Fynsk virksomhed forsøger at råbe myndighederne op:
- Vi kan teste for coronavirus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Virksomheden PentaBase i Odense producerer de reagenser, som Region Syddanmark lige nu mangler for at kunne teste sundhedspersonalet for coronavirus. - Vi er klar til at hjælpe, siger direktør.
Opdatering
-
Sundhedsministeren Magnus Heunicke har efterfølgende ringet Ulf Bech Christensen op. Fynbo ville hjælpe med corona-tests: Nu har ministeren ringet Ulf op
Der er mangel på testudstyr i Region Syddanmark. Lørdag meddelte regionen, at mangel på de reagenser, der bruges til at teste for Covid-19, har fået regionen til at stoppe alle tests for coronavirus blandt sundhedspersonalet.
Ifølge regionen er problemet, at leverancen fra den schweiziske producent Roche Diagnostics, der blandt andet har et dansk datterselskab i Hvidovre, ikke kommer.
Mangel på udstyr: Region Syddanmark stopper coronatest af sundhedspersonale
Mangel på reagenser til test har fået Region Syddanmark til at stoppe alle coronatest af sundhedspersonale.
På grund af flere forhold kan regionerne ikke love alle medarbejdere inden for sundhedsvæsenet at blive testet for coronavirus.
Det skyldes midlertidige forsyningsproblemer og et stort pres på kapaciteten, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
I en anden pressemeddelelse oplyser Region Syddanmark, at de bliver nødt til midlertidigt at stoppe for test af sundhedspersonalet på grund af mangel på reagenser til test.
Meldingerne kommer, efter at Sundhedsstyrelsen forleden opdaterede sine retningslinjer om håndtering af Covid-19, som er den sygdom, man får af at være smittet med coronavirus.
I retningslinjerne lød det, at medarbejdere i sundhedsvæsenet, der varetager kritiske funktioner og udviser let til moderate symptomer på Covid-19, kan blive udredt og eventuelt testet for coronavirus, hvis arbejdsgiver og læge vurderer, at der er brug for en hurtig raskmelding.
Men på grund af situationen kan det være nødvendigt for en region at prioritere at teste de danskere, som er mest alvorligt syge, og ikke medarbejdere i sundhedsvæsenet, ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte, der har let til moderate symptomer.
Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), finder det helt forståeligt, hvis man som medarbejder er bekymret og ønsker at blive testet.
Men hun understreger, at det er nødvendigt for sundhedsvæsenet at bruge testressourcerne med omtanke.
- Jeg har fuld forståelse for, at medarbejdere på både hospitaler og plejehjem kan føle sig usikre og nervøse over, om de bliver smittet eller kan smitte andre, når de er på arbejde.
- Det er dog langtfra alle af dem, der ønsker at blive testet, som lever op til kriterierne for test af medarbejdere, siger Stephanie Lose.
Hos Region Syddanmark forklarer man, at reagenser er en mangelvare i hele landet.
Det skyldes, at leverancen fra producenten Roche Diagnostics, som ellers var stillet i udsigt, ikke kommer.
- Der arbejdes på højtryk for at sikre nye leverancer til landet snarest muligt, skriver regionen i pressemeddelelsen.
Men i Odense leverer virksomheden PentaBase i øjeblikket ugentligt mellem 100.000 og 200.000 reagenser til en række lande, hvor de bruges til at teste for corona.
Derudover ejer virksomheden 14 såkaldte Real-Time PCR-maskiner, der af WHO anbefales til at teste for coronavirus. Dem har virksomheden ligeledes tilbudt de danske sundhedsmyndigheder, der ikke er vendt tilbage.
Og virksomheden oplyser til TV 2/Fyn, at den i løbet af kort tid vil kunne hjælpe myndighederne med flere tests af både sundhedspersonale og borgere.
Har det nødvendige testudstyr
Direktør Ulf Bech Christensen forklarer, at han allerede ved denne uges begyndelse henvendte sig til myndighederne for at få den godkendelse, det kræver, men at han ikke har hørt fra dem endnu.
- Den endelige godkendelse kan vi først få, når vi har prøvet det af på patienter. Vi har henvendt os til Statens Serum Institut, Sundhedsministeriet og regionen for at se, om vi kan få adgang til patienterne, siger han til TV 2/Fyn.
Overblik over coronasmitten i Danmark
I Danmark er 12.351 personer blevet testet for covid-19, som er det officielle navn for virussen. Heraf er 1.395 testet positive. 13 personer har mistet livet.
I alt er 232 personer indlagt på et hospital til behandling. Heraf er 46 personer indlagt på en intensivafdeling. Heraf er 40 personer lagt i respirator.
I Region Syddanmark er 26 personer indlagt med covid-19. Heraf er seks personer indlagt på en intensivafdeling. Heraf er fem personer lagt i respirator.
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Tallene er opdateret søndag den 22. marts klokken 12.00.
Normalt fokuserer PentaBase forretningen på udstyr til kræftbehandling, men Ulf Bech Christensen forventer ikke, at det vil tage lang tid at være klar til at hjælpe med at teste for coronavirus, hvis virksomheden får adgang. For reagenser og testmaskiner er de samme.
Klar til at teste nu
- Lige så snart vi får adgang til patientmateriale, er vi klar til at gå i gang. Om det så tager en dag eller en uge, før vi har produceret overbevisende data, det kan man ikke forudsige. Men vi forventer, det vil gå hurtigt, vurderer direktøren.
Sygeplejeformand om manglende coronatest:
- Det er dybt bekymrende
Det skaber stor bekymring blandt sygeplejerskerne, at Region Syddanmark ikke længere har de fornødne reagenser til at teste personalet for corona, siger kredsformand i Dansk Sygeplejeråd.
Opdatering:
Lørdag formiddag meddelte Region Syddanmark, at sundhedspersonale i regionen ikke længere kan blive testet for corona.
Det skyldes mangel på reagenser til at teste for virusset. Det bekymrer sygeplejerskerne i regionen, siger John Christiansen, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark.
- Det er dybt bekymrende. Der er ikke særlig meget positivt at sige, andet end det er godt, at regionen melder ærligt ud, siger John Christiansen.
Manglende test presser bemandingen
At sundhedspersonalet ikke kan testes for corona, før der kommer nye forsyninger hjem til at foretage testene med, kan skabe store udfordringer for bemandingen på sygehuse og plejehjem.
- Det betyder konkret, at hvis man som sygeplejerske ikke kan testes og frikendes for smitte, skal man blive hjemme i 14 dage. Det vil udfordre personalesituationen i den nærmeste fremtid, forklarer kredsformanden.
Stigende bekymring blandt sygeplejersker
John Christiansen forklarer, at han oplever en stigende bekymring blandt sygeplejerskerne i Region Syddanmark, som lige nu forsøger at forberede sig bedst muligt på det forventede indtog af coronapatienter på sygehusene.
- Det er en bekymrende situation. Vi er sandsynligvis et godt stykke fra at toppe smittespredningen, og når vi allerede er løbet tør for testmidler på nuværende tidspunkt, og at der går fortællinger om, at der er knaphed på værnemidler rundt omkring på sygehusene, så er det stærkt bekymrende, siger kredsformanden.
Ifølge en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er der lørdag indlagt 26 personer på sygehus i Region Syddanmark - heraf er seks personer indlagt på en intensiv afdeling. Alle seks personer er lagt i respirator.
Hvis myndighederne er interesserede i at samarbejde med PentaBase, er direktøren klar til både at flytte testudstyret ud på hospitalerne eller foretage undersøgelserne hos virksomheden i Odense.
- Men det kræver, at vi kommer i dialog med sundhedsmyndighederne om, hvordan vi skal gøre, siger Ulf Bech Christensen.
Venter stadig på svar fra myndighederne
Direktøren håber, sundhedsmyndighederne reagerer på hans henvendelse. Indtil videre har han kun opnået, at formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), har videresendt hans mail, og fra Sundhedsstyrelsen modtog han et auto-svar på mail, at han på grund af corona-situationen kunne forvente længere svartid.
Svendborg Hospital: Forbereder sygeplejersker på muligt pres
På Svendborg Sygehus er sygeplejerskerne i gang med kurser, der skal ruste dem til at assistere på intensivafdelingerne, så man er klar til det mulige pres, coronasmittede patienter kan skabe.
Flere sygeplejersker fra forskellige afdelinger på Svendborg Sygehus er i øjeblikket ved at gennemføre et kursus på fire dage, der skal ruste dem til at håndtere patienter på en intensiv afdeling.
Den nye undervisning sker, så sygehuset er forberedt på det mulige pres, coroasmittede patienter kan skabe.
“Vi bliver nødt til at se lidt positivt på det”
Susanne Ravn Jørgensen har været sygeplejerske i 33 år, og hun er én af dem, der lige nu er ved at blive omskolet til at kunne varetage opgaver på en intensiv afdeling.
- Det er os med en sundhedsfaglig uddannelse, der kan træde til og virkelig gøre en forskel. Så selvfølgelg skal jeg træde til, mener Susanne Ravn Jørgensen.
En krævende sygeplejeropgave
Mange af de sygeplejersker, der lige nu er ved at blive omskolet, har ligesom Susanne Ravn Rasmussen mange års erfaring fra faget, men derfor har de stadig brug for en indføring i, hvad det vil sige at arbejde med patienter på en intensiv afdeling.
- At varetage plejen af en intensiv patient er en specialiseret og krævende sygplejeroppgave, fortæller den uddannelsesansvarlige på Svendborg Sygehus Gro Kjær og uddyber:
- Derfor er det vigtigt at omskole de sygeplejersker, der kan risikere at skulle træde til på et tidspunkt, så vi ikke ender med at stå i nogle uhensigtsmæssige situationer for patienter eller personale, siger hun.
Der kan blive brug for dem
På Svendborg Sygehus er det mellem 75 og 90 procent af sygeplejerskerne i Gro Kjærs afdeling, der har været gennem omskolingen.
- Vi kan træde til, hvis andre sygeplejersker skulle blive syge. På den måde kan vi også opretholde en normal bemanding, siger Gro Kjær.
Det er dog endnu uvist, om der overhovedet bliver brug for de ekstra sygeplejersker, men ser man på situationen i andre lande er det ikke utænkeligt.
- Jeg håber, at vi til sommer kan se tilbage på den her omskoling og sige, at det var godt, at vi var rustede til det, men at der slet ikke var brug for det i et lige så stort omfang. Men det tør jeg ikke tro på, fortæller Susanne Ravn Rasmussen.
God erfaring
For operationssygeplejerske Tanja Rasmussen er den vigtigste opgave også at være i stand til at kunne bistå sine kollegaer, skulle de få brug for hende en dag.
- Til daglig arbejder jeg med planlagte operationer, men det er ikke det, vi skal lave lige nu. Nu har vi en anden vigtig opgave, mener Tanje Rasmussen.
Hun har været ansat som sygeplejerske på Svendborg Sygehus i 17 år. Og selv hvis der i sidste ende ikke skulle blive brug for hende, ser hun omskolingen som en god mulighed for at suge læring og erfaring til sig.
- Det er rart at vide, at man har nogle faglige kompetencer, så man på længere sigt ved, at man kan hjælpe hinanden selv i anderledes situationer. Vi bliver nødt til at se lidt positivt på det, siger Tanja Rasmussen.
- Vi må se, om myndighederne kan lide, hvad vi har, eller om de vender tomlen ned. Det er fair nok, hvis der er noget, vi ikke lever op til. For det er ikke vores normale område, så jeg kan ikke være sikker, siger Ulf Bech Christensen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen oplyser til TV 2/Fyn, at man er i dialog med PentaBase.
- Jeg kan sige så meget, at både vores direktør (lægelig direktør på OUH Kim Brixen, red.) og ledende overlæge på OUH har været i dialog med det pågældende firma, og de skal snakke sammen igen mandag, siger Kurt Espersen til TV 2/Fyn.
Ifølge direktør Ulf Bech Christensen kan PentaBase stille 18 medarbejdere til rådighed for sundhedsvæsnet, hvis det ønskes.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her