Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er 85 år siden, at Den Gamle Lillebæltsbro revolutionerede biltrafikken mellem Fyn og Jylland. Broens fødselsdag markeres med en ny sang, hvor musikvideoen er indspillet på Bridgewalking Lillebælt.
Bridgewalking Lillebælt kan søndag fejre fem-års jubilæum, og Den Gamle Lillebæltsbro har 85-års fødselsdag den 14. maj.
Lillebæltsbroen holder på en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder
Under Den Ny Lillebæltsbro gemmer sig et museum, som tiltrækker opmærksomhed fra specialister fra hele verden.
Nøglen sættes i hullet til en stor ståldør. Døren går op, og ind træder en mand iklædt gul og orange sikkerhedsjakke til en af Fyns bedst bevarede hemmeligheder.
En hemmelighed som millioner af mennesker har kørt over gennem mange år.
Rundt om manden i sikkerhedsjakken er der stålkabler, små modeller af broer og andre komponenter.
- Det, vi står i, er nok en af Danmarks mest hemmelige museer, fortæller Peter Holt, der er fagprojektleder i Vejdirektoratet til TV 2/Fyn.
Han taler om det museum, der er under Den Ny Lillebæltsbro. Her er der forskellige komponenter, der er blevet brugt til at bygge broen.
- Det er vores ankerblokmuseum på Den Ny Lillebæltsbro, hvor man har samlet udstillingsgenstande helt tilbage fra, da broen blev bygget, siger han.
Men udstillingen bliver sjældent vist frem, og når den endelig gør, er det aldrig for offentligheden.
- Der er kun adgang for få fagspecialister, og det skyldes blandt andet, at vi ikke har personale til at guide folk rundt hernede, fortæller Peter Holt.
Specialister fra hele verden
Selvom navnet, "Den Ny Lillebæltsbro", kan lyde som om, at broen er bygget for nyligt, er det ikke tilfældet.
Broen blev indviet i oktober 1970 og er et dansk stykke ingeniørhistorie, der dagligt kører knap 80.000 biler over.
Det, der gør den lille bro særlig, er dens konstruktion. Det er den, som specialister er interesseret i, når museet en sjælden gang åbner.
- Det fascinerende ved den her bro, og som vores gæster fra hele verden gerne vil se, er, hvordan man får overført kræfterne fra de bærekabler, som holder hele hængebroen ned til ankerblokken i en massiv betonkonstruktion, som ligger nedenfor de her stålkabler, siger Peter Holt, mens han peger på nogle store, tykke stålkabler.
Ikke bemanding nok til at holde åben
Ejeren bag ankermuseet, Vejdirektoratet, ser gerne, at dørene bliver åbnet oftere, end de gør på nuværende tidspunkt, men det er ikke muligt.
- Vi er stolte af, at vi har sådan en fin udstilling, fortæller fagprojektlederen med hånden liggende oven på en af de mange modeller, der er af broen på museet.
- Men det er ikke praktisk muligt at bemande, at vi skal have en udstilling, som er åben for publikum, lyder det beklagende fra Peter Holt.
Derfor bliver broen fejret for fuld musik, bogstavelig talt. Lone Skjoldaa, der er chef for Bridgewalking Lillebælt, modtog en forespørgsel fra en gruppe musikere, der ville skrive en hyldestsang.
Den var hun med på. Derfor stod hun søndag klar til sammen med musikerne og to borgmestre at indspillede en musikvideo til hyldestsangen.
- Jeg synes, det er megasjovt og en fantastisk hyldest til vores bro, siger Lone Skjoldaa til TV 2/Fyn.
Bridgewalking Lillebælt havde egentlig planlagt en kæmpe festdag. Men så kom coronakrisen.
- Dagen er ikke blevet helt, som vi gerne vil have den. Men vi fejrer det alligevel, laver vores hyldestsang og følger de her retningslinjer, siger chefen for bridgewalking.
Skør idé
Mændene bag hyldestsangen er Jan Gudmann fra Otterup og Allan Malmros fra København. Idéen kom, efter at Jan Gudmann var på bridgewalking og fandt ud af, at der i år var jubilæum.
- Så tænkte jeg, at vi skulle lave en sang til det. Vi har lavet sange til alle mulige mærkelige ting. Det her, synes vi, var helt oplagt. Det er lidt storslået og over det niveau, vi ellers plejer at lave sange til, siger Jan Gudmann.
Da Jan Gudmann kontaktede Allan Malmros med idéen, var han på med det samme.
- Får jeg en skør idé, er Jan med på den. Får han en skør idé, så er jeg også med på den, siger Allan Malmros.
Bridgewalking Lillebælt har som følge af covid-19 været lukket siden marts og forventer at genåbne 8. juni.