TV 2/Fyn Event: Derfor afholder vi Det Fynske Bogtræf
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske forfattere og forlag er trængt i en verden, hvor de store forlag udgiver flere bøger, og mange danskere aldrig læser en bog.
Hvornår har du sidst læst en fynsk forfatter? Ved du overhovedet, hvem de fynske forfattere er?
Hvis du aldrig har tænkt over det, så lad mig spørge på en anden måde: Kan du lide at læse bøger, som foregår steder, du kender? I din barndomsby, rundt om hjørnet fra dit arbejde, måske endda i det supermarked, hvor du selv handler? Og har du oplevet at stå et sted og pludselig forbinde det med de karakterer, du har læst om, mens alle andre suser forbi?
Hvis du som jeg er fynbo, er du nødt til at finde de fynske forfattere, som rent faktisk skriver om Fyn for at få den slags oplevelser. Og her kommer Det Fynske Bogtræf ind i billedet. Vi har skabt en dag, hvor de fynske læsere kan møde de fynske forfattere og dermed komme et skridt tættere på de nære og måske endda lokale læseoplevelser.
Program for Det Fynske Bogtræf
Nu kan du dykke ind i dagsprogrammet for Det Fynske Bogtræf. Tinghuset i Svendborg er rammen for en række interviews, overraskelser, workshops, præsentation af forlag og bogsalg. Forbehold for ændringer.
Bogtræffet finder sted lørdag den 8. februar fra klokken 10 - 17
10-17: Velkomststand Badges, programoversigt, oversigtskort med videre. (Foyeren)
10-17: Mikroforlag og Litteraturhusets boghandel (Lokale: Markedspladsen)
10-17: Svendborg Biblioteks hovedstand Fokus på skønlitteratur og litterær rådgivning. (Foyeren)
10-17: Bibliotekets kloge stand. Eksponering af faglitteratur og Bibliotekets faglige arrangementer samt salg af Tænkepauser. (Lokale: Herman Bang)
10-17: Betalæser-datingcentral. Her kan betalæsere og og forfattere finde hinanden. (Lokale: Herman Bang)
10-17: e-reolens selvbetjente lyttelounge. (Lokale: Suzanne Brøgger)
10-17: Bogbyttecentral Stil en bog, som du er færdig med at læse, i reolen og tag din næste, gratis læseoplevelse med hjem. (Lokale: Suzanne Brøgger)
10-17: Arbejdende værksted. Kig ind og se en tegneserie blive skabt. Illustratorerne Nicolai Hvidberg og Nadia Staldgaard fortæller om og viser, hvordan de arbejder med tegneserier, graphic novels og bog-illustrationer. (Lokale: Asterix)
10-14: MagiLaboratoriet ved Trine Juhl. Litteraturformidling i nye klæder. På MagiLaboratoriets stand på Det Fynske Bogtræf kan du se et udvalg af dukker fra serien "Kvinder i Litteraturen". Det vil være muligt at købe udvalgte originaldukker - for første gang nogensinde. Du finder også andre magiske opfindelser med litterære referencer på standen." (Lokale: Asterix)
10.10-11.25: Workshop for forfatterspirer ved Forlaget Historia. Læs mere her. Gratis tilmelding her (Lokale: Thit Jensen)
10.15: Morgensang ved Svendborg Bibliotek. (Lokale: H.C. Andersen salen)
10:30-10.50: Talk med Mads Peder Nordbo. Mads Peder er vaskeægte fynbo. Han er født og opvokset i Tommerup, hvor han efter en årrække i Grønland nu bor igen med sin familie, kun et minuts gang fra sin mor. Fra den trygge base rækker han med stor succes ud i resten af verden. Hans krimier er udgivet i hele 38 lande, så arctic noir-krimiserien om den sorgfulde journalist Matthew Cave i Grønland har gjort Mads Peder Nordbo til en af Danmarks mest berømte krimiforfattere ude i den store verden. Interviewer: Signe Ryge, TV 2/ Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
10.30-10.50: Snigpremiere på Simon Kabels kommende bog. Simon fortæller og læser op fra bogen , Aprosalypse, som udkommer i løbet af foråret på forlaget Baggaardsbaroner. (Lokale: Karen Blixen)
10.55-11.15: Talk med Simone Mørch Stjer. Simone er født i Svendborg og debuterede i januar med romanen S. Romanen er delvist inspireret af hendes eget liv, men også af erfaringerne fra hendes arbejde på Vesterbro med stofmisbrugere og hjemløse. I romanen følger vi Helene, der i miljøet omkring Istedgade møder bandemedlemmet Sammi. Mens vennerne fra gymnasietiden forsvinder ind i normaliteten, bruger de to sammen dagene på at skaffe stoffer og tage dem, hvor de kan. Interviewer: Anna Holmgaard, Litteraturhuset Svendborg. (Lokale: H.C. Andersen salen)
11.00: Meet & greet forfatter Mads Peder Nordbo. (Lokale: Johannes V. Jensen)
11-13: Åben litteraturscene. Drop ind og få en helt ny, litterær oplevelse. Fynske forfattere læser op af deres værker. (OBS: alle pladser er booket). (Lokale: Karen Blixen)
11.15: Overraskelse (Lokale: Johannes V. Jensen)
11.30-11.50: Talk med Michael Larsen. Michael er dansk forfatter, journalist, foredragsholder, debattør og akvarelkunstner. Han brød for alvor igennem, både nationalt og internationalt, i 1994 med krimien Uden Sikker Viden. Siden har han skrevet blandt andet krimierne Slangen i Sidney og Femte Sol Brænder. Bøgernes succes har gjort ham til en af de mest oversatte, danske forfattere. Michael har en ny bog på bedding til april. Han har også skrevet filmmanuskripter, bl.a. til Operation Cobra. Siden 2006 har Michael Larsen boet på Ærø. Interviewer: Signe Ryge, TV 2/ Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
11.50: Overraskelse (Lokale: H.C. Andersen salen)
12.00-12.30: Bibliotekets rullende bogcafé (Lokale: Thit Jensen)
12.00: Meet & greet Michael Larsen (Lokale: Johannes V. Jensen)
12.15-12.45: Mikkel Baaring Andersen, Skrivemaskinen i samtale med Christel Sunesen, Mikrofest Om litteraturscenen i Danmark lige nu, hvor de små flag betyder mere og mere for at nære og udvikle nye talenter. Hvad skal der til for at skabe det spiremiljø, der er nødvendigt for at udvikle litteratur - og hvilke tilbud er der reelt i Danmark? Mikkel Baaring Andersen er projektleder på Skrivemaskinen i Odense, planlagt lillesøster til Forfatterskolen i København, mens Christel Sunesen står bag Mikrofest, der samler alle de danske mikroforlag. (Lokale: Thit Jensen)
12.30-12.50: Talk med Sara Maria Glanowski. Sara er opvokset i Odense, men bor i New York, hvor hun har skrevet sin anmelderroste debutbog Skyggebokser - fortællinger fra kanten af New York. Da Sara blev spurgt om, hun ville komme til bogtræf i Svendborg, tøvede hun ikke et sekund. Hun købte straks en billet til Danmark, så hun kan møde sine fynske læsere og fortælle om, hvordan hun fik adgang til et ellers lukket miljø i en af verdens ældste bokseklubber i New York. Bogen beskriver de voldsomme konflikter om race, køn og ulighed der i disse år brager afsted i U.S.A. Interviewer: Signe Ryge, TV 2/ Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
12.55-13.20: Talk med Amalie Langballe. Amalie Langballe er fra Stenstrup og debuterede i 2019 med romanen Forsvindingsnumre, der vakte opsigt med sin hudløse, knugende stærke beskrivelse af sorgen over tabet af en mor til kræft. Romanens mange spor viser, hvordan Agnes forsøger at finde sin vej mellem lammende sorg og overlevelse. Med vild sex, på rejser, i destruktive affærer, med afvæbnende humor, i desperation. Romanen modtog i november Bogforums Debutantpris. Interviewer: Anna Holmgaard, Litteraturhuset Svendborg. (Lokale: H.C. Andersen salen)
13.00: Meet & greet Sara Maria Glanowski. (Lokale: Johannes V. Jensen)
13.00-14.00: Lydbog live. Oplev den professionelle lydbogsoplæser Peter Bøttger læse op.(Lokale: Thit Jensen)
13.10-16.05: Maratonoplæsning. I anledning af det litterære tidsskrift Udkants 20-års fødselsdag udkommer et særnummer kun med sydfynske forfattere. Særnummeret rummer 15 ud af de godt 20 forfattere, der er på Sydfyn. Det er en hyldest til litteraturen og til forfattere på Sydfyn. Den udkommer den 8. februar, og i den anledning bliver der oplæsning i hele tre timer af de mange forfattere. (Lokale: Karen Blixen)
13.30-13.55: Talk med Mich Vraa og Jesper Bugge Kold. Mich Vraa fra Odense er formodentlig Danmarks flittigste oversætter og forfatter. Han har over 1000 titler bag sig og har blandt andet oversat Jonathan Franzen, Ernest Hemingway og Dan Brown. Mich Vraa har selv et omfattende forfatterskab bag sig, som båder læsere og anmeldere har taget imod med stor begejstring. Hans seneste og prisbelønnede romantrilogi om Dansk Vestindien bragte ham for alvor ud til et stort publikum.
Jesper Bugge Kold debuterede i 2014 med romanen Vintermænd, som handler om to tyske brødre under 2. Verdenskrig. Den blev flot modtaget og lå endda på bestsellerlisten i Tyskland. Siden er yderligere en håndfuld bøger kommet til, og Jesper har et stort publikum, som ser frem til hver en ny udgivelse fra den skrivende bibliotikar fra Sydfyn. Interviewer: Signe Ryge, TV 2/Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
14.00: Meet & greet Jesper Bugge Kold og Mich Vraa. (Lokale: Johannes V. Jensen)
14.05-14.25: Talk med Mikkel Mosen. Han debuterede med et brag i september 2019 med den anmelderroste nøgleroman Ud af Slumreland. Hovedpersonen flytter med familien til Ærø for at leve et mere enkelt liv, noget forfatteren selv gjorde for fire år siden. I 19 år havde Mikkel drømt om at skrive, men først efter at have lagt tilværelsen om, har han kunnet realisere drømmen. Interviewer: Signe Ryge, TV 2/Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
14.30-16.00: Workshop: Lav dit eget kreative bogmærke ved MagiLaboratoriet. Trine Juhl er uddannet inden for Litteraturvidenskab og driver i dag MagiLaboratoriet - en sammensmeltning af hendes akademiske baggrund, feministiske overbevisning og et ønske om at være selvstændig. På workshoppen kan du lave bogmærker med din yndlingsforfatter på - så tænk over, hvem det er, mens du bevæger dig rundt på Det Store Bogtræf og forhåbentlig bliver præsenteret for en masse nye forfattterstemmer. Formålet er ikke at lære en masse fine nye broderisting, snarere vil fokus være på litteraturen og det at skabe noget ud fra den inspiration, som den bringer. Meget begrænset antal pladser. Tilmelding her (Lokale: Thit Jensen)
14.30: Meet and greet med Mikkel Mosen. (Lokale: Johannes V. Jensen)
14.35-14.55: Talk med Morten Møller. Den prisbelønnede historiker, forfatter og underviser på Skolerne i Oure har fem store faglitterære værker bag sig. De har alle høstet store roser hos anmelderne. Senest har han skrevet Den Røde Underverden om kurerer, spioner og militante kommunister i mellemkrigstidens Skandinavien. Interviewer: Signe Ryge, TV 2/ Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
14.45: Overraskelse. (Lokale: Johannes V. Jensen)
15.00-15.20: Talk med Mads Peder Nordbo og bogblogger Maria Johansen. Hvordan kan forfattere og bogbloggere bruge hinanden? Mød en af Danmarks mest populære bogbloggere, Maria Johansen, som er kvinden bag bloggen Book Me Up Scotty, i en samtale med forfattere Mads Peder Nordbo, der gerne samarbejder med bloggere om at formidle sit forfatterskab. Interviewer: Marie Louise Florival, TV 2/Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
15.00-15.30: Svendborg Biblioteks rullende bogcafé. (Lokale: caféen)
15.00: Meet & greet Morten Møller. (Lokale: Johannes V. Jensen)
15.30-15.50: Talk med Morten Ramsland. Den prisbelønnede forfatter fra Næsby brød igennem i 2005 med romanen Hundehoved, som han indkasserede adskillige priser for, blandt andre De Gyldne Laurbær. Senere kom romanerne Sumobrødre og Æg, som også er blevet flot modtaget af læsere og anmeldere. Seneste har Ramsland udgivet romanen Lyskabinettet, som han selv siger, er bogen, han gerne ville have læst, da han var en ung mand. Interviewer: Pernille Redder, TV 2/Fyn. (Lokale: H.C. Andersen salen)
16.00-16.20: Bogblogger Maria Johansen, Odense, anbefaler de bedste, fynske bøger. Interviewer: Signe Ryge (Lokale: H.C. Andersen)
16.15-16.35: Talk med Mikael Josephsen. Mikael Josephsen fra Svendborg har gennem en lang årrække skrevet romaner og lyrik om livet på bunden af samfundet, herunder Svendborgs notorisk hårde stofmiljø. Med en præcis stemme, ærlighed om livet med misbrug og overlevelse har han formået at beskrive de helt anderledes liv med empati og ærlighed, så alle kan lære og ikke mindst lytte. Interviewer: Anna Holmgaard, Litteraturhuset Svendborg. (Lokale: Karen Blixen)
16.45: Tak for i år! Arrangørerne lukker scenen i H.C. Andersen Salen ned. Men fortsæt gerne med at snuse rundt på Det Fynske Bogtræf indtil dørene lukker klokken 17.
Fynsk litteratur er truet
Men der er også en anden og mere barsk grund til, at vi på TV 2/Fyn har sat os for at sætte fokus på de fynske forfattere. For fynsk litteratur er truet. Så er det sagt.
Hvert år sætter et udvalg nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen sig sammen for at forfatte en årsrapport: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Den seneste kom i slutningen af 2019, og den indeholder nogle ganske interessante tal.
For det første læser vi danskere ikke nær så hyppigt skønlitteratur, som vi plejede. De nyeste tal viser, at 40 procent af danskerne angiver, at de ikke har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder. 40 procent! Det er næsten halvdelen af os.
Er det så, fordi der ikke bliver udgivet nok bøger? (Okay, det er måske et dumt spørgsmål). Der bliver udgivet BUNKER af bøger!
I rapporten står der: “Der er en signifikant vækst i produktionen af trykt skønlitteratur skrevet på dansk, som er steget med 13 procent siden 2015 og med hele 79 procent siden 2009.”
Så ikke alene bliver der udgivet masser af bøger. De er endda skrevet af danske forfattere.
De store forlag dominerer
Men her kommer problemet: Det er i højere og højere grad de store forlag, som sidder på salget af bøger i Danmark: Politikens Forlag, Lindhardt & Ringhof, Gyldendal, People’s Press og et par stykker mere. Og de prioriterer at udgive forfattere, som de tror på.
Bog- og Litteraturpanelet beskriver det sådan her: “Når man kigger på forlagslandskabet, er det ofte de store, etablerede forlag, der løber med opmærksomheden. Det er ofte dem, der har de mest profilerede forfattere, og derfor fylder disse forlag og deres forfattere meget i mediebilledet.”
De fleste debuterende forfattere vil fortælle dig, at chancen for at blive udgivet på et af DE forlag, er ikke bare svært, men virkelig, virkelig svært. Jeg har selv mødt forlagsredaktører på de store forlag, som har fortalt mig om de enorme mængder af manuskripter, de får tilsendt, og hvor forsvindende få, der rent faktisk bliver udgivet. Egentlig ikke, fordi der ikke er kvalitet i bunken. Men for de store forlag er der så mange penge på spil, at kvaliteten i et manuskript ikke er det eneste parameter, som man kigger på.
Historien om forfatteren, der går rundt derhjemme og skriver i sin fritid, sender sit manuskript til et forlag og bliver udgivet, er tæt på at være en myte. Med mindre selvfølgelig, at forfatteren sender sit manuskript til et lille forlag. Her er chancen noget større. Til gengæld har de små forlag ikke penge til at hyre professionelle pr-bureauer, der kan sikre forfatteren en plads i Go’ Morgen Danmark eller en helsides annonce i Politiken op til Bogmessen i Bella Centret.
Så den gode nyhed er, at der faktisk bliver udgivet flere bøger, end du formentlig nogensinde har hørt om. Også her på Fyn.
Det Fynske Bogtræf: Kæmpe fejring af fynske forfattere og læsere
For allerførste gang afholdes Det Fynske Bogtræf i Tinghuset i Svendborg. Nu kan du booke din gratis billet.
Nu sker det: Alle fynboer med kærlighed til litteratur - både forfattere og læsere - kan mødes om deres fælles passion og dyrke den en hel dag igennem.
Det Fynske Bogtræf vil byde på en lang række oplevelser med litteraturen som opdrejningspunkt.
Publikum kan møde forlag, forfattere, tegnere, lokale kulturaktører og andre fynboer, der lever og ånder for litteraturen. Det hele sker sker lørdag 8. februar mellem klokken 10 og 17 i Tinghuset i Svendborg.
Fynske sværvægtere
Man kan godt kalde Det Fynske Bogtræf for en lillesøster til mastodonten Bogforum i København.
Men Det Fynske Bogtræf er fynsk hele vejen igennem. Vi har nemlig rigeligt med forfattere af høj kvalitet på Fyn til at skabe vores helt egen platform, hvor vi fejrer litteraturen med et ordentligt brag.
Dagen igennem vil der være interviews med en række af Fyns forfattere.
Øen er måske lille, men ud af den fynske muld er vokset mange forfattere. Nogle er stadig i deres vorden, andre har høstet adskillige priser og er nået langt ud i den store verden med deres bestsellere.
Til Det Fynske Bogtræf kan publikum møde både store og prisbelønnede forfattere som Michael Larsen, Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Morten Møller, Morten Ramsland, Mikael Josephsen og Mads Peder Nordbo. Sidstnævnte er udgivet i 38 forskellige lande.
Alligevel er Mads Peder Nordbo nu igen hjemme i Tommerup, hvor han er vokset op.
En årrække på Grønland gav ham inspiration til arctic noir krimiserien om den sorgfulde journalist Matthew Cave, men nu er Mads Peder Nordbo tilbage på sin barndoms egn. Fyn er svær at undvære.
Derfor kommer debutanten Sara Maria Glanowski også hjem til Fyn hele vejen fra New York, hvor hun bor, og hvorfra hun har skrevet sin debut Skyggebokser, som fik anmelderne helt op i det røde felt.
Mikkel Mosen, Simone Mørch Stjer og Amalie Langballe er også braget igennem i 2019 med anmelderroste udgivelser. De er alle en del af det fyldige program med forfatternavne i alle størrelser, der breder sig ud over dagen.
Lokale, litterære kræfter
Det Fynske Bogtræf er skabt i samarbejde med Anna Holmgaard, der står bag Litteraturhuset Svendborg.
Hun byder blandt andet ind med en såkaldt mikroforlags-bogmesse ved siden af bøgerne fra de større forlag. Publikum ved bogtræffet kan her møde, købe eller bare nyde lidt anderledes udgivelser fra en lang række forlag.
- Vi ønsker med bogmessen at give publikum nye litterære oplevelser og tilbyde dem et indblik i de mange nye, spændende, kringlede og smalle bøger, som særligt i disse år finder sin vej ud. Vi har derfor et område på bogtræffet udelukkende til den smallere litteratur og med fokus på små og mellemstore forlag. Et område, hvor der er plads til at sætte sig med en bog i hånden, kigge på den, bladre i den og samtale om den med hinanden og med områdets litterære nørd, siger Anna Holmgaard, Litteraturhuset Svendborg.
Morgensang og boginspiration
Også Svendborg Bibliotek er med på holdet bag Det Fynske Bogtræf. De byder ind med blandt andet morgensang og bogcafé.
- På Det Fynske Bogtræf byder vi blandt meget andet de besøgende på én af vores udsøgte biblioteks-specialiteter, nemlig Bogcaféen, hvor vi anbefaler gode bøger under et bestemt tema. I dagens anledning præsenterer vi udelukkende bøger, der på den ene eller anden måde er knyttet til Fyn, siger Nanna Ask, koordinator for kommunikation og formidling, Svendborg Bibliotek, og fortsætter:
- Det er en af bibliotekets fornemste opgaver at skabe møder mellem mennesker og litteratur, så vi er meget glade for at kunne bidrage til denne fejring af læsere, forfattere og de oplevelser, der forbinder os, siger Nanna Ask.
Programmet slutter ikke her. Langt fra.
Der vil også være præsentation af helt nye, kunstnerisk/kreative skriveforløb, en marathonoplæsning i anledning af det litterære tidsskrift uDkanTs jubilæum, en åben scene, hvor de modige kan læse deres tekster op, interview med bogblogger Maria Johansen om hendes populære blog Book me up, Scotty og meget mere.
Kreativ workshop
Du kan tilmelde dig kreativ workshop klokken 14.30-16.00, hvor du får mulighed for at lave dit eget bogmærke. Underviser er dukkermager Tringe Juhl fra MagiLaboratoriet, som du kan opleve dagen igennem med hendes unikke forfatterdukker, som hun selv broderer. Tilmelding her
Tilmeld dig Åben scene
Der er også nu åbent for tilmelding til Åben scene. Her kan du som forfatter få 15 minutter til at præsentere dig selv og dit forfatterskab via for eksempel højtlæsning. Ordet er dit, så du bestemmer selv!
Du tilmelder dig via denne doodle. Skynd dig, der er kun ganske få pladser. Tilmelding her
Læs mere på Facebook om begivenheden og se programmet, der løbende vil blive opdateret, her.
Det Fynske Bogtræf
Oplev, hvad Fyn har at byde på
På Det Fynske Bogtræf har vi allieret os med en lang række fynske forlag. Nogle helt nye, andre mere etablerede. Og vi har inviteret de allerbedste fynske forfattere, som du kan møde på scenen dagen igennem i interviews og til meet’n’greets efterfølgende. Vi har også åbnet en scene for helt ukendte forfattere, som selv vi ikke har fået øje på endnu, men som du måske vil finde, rammer præcis noget hos dig. Der kommer til at være krimi, drama, lyrik, tegneserier og masser af andet.
Det Fynske Bogtræf: Forlaget Historia afholder skriveworkshop for forfatterspirer
Går du med en gemt forfatter i maven uden nogen at vise dine tekster til? Så tag dem under armen, og kom til skriveworkshop til Det Fynske Bogtræf.
Du elsker at skrive, men dine tekster kommer ikke videre fra skrivebordet derhjemme. Tvivlen om, hvorvidt du har det, der skal til for at slå igennem som forfatter, melder sig muligvis.
Nu kan du lade tvivlen komme dig til gode, når TV 2/Fyn Event afholder Det Fynske Bogtræf i Tinghuset i Svendborg den 8. februar. Her kan du foruden at møde adskillige fynske forfattere også medbringe dine egne tekster og deltage i en skriveworkshop arrangeret af det odenseanske forlag Historia.
- Vi vil gerne nå ud til de mange forfatterspirer, der sidder og skriver rundt omkring på Fyn. Det er en mulighed for at få sparring og professionel feedback på de tekster, man sidder og arbejder med, forklarer Jack Frederiksen, forlagsdirektør for Historia, og fortsætter:
- Arrangementet er åbent for alle, og man må også gerne deltage, selvom man måske ikke selv har lyst til at læse sin egen tekst op. Man kan nemlig også få noget ud af at høre feedback på de andres ting.
Feedback fra forlagsredaktør og forfatter
Workshoppen er blot et af de mange tiltag, som tilbydes til Det Fynske Bogtræf, hvor fynboer med en forkærlighed til litteraturen samles en hel dag.
I halvanden time, fra klokken 10.00 til 11.25, danner Thit Jensen-lokalet ramme om skriveworkshoppen, hvor forlagsredaktør og forfatter Anders Edahl Frederiksen står for undervisningen.
- Med sin baggrund som både forfatter og forlagsredaktør har Anders mulighed for at tage flere "kasketter" på, når der skal gives feedback, siger Jack Frederiksen.
For Historia er det ligeledes en god måde at udbrede kendskabet til forlaget blandt de fynske forfatterspirer, og hvem ved, om nogle af deltagerne har potentiale til et fremtidigt samarbejde med forlaget.
- Det er selvfølgelig helt uforpligtende at deltage i workshoppen. Men vi håber da, at nogle af deltagerne måske får mulighed for at udkomme på Historia på længere sigt, siger Jack Frederiksen.
Har du fået mod på at få konstruktiv feedback på dine tekster, er det eneste, du skal gøre at booke en gratis billet til Det Fynske Bogtræf og medbringe dine tekster eller uddrag på højst to sider. Alle kan være med, pointerer Jack Frederiksen.
- Det er en workshop for alle, der interesserer sig for at skrive - uanset alder og niveau. Man skal egentlig bare have lyst til at få nogle tips og tricks omkring sit produkt, siger Jack Frederiksen.
Lige for tiden er jeg for eksempel i gang med at læse Morten Ramslands seksuelle udviklingsroman, Lyskabinettet, som jeg glæder mig til at interviewe ham om. Den foregår delvist i Odense-bydelen Næsby, hvor Morten er vokset op.
Min kollega Signe Ryge har de seneste uger slugt tusindvis af sider skrevet af blandt andre Mads Peder Nordbo (Tommerup), Michael Larsen og Mikkel Mosen (Ærø) samt Sara Maria Glanowski (Odense), (der flyver hjem til Fyn fra New York for at være med) i forberedelsen af sine interviews med dem.
Vi håber, at du som fynsk læser har lyst til at være med og støtte de fynske forfattere, forlag og i det hele taget bare den fynske læselyst. Den trænger til et boost.
Det Fynske Bogtræf
Afholdes for første gang den 8. februar i Tinghuset i Svendborg.
Der er ganske få billetter tilbage. Bookes gratis her.
Det Fynske Bogtræf er arrangeret i et samarbejde mellem TV 2/Fyn Event, Svendborg Bibliotek, Litteraturhuset i Svendborg og Work2Gether
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her