Slik-belønning: Mor tog sine børn ud af skolen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er ikke kun på Kystskolen på Nordfyn, at der er brugt slik til at motivere eleverne. Også på Sletten Skole er der brugt straf og belønning.
"Alle navne var skrevet op på tavlen, og hver gang en elev havde gjort noget forkert, så fik de en streg. Når de havde fem streger, så måtte de ikke gå ud i frikvarteret".
Det fortæller Pernille Neess Blix til TV 2/Fyn, efter vi mandag kunne fortælle, at Kystskolen i Krogsbølle har brugt slik til at motivere eleverne.
Slik-belønning på fynsk skole: Gode elever fik slik - de dårlige fik ingenting
Dårlig opførsel som støj eller at komme for sent udløste minusstreger. God opførsel og kammeratskab blev belønnet med plusser - og belønningen var slik.
Sådan var praksis indtil tidligere dette år i mindst én klasse på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune. Det fortæller flere forældre til TV 2/Fyn.
- Jeg fandt ud af det, da mit barn ringede grædende, fordi hun havde siddet tilbage sammen med to andre i klassen, der ikke havde fået slik, siger Sandie Johnson, der er mor til en elev på skolen.
Anja Riber, der er mor til en dreng i samme klasse, er også utilfreds med metoden.
Lektor: - Det kan skabe et hierarki
Skolelederen på Kystskolen Afd. Krogsbølle har stoppet brugen af slik som belønning, efter TV 2/Fyn har henvendt sig og spurgt ind til metoden. Men er idéen egentlig så dårlig? Vi har snakket med lektor indenfor pædagogisk psykologi Kari Kragh Blume Dahl, der mener, at slik som belønning er en dårlig idé.
Hvad sker der, når elever får slik som belønning?
- Motivationen til at lære skal komme indefra. Den stimuli, der ligger i slik, kommer til at handle om noget, der kommer udefra. Med slik har man ikke øje for elevernes engagement, og børnene vil forbinde læringen med belønning. Så vil det være slikket, der driver elevernes lyst til at lære.
Hvordan påvirkes børn, når nogle får slik som belønning og andre intet får?
- Der er risiko for, at der bliver skabt en form for hierarki, når nogle børn ikke får slik ligesom de andre. Det kan skabe ubalance i klassen, fordi eleverne, der ikke får slik, bliver sorteret fra og ikke passer ind i fællesskabet. Det kan påvirke deres selvtillid og give en følelse af, at de ikke duer.
Hvad så med belønninger som for eksempel stjerner for god opførsel?
- Det er samme problematik som med slikket: Stjerner eller anden udmærkelse vil kunne skabe misundelse og følelse af, at der er bestemte standarder, de skal leve op til. Det kan jo være fint, hvis vi, sat lidt på spidsen, ønsker at skabe små robotter og ikke selvstændigt tænkende mennesker.
- Mit barn kom grædende hjem og sagde, at han var den dårligste i hele klassen, fordi han havde flest minusstreger og ikke fik slik. Hans selvtillid var helt nede på grund af det, fortæller hun og tilføjer:
- Som forældre bliver man enormt frustreret og ked af det.
Ledelse: - Det er stoppet nu
Det var først da TV 2/Fyn gjorde skoleleder Morten Wettergren opmærksom på metoden, at han blev bekendt med den.
- Jeg vidste ikke, at det skete. Men jeg har snakket med lærerne i klassen, hvor det skete. De siger, at det stoppede i februar, siger Morten Wettergren.
Ifølge skolelederen var metoden ikke almindelig praksis, men en del af et forløb, der har kørt af fire omgange. Han kan ikke sige præcis hvor længe, det har stået på.
- Det her med brug af slik er noget, jeg på ingen måde kan stå inde for. Det går ikke, at nogen får og andre ikke får. Derfor er det også stoppet nu, siger Morten Wettergren.
Efter at have snakket med de lærere, der stod bag fremgangsmåden, oplyser skolelederen, at hensigten var at fremme motivationen blandt eleverne.
Så hellere bruge stjerner
Men ifølge de to forældre motiverede systemet langt fra eleverne.
- Det er ikke måden, man skal gøre det på, siger Anja Riber.
- Hvordan slik i det hele taget kommer ind i billedet, det forstår jeg ikke.
Det er Sandie Johnson enig i.
- Man skulle hellere have givet stjerner til eleverne. Det havde været bedre, siger hun.
Det var ikke kun streger på tavlen, som skulle motivere Pernille Neess Blix' to børns skoledag på Sletten Skole i Otterup. Der var som på Kystskolen også slik som belønning. Men det er slut nu.
William og Alberte blev nemlig for et halvt år siden taget ud af skolen. Pernille Neess Blix var træt af, at hendes børn skulle motiveres med metoder, hvor god opførsel blev belønnet med slik, og dårlig opførsel førte til frikvarterer indendørs.
Pernille Neess Blix underviser derfor William og Alberte hjemme ved spisebordet i Otterup.
- Hvis man møder barnet, hvor det er ud fra den naturlige lyst og læring, de egentlig har ud fra de spørgsmål, de har til livet, så behøver vi ikke denne her ydre motivation fordi, så bliver de drevet af deres egen lyst, siger Pernille Neess Blix.
Grædende barn i telefonen
Pernille Neess Blix' oplevelser er meget lig de oplevelser, flere forældre til børn på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune har fortalt om til TV 2/Fyn.
- Jeg fandt ud af det, da mit barn ringede grædende, fordi hun havde siddet tilbage sammen med to andre i klassen, der ikke havde fået slik, fortalte Sandie Johnson om sine oplevelser med Kystskolen.
En anden forældre har fortalt, at hendes søns selvtillid havde fået et knæk:
- Mit barn kom grædende hjem og sagde, at han var den dårligste i hele klassen, fordi han havde flest minusstreger og ikke fik slik. Hans selvtillid var helt nede på grund af det, fortæller Anja Riber og tilføjer:
- Som forældre bliver man enormt frustreret og ked af det.
Syge og utilpasse børn
Pernille Neess Blix fortæller også, at straf og belønning ikke har været godt for hendes børn:
- Jeg havde mine børn i skolen, fordi jeg tænkte det var godt for dem. Indtil det så ikke var godt for dem længere.
- Jeg synes ikke man skal tvinge børn til at være et sted, som de ikke kan se en mening med, som er hårdt for dem og som gør dem syge og utilpasse.
- Så er der et eller andet, der gør at jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvad er der i det her miljø, som ikke er godt, siger Pernille Neess Blix.
Skoleder fra Sletten Skole, Mads Dahl Arvidsen har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
- Nu får jeg otte timers søvn
75-årig slår sit sidste brød op:
- Nu får jeg otte timers søvn
I Ørbæk Bageri er bagermester Richard Muhs ved at sætte brød i ovnen.
- Jeg sætter den ned på 220 grader, og så skal de have 15 minutter. Hørte du det, Benjamin? Og så kigger du lige til det undervejs, siger han til sin medarbejder og trykker på startknappen.
Det er ikke første gang, Richard Muhs sætter ovnen i gang, men det er ved at være den sidste. I 45 år har han bagt både brød og kager i bageriet, men på tirsdag overdrager han nøglerne til Gitte og Kim From, der til dagligt driver Din Håndværksbager i Odense.
En svend i kachotten
Richard Muhs blev udlært bagerbutikken i Ørbæk i 1964, men der skulle gå ti år, før han for alvor tog hul på sit bagereventyr. Da han var færdigudlært, kom han i militæret og fik en toårig kontrakt med militærpolitiet.
Efter tiden i militæret mødte han sin hustru, og sammen med hende nåede han både at drive en vuggestue, en børnehave og et busselskab, indtil en bekendt henvendte sig til ham med en idé.
- Jeg kom til at tale med min gode kollega fra Frørupbageren, som spurgte, om jeg ikke skulle købe bageriet, men jeg sagde til ham, at jeg ikke skulle være bager mere, husker han.
Alligevel gik han hjem og fortalte sin hustru om det. Hun syntes, at det var en god idé at købe bageriet og få en svend til at styre det. Så det gjorde de. Men på åbningsdagen ændrede hele planen sig.
- Vi skulle åbne pinselørdag i 1974, hvor svenden skulle komme. Men han kom ikke, for han sad i kachotten i Nyborg Fængsel efter værtshusslagsmål. Så måtte jeg jo komme herned, og her har jeg været lige siden, siger han og griner.
Sygdom kom i vejen
Selvom det var en svend i slagsmål, der skulle gøre Richard Muhs til bagermester tilbage i 1974, blev bageriet hurtigt en stor del af hans hverdag, og han har ikke fortrudt det i de efterfølgende 45 år.
- Jeg har ligesom betragtet det som min hobby. Når jeg har foretaget mig noget nyt, er jeg altid gået helhjertet ind i det, siger bagermesteren.
Richard Muhs fylder dej i brødformene og trykker dem flade, så de kommer til at se flotte ud i butiksvinduet. Det var egentlig planen, at han først skulle lægge bagerforklædet om fem år, når han runder 80 år. I 2017 blev både han og hustruen ramt af akut sygdom.
- Jeg kom i sidste sekund ind på hospitalet med to store blodpropper, som dygtige læger heldigvis hurtigt fik gjort noget ved. Men så røg min kone ind med en blodprop i hjernen, siger Richard Muhs og fortæller, at 30 år med tre timers søvn i døgnet ikke har været godt for kroppen.
- Nu får jeg otte timers søvn om natten. Det har jeg sgu aldrig prøvet før, siger han og griner.
Loyale kunder og glade medarbejdere
I tiden som bagermester har Richard Muhs udlært 42 elever.
De danske bagerier
Man kunne måske tro, at et håndværksfag som bager er nedadgående, men der er faktisk kun kommet flere bagerier til siden 2015.
2015: 770 bagerier
2016: 760 bagerier
2017: 750 bagerier
2018: 755 bagerier
2019: 790 bagerier
På Fyn var der i 2015 61 bagerier, mens der i år er 70 bagerier.
- Goddav Flemming, smiler han ved synet af den tidligere svend i baglokalet, der hilser pænt igen med et "goddag goddag".
Han lægger hånden på Flemmings skulder.
- Det er en af mine allerførste elever. Han har en kæmpe bagerforretning over i New York, men når han er i Danmark, kommer han gerne lige ind og hilser på, siger Richard Muhs.
Da han og konen var ramt af sygdom for et par år siden, var det personalet i Ørbæk Bageri, der tog over. Og det er medarbejdere, der kan lide at være i bageriet. En har været der i tyve år, mens en anden stoppede efter 14 år for at rejse til Jylland.
- Jeg er kendt for at have mine medarbejdere i rigtig mange år, smiler den stolte bagermester.
Og det er ikke kun medarbejderne, der bliver i bageriet, også kunderne er loyale. Om de skal have det sædvanlige, prøve et nyt rugbrød eller have en sandwich med til madpakken og et wienerbrød til eftermiddagskaffen, så får han en lille sludder over disken.
- Det er meget vigtigt, at vi har en god kundekontakt, siger Richard Muhs.
Nyt brød på disken
Bag disken får Richard Muhs sig en snak med Gitte From, som sammen med sin mand Kim er i lære i Ørbæk Bageri.
- Jeg får det nok lært, siger hun og griner, da en af bageriets faste kunder spørger efter noget særligt. Der er meget at lære, når man skal overtage et bageri fra en erfaren bagermester med 45 år i bolledejen.
Familien From er en kendt bagerfamilie i Odense med bagerbutikker på blandt andet banegården, Rosengårdscentret og Nyborgvej. Nu glæder Gitte From sig til at overtage bageriet.
- Her sker jo lidt. Der er mange stamkunder, og vi har kun tænkt os at lave om på et par småting, fortæller hun.
Særligt én kage er Gitte From og Richard Muhs dog uenige om.
- Brunsvigeren, siger hun forsigtigt og griner.
- Vi må lave nogle smagsprøver, og så må kunderne lægge en seddel med den, de synes er bedst, fortæller hun.
- Jeg får sikkert travlt
Når Richard Muhs i næste uge overdrager nøglen til Gitte og Kim From, kan han se tilbage på en lang karriere i bageriet. Men slappe af, det har han ikke planer om.
- Jeg har så mange projekter, så jeg får sikkert meget travlt, griner han.
Han har både besluttet sig for at blive besøgsven en gang om ugen, hjælpe sin søn med arbejdet, være i marineforening og passe en masse børnebørn.
- Så jeg er faktisk spændt på, om timerne slår til. Men jeg tør heller ikke bare sætte mig hjem, for jeg har altid været meget aktiv mange timer om dagen, fortæller Richard Muhs.
Omme i baglokalet åbner han for lågen til de brød, han tidligere på dagen satte i gang. Selvom han officielt er færdig med Ørbæk Bageri om en uge, fortsætter han i bageriet lidt endnu som konsulent. Og han er fortrøstningsfuld med de nye ejere.
- Det handler om at forny sig. Kunderne elsker nyt, smiler han.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her