Fynske borgmestre:
- Udspillet til en ny udligningsreform ser godt ud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Torsdag formiddag præsenterede regeringen sit udspil til en ny udligningsreform. Umiddelbart ser det godt ud for Fyn, vurderer flere de fynske borgmestre.
Regeringen har torsdag formiddag præsenteret sit udspil til en reform af udligningssystemet. Og det ser umiddelbart godt ud, hvis man læser det med fynske briller.
På Langeland ser borgmester Tonni Hansen positivt på det, regeringen indtil videre har fremlagt.
- Der er rigtig mange gode takter i regeringens udspil, men det er for tidligt at være konkret i forhold til min egen kommune, siger han.
Forstå, hvad udligningsreformen betyder på Fyn
Torsdag formiddag præsenterer regeringen sit udspil til en ny udligningsreform. Udspillet bliver ventet i spænding i de fynske kommuner. Det har nemlig stor betydning for, om kommunerne skal ud i sparerunder eller kan bruge flere penge på velfærd.
De fleste fynske borgmestre sidder klar ved computer og tv-skærm torsdag formiddag, når social- og indenrigsminister Astrid Krag og fungerende finansminister Morten Bødskov præsenterer regeringens udspil til en udligningsreform.
- Jeg vil sidde klistret ved skærmen eller telefonen, siger Tonni Hansen, borgmester i Langeland Kommune.
Også hans borgmesterkollega i Nyborg Kommune er spændt på, hvad der kommer fra regeringen torsdag formiddag.
- Det vil jeg følge meget tæt, siger Kenneth Muhs.
Et længe ventet udspil
Det er altså et udspil, borgmestrene har set frem til gennem lang tid.
- Jeg glæder mig til det kommer, så vi har noget konkret at snakke ud fra, lyder det fra Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde Kommune.
- Vi er virkeligt spændt på det her udspil. Det er jo afgørende for kommunernes økonomi mange år fremover, siger Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
På Nordfyn håber borgmester Morten Andersen, at der bliver lagt op til en stor reform.
- Hvis man grundlæggende skal gøre op med systemet, så kalder det på en stor reform. Noget tyder på, at det bliver en større reform end ventet og jeg håber, at vi får lavet en reform, der ser fremad og ikke lapper hullerne bagud, siger han.
Håber på hurtige forhandlinger
Dét, regeringen præsenterer tordsag, er et udspil. Først efter, at regeringen har fremlagt sine planer, går de reelle forhandliger om et nyt udligningssystem i gang.
- Jeg håber da, at min eget parti vil spille aktivt med i det og er med til at løse det her, siger Morten Andersen, borgmester i Nordfyns Kommune.
For hans kollega i det sydfynske, Tonni Hansen, borgmester på Langeland er der virkelig meget på spil .
- Det er fuldstændig afgørende for min kommunes fortsatte ekstistens, at der kommer en god reform og et godt forlig ud af det, siger Tonni Hansen.
Også i Faaborg-Midtfyn Kommune er borgmester Hans Stavnsager positiv overfor det, han har set indtil nu.
Et ambitiøst udspil
- Det ser ud til at det trækker i den rigtige retning, og så må vi se, hvor meget det trækker i vores retning, siger han.
Han roser udspillet for at tage ordenligt fat
- Det er et ambitiøst udspil, man går virkelig til den, er den umiddelbare reaktion fra Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager.
- Dét, at man vil afskaffe hovedstadsudligningen, stemmer meget godt overens med det, man har sagt om at flytte resurser fra rige hovedstadskommuner ud til resten af landet, siger han.
På Nordfyn kan borgmester Morten Andersen se frem til at være en af de kommuner på Fyn, der modtager mest, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed.
- Umiddelbart ser det ud til i udspillet, at Nordfyns kommune fremadrettet vil kunne få tilført flere midler og endda være blandt de kommuner, der skal modtage mest. Det ser jeg som en klar anerkendelse af de udfordringer vi har økonomisk, siger Morten Andersen.
Hver en sten skal vendes
- Det må aldrig blive en sovepude, såfremt det her udspil bliver til virkelighed. Vi vil stadig arbejde benhårdt for, at vi fortsat vil være en effektiv og veldrevet kommune, hvor vi vender hver en sten.
Au pair-piger i Gentofte koster kassen på Langeland
Langeland kommune skal i 2020 aflevere penge til to af landets rigeste kommuner i hovedstadsområdet. Årsagen er, at befolkningstallet er faldet i Gentofte og Frederiksberg, blandt andet fordi au-pair pigerne er rejst hjem til Fillippinerne.
Langeland Kommune skal i år aflevere fem millioner kroner til hovedstadskommunerne Gentofte og Frederiksberg, som får del i en særlig pulje penge, som er beregnet til kommuner med affolkning.
- Det er fuldstændig skævt, at vi skal aflevere penge til de rige kommuner, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).
Bliv klogere på udligningsreformen - klik på linket herunder:
Borgmesteren håber, at politikerne på Christiansborg vil have eksemplet med i baghovedet, når de i løbet af de kommende uger og måneder skal forhandle en reform af udligningssystemet, så det kommer til at leve op til intentionerne om, der skal være et nogenlunde ens serviceniveau uanset, hvor man bor i Danmark.
Omvendt Robin Hood-politik
Når Gentofte og Frederiksberg skal have penge fra de fattige kommuner, er det, fordi de to hovedstadskommuner har været i stand til at fremvise et fald i befolkningstallet.
Faldet er sket ved, at hovedstadskommunerne har ryddet op i deres cpr-registre og slettet borgere, som er flyttet bort. Det drejer sig især om fillippinske og amerikanske statsborgere, der selv om de rejste hjem for flere år siden, stadig har stået registreret i folkeregisteret.
På den måde kommer Gentofte og Frederiksberg til at modtage henholdsvis 68 millioner og 117 millioner kroner fra puljen, mens en række udkantskommuner tilsvarende mister omkring 270 millioner kroner.
Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi, som er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik
Spekulation i udligning
Det er kommunerne selv som styrer CPR-registrene, og det har ført til spekulationer om, at de to kommuner bevidst spekulerer i at lede efter de fejlregistreringer, som det ud fra en udligningsmæssig betragtning er mest profitabelt at miste.
Gentoftes borgmester Hans Toft (K) kalder det en grov og uhørt insinuation.
- Gentofte kommune manipulerer ikke statistikker. Tværtimod udfører vi i modsætning til en hel del andre kommuner løbende den lovpligtige oprydning i CPR. Og det uanset, om de er til gunst eller ugunst for kommunens økonomi.
Borgmesteren tilføjer, at han ikke kan se noget forkert i, at kommunen modtager tilskud for faldende befolkningstal.
- Denne særlige pulje er et lillebitte element i et stort og komplekst udligningssystem, og faldet i befolkningstallet har negative konsekvenser for Gentofte på nogle parametre og positive på andre. Faktum er, at Gentofte kommunes udligningsbidrag til andre kommuner stiger stødt fra år til år og er fordoblet siden 2007, siger Hans Toft til TV 2/Fyn.
Reglerne er fulgt
Borgmesteren på Langeland anerkender da også, at både Gentofte og Frederiksberg har handlet i overenstemmelse med reglerne.
- De her kommuner har på papiret et faldende befolkningstal, blandt andet fordi Gentofte i en årrække har glemt at slette au pair pigerne i CPR-registeret, efter de er flyttet hjem. Så kommer de i tanke om, at der skal ryddes op, og så går de fire år tilbage og sletter så mange personer, at de i 2020 kan få del i puljen, som var tiltænkt vanskeligt stillede kommuner. Det synes jeg er urimeligt, siger Tonni Hansen (SF).
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen forventer, at 2020 bliver sidste gang, at Gentofte og Frederiksberg får del i puljen.
- Jeg har allerede rejst spørgsmålet overfor social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S), og hun fastslår i et skriftligt svar, at der ikke bliver ændret ved de tilskud, som uddeles for i år. Men jeg har også fået hendes ord for, det ikke er hensigtsmæssigt, at et udligningskriterium kan give anledning til så store udsving, siger Anni Matthiesen og fortsætter:
- Jeg forstår ministerens svar på den måde, at det ikke er retfærdigt, at man i hovedstaden skal have del i den pulje, som var tiltænkt kommuner i yderkanterne med affolkning. Jeg gå derfor ud fra, at det her er en af de skævheder, som regeringen vil rette op i forbindelse med den kommende udligningsreform.
Det ventes, at forhandlingerne om en ny udligningsreform går i gang i løbet af nogle uger, og at der kan landes en endelig aftale inden sommer.
På Langeland glæder borgmester Tonni Hansen sig over, at udspillet forholder sig til, at der er forskel på by og land.
- Det er godt, at regeringens udspil tager udgangspunkt i for eksempel lav gennemsnitlig levetid, hvor udgifterne til ældrepleje og -omsorg er størst. Velhaverkommuner kan ikke længere få tilskud fra puljen for befolkningstilbagegang er også på sin plads i forhold til, at pengene skal falde, hvor der er et behov, siger Tonni Hansen.
