, som bekriger hinanden fremfor at føre DF-politik, siger Jesper Buch.
Frafaldne fynske medlemmer af Dansk Folkeparti 2013-2017
- Elisa Hansen, Langeland (Partihopper)
- Mads Fredeløkke, Svendborg (Ekskluderet)
- Lone Juul Stærmose, Svendborg (Ekskluderet)
- Henning Duvier Stærmose, Svendborg (Ekskluderet)
- Helle Frøslev, Nyborg (Løsgænger)
- Svend-Aage Nielsen, Middelfart (Ekskluderet)
- René Lundegaard, Nordfyn (Ekskluderet)
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her