Her er alternativet til aktiv dødshjælp:
- De takker os, når de bliver udskrevet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I debatten om aktiv dødshjælp peger nej-siden ofte på, at vi i stedet skal koncentrere os om smertelindrende behandling. Det er en stor del af hverdagen på Hospice Sydfyn, hvor 89 mennesker sidste år endte deres liv.
- Her har vi vores vinterhave. Her kan man trække sig tilbage, og nogle gange bruger vores psykolog det også til samtaler.
Afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen viser rundt på Hospice Sydfyn.
Etisk Råd: - Det handler om at hjælpe med at dø - ikke hjælpe til at dø
Næstformanden fra Etisk Råd er imod aktiv dødshjælp. Der skal mere fokus på smertelindring end aktiv eller passiv dødshjælp, lyder det.
Hvem skal bestemme, hvornår du skal dø?
Det er et etisk dilemma, som har floreret i medierne i mange år. Undersøgelser viser, at den danske befolkning har været for aktiv dødshjælp - altså at lovgivningen skulle ændres.
“Det er jo det samme som at sige til læger og sundhedsvæsnet, at de skal slå et andet menneske ihjel. Det er jo et kæmpepres for lægerne.”
Senest viste en undersøgelse i Kristeligt Dagblad i 2017, at 72 procent af danskerne svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skulle fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp.
Etisk Råd står dog fast ved, at det skal være ulovligt, og at vi i stedet for skal fokusere på alternative løsninger.
- Det er meget mere vigtigt, at vi taler om den palliative behandling frem for aktiv eller passiv dødshjælp. Jeg tror, vi skal fokusere på, hvordan vi kan smertelindre terminale patienter i den sidste tid, siger Bolette Jørgensen, der er næstformand for Etisk Råd.
Etisk Råd er en gruppe på 17 mennesker, som rådgiver Folketinget om de etiske spørgsmål, der måtte være som for eksempel aktiv dødshjælp.
Palliativ behandling
Formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.
Kilde: WHO
I dokumentaren “Din død, dit valg?” stiller den kræftsyge Per Andkjær spørgsmålet om, hvorfor han ikke selv kan få lov at bestemme, hvornår han skal dø.
- Hvis jeg bare kunne ligge inde i min seng med alle mine kære omkring mig. Få en sprøjte og så var det dét. Det må da kunne lade sig gøre, siger Per Andkjær.
Og det argument kan Bolette Jørgensen godt sætte sig ind i.
- Jeg kan godt forstå ham. Vi mennesker har jo et behov for selvkontrol. Vi kigger jo i noget, som er meget angstfyldt. Men jeg må bare sige, at det ikke er en menneskeret at blive slået ihjel. Der er to ting, vi ikke kan kontrollere her i livet. 1. hvornår vi kommer til og 2. hvornår vi skal herfra igen, siger Bolette Jørgensen til TV 2/Fyn.
Forskel på at have valget og være fri for valget
Ifølge næstformanden er der en kæmpeforskel på at have valget om aktiv dødshjælp og at være fri for valget.
- I første omgang synes jeg, det handler om at beskytte dem, der gerne vil være fri for valget. Bliver aktiv dødshjælp først en mulighed, så er det noget, borgerne kan forholde sig til. Det er noget, der bliver inddraget i den tillid, der skulle være mellem en læge og en patient, siger Bolette Jørgensen.
AKTIV OG PASSIV DØDSHJÆLP
1. Aktiv dødshjælp - Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør. Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.
2. Passiv dødshjælp - Ved passiv dødshjælp undlader man behandling af en dødeligt syg patient. Det kan blandt andet ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling. Eller ved at smertelindre, så livet afkortes. Det er lovligt i Danmark.
3. Assisteret selvmord - Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord. Det kan for eksempel være ved at udskrive dødelig medicin, som man kan få hjælp til hos frivillige organisationer i Schweiz.
4. Hvad er lovligt og ulovligt? I Danmark er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges eget ønske, er straframmen lavere end ved drab, og det straffes som regel med betinget fængsel. Aktiv dødshjælp er strafbart efter § 239 i Strafloven. Assisteret selvmord er ulovligt efter §240 i Straffeloven. Passiv dødshjælp er lovligt.
Kilde: TV2
I Holland har aktiv dødshjælp været lovligt siden 2002. Og antallet af rapporterede sager, hvor aktiv eller passiv dødshjælp har været årsag til døden, er mangedoblet, siden det kom til i 2002.
1.882 sager i 2002 er steget til 6.126 sager i 2018.
- Lægerne i Holland klager over presset, som ligger på patienterne. Derudover klager de også over det følelsesmæssige pres, som hører med, når lægerne skal give den dødelige dosis, siger professor i etik Theo Boer fra Holland.
Lægerne skal give sprøjten
“Hvis jeg bare kunne ligge inde i min seng med alle mine kære omkring mig. Få en sprøjte og så var det dét. Det må da kunne lade sig gøre.”
Hvis aktiv dødshjælp skulle blive lovligt i Danmark, ville det være lægerne, som skulle give det dødelige sprøjt. Og det er et pres og en byrde, som Bolette Jørgensen ikke mener, man kan tillægge et andet menneske.
- Det er jo det samme som at sige til læger og sundhedsvæsnet, at de skal slå et andet menneske ihjel. Det er jo et kæmpepres for lægerne, siger Bolette Jørgensen.
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Hun står i et hvidt rum for enden af en af de to fløje, der udspringer af hovedbygningen på Hospice Sydfyn i Svendborg. Her er grønne planter og et lille basin.
Gennem de store vinduer er der udsigt til naturarealerne og gederne, der græsser udenfor.
- Det er nødvendigt at have hospice, fordi vi kan tilbyde nogle hjemlige rammer, som gør, at den lindrende pleje kan være så tæt på det at være hjemme som muligt, siger Marianne Nielsen.
Hospice Sydfyn har kun plads til 12 beboere ad gangen, men til gengæld er der ofte udskiftning.
- Vi har lige haft syv dødsfald inden for de seneste fem dage, fortæller Marianne Nielsen.
- Det er højest usædvanligt.
I 2018 var der 89 dødsfald på Hospice Sydfyn. Det er en del flere end i 2016 og 2017, hvor tallet var henholdsvis 123 og 128.
Et alternativ til aktiv dødshjælp?
De seneste uger har TV 2/Fyn sat fokus på debatten om aktiv dødshjælp, efter Højesteret i september stadfæstede dommen over den pensionerede fynske læge Svend Lings.
Han havde hjulpet mennesker til at begå selvmord, og for det fik han en dom på 60 dages betinget fængsel.
Der er ikke noget politisk flertal for aktiv dødshjælp, Lægeforeningen er imod, og det samme er et flertal i Etisk Råd, der rådgiver politikerne i etiske spørgsmål.
Per skal snart dø:
- Må jeg ikke selv bestemme over den sidste tid?
Per Andkjær fra Odense ville gerne have aktiv dødshjælp, hvis det var lovligt. Han er uhelbredeligt syg, og lægerne har givet ham mellem et halvt og et helt år at leve i.
Hvis det var lovligt i Danmark, ville Per Andkjær have aktiv dødshjælp.
Da han blev undersøgt for kræft i april 2019, fandt lægerne en syv centimeter lang knude i hans ene lunge. Derfor holder emnet heller ikke op med at være aktuelt, selvom medierne holder op med at skrive om det.
“Nu skal vi altså have gang i det her. Ellers bliver det ikke til noget.”
- Vi skal alle sammen herfra, og jeg har affundet mig med min situation. Man finder en ro i det. Men derfor ville det stadig være rart, hvis man kunne komme herfra på en ordentlig måde, siger han til TV 2/Fyn.
Diagnosen fra lægerne kommer, efter Per Andkjær allerede har overlevet ét kræftforløb. Foruden kampen mod kræft sidder han i kørestol efter en trafikulykke, der skete, da han var ung.
Selvom lægerne har givet ham smertelindrende medicin, der hjælper ham, vil sygdommen kun blive værre med tiden.
- Enten spreder det sig til leveren som kan stå af, eller også kan knuden vokse så meget i lungerne, at jeg til sidst ikke kan få luft, forklarer Per Andkjær.
- Vi må da kunne bestemme selv?
Spørgsmålet om legalisering af aktiv dødshjælp bliver tit bragt til debat i Danmark.
Senest blussede debatten op, da den pensionerede læge Svend Lings blev dømt for at hjælpe syge mennesker med at begå selvmord.
For Per Andkjær er sagen enkel. Han vil helst selv bestemme over den sidste tid.
- Jeg har haft et dejligt liv. Der har været op- og nedture, men sådan er det jo for alle. Jeg har altid været en person, der har set lyst på tingene, siger han.
- Men jeg kan ikke forstå, at man ikke kan få lov til selv at bestemme, hvornår man vil herfra. Det lægger mig meget på sinde i den sidste tid, for nu skal vi altså have gang i det her. Ellers bliver det ikke til noget.
Hvordan ville du foretrække at forlade livet?
- Jamen tænk at man kunne ligge inde i sin seng og have alle sine kære omkring sig. Og så sige: "Ved I hvad, kære venner, nu er det nu". Og så få en sprøjte og lukke øjnene stille og roligt, og så er det det. Det må kunne lade sig gøre.
Se video: Det mener vennerne om Per Andkjærs ønske
Har respekt for Svend Lings
Per Andkjær står ikke alene med sin støtte til aktiv dødshjælp.
I 2016 svarede 79 procent af danskerne, at det skulle være muligt at yde aktiv dødshjælp i en Megafon-måling for TV 2.
Og i 2017 svarede 72 procent af danskerne nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp i en undersøgelse af YouGov for Kristeligt Dagblad.
Blandt andet derfor har Per Andkjær stor respekt for den pensionerede læge Svend Lings.
- Manden er enestående. Ikke nok med at han skal være psykolog for de pårørende, han skal også hjælpe den døende så godt han, siger Per Andkjær.
Har han gjort det rigtige?
- Selvfølgelig har han gjort det rigtige. Det er der ingen tvivl om.
Per Andkjær har ikke selv kontaktet Svend Lings. Han håber i stedet, at aktiv dødshjælp vil blive legaliseret i Danmark.
Her kan du se hele TV 2/Fyns mini-dokumentar om aktiv dødshjælp i Holland:
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Kritikerne peger i stedet på, at vi skal fokusere på pallation - det sundhedsfaglige ord for smertelindring.
Netop smertelindring er en stor del af det daglige arbejde på et hospice som Hospice Sydfyn.
- Jeg kan godt forstå, at kritikerne af aktiv dødshjælp peger på palliation, siger Jesper Isaksen, der er overlæge ved Palliativt Team Fyn.
- Vi kan ikke forhindre, at der er nogen, der ønsker at dø, fordi de måske ikke kan overskue det, der skal ske. Men jo tidligere vi får fat i patienterne og får mulighed for at snakke med dem om vores palet af behandlingsmulighederne, jo hurtigere indser de, at vi er et rigtig godt alternativ.
Spørger man Jesper Isaksen, er der nogen, der ønsker aktiv dødshjælp, fordi de er bange for at dø en smertefuld død og ikke kender til de palliative muligheder.
- Det, som mange frygter, er smerter. Så det hjælper at få italesat de ting og komme videre med både at lindre smerterne og hjælpe dem med at forstå, at de ikke kommer til at dø i et smertehelvede, siger Jesper Isaksen.
Kan du love, at man ikke dør en smertefuld død i vore dage?
- Ja, for hvis vi ikke kan lindre smerterne i den sidste tid, så kan vi lægge patienten til at sove.
Det handler om at have valget
53-årige Per Andkjær fra Odense en af dem, der støtter Svend Lings arbejde.
Per Andkjær har selv en kræftdiagnose, og lægerne har givet ham mellem et halvt og et helt år at leve i. Hvis det stod til Per Andkjær, måtte han selv bestemme over den sidste tid.
Og hvornår den sidste tid skal være forbi.
- Den sidste tid skal være værdig. Hvis man bare selv kunne bestemme over den, siger Per Andkjær.
- Hvis man for eksempel havde en attest, så man vidste, at man havde muligheden. Måske ville man aldrig gøre brug af den, men så havde man i det mindste den sikkerhed.
Overlæge Jesper Isaksen forstår godt, at mennesker som Per Andkjær selv ønsker at kunne bestemme.
- Der er nogle, der mener, at vi har valgfrihed på alle hylder i alle faser af livet, siger Jesper Isaksen.
- Det er nogle rigtig svære tanker og beslutninger, og jeg kan godt forstå tanken. Men jeg er modstander af, at man skal have aktiv dødshjælp i Danmark.
Anjas mand fik hjælp til at dø:
- Jeg lå ved siden af ham i sengen, da det skete
Anja Bons mand ville hellere forlade livet tidligere end nødvendigt, end han ville miste sin hjernefunktion. I dag støtter Anja Bon stadig sin mands beslutning.
Torsdag den 12. maj 2016 ånder Anja Bons mand ud for sidste gang.
Han har igennem en længere periode været syg af kræft, der har spredt sig til hjernen. Men i sidste ende er det ikke kræften, der tager livet af ham.
Kort før sin sidste vejrtrækning, har han fået en sprøjte med et dødbringende indhold.
- Det var et meget særligt øjeblik. Jeg lå i sengen ved siden af ham. Vores børn var samlet bag ved sengen, fortæller Anja Bon.
- Det var ikke farligt eller skræmmende. Nej, det var godt. Og det gik meget stærkt.
TV 2/Fyn møder Anja Bon i hendes lejlighed i Zaandam i Holland.
Denne uge sætter vi fokus på aktiv dødshjælp, efter den fynske læge Svend Lings er blevet dømt for at have hjulpet syge patienter med at begå selvmord. Ugen igennem undersøger vi den hollandske tilgang til aktiv dødshjælp. Her har aktiv dødshjælp været lovligt siden 2002.
- Han var mit livs kærlighed
Kærligheden mellem Anja Bon og hendes mand blomstrede, da de mødte hinanden i 1982.
- Vi mødte hinanden på vores arbejde, og vi blev forelskede. Vi kaldte os for "en arbejdsulykke", mindes Anja Bon.
- Jeg skulle senere finde ud af, at han var en fantastisk far.
- Han var mit livs kærlighed, så da vi fik beskeden om, at han var dødeligt syg, var den første tanke: "Åh Gud, nej". Vi havde en aftale om, at vi skulle blive gamle sammen. Vi skulle rejse med vores camper, vi skulle opleve en masse sammen. Det var meget sørgeligt, at alt det stoppede, siger Anja Bon.
Anja Bons mand kommer hurtigt i behandling og får kemoterapi. Men lægerne vurderer, at det ikke er nok.
Se video: Derfor foretrak Anja Bon aktiv dødshjælp
Ville ikke mere
Anja Bons mand bliver sat på noget ny medicin, men det giver ham svære bivirkninger. Samtidig får han konstateret hjernemetastase, som betyder, at kræften har spredt sig til hjernen.
Efter et af de utallige lægebesøg, fortæller han Anja Bon, at han ikke ønsker at fortsætte behandlingen.
- Jeg vidste, det ville komme, fortæller Anja Bon.
- Kræften ville gå ud over hans kognitive evner, og for ham var det noget af det værste, der kunne ske. Han var en meget intelligent mand, og hans hjerne var en stor del af ham.
De drøfter sagen med deres børn. Samtalen bringer mange tårer med sig, men i sidste ende beslutter de, at Anja Bons mand skal have lov til at forlade livet ved hjælp af aktiv dødshjælp. Familiens læge og en uvildig læge bliver også konsulteret, og de bakker op om beslutningen.
Torsdag den 12. maj 2016 får Anja Bons mand en sprøjte med et dødbringende indhold.
Vigtigt at kunne tage beslutningen
Tre år senere er Anja Bon stadig overbevist om, at det var den rigtige beslutning.
- Fordi han var mit livs kærlighed ønskede jeg, at han skulle være glad. Det kunne han ikke så længe han var så syg. Det var ulideligt for ham, og derfor er var det den rigtige beslutning, fortæller hun.
Hun er stadig fortaler for den hollandske lovgivning, der giver patienter lov til at bede om aktiv dødshjælp, når de møder visse kriterier.
- Igennem et liv træffer vi så mange vigtige beslutninger. Om økonomi, om bolig, om uddannelse og arbejde. Derfor er det vigtigt, at man også kan træffe en beslutning om, hvornår det skal være slut.
Fakta: Kriterierne for at få aktiv dødshjælp i Holland
Før en hollandsk statsborger kan få aktiv dødshjælp, skal patienten blandt andet møde følgende kritierer:
- Patienten skal lide ubærligt, og der må ikke være håb for forbedring.
- Patientens ønske om aktiv dødshjælp skal fremsættes frivilligt.
- Patienten må ikke være påvirket, når ønsket fremsættes.
- Patientens læge skal konsultere med mindst én anden læge.
- Patientens læge skal være til stede under behandlingen.
- Er patienten mellem 12 og 16 år, kræver det forældrenes samtykke.
Kilde: Termination of Life on Request and Assisted Suicide Act
Se hele dokumentaren "Din død, dit valg?" her:
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Per Andkjær er ikke alene om at støtte aktiv dødshjælp.
I 2017 lavede YouGov en undersøgelse for Kristeligt Dagblad, der viste, at 72 procent af danskerne svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp.
Den død, du ønsker
Jesper Isaksen har ikke nogen tal på, hvor ofte en patient spørger til muligheden for aktiv dødshjælp, men det hænder.
- Vi ser ikke så sjældent mennesker, der kommer herned for at få hjælp til at dø. Nogle gange er det mennesker, der ender med ikke at dø, og de takker os, når de er klar til at blive udskrevet, fordi vi ikke tog livet af dem, men hjalp dem til at finde livet igen, fortæller Jesper Isaksen.
- For mig viser det, at palliation har rigtig meget at byde ind med.
Tilbage på rundvisningen med afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen er vi nået ind i et af de værelser, hvor patienterne bor.
Lige nu er det ledigt.
- Det ser en lille smule bart ud, fordi der ikke er nogen, der bor her. Men vi gør rigtig meget ud af, at patienterne kan sætte deres personlige præg på det, siger Marianne Nielsen.
Her er en seng, en sofa, et sofabord, et fjernsyn og et musikanlæg. Det kunne ligne en ganske normal dagligstue. Også her er der udsigt til naturområdet uden for vinduet. Nu, hvor bladene er faldet af træerne, er det svært ikke at forestille sig, hvor smukt det bliver, når sommeren igen rammer Fyn.
- Vi havde for nylig en patient, der døde på sin terrasse i sin seng, siger Marianne Nielsen og tilføjer:
- Præcis, som hun ønskede det.
Se hele Bemærks mini-dokumentar om aktiv dødshjælp her:
BRUG FOR HJÆLP?
- Livslinjen. Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
- Psykiatrifonden. Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
- Depressionsforeningen. Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
- Psykiatrisk skadestue. Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
- Akut. Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Følg med live fra retten: Dommer afviser Amira Smajic-ønske - vil ikke forbyde liveblog
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Amira Smajic er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her