11. mar. 2020 kl. 21:26
Fyn
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sådan bør fynboerne forholde sig til coronavirus

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvordan bør du egentligt forholde dig, hvis du er rask og er uden for risikogruppen? Eller hvis du kommer i karantæne? Det kan du læse mere om her.

For to uger siden ramte coronavirus Danmark, og hylderne til håndsprit og sæbe blev hurtigt tømt i flere fynske forretninger.

Siden er antallet af smittede steget drastisk, og onsdag kunne TV 2/Fyn fortælle, at der tirsdag var 20 der blev testet positive for coronavirus på OUH.

Læs også: Corona på OUH: 20 ud af 40 testet positive på én dag
Gå tilbage Del
11. mar. 2020 kl. 17:18

Corona på OUH: 20 ud af 40 testet positive på én dag

Arkiv / Jonas Mattsson

40 mennesker har tirsdag været visiteret til podning på OUH, heraf er 20 blevet testet positive for coronavirus. Derudover er der to OUH-ansatte, der er blevet testet positive for virussen.

Tirsdag blev 20 ud af i alt 40 personer, der har været visiteret til podning på Odense Universitetshospital (OUH), testet positive for coronavirus. Det fortæller kilder med indgående kendskab til situationen på OUH til TV 2/Fyn.

Den store andel af positive testresultater skyldes først og fremmest, at de personer, som er blevet podet på sygehuset, er blevet udvalgt til undersøgelse via sygehusets coronahold, som på baggrund af oplysninger om personernes rejseaktiviteter til særligt coronaramte områder samt personernes sygdomssymptomer, har vurderet dem egnede til en egentlig undersøgelse.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er desuden foreløbigt to OUH-ansatte testet positive for coronavirus, efter at de begge har rejst i Norditalien.

Under 50 ansatte i karantæne

Den ene af de ansatte arbejder på OUH i Svendborg. Den anden på hovedsygehuset i Odense. Ingen af de to har dog været på arbejde efter hjemkomst fra Italien. Derfor har de to ansatte ifølge TV 2/Fyns oplysninger ikke kunnet smitte kollegaer eller patienter.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er under 50 OUH-ansatte på Fyn i skrivende stund i karantæne.

Desuden er mindst en indlagt patient på OUH testet positiv for coronavirus. Patienten har været indlagt med en anden lidelse, men er for nylig blevet testet positiv på grund af mistanke om coronavirus. Personen er nu i isolation. Yderligere er en indlagt patient blevet testet for coronavirus. Sygehuset afventer i skrivende stund prøveresultatet.

TV 2/Fyn har hele ugen uden held forsøgt at få Region Syddanmark, som driver sygehusene på Fyn, til at give aktuelle tal for coronasituationen på OUH.

I regionen henviser man til Styrelsen for Patientsikkerhed, som heller ikke vil levere lokale tal. Torsdag forventer Statens Serum Institut, at myndighederne vil offentliggøre lokale og regionale tal for antal af coronasmittede.

340 danskere smittet på landsplan

I alt 340 danskere er blevet smittet med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut onsdag eftermiddag. Det er en stigning på 78 siden tirsdag.

Derudover er 1.894 danskere på landsplan blevet testet for coronavirus, mens 1.231 er i karantæne.

Statens Serum Institut forventer, at omkring 60 procent af Danmarks befolkning på et tidspunkt over de næste år vil blive smittet. Det svarer til 3,5 millioner danskere.

Den første dansker, der blev smittet, er siden blevet meldt rask igen.

Hvor mange, der så er smittet i alt på Fyn, er dog endnu uvist, men hvad vi ved er, at antallet i hele landet snart runder fem hundrede.

Ifølge WHO vil 80% af de smittede kun opleve milde symptomer, 15% vil få behov for indlæggelse og kun 5% af de smittede forventes at blive så syge, at de skal indlægges på landets intensivafdelinger.

Men selvom sygdommen ikke er så farlig, som man først frygtede, skal man alligevel tænke sig om.

Graf fra TV2.dk

Opfordringen fra myndighederne lyder på at man skal tage hensyn, også selvom man ikke nødvendigvis selv er i risikogruppen eller i fare for at blive alvorligt syg. Det kan nemlig være med til at forsinke smittespredningen betydeligt, så sundhedsvæsenet kan følge med.

Men hvordan bør du egentligt forholde os til sygdommen på Fyn?

Rask

Selvom du føler dig rask, bør du tage dine forholdsregler, både for din egen og for dine medmenneskers skyld.

 

Derfor bør du vaske eller spritte hænder ofte, hoste og nyse ned i en engangsserviet eller i din albuebøjning.  Forsøg desuden at undgå for tæt kontakt til andre mennesker. Prøv for eksempel at undgå kram, håndtryk og kindkys og undgå den kollektive transport i myldretiden.

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Smittet?

Begynder du at få feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær, kan det være et tegn på, at du er blevet smittet. Du skal dog ikke ile ned til lægen som det første.

 

Ring til din læge. Uden for almindelig åbningstid kan du ringe til Region Syddanmarks lægevagttelefon på 70 11 07 07. Herefter vil læger vurdere, hvorvidt du skal testes for sygdommen.

 

Du bliver kun testet, hvis lægerne vurderer, at der er en reel risiko for, at du kan være smittet. For eksempel hvis du har befundet dig i risikoområder i udlandet eller været i selskab med nogen, der er smittet eller kan være smittet.

 

Det er meget forskelligt, hvor tydeligt man mærker symptomerne på coronavirus. Du skal dog være særligt opmærksom, hvis du er:

  • Ældre, særligt over 80 år
  • Kronisk syg
  • Gravid 
  • Barn med kronisk sygdom 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Karantæne

Du kan komme i karantæne af flere årsager. Som det er nu kommer du i karantæne, hvis du er smittet, hvis der er en risiko for, at du kan være smittet eller hvis du har rejst i et risikoområde. Du kan læse mere om hvilke områder, der resulterer i en karantæne her.

 

Det er en læge, der skal vurdere, hvorvidt der er en risiko for, at du er blevet smittet.

Du kommer i hjemmekarantæne, hvis en læge vurderer, at indlæggelse ikke er nødvendig. Ellers vil du blive indlagt på en isolationsstue på OUH.

 

Hvis du kommer i hjemmekarantæne, vil du i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejde en plan for din karantæne.

 

Hvis du bor sammen med andre, kan de også blive omfattet af karantænen, hvis ikke det er muligt at isolere dig andetsteds.

 

Når man kommer i hjemmekarantæne, skal man flere gange dagligt måle sin temperatur og være opmærksom på hoste og vejrtrækningsbesvær. Hvis man oplever nogle af symptomerne, skal man isolere sig selv – for eksempel ved at lukke sig ind i et rum og kontakte lægen.

 

Hvis du er i karantæne, kan du ringe til en karantæne-hotline for Region Syddanmark på 29 31 98 63.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og coronasmitte.dk

    Læs også: Myndigheder tilbageholder fynske corona-tal
    Gå tilbage Del
    10. mar. 2020 kl. 16:33
    Fyn

    Myndigheder tilbageholder fynske corona-tal

    Thomas Greve

    Fynboerne kan ikke få oplyst nyeste tal om coronasituationen på Fyn og i Region Syddanmark.

    Hvor mange fynboer er smittede? Hvor mange fynboer er blevet undersøgt? Er der fynboer i behandling for coronavirus?

    Tre simple spørgsmål, som TV 2/Fyn har bedt både de centrale sundhedsmyndigheder i København og Region Syddanmark om at besvare.

    Opdatering

    1. Artiklen er opdateret med en kommentar fra koncerndirektøren i Region Syddanmark, Kurt Espersen.

    Det er dog ikke svar, vi må få. I en mail til TV 2/Fyn skriver koncerndirektør Kurt Espersen følgende:

    - I Region Syddanmark følger vi de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har givet os i bekæmpelsen af coronavirus. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler os ikke at udlevere de regionale tal for antal smittede og antal i karantæne i Region Syddanmark. Den anbefaling følger vi selvfølgelig. Tallene udvikler sig hele tiden, og derfor giver det rigtig god mening, at tallene samles et sted.

    I Styrelsen for Patientsikkerhed, som er en styrelse under Sundhedsministeriet, vil man ikke ud med tallene. Tværtimod anbefaler styrelsen, at de regionale og lokale myndigheder kun oplyser de nationale tal.

    Eksempelvis er antallet af smittede danskere tirsdag eftermiddag 156 personer. 770 danskere sidder i karantæne.

    Styrelsens presseafdeling oplyser dog til TV 2/Fyn, at det i sidste ende er op til de enkelte myndigheder at vurdere, om de vil oplyse offentligheden om lokale forhold.

    Region Sjælland oplyser tal

    I Region Sjælland har man ingen problemer med at levere lokale tal for antal coronasmittede, fremgår det af en artikel fra TV 2 Øst.

    Her fremgår det, at 34 af de i alt 156 smittede danskere er fra Region Sjællands område. Kilden på den oplysning er netop Region Sjælland.

    Men den slags oplysninger kan fynboer og andre syddanskere ikke få. For Region Syddanmark følger anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed til punkt og prikke, oplyser regionens presseafdeling.

    TV 2/Fyn arbejder på at få en forklaring fra Region Syddanmark og Styrelsen for Patientsikkerhed på, hvorfor fynboerne ikke må få at vide, hvor mange smittede der er på øen lige nu.

    Hvis du er i tvivl, kan du ringe til myndighedernes fælleshotline på 70 20 02 33, hvor du kan stille spørgsmål om coronavirus.

    Sundhedsstyrelsen
     
    23. dec. 2024 kl. 16:57
    Tophistorie

    Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

    Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

    Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

    Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

    Farlig jagt

    Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

    To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

    Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

    Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

    I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

    Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

    Dronevideo er bevis

    Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

    Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

    - Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

    Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

    Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

    Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

    23. dec. 2024 kl. 22:20
    Tim Kyhn

    Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

    Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

    Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

    - De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

    23. dec. 2024 kl. 21:35

    Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

    Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

    Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

    Hold tyven væk

    • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

    • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

    • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

    • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

    • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

    • Tilmeld dig nabohjælp

    23. dec. 2024 kl. 20:38

    DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

    Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

    DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

    23. dec. 2024 kl. 19:45
    Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

    Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

    Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

    Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

    - Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

    Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

    Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

    23. dec. 2024 kl. 18:48
    Ida Alstrup

    Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

    Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

    For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

    Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

    Haven holder åbent fra kl. 9-14.

    23. dec. 2024 kl. 17:55
    Daniel Glad

    DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

    Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

    - Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

    Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

    23. dec. 2024 kl. 15:58
    Fyn

    Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

    Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

    Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

    23. dec. 2024 kl. 15:15
    Daniel Glad

    Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

    Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

    - Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

    Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

    Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

    23. dec. 2024 kl. 14:26
    Arkivfoto

    Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

    Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

    Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

    - Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

    Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

    To sager

    Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

    Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

    Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

    15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

    - Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

    Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

    Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

    23. dec. 2024 kl. 13:26

    Novo-aktien gør comeback efter nedtur

    LYT
    Del
    Link
    kopieret!

    Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

    Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

    Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

    Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

    Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

    Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

    Dit digitale aftryk

    Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

    Du kan altid ændre dine præferencer senere

    Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

    Se flere detaljer om vores cookies her