22. okt. 2018 kl. 20:05
Fyn
Alexander Aaagaard

Det tredje spor kommer: Du sparer fem minutter hver dag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne kan se frem til en udvidelse af Fynske Motorvej, men indtil videre bliver motorvejen ikke udvidet efter Odense Vest.

Det tredje spor på Fynske Motorvej fra Nørre Aaby til Odense Vest er på vej. Det vil spare fynboerne fem minutter hver dag viser nye tal fra transportministeriet.

De fem minutter kan også omsættes til 19 timer årligt.

Indtil videre udvides motorvejen kun med et tredje spor fra Nørre Aaby til Odense Vest. Der forhandles stadig om at få resten af strækningen fra Odense Vest og videre østpå med.

Erik Christensen fra Socialdemokratiet, der er medlem af folketinget, er ikke synderligt begejstret for besparelsen. For problemet rykkes bare længere østpå.

- Om de holder i kø ved Vissenbjerg eller inde ved Odense, det tror jeg, folk er ligeglade med, siger Erik Christensen fra Socialdemokratiet, der er medlem af Transportudvalget.

Læs også: Venstres transportordfører: Udvid hele motorvejen i ét stræk
Gå tilbage Del
17. maj. 2018 kl. 20:10
Fyn

Venstres transportordfører: Udvid hele motorvejen i ét stræk

Venstres transportordfører håber, at udbygningen til tre spor på den fynske motorvejsstrækning syd om Odense kan fortsætte i umiddelbar forlængelse af udbygningen på Vestfyn.

Hvis det står til Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, skal gravemaskinerne ikke sendes hjem den dag de når Odense, men fortsætte udbygningen af den fynske motorvej syd om Odense.

- Nu får vi udvidet motorvejen på Vestfyn, og hvis det står til mig, får vi det sidste udvidet i en glidende bevægelse derefter.

- Jeg erkender, at der kommer en flaskehals syd om Odense, og det kan godt blive et alvorligt problem, siger Kristian Pihl-Lorentzen.

Pengene mangler

Det koster cirka 1,4 milliarder kroner at udbygge strækningen syd om Odense med et ekstra spor. Men det er altså penge, som regeringen endnu ikke har fundet.

Og der er endnu ingen konkrete planer om at finde pengene. Alligevel er en udbygning inden for overskuelig fremtid ifølge transportordføreren slet ikke urealistisk.

- Jeg er gammel nok i gårde til ikke at sætte årstal på. Jeg tror dog, at man på tværs af partierne erkender, at netop motorvejen hen over Fyn er en af vores primære transportkorridorer med meget voldsom trafik. Derfor kan vi ikke i mange år have sådan en flaskehals syd for Odense, siger Kristian Pihl Lorentzen.

- Det kan lyde som meget at skulle investere 1.8 milliarder kroner, men i forhold til infrastrukturen, der er det altså ikke mange penge, og det vil simpelthen være torskedumt ikke at gøre det og få det sidste spor på strækningen, uddyber Erik Christensen.

Logikken mangler

Siden 2010 er der kommet mange flere biler på Fynske Motorvej. Trafikken er steget med 25 procent siden 2010.

- Når SDU og OUH er færdigbygget, så er der 50-60.000 mennesker yderligere, der skal flyttes frem og tilbage i det område. Det giver bare endnu mere trængsel på motorvejen. Så derfor er det jo endnu et argument for, at vi skal have det sidste stykke med, siger Erik Christensen.

Henning Johnsen fra Aarup pendler hver dag på strækningen. Han er glad for, at motorvejen udvides og at han sparer fem minutter, men han kan ikke se logikken i, hvorfor det ikke er hele strækningen.

Læs også: Frygt for motorvejskaos: Vi gambler med folks liv
Gå tilbage Del
17. maj. 2018 kl. 16:01
Fyn

Frygt for motorvejskaos: Vi gambler med folks liv

Motorvejsstrækningen syd om Odense risikerer at blive en særdeles farlig flaskehals, når det tredje motorvejsspor på Vestfyn står færdigt. Det frygter både bilister og erhvervsliv. Når det nye supersygehus åbner, ventes belastningen at spidse yderligere til.

Svend-Erik Nielsen pendler hver dag ad motorvejen syd om Odense. Og han er ikke tilfreds.

- Der er rigtig meget trafik. Jeg holder i kø hver dag.

I 2022 er hele den vestfynske motorvej udvidet til tre spor. Men Svend-Erik Nielsen mener, at regeringen skulle have sat penge af til at udvide motorvejen hele vejen til Svendborg-afkørslen.

“Vi bremser simpelthen væksten og gambler med folks liv og levned.”

— Jytte Reinholdt, direktør, Fynsk Erhverv.

- Jeg tror, strækningen syd om Odense bliver et forfærdeligt knudepunkt. Vi kan jo se i dag, at der er problemer med at gå fra tre til to spor ved Nørre Aaby. Og det problem tror jeg bare bliver flyttet til Odense, når motorvejsudvidelsen står færdig, siger Svend-Erik Nielsen.

Fynboer ønsker tredje spor

Og han er langt fra den eneste, der frygter for kaos. På sociale medier diskuterer fynboerne flittigt situationen på motorvejen.

- Der er nødt til at komme et tredjespor hele vejen fra Odense mod Jylland i begge retninger, at standse det tredje spor ved Blommenslyst er ikke nok, problemet flyttes bare til et andet sted, skriver Ulrik Ulmer fra Svendborg blandt andet.

Dorthe Nielsen fra Særslev supplerer:

- Jeg kører hver dag på stykket fra Vissenbjerg til afkørsel 52. Trafikken hober sig op og går fuldstændig i stå - sker der så samtidig et uheld længere ude kan man holde i kø i mellem en halv og halvanden time - ikke spor sjovt!

Hos Fynsk Erhverv har de længe forsøgt at sætte strækningen syd om Odense på dagsordenen.

- Konsekvensen ved ikke at få det tredje spor syd om Odense i direkte forlængelse af den udbygning, der nu finder sted frem til Odense Vest-afkørslen, er, at vi vil se lange køer og flere uheld, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

- Vi bremser simpelthen væksten og gambler med folks liv og levned, siger Jytte Reinholdt.

Yderligere pres med nyt sygehus

Frygten for, at strækningen syd om Odense ender i kaos er ikke kun begrundet i de problemer, der måtte opstå, når motorvejen snævrer ind fra tre til to spor.

Det nye supersygehus, som efter planen skal stå færdigt samme år som udbygningen af den vestfynske motorvej, vil øge trafikken markant på den i forvejen allermest befærdede strækning - altså strækningen mellem Odense S og afkørslen til Svendborg.

“Som det er nu, kommer der en hel masse trafik fra både Sydvestfyn og i høj grad Jylland til det nuværende OUH. I dag kører de fra senest ved Odense SV. Men når det nye sygehus åbner, skal de allesammen videre til Odense SØ. Derved kommer de til at køre på den allerede mest belastede del af strækningen syd om Odense.”

— Finn Andersen, P4 Trafik.

Det forklarer Finn Andersen fra P4 Trafik.

- Som det er nu, kommer der en hel masse trafik fra både Sydvestfyn og i høj grad Jylland til det nuværende OUH. I dag kører de fra senest ved Odense SV. Men når det nye sygehus åbner, skal de allesammen videre til Odense SØ. Derved kommer de til at køre på den allerede mest belastede del af strækningen syd om Odense, siger Finn Andersen og fortsætter:

- Og så er der faktisk lige det ved det, at motorvejen forbi Odense er det, man kaldte en sparemotorvej. Den blev lavet efter den første oliekrise, og det betyder, at den er lige lidt smallere end for eksempel motorvejen ude på Vestfyn.

Finn Andersen har beskæftiget sig med den fynske trafik og infrastruktur i næsten 20 år, og han er ikke i tvivl om sin konklusion:

- De skulle jo have lavet hele udbygningen på én gang. Det burde man have tænkt over noget før. Hvis strækningen ikke udbygges, vil det helt sikkert betyde mere kø og formentlig også flere uheld.

Udbygningen af den fynske motorvej forventes at være færdigbygget i 2022.

- Det er en god idé. Der er mange, der kører over Fyn til daglig, men jeg kan ikke se logikken i, hvorfor man kun udvider til Odense Vest. Der er lige så mange problemer efter Odense Vest og indtil Svendborgmotorvejen, siger Henning Johnsen.

Ifølge ham, vil de tre spor på hele strækningen sikre både bedre humør og færre ulykker.

- Det vil betyde, at der vil være mindre surhed om morgenen. Folk er sure og kører tæt, så kommer der uheld, fordi der ikke er plads til alle folk, siger Henning Johnsen.

Udfordring at fastholde arbejdskraft

De fem minutter man sparer med udvidelsen af Fynske Motorvej kan Jytte Reinholdt, der er direktør for Fynsk Erhverv, godt se er gavnlige. Men hun ser også udfordringer, hvis ikke strækningen bliver udvidet til Østfyn.

- Det er en udfordring at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Alene omtalen af Fynske Motorvej gør, at virksomheder på Vestfyn har svært ved at tiltrække arbejdskraft, fordi man dagligt risikerer at hænge i kø.

For hende er konsekvensen tydelig.

- Hvis vi antager, at der ikke findes midler til at udvide den sidste del af strækningen, så vil trafikken strande til ude i vest. Så rykker problematikken ind til Odense, siger Jytte Reinholdt.

Udsigterne til udvidelsen med et tredje spor på Østfyn er stadig usikker.

- Råderummet til offentlige investeringer er på nuværende tidspunkt begrænset, og derfor er mulighederne for at igangsætte nye projekter, som eksempelvis en udvidelse af motorvejen på Østfyn, indskrænkede, siger transportminister Ole Birk Olesen.

- I regeringen vil vi øge rammen til offentlige investeringer efter 2020, og motorvejsudvidelsen på Østfyn kan dermed indgå i prioriteringerne på lige for med andre infrastrukturprojekter i Danmark, hvor det vil kræve, at der findes tilstrækkelige midler til finansiering af udvidelsen samt et politisk flertal til at prioritere pengene til projektet, uddybber transportministeren.

5. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.

Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.

En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.

Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.

- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.

Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.

Den store bødeblok skal frem

Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.

- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.

Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.

I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.

- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.

5. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

5. jan. 2025 kl. 8:15
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derfor var Viktor Axelsen for en sjælden gang skyld mødt op for at modtage pris

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag aften blev sporten og danske atleter hyldes ved Sport 2024, og på den røde løber var der én person, der normalt ikke er at finde.

Viktor Axelsen plejer som regel ikke at deltage til showet på trods af at have vundet flere priser de seneste år. Det skyldes, at den store Super 1000-turnering Malaysia Open altid spilles i starten af januar.

Den turnering stiller badmintonstjernen også op til, når den skydes i gang natten til tirsdag dansk tid. Og han erkender, at forberedelserne bliver forringet end tidligere set.

- Jeg er normalt ikke til det her show, fordi jeg skal spille på tirsdag. Så det kommer ikke til at blive de mest optimale forberedelser, men lige den her gang har jeg valgt at prioritere aftenen for at få sat et OL-punktum, forklarer han til TV 2 Sport.

Løb med ærefuld titel

Viktor Axelsen, som vandt guld ved sommerens olympiske lege i Paris, blev lørdag kåret som Årets Sportsnavn i 2024.

Det er tredje gang i karrieren, at Axelsen tager prisen. Han tog også prisen i 2017 og 2021.

Det har ingen individuel atlet præsteret tidligere. Kvindelandsholdet i håndbold har dog også vundet prisen tre gange.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag kåringen.

Vil nyde de store øjeblikke

Udover at modtage titlen som Årets Sportsnavn har Axelsen samtidig valgt at ville fejre den store triumf og måske lige nyde øjeblikket lidt mere denne gang.

- Jeg tror, at det er sundt lige at stoppe op. Specielt nu hvor jeg måske kigger mod efteråret i min karriere. Jeg spiller ikke i ti år mere i hvert fald, så jeg har valgt at stoppe op og prioritere det her.

Viktor Axelsen møder Lee Cheuk Yiu i første runde ved Malaysia Open.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her