Skoler genåbner med forskudte mødetider og varierende timetal
Artiklen er mere end 30 dage gammel
To måneders fjernundervisning har kostet på trivsel og faglighed, lyder det fra Danske Skoleelevers formand.
Når skolerne mandag genåbner for de ældste elever, bliver det en noget anden hverdag, end før coronaen ramte.
Status for de ældste klasser: Næsten alle kan komme i skole mandag
Alle fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kommune er klar til at byde de ældste elever tilbage fra på mandag. Og flere steder vil skoledagen ligne en almindelig skoledag fra før coronakrisen.
Der er ikke længe til, at eleverne fra 6.-10. klasse igen får mulighed for gense venner og lærerer.
På et pressemøde torsdag i sidste uge sagde statsminister Mette Frederiksens (S) nemlig, at de ældste elever må begynde at vende tilbage til skolen fra den 18. maj.
Det fremgår desuden af aftalen om genåbning, at kommuner og skoler har fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering af opstarten for de ældste elever inden for de sundhedsfaglige retningslinjer.
Men de fynske skoler afventer stadig officielle retningslinjer for genåbningen fra sundhedsmydighederne, og det får nu betydning for alle de ældste elever i Kerteminde Kommune.
Kan ikke blive klar uden retningslinjer
I Kerteminde har man nemlig til valgt at udskyde elevernes tilbagevenden forløbigt til 25. maj, da kommunen ikke kan blive klar til at modtage dem.
- Vi har stadig ikke fået retningslinjerne hverken for undervisning, det pædagogiske arbejde eller for rengøringen, og det gør, at vi afventer. Vi har sat en masse forberedende arbejde i gang, men for at gøre skolerne endeligt klar, kræver det retningslinjerne og et par dages koordiering, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Ifølge borgmesteren skyldes udsættelsen, at kommunen ikke selv står for rengøringen på skolerne, og han hæfter sig ved, at udmeldingen fra regeringen var, at de ældste elever tidligst kunne vende tilbage den 18. maj.
- Jeg er godt klar over, at de ældste elever glæder sig så meget til at komme tilbage, at de ikke hørte ordet 'tidligst' den 18. maj på pressemødet, og vi gør alt, hvad vi kan for, at det her kan gå så hurtigt som muligt, siger Kasper Ejsing Olesen.
Overblik: Kun én kommune udskyder genåbning for de ældste elever
Kun én kommune på Fyn har valgt at udskyde de ældre elevers tilbagevenden til skolen, simpelthen fordi de afventer specifikke retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
Få overblikket over de fynske kommuners måde at håndtere genåbingen for de ældste elever herunder:
Odense Kommune:
- Alle skolerne i Odense åbner for de ældste elever mandag. Det vil blive en skoledag, hvor undervisning med fysisk fremmøde på skolerne kombineres med fjernundervisning. Fælles for størstedelen af skolerne er, at der tilrettelægges en skoledag, der ligger i det tidsrum som en ’almindelig’ skoledag er placeret fra 8-15, siger Odenses skolechef Nikolaj Juul Jørgensen
Nordfyns Kommune:
- Vi er ved at være klar til at tage imod eleverne fra på mandag. Vi går ud fra, at vi overholder retningslinjerne. Men der vil være tale om en markant anderledes skoledag for de ældste elever med kortere dage, siger Gitte Høj Nielsen, Chef for Skole og Dagtilbud i Nordfyns Kommune.
Svendborg Kommune:
- Alle elever starter i skole mandag, og vi har set frem til at få muligheden, og nu skal vi bare i gang hurtigst muligt. Vi mener, at vi kan tage udgangspunkt i de generelle retningslinjer om at holde afstand, være ude og have fokus på håndhygiejne og rengøring, siger skolechef i Svendborg Kommune Nanna Lohmann.
Nyborg Kommune:
- Vi starter op med samtlige elever. Det bliver en næsten normal skoledag fra cirka klokken 8 til 14. Vi har skaffet ekstra lokaler og hevet vikarer ind, så vi er helt klar, siger skole- og kulturchef Lars Kofoed fra Nyborg Kommune.
Langeland Kommune:
- Vi er klar til at tage imod alle elever fra 6. til 10. klasse klokken 8.25 på mandag. Det bliver dog undervisning efter nødundervisningsbekendtgørelsen og undervisningen vil derfor være reduceret og slutte klokken 13.25, siger skolechef på Ørstedskolen på Langeland Poul Børge Nielsen.
Kerteminde Kommune:
- Der var ikke noget vi hellere ville end åbne skolerne for de ældste klasser på mandag, men vi mangler retningslinjer for, hvordan det skal foregå. Vi har udliciteret vores rengøring, og vi kan ikke stille ekstra krav til dem om rengøringen, når vi ikke kender retningslinjerne. Derfor kan vi ikke åbne mandag, siger borgmester i Kerteminde Kommune Kasper Ejsing Olesen (S).
Assens Kommune:
- Alle starter. Og skoledagen ser ud som den gjorde før nedlukningen, siger Esben Krægpøth, der er vicedirektør for Velfærd – Børn Unge og Uddannelse i Assens Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune:
- Jeg forventer at alle skoler åbner mandag. Der kan være lidt variation i mødetider og undervisningsformer for de enkelte skoler, men vi orienterer snarest alle forældre om, at vi er klar mandag til at tage imod de ældste elever, siger Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S).
Middelfart Kommune:
- På nær ganske få klasser, så starter eleverne på alle skoler fra på mandag. De sidste klasser skal passes ind, så der ikke bliver for mange i busserne til skolerne. Åbningen på mandag er betinget af, at vi opfylder de nye retningslinjer, som vi endnu ikke har modtaget, siger borgmesteren i Middelfart Johannes Lundsfryd (S).
Ærø Kommune:
- Vi arbejder på at åbne for alle elever, men vi ikke helt hvad vi skal åbne til. Vi ved ikke, om det er undervisning eller nødundervisning. Og vi har derudover den problematik, at begrænsninger i pladserne i busserne kan betyde eleverne ikke kan nå frem til tiden, siger børn- og ungechef Jess Jørgensen.
Benytter sig af generelle retningslinjer
Alle andre skoler på Fyn er imidlertid ved at være så godt som klar til, at eleverne igen bliver fuldtallige, og det er også noget, som skolechef i Svendborg Kommune Nanna Lohman længe har set frem til.
- Vi har set frem til at få muligheden, og nu skal vi bare i gang hurtigst muligt, siger Nanna Lohman til TV 2/Fyn.
Og selvom man alle steder venter på officielle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, så tager alle andre kommuner end Kerteminde udgangspunkt i myndighedernes generelle retningslinjer om afstand og hygiejne.
De nye retningslinjer forventes at lande hos skolerne enten onsdag eller torsdag, men det er altså ikke tid nok for Kerteminde Kommune til at forberede sig.
Kommunens borgmester håber dog, at de kan blive klar tidligere end den 25. maj.
- Vi har givet forældrene en sikkerhed i at fortælle, hvad vi arbejder hen mod, men vi håber meget, at vi kan overraske og blive klar noget tidligere, men vi tør ikke love noget, siger Kasper Ejsing Olesen og fortsætter:
- Eleverne har et enormt behov for at se nogle andre end dem, de har set under hele corona-tiden, så derfor har vi også sagt, at der skal arrangeres noget socialt for dem i tilfælde af, at skolerne ikke er klar til at åbne på mandag, siger han.
Skolerne genåbner med forskudte mødetider og varierende timetal på skoleskemaet.
Men det vigtigste er, at eleverne kan mærke lidt af den gamle hverdag igen, siger Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever.
- Eleverne glæder sig enormt meget til at vende tilbage. Mange har oplevet fjernundervisningen som et wakeup-call og har indset, hvor rart og afgørende det er for trivsel og faglighed, at man lærer sammen i en klasse, siger hun.
Elever mistrives med fjernundervisning
Mens eleverne i 0. til 5. klasse vendte tilbage til skolerne efter påske, har eleverne i 6. til 10. klasse måtte tage en måned mere med fjernundervisning.
Efterskoler gør klar til genåbning:
- Mon de er klar over, hvad de kommer tilbage til?
Hverdagen bliver ikke den samme for eleverne på Rågelund Efterskole, når de vender tilbage mandag.
Opdatering
- Vi sidder alle sammen klar ved computeren og venter på, at retningslinjerne bliver opdateret.
Sådan lyder det fra Tom Viberg, der er forstander på Rågelund Efterskole i Odense.
“Jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til”
Der er fire dage tilbage, før efterskoleelever landet over må vende tilbage til undervisningen og vennerne. Men spørger man Tom Viberg, er der stadig meget, der mangler at falde på plads.
- Vi skal træffe forholdsregler i forhold til, hvordan eleverne må bo. Der bliver også snakket meget om små "familier" eleverne i blandt, hvor der godt må være tættere kontakt. Det er nogle af de ting, der stadig er uklare. Hvor store må de familier for eksempel være?, siger han til TV 2/Fyn.
De fynske efterskoler huser tilsammen årligt mellem 4.000 og 5.000 elever.
En ny hverdag venter
Tom Viberg savner en afklaring.
- Vi vil gerne i gang på mandag, så jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at være klar. Vi skal have en genåbningsplan, som holder, når vi går i gang, siger han.
Under alle omstændigheder bliver hverdagen anderledes end den, eleverne forlod, da regeringen lukkede efterskolerne sammen med resten af landets undervisningsinstitutioner for at begrænse spredningen af coronavirus.
- Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne glæder sig til at komme tilbage, men jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til, siger Tom Viberg og tilføjer:
- Det er jo ikke den samme måde at være sammen på. Der vil være mange restriktioner.
Rågelund Efterskole huser i år 94 elever.
Udendørs samlinger med højtaleranlæg
På Svendborg Efterskole ser man også frem til at modtage de endelige retningslinjer. I mellemtiden har efterskolen gjort sig tanker om, hvordan de vil imødekomme den nye virkelighed.
- Vores samlinger kommer til at foregå udendørs med et højtaleranlæg. Den, der taler, kommer til at stå på en balkon, og så er eleverne samlet udenfor på vores plæne, siger konstitueret forstander Lars Luplau.
- Vi regner også med at spise med en meters afstand, så vi udvider spisesalen til også at omfatte vores gårdmiljø, hvor vi har indkøbt partytelte. Og så vil vi begrænse kontaktflader, så eleverne for eksempel skal bruge toiletter på værelserne i stedet for de fælles toiletter.
De fynske efterskoler, der ikke kan nå at tilpasse sig de nye retningslinjer, er ikke tvunget til at åbne.
Regeringen har meldt ud, at disse efterskoler ikke vil miste deres tilskud, men at de skal opretholde fjernundervisning som hidtil, indtil de nødvendige forholdsregler er truffet.
Det har ifølge skoleelevernes formand kostet både på fagligheden og trivslen hos de fleste.
- Kvaliteten har været meget svingende. Vi har set nogle elever trives med det, fordi de har fået en varieret og motiverende undervisning.
- Men mange har haft virkelig svært ved det og følt sig isoleret, siger Thea Enevoldsen.
Store forskelle i antal undervisningstimer
Den største bekymring hos skoleelevernes formand er, at der bliver for store forskelle på, hvor mange timer eleverne får sammen på de genåbnede skoler.
Københavns Kommune har tidligere meldt ud, at man kan garantere de ældste elever mindst fem timer om ugen på skolerne.
Andre steder i landet kan eleverne se frem til 20-25 lektioner om ugen.
- Vi håber at se et nogenlunde stabilt antal timer på tværs af landet, så der ikke bliver for stor spredning i, hvad eleverne kan forvente, siger Thea Enevoldsen.
Fortrøstningsfulde skoleledere
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, har kritiseret myndighederne for at overlade for meget ansvar for genåbningen til skolelederne.
Usikker studentertid i vente: 3.g'ere ved ikke, hvornår de bliver studenter
3.g'ere er frustrerede over usikkerheden omkring deres kommende studentertid. De ændrede eksamener og afsluttende undervisning skaber nemlig tvivl om, hvornår de må tage huen på.
De kommende fynske studenter har fået en noget anderledes sidste tid på gymnasiet, end hvad de ellers havde regnet med.
“Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Coronavirus sendte dem først hjem for at have fjernundervisning, så blev de budt tilbage på skolen dog med en masse nye restriktioner og krav til afstand. De skal op til færre afsluttende eksaminer, deres dimission ser ud til at måtte aflyses, og det er endnu uvist, om de kommer på studenterkørsel og til studentergilder.
Og nu melder endnu et tvivlsspørgsmål sig. Hvornår må og kan de tage huen på, og kalde sig selv for studenter?
- Jeg vil jo bare gerne have lov til at fejre, at jeg er blevet student. Men det nytter ikke noget at skælde vores rektor ud, for han er lige så frustreret, som vi selv er, siger Kia Alman, der går i 3.g på Middelfart Gymnasium og HF, og tilføjer:
- Men det er bare vildt frustrerende ikke at vide, hvornår jeg må tage min hue på.
Karaktererne kommer forskudt
Studentertiden er bundet op af mange traditioner, som de nuværende 3.g'ere står til at gå glip af, og én af de traditioner er, at man efter sin sidste mundtlige eksamen bliver mødt på den anden side af eksamenslokalet af familie og venner, som skal fejre den afsluttede uddannelse.
Det er også her, de studerende plejer at få deres hue på.
Men med færre eksaminer og ekstra undervisning kommer eleverne på Middelfart Gymnasiums sidste eksamen til at ligge næsten tyve dage før deres årskarakter og karakter for de skriftlige eksaminer bliver frigivet.
- Man har en idé om, at man går op til den sidste mundtlige eksamen, og så går man ud til sin familie og venner og får sin hue på, men nu står man uden en sidste karakter, siger Celina Jørgensen, der også går i 3.g på Middelfart Gymnasium.
“Man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Nogle forslag lyder, at de studerende får huen på, på det traditionelle tidspunkt efter den sidste mundtlige eksamen, men eleverne skal tilbage på skolen efter den eksamen, og derfor giver det forslag ikke meget mening for Middelfart Gymnasium og HFs rektor, Christian Alnor.
- Det giver jo ikke mening at fejre, at man er blevet student den 4. juni, når alle karaktererne først kommer den 22. Hvis man ligger på vippen mellem at blive student eller ej, så kan man jo ikke vide, om man har klaret det efter den sidste mundtlige eksamen, siger han til TV 2/Fyn.
Imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen
For eleverne er usikkerheden, om hvad der skal ske med deres tid som studenter, næsten ikke til at holde ud.
Og det er ikke kun i Middelfart, at den anderledes afslutning berører eleverne. Faktisk er der på Facebook blevet startet en offentlig gruppe under navnet 'For alle os, der er imod undervisning efter den sidste mundtlige eksamen!!'.
Facebookgruppen har i skrivende stund 13.644 medlemmer, og består primært af 3.g'ere fra hele landet, der deler deres frustration over uvisheden med hinanden.
Se Facebookgruppen her: For alle os, der er imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen.
Rektor på Middelfart Gymnasium og HF forstår godt elevernes frustrationer, men som situationen ser ud lige nu, kan skolen ikke give eleverne ro i maven endnu.
- Både de studerende og deres forældre er frustrerede over situationen, fordi de gerne vil planlægge, hvad de kan gøre. Men vi er nødt til at have is i maven og vente på nye retningslinjer den 8. juni, siger rektor på Middelfarts Gymnasium og HF Christian Alnor og tilføjer:
- Jeg kan ikke altid komme med de bedste idéer, så derfor har jeg spurgt eleverne, hvad de synes, en god løsning kunne være.
Har vænnet sig til tanken
Efter den sidste afsluttende eksamen plejer studenterne også at blive fejret med fester og studenterkørsel. Men om det kan gennemføres er også meget usikkert.
- Eleverne vil gerne have noget fest og noget fællesskab og noget samling, når de afslutter deres studentereksamen, og det er noget af en udfordring, når man skal holde afstand til hinanden og ikke må samles i større grupper, siger Christian Alnor.
For eleverne har man dog efterhånden vænnet sig til tanken om, at de mange fester og den traditionelle fejring bliver noget anderledes.
- Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring, siger Alberte Berndsen fra 3.g på Middelfart Gymnasium.
Og til spørgsmålet om, hvad de tre 3.g'ere fra Middelfart Gymnasium tænker om den måske kommende studenterkørsel, er deres ærgrelse tydelig at spore.
- Studenterkørslen skal nok blive til noget uanset hvad, men det bliver bare overhovedet ikke det samme, hvis det først bliver i september. Det er jo i juli måned, at man er inde i det hele og gerne vil fejre, at det er overstået, siger Alberte Berndsen.
Men skolelederne har taget ansvaret på sig, lyder det fra Hjortdal.
- Jeg snakkede fredag med nogle skoleledere, og de er fortrøstningsfulde. Så min vurdering er, at de fleste vil komme i gang på en fornuftig måde. Stille og roligt, siger han.
Hverken skolelederne eller Kommunernes Landsforening havde søndag aften et overblik over, hvor mange skoler der mandag er klar til at åbne dørene til klasseværelserne.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her