Børnenes Danmark: Hvordan har vores børn det, hvis de selv skal sige det?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hvordan ser dagens Danmark egentlig ud, når man ser det fra børnehøjde. Det forsøger vi her på TV 2/FYN at finde ud af sammen med TV 2 og de øvrige TV 2-regioner, når vi i uge 41 sætter fokus på ’Børnenes Danmark’.
“Nu synes vi, det er på tide, at børnene får en stærkere stemme, så vi får deres rene version af, hvordan de synes, det er at være barn i Danmark i 2019.”
Vi hører ofte, at børn får flere og flere diagnoser, at de spiller for meget computer, og at de rører sig for lidt.
Men hvordan har danske børn det, hvis de selv skal sige det?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når TV 2/FYN, TV 2 og de øvrige TV 2-regioner i uge 41 og frem mod efterårsferien sætter fokus på ’Børnenes Danmark’.
En stærkere stemme til børnene
Formålet med det nye samarbejde er i høj grad at give ordet til børnene selv.
- Vi har alle været børn engang, og vi har hver især vores egen version af, hvordan vores opvækst var. Hvad der gjorde os glade eller kede af det, hvordan vi hver især følte, vi passede ind i familien, blandt vennerne, i skolen eller når man gik til fodbold eller håndbold. Men børnelivet ændrer sig i takt med at samfundet gør det samme - både teknologisk, socialt og politisk, lyder det fra Stefan Brix, der er redaktør for Børnenes Danmark på TV 2/FYN.
Børnenes Danmark: Kom og vær med til at stoppe mobning
Onsdag den 9. oktober inviterer TV 2/Fyn i samarbejde med Red Barnet og Sct. Hans Skole i Odense alle fynboer med til en aften, der handler om at forebygge mobning.
Uge 41 er nemlig børnenes uge på TV 2 Fyn. Sammen med TV 2 og de andre TV 2-regioner sætter vi fokus på dét at være barn i Danmark med kampagnen Børnenes Danmark. For hvordan ser Fyn og resten af Danmark egentlig ud, når man er elev i 5. eller 6. klasse?
En aften mod mobning
'Børnenes Danmark - Fyn uden mobning' bliver en aften, der både vil være underholdende og lærerig. Og så skal vi sammen skabe en opskrift - eller i det mindste en række gode råd til - hvordan man som barn, forælder eller lærer kan forebygge mobning og sikre alle børn en tryg og mobbefri skoletid.
Vær med til antimobbeleg, debat og workshop. Formålet er at gøre fynboerne klogere på mobning, og sammen skal deltagerne komme med idéer til, hvordan vi skaber en bedre trivsel for de fynske skolebørn uden mobning. TV 2/Fyn vil indsamle alle deltagernes idéer til at undgå mobning og gøre dem tilgængelige efter eventet.
Du kan tilmelde dig arrangementet her. Det er naturligvis gratis at deltage i arrangementet, men spis hjemmefra.
TV 2/Fyns børnepanel
Ni børn fra 6. klasser på hele Fyn er kommet med i et særligt børnepanel, som du også vil møde på onsdag. Azra, Mathilde, Malthe, Ludvig, Smilla, Nikolaj, Rose, Liva og Frederik har alle forskellige erfaringer med mobning, og de vil både dele deres erfaringer og gode idéer til 'Børnenes Danmark - Fyn Uden Mobning'.
Mobning har store konsekvenser
20 procent af de danske skoleelever bliver mobbet, og det har store konsekvenser. De børn, der bliver mobbet, er mindre glade og ofte mere syge end de børn, der ikke bliver mobbet.
Derudover går ensomhed ofte hånd i hånd med mobning, og netop ensomhed og mobning er ét af de tre emner TV 2/Fyn vil tage op til debat sammen med emnerne digital mobning og skolernes samt forældrenes ansvar i forhold til at undgå mobning.
Børnenes Danmark - Fyn uden mobning
Kom og vær med, når TV 2/Fyn sammen med Red Barnet og Sct. Hans Skole sætter fokus på mobning.
Program:
17.30-18.00: Antimobbeleg. Gennem fælles leg skal deltagerne lære hinandens grænser og få en forståelse for, hvordan man sætter grænser og spotter hinandens grænser.
18.00-19.00: Debat og Q&A med TV 2/Fyns børnepanel, seniorrådgiver hos Red Barnet Jon Kristian Lange og inklusionskonsulent Sven-Erik Høngaard Jensen fra Sct. Hans Skole i Odense. Debatten vil gennemgå de tre udvalgte emner: Mobning og ensomhed, digital mobning og forældrenes- samt skolens ansvar for at undgå mobning.
19.00-20.00: Deltagerne udvikler i fællesskab et idékatalog med antimobnings-idéer, som alle fynboer vil få adgang til.
Vil du være med til at stoppe mobning i skolerne, så tilmeld dig her!
I uge 41 vil TV 2/Fyn fortælle, hvordan det er at være barn i Danmark fra børnenes eget perspektiv. Børnenes Danmark er en kampagne som TV 2/Fyn dækker hele uge 41 sammen med TV 2 og de andre TV 2-regioner.
Han fortsætter:
- Smartphones og sociale medier, præstationskultur med tests og karakterer, diagnoser og stress hører vi jo ofte om. Og nu synes vi, det er på tide, at børnene får en stærkere stemme, så vi får deres rene version af, hvordan de synes, det er at være barn i Danmark i 2019.
400 fynske børn bidrager
Derfor har vi på TV 2/FYN i løbet af de seneste uger været i kontakt med knap 400 børn i 6. klasser rundt omkring på Fyn, for at høre mere om deres liv - skoleliv, fritidsliv, familieliv og deres liv med deres venner.
Fra mandag i uge 41 vil vi fortælle børnenes historier her på hjemmesiden, på sociale medier og i TV.
Slik-belønning: Mor tog sine børn ud af skolen
"Alle navne var skrevet op på tavlen, og hver gang en elev havde gjort noget forkert, så fik de en streg. Når de havde fem streger, så måtte de ikke gå ud i frikvarteret".
Det fortæller Pernille Neess Blix til TV 2/Fyn, efter vi mandag kunne fortælle, at Kystskolen i Krogsbølle har brugt slik til at motivere eleverne.
Det var ikke kun streger på tavlen, som skulle motivere Pernille Neess Blix' to børns skoledag på Sletten Skole i Otterup. Der var som på Kystskolen også slik som belønning. Men det er slut nu.
William og Alberte blev nemlig for et halvt år siden taget ud af skolen. Pernille Neess Blix var træt af, at hendes børn skulle motiveres med metoder, hvor god opførsel blev belønnet med slik, og dårlig opførsel førte til frikvarterer indendørs.
Pernille Neess Blix underviser derfor William og Alberte hjemme ved spisebordet i Otterup.
- Hvis man møder barnet, hvor det er ud fra den naturlige lyst og læring, de egentlig har ud fra de spørgsmål, de har til livet, så behøver vi ikke denne her ydre motivation fordi, så bliver de drevet af deres egen lyst, siger Pernille Neess Blix.
Grædende barn i telefonen
Pernille Neess Blix' oplevelser er meget lig de oplevelser, flere forældre til børn på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune har fortalt om til TV 2/Fyn.
- Jeg fandt ud af det, da mit barn ringede grædende, fordi hun havde siddet tilbage sammen med to andre i klassen, der ikke havde fået slik, fortalte Sandie Johnson om sine oplevelser med Kystskolen.
En anden forældre har fortalt, at hendes søns selvtillid havde fået et knæk:
- Mit barn kom grædende hjem og sagde, at han var den dårligste i hele klassen, fordi han havde flest minusstreger og ikke fik slik. Hans selvtillid var helt nede på grund af det, fortæller Anja Riber og tilføjer:
- Som forældre bliver man enormt frustreret og ked af det.
Syge og utilpasse børn
Pernille Neess Blix fortæller også, at straf og belønning ikke har været godt for hendes børn:
- Jeg havde mine børn i skolen, fordi jeg tænkte det var godt for dem. Indtil det så ikke var godt for dem længere.
- Jeg synes ikke man skal tvinge børn til at være et sted, som de ikke kan se en mening med, som er hårdt for dem og som gør dem syge og utilpasse.
- Så er der et eller andet, der gør at jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvad er der i det her miljø, som ikke er godt, siger Pernille Neess Blix.
Skoleder fra Sletten Skole, Mads Dahl Arvidsen har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Onsdag inviterer vi til et arrangement, hvor vi sammen med vores helt eget børnepanel sætter fokus på mobning og hvordan vi sammen bekæmper mobning mellem børn.
- Ud over at fortælle børnenes version videre, vil vi gerne spille en aktiv rolle i at skabe et bedre børneliv. En ud af fem danske børn bliver for eksempel udsat for mobning, og derfor prøver vi også med en event gennem leg, workshops og debat at finde frem til, hvordan vi kan få gjort noget ved et problem, som åbenbart bliver ved med at fylde hos danske børn, siger Stefan Brix, redaktør for Børnenes Danmark på TV 2/FYN.
Research hos skolebørn i hele landet
Projektet om 'Børnenes Danmark' er født i et samarbejde med TV 2 og TV 2s regioner.
- Børn er en stor, politisk dagsorden, når det for eksempel gælder folkeskolereform, normeringer eller nationale tests. Men nu giver vi ordet til børnene, og så er det pludselig nogle andre temaer, som træder frem. Vores velfungerende samarbejde med TV 2-regionerne giver os mulighed for at komme endnu tættere på børn i hele landet, siger Jacob Kwon, nyhedschef på TV 2.
TV 2 og TV 2-regionerne har en ambition om flere gange om året at lave journalistiske fyrtårne sammen. 'Børnenes Danmark’ er det nyeste eksempel på det.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.