Slik-belønning: Mor tog sine børn ud af skolen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er ikke kun på Kystskolen på Nordfyn, at der er brugt slik til at motivere eleverne. Også på Sletten Skole er der brugt straf og belønning.
"Alle navne var skrevet op på tavlen, og hver gang en elev havde gjort noget forkert, så fik de en streg. Når de havde fem streger, så måtte de ikke gå ud i frikvarteret".
Det fortæller Pernille Neess Blix til TV 2/Fyn, efter vi mandag kunne fortælle, at Kystskolen i Krogsbølle har brugt slik til at motivere eleverne.
Slik-belønning på fynsk skole: Gode elever fik slik - de dårlige fik ingenting
Flere forældre er utilfredse med, at der er brugt slik som belønning i deres børns klasse på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune. Skolelederen har nu stoppet metoden.
Dårlig opførsel som støj eller at komme for sent udløste minusstreger. God opførsel og kammeratskab blev belønnet med plusser - og belønningen var slik.
Sådan var praksis indtil tidligere dette år i mindst én klasse på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune. Det fortæller flere forældre til TV 2/Fyn.
- Jeg fandt ud af det, da mit barn ringede grædende, fordi hun havde siddet tilbage sammen med to andre i klassen, der ikke havde fået slik, siger Sandie Johnson, der er mor til en elev på skolen.
Anja Riber, der er mor til en dreng i samme klasse, er også utilfreds med metoden.
Lektor: - Det kan skabe et hierarki
Skolelederen på Kystskolen Afd. Krogsbølle har stoppet brugen af slik som belønning, efter TV 2/Fyn har henvendt sig og spurgt ind til metoden. Men er idéen egentlig så dårlig? Vi har snakket med lektor indenfor pædagogisk psykologi Kari Kragh Blume Dahl, der mener, at slik som belønning er en dårlig idé.
Hvad sker der, når elever får slik som belønning?
- Motivationen til at lære skal komme indefra. Den stimuli, der ligger i slik, kommer til at handle om noget, der kommer udefra. Med slik har man ikke øje for elevernes engagement, og børnene vil forbinde læringen med belønning. Så vil det være slikket, der driver elevernes lyst til at lære.
Hvordan påvirkes børn, når nogle får slik som belønning og andre intet får?
- Der er risiko for, at der bliver skabt en form for hierarki, når nogle børn ikke får slik ligesom de andre. Det kan skabe ubalance i klassen, fordi eleverne, der ikke får slik, bliver sorteret fra og ikke passer ind i fællesskabet. Det kan påvirke deres selvtillid og give en følelse af, at de ikke duer.
Hvad så med belønninger som for eksempel stjerner for god opførsel?
- Det er samme problematik som med slikket: Stjerner eller anden udmærkelse vil kunne skabe misundelse og følelse af, at der er bestemte standarder, de skal leve op til. Det kan jo være fint, hvis vi, sat lidt på spidsen, ønsker at skabe små robotter og ikke selvstændigt tænkende mennesker.
- Mit barn kom grædende hjem og sagde, at han var den dårligste i hele klassen, fordi han havde flest minusstreger og ikke fik slik. Hans selvtillid var helt nede på grund af det, fortæller hun og tilføjer:
- Som forældre bliver man enormt frustreret og ked af det.
Ledelse: - Det er stoppet nu
Det var først da TV 2/Fyn gjorde skoleleder Morten Wettergren opmærksom på metoden, at han blev bekendt med den.
- Jeg vidste ikke, at det skete. Men jeg har snakket med lærerne i klassen, hvor det skete. De siger, at det stoppede i februar, siger Morten Wettergren.
Ifølge skolelederen var metoden ikke almindelig praksis, men en del af et forløb, der har kørt af fire omgange. Han kan ikke sige præcis hvor længe, det har stået på.
- Det her med brug af slik er noget, jeg på ingen måde kan stå inde for. Det går ikke, at nogen får og andre ikke får. Derfor er det også stoppet nu, siger Morten Wettergren.
Efter at have snakket med de lærere, der stod bag fremgangsmåden, oplyser skolelederen, at hensigten var at fremme motivationen blandt eleverne.
Så hellere bruge stjerner
Men ifølge de to forældre motiverede systemet langt fra eleverne.
- Det er ikke måden, man skal gøre det på, siger Anja Riber.
- Hvordan slik i det hele taget kommer ind i billedet, det forstår jeg ikke.
Det er Sandie Johnson enig i.
- Man skulle hellere have givet stjerner til eleverne. Det havde været bedre, siger hun.
Det var ikke kun streger på tavlen, som skulle motivere Pernille Neess Blix' to børns skoledag på Sletten Skole i Otterup. Der var som på Kystskolen også slik som belønning. Men det er slut nu.
William og Alberte blev nemlig for et halvt år siden taget ud af skolen. Pernille Neess Blix var træt af, at hendes børn skulle motiveres med metoder, hvor god opførsel blev belønnet med slik, og dårlig opførsel førte til frikvarterer indendørs.
Pernille Neess Blix underviser derfor William og Alberte hjemme ved spisebordet i Otterup.
- Hvis man møder barnet, hvor det er ud fra den naturlige lyst og læring, de egentlig har ud fra de spørgsmål, de har til livet, så behøver vi ikke denne her ydre motivation fordi, så bliver de drevet af deres egen lyst, siger Pernille Neess Blix.
Grædende barn i telefonen
Pernille Neess Blix' oplevelser er meget lig de oplevelser, flere forældre til børn på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune har fortalt om til TV 2/Fyn.
- Jeg fandt ud af det, da mit barn ringede grædende, fordi hun havde siddet tilbage sammen med to andre i klassen, der ikke havde fået slik, fortalte Sandie Johnson om sine oplevelser med Kystskolen.
En anden forældre har fortalt, at hendes søns selvtillid havde fået et knæk:
- Mit barn kom grædende hjem og sagde, at han var den dårligste i hele klassen, fordi han havde flest minusstreger og ikke fik slik. Hans selvtillid var helt nede på grund af det, fortæller Anja Riber og tilføjer:
- Som forældre bliver man enormt frustreret og ked af det.
Syge og utilpasse børn
Pernille Neess Blix fortæller også, at straf og belønning ikke har været godt for hendes børn:
- Jeg havde mine børn i skolen, fordi jeg tænkte det var godt for dem. Indtil det så ikke var godt for dem længere.
- Jeg synes ikke man skal tvinge børn til at være et sted, som de ikke kan se en mening med, som er hårdt for dem og som gør dem syge og utilpasse.
- Så er der et eller andet, der gør at jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvad er der i det her miljø, som ikke er godt, siger Pernille Neess Blix.
Skoleder fra Sletten Skole, Mads Dahl Arvidsen har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
75-årig slår sit sidste brød op:
- Nu får jeg otte timers søvn
En tur i kachotten i 1974 blev skæbnen for Richard Muhs, der efter 45 år som bagermester nu giver sin bagerforretning i Ørbæk videre til en ny ejer.
I Ørbæk Bageri er bagermester Richard Muhs ved at sætte brød i ovnen.
- Jeg sætter den ned på 220 grader, og så skal de have 15 minutter. Hørte du det, Benjamin? Og så kigger du lige til det undervejs, siger han til sin medarbejder og trykker på startknappen.
Det er ikke første gang, Richard Muhs sætter ovnen i gang, men det er ved at være den sidste. I 45 år har han bagt både brød og kager i bageriet, men på tirsdag overdrager han nøglerne til Gitte og Kim From, der til dagligt driver Din Håndværksbager i Odense.
En svend i kachotten
Richard Muhs blev udlært bagerbutikken i Ørbæk i 1964, men der skulle gå ti år, før han for alvor tog hul på sit bagereventyr. Da han var færdigudlært, kom han i militæret og fik en toårig kontrakt med militærpolitiet.
Efter tiden i militæret mødte han sin hustru, og sammen med hende nåede han både at drive en vuggestue, en børnehave og et busselskab, indtil en bekendt henvendte sig til ham med en idé.
- Jeg kom til at tale med min gode kollega fra Frørupbageren, som spurgte, om jeg ikke skulle købe bageriet, men jeg sagde til ham, at jeg ikke skulle være bager mere, husker han.
Alligevel gik han hjem og fortalte sin hustru om det. Hun syntes, at det var en god idé at købe bageriet og få en svend til at styre det. Så det gjorde de. Men på åbningsdagen ændrede hele planen sig.
- Vi skulle åbne pinselørdag i 1974, hvor svenden skulle komme. Men han kom ikke, for han sad i kachotten i Nyborg Fængsel efter værtshusslagsmål. Så måtte jeg jo komme herned, og her har jeg været lige siden, siger han og griner.
“Jeg har ligesom betragtet det som min hobby. Når jeg har foretaget mig noget nyt, er jeg altid gået helhjertet ind i det.”
Sygdom kom i vejen
Selvom det var en svend i slagsmål, der skulle gøre Richard Muhs til bagermester tilbage i 1974, blev bageriet hurtigt en stor del af hans hverdag, og han har ikke fortrudt det i de efterfølgende 45 år.
- Jeg har ligesom betragtet det som min hobby. Når jeg har foretaget mig noget nyt, er jeg altid gået helhjertet ind i det, siger bagermesteren.
Richard Muhs fylder dej i brødformene og trykker dem flade, så de kommer til at se flotte ud i butiksvinduet. Det var egentlig planen, at han først skulle lægge bagerforklædet om fem år, når han runder 80 år. I 2017 blev både han og hustruen ramt af akut sygdom.
- Jeg kom i sidste sekund ind på hospitalet med to store blodpropper, som dygtige læger heldigvis hurtigt fik gjort noget ved. Men så røg min kone ind med en blodprop i hjernen, siger Richard Muhs og fortæller, at 30 år med tre timers søvn i døgnet ikke har været godt for kroppen.
- Nu får jeg otte timers søvn om natten. Det har jeg sgu aldrig prøvet før, siger han og griner.
Loyale kunder og glade medarbejdere
I tiden som bagermester har Richard Muhs udlært 42 elever.
De danske bagerier
Man kunne måske tro, at et håndværksfag som bager er nedadgående, men der er faktisk kun kommet flere bagerier til siden 2015.
2015: 770 bagerier
2016: 760 bagerier
2017: 750 bagerier
2018: 755 bagerier
2019: 790 bagerier
På Fyn var der i 2015 61 bagerier, mens der i år er 70 bagerier.
- Goddav Flemming, smiler han ved synet af den tidligere svend i baglokalet, der hilser pænt igen med et "goddag goddag".
Han lægger hånden på Flemmings skulder.
- Det er en af mine allerførste elever. Han har en kæmpe bagerforretning over i New York, men når han er i Danmark, kommer han gerne lige ind og hilser på, siger Richard Muhs.
Da han og konen var ramt af sygdom for et par år siden, var det personalet i Ørbæk Bageri, der tog over. Og det er medarbejdere, der kan lide at være i bageriet. En har været der i tyve år, mens en anden stoppede efter 14 år for at rejse til Jylland.
- Jeg er kendt for at have mine medarbejdere i rigtig mange år, smiler den stolte bagermester.
Og det er ikke kun medarbejderne, der bliver i bageriet, også kunderne er loyale. Om de skal have det sædvanlige, prøve et nyt rugbrød eller have en sandwich med til madpakken og et wienerbrød til eftermiddagskaffen, så får han en lille sludder over disken.
- Det er meget vigtigt, at vi har en god kundekontakt, siger Richard Muhs.
Nyt brød på disken
Bag disken får Richard Muhs sig en snak med Gitte From, som sammen med sin mand Kim er i lære i Ørbæk Bageri.
“Vi skulle åbne pinselørdag i 1974, hvor svenden skulle komme. Men han kom ikke, for han sad i kachotten i Nyborg Fængsel efter værtshusslagsmål. Så måtte jeg jo komme herned, og her har jeg været lige siden.”
- Jeg får det nok lært, siger hun og griner, da en af bageriets faste kunder spørger efter noget særligt. Der er meget at lære, når man skal overtage et bageri fra en erfaren bagermester med 45 år i bolledejen.
Familien From er en kendt bagerfamilie i Odense med bagerbutikker på blandt andet banegården, Rosengårdscentret og Nyborgvej. Nu glæder Gitte From sig til at overtage bageriet.
- Her sker jo lidt. Der er mange stamkunder, og vi har kun tænkt os at lave om på et par småting, fortæller hun.
Særligt én kage er Gitte From og Richard Muhs dog uenige om.
- Brunsvigeren, siger hun forsigtigt og griner.
- Vi må lave nogle smagsprøver, og så må kunderne lægge en seddel med den, de synes er bedst, fortæller hun.
- Jeg får sikkert travlt
Når Richard Muhs i næste uge overdrager nøglen til Gitte og Kim From, kan han se tilbage på en lang karriere i bageriet. Men slappe af, det har han ikke planer om.
- Jeg har så mange projekter, så jeg får sikkert meget travlt, griner han.
Han har både besluttet sig for at blive besøgsven en gang om ugen, hjælpe sin søn med arbejdet, være i marineforening og passe en masse børnebørn.
- Så jeg er faktisk spændt på, om timerne slår til. Men jeg tør heller ikke bare sætte mig hjem, for jeg har altid været meget aktiv mange timer om dagen, fortæller Richard Muhs.
Omme i baglokalet åbner han for lågen til de brød, han tidligere på dagen satte i gang. Selvom han officielt er færdig med Ørbæk Bageri om en uge, fortsætter han i bageriet lidt endnu som konsulent. Og han er fortrøstningsfuld med de nye ejere.
- Det handler om at forny sig. Kunderne elsker nyt, smiler han.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten
kopieret!
Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.
På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.
- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.
Hans elever er enige.
- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her