Black Army-medlem i retten: Vold mod hjemløse Nicolai
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 20-årig mand - et tidligere medlem af banden Black Army - får tirsdag behandlet sin sag ved Landsretten i Odense. I sommer blev han idømt ni måneders fængsel for overfald på en hjemløs.
To medlemmer af banden Black Army blev 14. juni 2017 kendt skyldige i afpresning af hjemløs mand i Odense i december sidste år. Overfaldet fandt sted i Nørregade 4. december.
Black Army i retten: Bandeleder truede hjemløs, mens han sad hos politiet
En hjemløs har valgt at stå frem og fortælle, at han er blevet truet, slået og afpresset af personer fra Black Army. To tiltalte nægter sig skyldige.
Da en 38-årig hjemløs sad på politistationen i Odense og ventede på at afgive forklaring om, hvordan han 4. december blev slået i hovedet og frataget penge af to personer med tilknytning til bandegrupperingen Black Army, blev han ringet op på sin mobil.
Det fortæller et anonymt vidne onsdag i Retten i Odense, hvor to medlemmer af Black Army er tiltalt for afpresning.
- Nicolai siger til os, at det er Mohammad Daabas, der har ringet til ham, og at han skal trække sin forklaring, siger et kvindeligt vidne, der arbejder frivilligt som gademedarbejder i Odense.
Hun kender udmærket Mohammed Daabas, der er leder af Black Army i Odense - og telefonen kom på medhør.
- Han fik at vide, at han skulle trække sin forklaring, og at de to, der var anholdt, skulle løslades, siger vidnet.
- Han skulle nok få de penge, de havde taget, men hvis han ikke fik de to løsladt, så kom han til at betale, siger vidnet.
Men den hjemløse trak ikke sin forklaring - og i dag sidder de to unge mænd på anklagebænken i Retten i Odense tiltalt for vold, røveri og afpresning.
Mohammad Daabas selv har tidligere i en pressemeddelelse afvist, at Black Army har afpresset hjemløse.
Købte hash af Black Army-medlem
Inden den 38-årig hjemløse blev slået i hovedet den ene tiltalte, 22-årige SD, der selv siger, at han er medlem af Black Army, havde den hjemløse ringet og sagt, at han ville købe noget hash.
Det var ikke første gang, han ville købe hash af SD. De tiltalte har forklaret i Retten i Odense, at Nicolai Hansen skyldte dem 450 kroner.
Begge tiltalte nægter sig skyldige og siger, at vel fik han en lussing, men det var, fordi han var irriterende - og der var ikke tale om hverken røveri eller afpresning. De tog bare nogle penge, som Nicolai Hansen ifølge deres overbevisning skyldte dem.
Truede - ville have flere penge
En forklaring, som onsdagens første vidne i Retten i Odense bestrider:
- Jeg kunne høre på ham, at han følte sig truet. Og jeg kunne se på ham, at han følte sig truet, siger vidnet, en kvinde, der i en årrække med socialt udsatte.
Hun så, at flere personer med tilknytning til Black Army kom i en bil, og at Nicolai Hansen mødtes med dem, hvorefter de tog fat i ham og slog ham.
Hun så, at de rodede i hans lommer og tog nogle penge - og hun hørte, at de ville have 2.000 kroner mere.
- Efterfølgende har jeg fået fortalt, at de ville stikke i ham, hvis han ikke havde pengene efter to timer, siger vidnet - mens forsvarerne lægger vægt på, at det er noget, hun har fået fortalt.
Den hjemløse har selv afvist, at han skyldte penge til Black Army. De penge var betalt.
Der er afsat to retsdage til sagen, og der forventes dom onsdag eftermiddag.
En 22-årig mand blev idømt 12 måneders ubetinget fængsel for at have afpresset og med knyttet hånd slået den 38-årige Nicolai Hansen i ansigtet. Den 22-årige modtog dommen.
Den dengang 19-årige mand blev idømt fængsel i ni måneder. Den ankesag behandler Østre Landsret tirsdag.
Lever i skjul
Nicolai Hansens anmeldelse og vidneudsagn har gjort, at han er gået fra en dagligdag med masser af venner og familie til nu at sidde alene i sin skurvogn kun med selskab af hunden Kira.
Både ensomheden og frygten for, at Black Army finder ham, fylder meget i hans hverdag.
- Nu forsøger man på at være så anonym som muligt. Man opholder sig ikke ret mange steder, for man ved aldrig, hvem der snakker, hvem der møder hvem og hvem, der holder med hvem. Det er svært, at man ikke lige har dem, man kan snakke med. Det er en kamp, fortalte han i oktober til TV 2/Fyn.
Vidnede mod Black Army: Nu lever Nicolai i skjul
Hjemløse Nicolai Hansen vidnede tidligere på året mod to Black Army-medlemmer, der havde overfaldet ham. Det har betydet, at han i dag lever et hemmeligt sted i Danmark i konstant frygt for, at banden skal finde ham.
Et ukendt sted i Danmark sidder den tidligere hjemløse Nicolai Hansen i sin skurvogn sammen med hunden Kira. Langt væk fra venner og familie på Fyn.
- Det er hårdt. Du har jo ikke nogen, du kan snakke med eller som du lige kan tage over at besøge eller som kan besøge dig. Så det er hårdt, fortæller han.
Skurvognen har været Nicolai Hansens hjem det seneste år. For selvom dagligdagen både er ensom og hård, ser han ikke nogen mulighed for at vende hjem.
Tilbage i juni vidnede han nemlig mod to bandemedlemmer fra Black Army. De var i retten for at have truet, afpresset og frarøvet ham hans kontanthjælp, da han tilbage i december sidste år ville købe hash af dem i Nørregade i Odense.
- De truede mig med, at jeg skulle sælge for dem og købe hash af dem, ellers ville jeg blive stukket ned og få nogle tæsk. Jeg fik to på skallen, og så husker jeg ikke ret meget mere, siger Nicolai Hansen.
Det næste, han husker, er, at han stod på politistationen for at anmelde de to bandemedlemmer. Til trods for at han var blevet truet til at lade være.
- Det gjorde jeg for at vise, at jeg ikke var bange for dem. Det de gjorde der, det skulle de straffes for. Det kan ikke hjælpe noget at gå ud og true folk, og især hjemløse, bare fordi de ikke har alverdens, siger han.
Lever i skjul
Nicolai Hansens anmeldelse og vidneudsagn har gjort, at han er gået fra en dagligdag med masser af venner og familie til nu at sidde alene i sin skurvogn kun med selskab af hunden Kira. Både ensomheden og frygten for at Black Army finder ham, fylder meget i hans hverdag.
- Nu forsøger man på at være så anonym som muligt. Man opholder sig ikke ret mange steder, for man ved aldrig, hvem der snakker, hvem der møder hvem og hvem der holder med hvem. Det er svært, at man ikke lige har dem, man kan snakke med. Det er en kamp, fortæller han.
Til trods for ensomheden og den konstante frygt, så fortryder Nicolai Hansen ikke, at han stod frem og vidnede mod Black Army.
- Det har været kampen værd. Det har været det bedste, jeg har gjort, og jeg fortryder det ikke. Selvom man har mistet venner og bekendte, så har det været den kamp værd.
Nu håber Nicolai Hansen, at hans kamp kan betyde, at det i fremtiden bliver mindre farligt at stå frem og vidne mod banderne. Han efterlyser, at politikerne vil skabe bedre vilkår for folk, der ønsker at vidne, og at de vil forbedre vidnebeskyttelsesprogrammerne.
- Det kan ikke passe jo. Det kan jo ikke passe, at man bliver nødt til at flytte fra sin egen by, fordi man melder det som enhvers borgerpligt. Jeg føler, at det er enhver borgers pligt at melde et overfald.
Se hele Nicolais historie på TV 2/Fyn tirsdag klokken 19.30.
Peter Rahbæk Juel er igen i retten
Borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S) har tidligere udtalt, at både socialt udsatte og hjemløse bliver afpresset i Odense, og at de roligt skal kunne henvende sig til politiet for at bede om hjælp.
- Mange af de udsatte er rigtig, rigtig bange for deres eget liv og legeme. Bare det, at de skal vente på, at deres sag skal for retten, kan være meget angstprovokerende, har han tidligere sagt.
I sommer var Peter Rahbæk Juel at finde på tilhørerpladserne i retten, og det vil han også være tirsdag formiddag, når den hjemløse Nicolai Hansen skal vidne.