21. sep. 2020 kl. 7:18
Fyn
Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Økonomiske problemer: Coronapandemi kan tage livet af Tinderbox

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Coronapandemien har skabt alvorlige økonomiske problemer for selskabet bag festivalen Tinderbox. Det fremgår af regnskabet ifølge Finans.

Den verdensomspændende coronapandemi kan blive dødsstødet for både Tinderbox Festival i Odense samt Northside Festival i Århus.

Læs også: Nyt Tinderbox-minus i 2019
Gå tilbage Del
3. sep. 2020 kl. 15:52

Nyt Tinderbox-minus i 2019

Alexander Aagaard/Redigering: Mie Flyttov

Trods flot sommervejr og et pænt antal besøgende i 2019 gav Odense-festivalen 2,6 millioner kroner i underskud.

Selv om Tinderbox har været afholdt i fem år, er det endnu kun lykkedes at tjene penge i 2016 og 2018.

Festivalen sidste år gav et underskud på 2,6 millioner kroner til trods for forventninger om det modsatte i 2018-regnskabet.

Det fremgår af det 2019-regnskab, som Tinderbox Entertainment netop har offentligjort.

Selskabet har fortsat en negativ egenkapital på 30 millioner kroner, der primært blev grundlagt under de første festivaler, hvor arrangørerne satte 41 millioner kroner til.

Under hele forløbet har Odense Kommune givet et tilskud på 23 millioner kroner til gengæld for en forpligtelse, der indebærer, at man skal arrangere festival i Odense hvert år frem til 2024.

Regner med festival i 2021

2020-udgaven af Tinderbox blev aflyst på grund af forsamlingsforbuddet under Covid19. Ifølge det netop offentliggjorte regnskab er Tinderbox berettiget til at modtage kompensation fra staten.

- Det reducerer, sammen med andelen af festivalbilletter, der ikke er blevet refunderet, men ombyttet til festivalen i 2021, de likviditetsmæssige konsekvenser af COVID-19, hedder det i ledelsesbretningen i regnskabet.

Tinderbox har lagt nye budgetter, der gælder under forudsætning af, at der kan afvikles festival i 2021, at selskabet modtager en del af kompensationspakkerne, og at et fremtidigt billetsalg på niveau med tidligere regnskabsår.

Ud fra de forudsætninger vil selskabet kunne fortsætte driften, hedder det.

Ny ejer

I løbet af 2019 er ejerskabet i øvrigt blevet flyttet til London.

Selskabet Superstruct Entertainment Limited ejer nu 100 procent det danske holdingselskab Superstruct Denmark Holding, der igen ejer DTD Holding, der med Brian Nielsen som direktør igen ejer selskaber, der bl.a. driver North Side, Haven og Tinderbox.

Superstruct Entertainment Limited har Sinisa Krinic med bopæl i London på direktørposten. Han har også bestemmende indflydelse i selskabet.

Selskabet, der står bag festivalerne, er nemlig i alvorlige økonomiske problemer.

Det skriver mediet Finans på baggrund af årsregnskabet for 2019 fra DTD Holding.

- Såfremt krisen udvikler sig væsentligt anderledes end forventet af ledelsen, kan der opstå væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om koncernens fortsatte drift, fremgår det af regnskabet ifølge Finans.

Brian Nielsen, der er direktør i DTD Holding, har ikke ønsket at kommentere historien fra Finans.

Underskud to år i træk

De to seneste regnskabsår er endt med et underskud for DTD Holding, der i 2019 blev opkøbt af det amerikanske festival- og koncertselskab Superstruct Entertainment.

I 2018 lød underskuddet på 11 millioner kroner, og i 2019 lød det på minus 12 millioner kroner. Ved udgangen af 2019 var selskabets egenkapital på 30 millioner kroner.

Netop den relativt store egenkapital i forhold til underskuddet er positivt for selskabet.

Læs også: Ekspert vurderer: Aflysning kan blive en fordel for Tinderbox
Gå tilbage Del
25. jun. 2020 kl. 22:15

Ekspert vurderer: Aflysning kan blive en fordel for Tinderbox

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tinderbox er aflyst grundet coronavirus, men aflysningen kan få en uventet positiv effekt for den fynske festival, spår ekspert. 

Der er stille i Tusindårsskoven i Odense torsdag aften. Oprindeligt skulle tusindvis af mennesker have hygget og festet i den lune sommeraften, men det fik coronavirus sat en stopper for.

For den 7. april meddelte arrangørerne, at årets Tinderbox er aflyst. Den beslutning blev truffet på baggrund af det forsamlingsforbud, der blev indført for at dæmme op for coronavirus.

Festivalen, der skulle have fyldt Odense med masser af tilrejsende gæster, er i stedet skubbet til næste sommer.

Foreninger mister indtægter

Det kan få konsekvenser for de lokale foreninger og erhvervsdrivende, der nu går glip af den ekstra indtægt, som de mange festivalgæster normalt genererer.

Det vurderer Ronnie Hansen, der er direktør for Sport, Kultur og Underholdning hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

- Den største konsekvens for Odense er økonomisk. Det vil sige alle de penge, gæsterne ville have brugt, der ikke længere kommer til byen og de lokale foreninger og erhvervsdrivende.

Ifølge Ronnie Hansen, der tidligere har været udviklingschef i Odense Kommune og i den forbindelse var med til at trække Tinderbox til Odense, er det et tocifret millionbeløb, festivalen bringer til Odense.

Det er ikke et uoverkommeligt økonomisk tab for Odense Kommune, som har investeret i Tinderbox. Men det kan få større konsekvenser for de lokale foreninger og erhvervsdrivende, vurderer Ronnie Hansen.

- Det er noget, man vil overkomme. Større er tabet ikke. Det er mere for den enkelte forening og den enkelte leverandør, at det vil være ret omfattende, siger han til TV 2/Fyn.

Aflysning kan booste festival

Mens aflysningen af årets Tinderbox vil kunne mærkes hos lokale foreninger og erhvervsdrivende, kan aflysningen omvendt ende med at få en positiv effekt for selve festivalen.

Det vurderer Ronnie Hansen.

- Hvis det var andet eller tredje år for Tinderbox i år, havde det måske været en katastrofe for Odense og for Tinderbox. Så havde det været svært at bygge videre på den kultur, man har skabt.

- Men fordi festivalen har klaret sig så godt, kan det faktisk have den modsatte effekt. Så kan det faktisk minde folk om, hvor glade de er for Tinderbox, og hvor meget de savner det, spår Ronnie Hansen.

Næste års Tinderbox løber af stablen fra den 24. til den 26. juni. Det vil være sjette udgave af festivalen, der blev afholdt første gang i 2015.

Det forklarer Thomas Kraft Jørgensen, fagchef i FSR - danske revisorer, til Finans.

- Økonomien i selskabet per  31. december viser en stor egenkapital i forhold til aktivernes størrelse, hvilket er positivt. Så selv om man laver et stort underskud i 2019, er der altså kapital til rådighed til at betale gælden.

- Hvis selskabet i 2020 forventer et underskud på 10 millioner  kroner, hvor egenkapitalen så ville være nede på 20 millioner kroner ved årsskiftet, kan covid-19 jo resultere i, trods hjælpepakker fra staten, så stort et underskud, at hele egenkapitalen forsvinder, hvorefter ejerne måske tvinges til at skyde mere kapital ind i selskabet, forklarer han.

Forventer at afholde festivaler i 2021

I regnskabet fremhæver DTD Holding, at der i de nye budgetter arbejdes ud fra, at det i 2021 er muligt at afvikle både Northside, Tinderbox og andre arrangementer. Derudover er der indregnet økonomiske hjælpepakker samt et billetsalg på niveau med tidligere år.

- Ud fra nye budgetter er det ledelsens vurdering, at der er tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften. Moderselskabet har samtidig underskrevet en støtteerklæring med henblik på at yde økonomisk støtte i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte selskabets drift, står der i regnskabet.

Både Tinderbox Festival og Northside Festival måtte aflyses i 2020 på grund af coronapandemien. Det er endnu uvist, om der kan afvikles festivaler og lignende arrangementer i 2021.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Tophistorie
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32
Tophistorie

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her