16. jun. 2018 kl. 19:32
Fyn

Forlanger klar besked fra minister: Bliver vi tvunget til it?

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der bliver efter alt at dømme ikke ændret noget i de lovbilag, som pålægger landets dagtilbud at gøre brug af it og digitale redskaber. Det vækker ærgrelse hos Daginstitutionernes Landsorganisation.

Det vækker undren blandt landets dagsinstitutioner, at Børne- og Socialministeriet tilsyneladende fortsat afviser at ændre ordlyden af de bilag til den nye bekendtgørelse vedrørende læreplanstemaer i dagplejer, vuggestuer og børnehaver, som indeholder krav om it i alle landets daginstutioner.

Bekendtgørelsen - og særligt dens bilag - er i høringsfasen blevet skarpt kritiseret af blandt andre Daginstitutionernes Landsorganisation, som frygter, at de nye formuleringer, vil skabe store problemer for eksempelvis landets Rudolf Steiner-institutioner.

- Det står fuldstændig klart i bekendtgørelsen, at der er krav om, at man skal bruge it. Der er faktisk mange dagtilbud, som gerne vil have lov til at udvikle børnene på en måde, så de får deres kreative processer i deres hjerner gjort mere klar, før man giver dem tekniske værktøjer.

Læs også: Minister på direkte tv: - Det er sjældent jeg lover noget så håndfast som nu
Gå tilbage Del
24. maj. 2018 kl. 17:00
Fyn

Minister på direkte tv: - Det er sjældent jeg lover noget så håndfast som nu

Ken Pedersen

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) lover på direkte tv, at børneinstitutioner kan fravælge it, selvom ny bekendtgørelse lægger op til det modsatte.

I en ny bekendtgørelse fra Børne- og Socialministeriet skriver minister Mai Mercado (K), at "børn skal have mulighed for at bruge it et eksperimenterende fællesskab". 

Det skaber bekymring hos flere vuggestuer og børnehaver, der ikke ønsker digitale redskaber ind i børnenes hverdag - men det behøver det ikke, mener Mai Mercado.

- Det er fuldstændig valgfrit. Vi sidder ikke og dikterer nogle metoder. Hvis man ikke har lyst til at bruge it, ipads, eller hvad nu måtte være, lader man bare være, siger ministeren og sætter efterfølgende to solide facitstreger under sit eget udsagn på direkte tv.

- Det er meget sjældent, at jeg lover noget så håndfast, men der er metodefrihed. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at gøre det til et krav at skulle have it ind på en bestemt måde.

Forældrenes valg

Ministeren vil lade det være op til institutionerne selv, om, hvordan og hvor meget it skal fylde i hverdagen.

- Der kan sagtens være skovbørnehaver eller Rudolf Steiner-børnehaver, som ikke bryder sig om iPads, og derfor skal det være op til forældrebestyrelserne at bestemme, hvordan de vil bruge it, siger Mai Mercado.

I bekendtgørelsen står der ellers, at børnene "skal" have mulighed for at bruge it. Derfor vil Mai Mercado undersøge, om sætningen skal omskrives.

- Jeg kan være bekymret for, hvis det bliver misforstået, og jeg vil være rigtig ked af, hvis nogle føler sig presset til at bruge it, hvis de egentlig ikke har lyst. Så det giver klart anledning til at se, om formuleringerne er helt skarpe, siger ministeren.

Står det til Daginstitutionernes Landsorganistion DLO, er det bydende nødvendigt, at politikerne sørger for at få ændret den meget stramme ordlyd i den nye bekendtgørelse.

- Det, der er problemet her, er, at politikerne rent faktisk gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag et diktere en meget specifik metode. Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO.

Ifølge partierne bag bekendtgørelsen har målet med den været at øge kvaliteten i landets dagtilbud og styrke forældrenes frie valg.

- På den måde bliver de meget bedre til at bruge it i fremtiden, siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).

Metodefriheden er der – det er det, der bliver sagt – hvorfor er det ikke godt nok?

- Metodefrihed bliver noget fluffy i kanten, når man siger, at det, der er frihed til, er at efterleve den her meget, meget, meget detaljerede tekst. Det er jo ikke det, vi ønsker. Vi ønsker, at de pædagogiske fagfolk har frihed til at vælge forskellige måder at udvikle børnene på, siger Tanja Krabbe.

DLO: It-krav skal tages ud af lovens bilag

Stridens kerne er bilag nummer fem og seks til den bekendtgørelse, som skal træde i kraft 1. juli 2018.

Ministeriet er i gang med at finpudse bekendtgørelsen, som for nylig har været i høring. Den beskriver de nye læreplanstemaer, som samtlige dagtilbud fremover vil skulle leve op til for at kunne opnå tilskud.

Udgangspunktet er det udkast til en ny bekendtgørelse, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) netop har haft i høring, og som blandt andet beskriver it som:

"... en grundlæggende kulturtektik, som børn skal have mulighed for at bruge i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal være skabende og producerende og samtidig få erfaringer med at bruge it på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre"

Udkastet til bekendtgørelsen slår samtidig fast, at børnene skal:

"... have mulighed for at stifte bekendtskab med og anvende forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis gps, digitalvægt, webkamera". 

Læs også: Kendt tv-vært: Vi tager vores børn som gidsler i en digitaliserings-liderlighed
Gå tilbage Del
24. maj. 2018 kl. 18:46
Fyn

Kendt tv-vært: Vi tager vores børn som gidsler i en digitaliserings-liderlighed

Tv-værten Mattias Hundebøll opfordrer politikerne til, at have tillid til lederne i daginstitutionerne og lade dem vælge, hvilken linje de vil lægge i brugen af it.

Børne- og socialminister Mai Mercados (K) udkast til en ny bekendtgørelse, som ville pålægge vuggestuer og børnehaver at indføre digital teknologi, får modspil fra en uventet kant.

Det er den journalistuddannede fynske tv-vært og musiker Mattias Hundebøll, som udover at være aktuel med programmet "Dagens mand" på TV 3, også har en klar holdning til små børn og it:

- Jeg synes det er en sørgelig udviklng og jeg synes vi tager vores små børn i gidsler i den her digitaliserings-liderlighed der hersker i øjeblikket, siger Mattias Hundebøll i et interview med TV 2/Fyn.

- De små poders hjerner er som en lille svamp, og det den har brug for at suge de mange første år af deres liv, er menneske-interaktion, det er leg, det er ansigtsudtryk, det er følelser, uddyber han.

"Den vrede og den gråd der kan komme"

Han erkender, at it kan have nogle indlæringsfordele, men mener ikke, at små børn skal sidde og kigge på en skærm.

Fra sin egen verden kender Mattias Hundebøll til børnenes reaktioner, når skærmene tages fra dem. Hans egen søn, Carl-Egon på to et halvt år, reagerer voldsomt, når skærmen tages fra ham, fortæller han:

- Den vrede og den gråd der kan komme, når jeg tager skærmen fra ham, det minder ikke om andet han udtrykker følelsesmæssigt - overhovedet!

- Det synes jeg virkelig man skal tage med i sin vurdering af, hvor meget vi skal udsætte de her små børn for den form for stimulans.

Det kan blive en "bedøver"

Mattias Hundebøll mener, at skærme som iPads skal anvendes i en til en-situationer - altså hvor en pædagog er med ind over, men han frygter, at skærmene bruges til at pacificere børnene fordi antallet af pædagoger på institutionerne ikke matcher normeringerne.

- Det jeg ser er at intentionerne måske er gode, men det kommer højst sandsynligt til at ende med at blive en "bedøver" man giver ungerne, når der bliver lidt for meget ulvetime. Og det synes jeg ikke hører hjemme i de danske daginstitutioner, siger Mattias Hundebøll.

Han opfordrer til, at politikerne har tillid til lederne i daginstitutionerne og lader dem vælge, hvilken linje de vil lægge.

Mattias Hundebøll undrer sig over, at Mai Mercado, som mor til tre børn, kan støtte forslaget.

Metodefrihed, tak

Bekendtgørelsen har netop været i høring og ligger i forlængelse af den reform af dagtilbudsloven, som et bredt flertal blandt de politiske partier på Christiansborg vedtager torsdag.

Loven er på mange områder en stor forbedring, lyder det fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).

Problemet er dog ifølge DLO, at de meget stramme formuleringer af krav om it kommer til at spænde ben for den politiske intention med loven.

- Lige præcis her, hvor man går ind så specifikt og dikterer nogle metoder, bryder man fuldstændig med muligheden for det meget mangfoldige dagtilbudsudbud, som forældrene i Danmark gerne vil have.

- Forældrene vil gerne kunne vælge mellem forskellige pædagogiske retninger, og det skal de også kunne i fremtiden, siger sekretariatschef i DLO, Tanja Krabbe.

Hun mener at politikerne gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag at diktere en meget specifik metode.

- Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe.

Ministeren præciserer

Og den opfordring har Mai Mercado taget til sig. I et interview med TV 2/Fyn torsdag siger hun, at der ikke er grund til bekymring:

- Det er fuldstændig valgfrit. Vi sidder ikke og dikterer nogle metoder. Hvis man ikke har lyst til at bruge it, ipads, eller hvad det nu måtte være, lader man bare være, siger ministeren og sætter efterfølgende to solide facitstreger under sit eget udsagn på direkte tv.

- Det er meget sjældent, at jeg lover noget så håndfast, men der er metodefrihed. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at gøre det til et krav at skulle have it ind på en bestemt måde.

Det er svært at få et klart svar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K). Her et længere uddrag af interviewet med ministeren, som ikke vil pålægge nogen at bruge it - men samtidig fastholder, at man lokalt må finde ud af, hvordan man vil bruge it.

Minister: Der er plads til de teknologiforskrækkede

Selvom bekendtgørelsens formuleringer er meget klare, har ministeren flere gange har sagt, at hun ikke ønsker at tvinge it ned i halsen på dagtilbud, som ikke ønsker det.

Alligevel er der ikke udsigt til, at formuleringerne i bilagene bliver ændret.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) forklarer baggrunden for, at bekendtgørelsen og dens krav om it i alle landets dagtilbud er skrevet, som det er tilfældet:

- Det er der 98 procent af landets dagtilbud, som synes er rigtig vigtigt, og er en rigtig god ide. De tager det (it og digitale redskaber, red.) ned og bruger det aktivt hver eneste dag.

Læs også: Frygt for krav om it i alle vuggestuer og børnehaver
Gå tilbage Del
24. maj. 2018 kl. 16:32
Opdateret: 24. maj. 2018 kl. 16:31

Frygt for krav om it i alle vuggestuer og børnehaver

It er med ministeriets nye læreplanstemaer tilsyneladende på vej ind i samtlige landets dagtilbud. Det frygter man i hvert fald i de fynske Rudolf Steiner-vuggestuer og -børnehaver.

Det er præcis to år siden, at Steiner-børnehaven Askelæ i Svendborg kæmpede og vandt en kamp mod kommunen, som ville pålægge institutionen at indføre digital teknologi.

Nu ser kampen igen ud til at være aktuel.

“- Det er uforeneligt. Jeg vil ikke kunne stå inde for det”

— Charlotte Schmidt, Leder, Rudolf Steiner-institutionen Kastanjen

Denne gang på grund af det udkast til en ny bekendtgørelse, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) netop har haft i høring.

Den indeholder nemlig nye læreplanstemaer og her beskrives it som:

"... en grundlæggende kulturtektik, som børn skal have mulighed for at bruge it et eksperimenterende fællesskab. Børn skal være skabende og producerende og samtidig få erfaringer med at bruge IT på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre" 

Bekendtgørelsen slår samtidig fast, at børnene skal:

"... have mulighed for at stifte bekendtskab med og anvende forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera".

- Det er uforeneligt

Helt uforeneligt med den pædagogik, som man praktiserer i institutionen Kastanjen, som har plads til godt 20 vuggestuebørn og cirka 30 børnehavebørn.

- Børnene er ikke modne til det. Det vil blive en parkering. Børnene vil trække sig væk fra den gunstige leg. Alternativet til it er leg, der udvikler barnets kreativitet og produktivitet.

- Det er uforeneligt med vores pædagogik. Jeg kan ikke stå inde for det som leder, siger Charlotte Schmidt, der står i spidsen for Kastanjen, der arbejder ud fra Rudolf Steiners pædagogik.

It er jo en forudsætning for det samfund, vi har i dag, så kunne man jo godt tage det standpunkt, at det er godt, at børnene bliver præsenteret for det så tidligt som muligt?

- Ja, men jeg tror bare ikke, børnene er klar. Det er for tidligt for vores børn. Når man giver et greb til hjernen, skal barnet være klar til det, så vi er nødt til at vente, siger Charlotte Schmidt.

Opbakning fra Daginstitutionernes Landsorganisation

Bekendtgørelsen, som altså netop har været i høring, ligger i forlængelse af den reform af dagtilbudsloven, som et bredt flertal blandt de politiske partier på Christiansborg vedtager torsdag.

Loven er på mange områder en stor forbedring, lyder det fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).

Problemet er dog ifølge DLO, at de meget stramme formuleringer af krav om it kommer til at spænde ben for den politiske intention med loven.

- Lige præcis her, hvor man går ind så specifikt og dikterer nogle metoder, bryder man fuldstændig med muligheden for det meget mangfoldige dagtilbudsudbud, som forældrene i Danmark gerne vil have.

- Forældrene vil gerne kunne vælge mellem forskellige pædagogiske retninger, og det skal de også kunne i fremtiden, siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO.

Staten yder tilskud til alle private dagtibud - så er det vel også op til politikerne at udstikke de rammer, som man skal leve op til for at være tilskudsberettiget?

- Det, der er problemet her, er, at politikerne rent faktisk gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag et diktere en meget specifik metode. Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe.

Minister er villig til at se på bekendtgørelse igen

Det bliver der gjort nu, forsikrer børne- og socialministeren, der vil undersøge, om formuleringen "børn skal have mulighed for at bruge it" skal ændres til "kan".

- Jeg kan være bekymret for, hvis det bliver misforstået, og jeg vil være rigtig ked af, hvis nogle føler sig presset til at bruge it, hvis de egentlig ikek har lyst. Så det giver klart anledning til at se, om formuleringerne er helt skarpe, siger Mai Mercado.

Målet har ifølge partierne været at øge kvaliteten i landets dagtilbud, gøre lovbestemmelserne omkring dagtilbud mere fleksibel og styrke forældrenes frie valg.

Hvad så med de andre?

- Så er der nogen, der af den eller anden grund er it-forskrækkede og ikke bryder sig om det. Dem er der selvfølgelig også plads til. Der står jo lige præcis ikke, at man på nogen bestemte måder skal bruge it. Derfor ville jeg lige trække vejret. Der kommer ikke nogen og pålægger nogen noget i det her. Jeg gør i hvert fald ikke.

Men det her handler ikke om metodefrihed, for det har jeg hørt dig sige rigtig mange gange. Det handler om, om man har frihed til at sige, at der skal ikke være digitale instrumenter, der skal ikke være it til vores børn?

- Jeg mener, der er fuldstændig mulighed for at planlægge lokalt, og det skal der være.

Men det er jeg spørger dig om, det er: Skal der være mulighed for at vælge it helt fra?

- Det har man jo mulighed for. Det er jo grundlæggende muligt at selv prioritere lokalt, og sådan skal det også være.

Hvorfor skriver I så her, at man skal?

- Fordi it jo naturligt indgår i rigtig, rigtig mange daginstitutioner. Det er et vilkår i langt størstedelen af landets daginstitutioner. Jeg synes, det her begynder at nærme sig en storm i et glas vand. Hvis man ikke har lyst til at bruge it i Steiner institutionerne, så behøver man altså ikke gøre det, siger børne- og socialminister, Mai Mercado.

 

Populære dagtilbud vil blive ramt

Ministerens udmeldinger er modstridende, mener man hos DLO.

Her frygter man, at landets kommuner, når de kommer på tilsynsbesøg i daginstitutioner landet over - trods ministerens udtalelser - vil håndhæve kravet om it, som det står beskrevet i bekendtgørelsen.

- De dagtilbud, som ministeren siger, kun udgør de sidste to procent. Det er dagtilbud, som er meget populære, som forældre vælger til og vælger at køre langt efter. Det er dagtilbud, der er rigtig mange af, og som vil få problemer, hvis teksten bliver vedtaget, som den ligger nu, lyder svaret fra Tanja Krabbe fra DLO.

To af partierne bag den nye bekendtgørelse - Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - har tidligere bedt ministeren sikre, at it og digitale redskaber ikke kommer til at indgå som et krav, men det har altså ikke ført til ændringer i beskrivelserne af de nye læreplanstemaer.

Børne- og Socialministeriet har dog foreløbig ikke villet komme med at klart og entydigt svar på, hvordan den endelige bekendtgørelse ser ud, selvom den skulle være færdig og kun mangler ministrerens underskrift.

Ministeriet har dermed heller ikke - trods gentagne forespørgsler - villet give et klart svar på, om den endelige udgave af bekendtgørelsen omfatter en ændring i de meget omstridte bilag.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.

Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.

Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".

Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.

Fik løn i kontanter

Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.

Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.

I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.

Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.

I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.

Læs også: Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Gå tilbage Del
10. jul. 2023 kl. 8:43

Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder

Ole Holbech

Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.

Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.

I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.

TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.

Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.

Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.

Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.

I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.

I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.

Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.

I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.

Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.

BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.

I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.

Kritisk og yderst kritisk

I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.

Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.

I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.

I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.

BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.

En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.

Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.

Albanerne

De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.

DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.

BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.

Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.

Læs også: Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Gå tilbage Del
19. dec. 2024 kl. 11:08

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

Arkiv TV 2 Fyn

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Læs også: Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
Gå tilbage Del
24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

Ole Holbech

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her