Svær fremtid for fynske virksomheder efter nye forbud: - Der bliver kæmpe tab
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyt tiltag mod coronasmitte lukker restauranter og butikker. De står nu i et kæmpe dilemma, vurderer TV 2/Fyns erhvervsredaktør.
Coronasmitten fortsætter med at sprede sig, og tirsdag aften kom der så yderligere stramninger, som i den kommende tid vil ramme flere fynske virksomheder, blandt andet storcentre, hoteller og restauranter.
Det kan også blive kostbart for en række selvstændige og mindre virksomheder, vurderer TV 2/Fyns erhvervsredaktør, Ole Frank Rasmussen.
- Jeg er ikke sundhedsfaglig ekspert, men myndighederne har stillet mange mindre erhvervsdrivende i et dilemma. Frisørerne er i meget tæt kontakt med deres kunder, men det har været op til dem selv, om de ville fortsætte. Og det er jo lidt et umuligt dilemma. For hvem skal så betale husleje, vand og varme og lønninger, spørger Ole Frank Rasmussen.
Pressede restaurationer: Tilbyder gourmetmad som takeaway
Mange restauranter har fulgt regeringens opfordring og er lukket ned. Det giver et stort økonomisk tab. Restaurant No. 61 i Odense er en af dem, og de forsøger sig nu med takeaway.
Restaurant No. 61 i Kongensgade i Odense lukkede torsdag ned efter regeringens opfordring onsdag aften. Sammen med restauranten lukkede også indtjeningsgrundlaget.
Men nu er der gang i køkkenet igen, for restauranten har nemlig indført takeaway. Det kan hjælpe til i den kommende tid, hvor restauranten fortsat har lukket for siddende gæster.
- Man kan forberede sig på en 10-20 procents nedgang i omsætningen i en dårlig periode, men ikke som nu. Der er absolut ingen indtjening, siger ejeren af No. 61, Martin Pilsmark.
Derfor ser han de nye tiltag som en indtjeningsmulighed for restauranten.
- Vi skal stadig betale vores regninger, og vi har mulighed for at påvirke vores indtjening i denne tid. Alt andet kan vi ikke påvirke, siger restaurantejeren.
Takeaway er en udfordring
Martin Pilsmark har haft Restaurant No. 61 i mere end ti år, og mad ud af huset er ikke noget, han har haft i tankerne før.
- Vi er gode til at passe restauranten og lave mad til siddende gæster. Takeaway er en ny udfordring, siger han.
Tirsdag er første dag, hvor restauranten tilbyder kunderne at tage maden med hjem, og der ligger allerede bestillinger på 30 forretter og 60 hovedretter fra sultne kunder.
- Alt er kærkomment. Bestillingerne betyder, at vi fortsat kan betale nogle af leverandørregningerne, siger Martin Pilsmark.
Foruden dagens takeaway-bestillinger har No. 61 fået stor opbakning gennem salg af gavekort, som kan bruges, når restauranten åbner igen.
- Der er øjeblikke, hvor jeg er blevet rørt over den opbakning, for jeg har været rigtig langt ude i tovene, siger Martin Pilsmark.
Nye tider betyder nye tiltag
Det er ikke kun restaurant No. 61, som forsøger sig med nye måder at sikre en indtjening på. Restaurant Nordatlanten, som ligger på Odense Ø, tilbyder også som noget nyt mad ud af huset.
Fra og med onsdag er det også muligt at købe dagligvarer i forbindelse med køb af takeaway. Det skriver restauranten i en pressemeddelse.
- Vi vil gerne kunne dække behovet for dagligvarer sammen med køb af takeaway, fordi det er der et marked for nu, siger direktør for Restaurant Nordatlanten Stefan Graversen til TV 2/Fyn og uddyber:
- De indkøbsmuligheder, som allerede findes online, har lange ventetider.
Det er ikke målet for Nordatlanten at udvide med en købmandsbutik. Det er en måde for stedet at kunne generere en omsætning, mens der er lukket i restauranten.
- Vi har køleplads og kapacitet til at kunne tilbyde salg af dagligvarer af en god kvalitet, som prismæssigt kan konkurrere med dagligvarebutikker, ved køb af takeaway, siger Stefan Graversen.
Mere på spil end en virksomhed
Ved restaurant No. 61 fokuseres der lige nu på takeaway, men andre tiltag kan også komme på tale.
- Vi har en god vinkælder, og det kan også blive muligt, at der bliver solgt ud af vinen, siger Martin Pilsmark.
Selvom det er en hård tid med lukningen af restauranten, var beslutningen om at lukke ned bakket op af restaurantens personale.
- Meget af personalet har været med siden åbningen af restauranten. De bakker op og har fortalt, at de gerne vil arbejde gratis, hvis det kan hjælpe, forklarer Martin Pilsmark og fortsætter:
- Vi er en lille familie, så der er mere på spil end bare at redde en virksomhed.
Samme dilemma står caféer og restauranter nu i. Nogle har valgt at lukke frivilligt.
- Jeg talte tidligere på dagen med direktøren for Jensens Bøfhus, Anders Nikolajsen, der længe har haft lukket kædens restauranter. Og han var meget optaget af, om de stadig fik lov at sælge takeaway. Og det får man lov til, men der bliver jo kæmpe tab, vurderer erhvervsredaktøren.
Svær fremtid for hoteller
På pressemødet fra statsministeriet tirsdag aften sagde Mette Frederiksen blandt andet, at de skal se på nye hjælpepakker til de selvstændige erhvervsdrivende i morgen, onsdag.
Både Ole Frank Rasmussen og formentlig alle virksomhedsejere ser frem til at se, hvad indholdet bliver.
På Hotel Nyborg Strand er cirka 60 procent af 160 ansatte sendt hjem. Ind til foreløbig den 30. marts skal alle restauranter lukkes, og man må ikke forsamles mere end ti personer offentligt.
Guide: Sådan køber du virus-sikkert ind i supermarkedet
Supermarkederne er et af de steder, hvor der er risiko for smittespredning. Her er eksperternes råd til, hvordan du bør agere, når du køber ind.
Panikagtig hamstring og lange, tætte køer i supermarkederne.
Det er to af de scenarier, fynboerne har været vidner til, siden coronakrisen for alvor ramte landet onsdag 11. marts.
Men det er bestemt ikke opskriften på, hvordan vi bedst kommer gennem virusepidemien.
Indkøb af dagligvarer er noget, vi alle sammen er nødt til at gøre. Derfor bør vi være ekstra forsigtige med, hvordan vi opfører os i supermarkeder og indkøbscentre, så vi undgår smittespredning, lyder det fra eksperterne.
- Det allervigtigste budskab er: Hold afstand, hold afstand, hold afstand!, siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.
Nedenfor giver han og andre eksperter deres bedste råd til, hvordan du minimerer risikoen for at blive smittet - eller smitte andre - når du er ude at handle.
10 gode råd til en smittefri indkøbstur
1. Hold afstand, hold afstand, hold afstand!
Hold altid en afstand til andre på helst to-tre meter.
Det gælder først og fremmest, når du venter i køen til kassen, men også når du går rundt i butikken og står foran kassemedarbejderen.
Forestil dig, at der er en diskretionslinje på gulvet foran dig, ligesom der ofte er i banker og offentlige kontorer. Dét kan du overføre til kassen i supermarkedet.
Coop, Salling Group, Dagrofa, Rema 1000 og Lidl sætter nu markeringer med tape på gulvene i samtlige butikker. Respektér dem.
2. Sørg for så kortvarig kontakt som muligt
Så snart du har lagt dine varer på båndet eller disken, bør du træde et skridt tilbage, så du holder afstand til kassemedarbejderen.
Det samme gælder, når du skal betale for varerne eller venter på bon'en.
Generelt bør al indendørs kontakt til andre mennesker være så kortvarig som mulig.
Hvis der i butikken er mulighed for, at du kan scanne dine varer selv, bør du benytte dig af det.
3. Tag alene på indkøb - og lad børn blive hjemme
Under en virusepidemi er det især vigtigt, at man begrænser antallet af folk, som befinder sig i supermarkederne på samme tid.
Derfor bør du klare indkøbsturen selv og lade især mindre børn blive hjemme, da de vil have svært ved at forstå diverse restriktioner.
Kort sagt: Lad én voksen i husstanden sørge for indkøb.
4. Brug kontaktløs betaling - ikke kontanter
Da alle former for kontakt indebærer en smitterisiko, bør du, så vidt det er muligt, anvende kontaktløs betaling.
Hvis du alligevel er tvunget til at indtaste kode på dankortterminalen, så sørg for hurtigst muligt at spritte eller vaske dine hænder bagefter.
Hold dig helt fra at bruge kontanter, da de kan være virus-befængte.
5. Undgå at røre ved dit ansigt
Når du har rørt ved eksempelvis håndtaget på indkøbsvognen, en plastic-"skillert" på kassebåndet eller knapperne på dankortterminalen, som andre mennesker har været i kontakt med, risikerer du at få virus på hænderne.
Coronavirus optages gennem slimhinderne i munden, næsen og øjnene.
Derfor: Hold hænderne væk fra ansigtet, hvis du ikke har sprittet eller vasket dem først!
6. Hav håndsprit med i tasken - og i bilen
Forskning viser, at coronavirus kan overleve i op til tre døgn på overflader af plast og metal.
Så det er vigtigt, at du spritter eller vasker hænder, så snart du har været i berøring med objekter og overflader, som andre har rørt ved eller håndteret.
Derfor: Hav altid en flaske med håndsprit i tasken og i bilen - eller benyt den håndsprit, der flere steder er opsat i butikkerne.
Som minimum bør du altid spritte eller vaske dine hænder grundigt, så snart du kommer hjem.
7. Nys og host i ærmet
Hvis du skal nyse eller hoste, mens du befinder dig i supermarkedet, ved bageren eller et andet indendørs sted med andre mennesker, så tag hensyn.
Hold armen op foran munden, så du nyser eller hoster ind i ærmet ved albueleddet og ikke risikerer at sprede smitte omkring dig.
8. Brug kun handsker med omtanke!
I nogle supermarkeder er der stillet engangshandsker af plastik frem til kunderne.
Det er ikke nødvendigt at bruge handsker, og hvis du gør det, skal det ske med omtanke.
- Bruger du handskerne hele tiden under indkøbsturen, risikerer du at overføre smitte fra eksempelvis hanken på indkøbskurven og til forskellige varer i butikken - fuldstændig, som hvis du ikke bar handsker, siger virolog Allan Randrup Thomsen.
Har du problemer med at tåle hyppig brug af håndsprit, kan du eventuelt beskytte dig mod smitte ved at bære handske på én hånd, f.eks. mens du taster koden på dankort-automaten.
9. Handl, når der er få i butikken
Hvis du har mulighed for det, er det bedst, at du foretager dine indkøb på et tidspunkt, hvor der er så få kunder som muligt i butikken.
Du kan også vælge at købe dine dagligvarer via nettet. Her er der dog nogle dages ventetid på levering.
10. Hvis du er syg - så bliv hjemme!
Har du symptomer på forkølelse, feber, hoste, vejrtrækningsbesvær eller andet, der kunne indikere, at du er corona-smittet, så bliv hjemme.
Få en ven, kollega eller et familiemedlem til at købe ind til dig.
- Det bliver rigtig svært nu for de danske hoteller, siger Ole Frank Rasmussen.
Direktøren for Hotel Nyborg Strand er enig, men alligevel også optimistisk omkring fremtiden.
Han sagde tidligere på dagen, inden de nye retningslinjer kom frem, at vi står midt i historieskrivningen.
- Jeg tror, at hele vores samfund skal se på, at der er en tid før og efter corona. Det, der var før, kommer vi til at skrive ind i historiebøgerne og sige, at det var dengang, vi gjorde sådan der. Det var før corona. Næste runde bliver efter corona. Det bliver en anden tid. Der bliver en anden ageren. Jeg tror, at vi per automatik bliver meget mere omstillingsparate på utrolig kort tid, siger hoteldirektør Jan G. Larsen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.