Her er alternativet til aktiv dødshjælp:
- De takker os, når de bliver udskrevet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I debatten om aktiv dødshjælp peger nej-siden ofte på, at vi i stedet skal koncentrere os om smertelindrende behandling. Det er en stor del af hverdagen på Hospice Sydfyn, hvor 89 mennesker sidste år endte deres liv.
- Her har vi vores vinterhave. Her kan man trække sig tilbage, og nogle gange bruger vores psykolog det også til samtaler.
Afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen viser rundt på Hospice Sydfyn.
Etisk Råd: - Det handler om at hjælpe med at dø - ikke hjælpe til at dø
Næstformanden fra Etisk Råd er imod aktiv dødshjælp. Der skal mere fokus på smertelindring end aktiv eller passiv dødshjælp, lyder det.
Hvem skal bestemme, hvornår du skal dø?
Det er et etisk dilemma, som har floreret i medierne i mange år. Undersøgelser viser, at den danske befolkning har været for aktiv dødshjælp - altså at lovgivningen skulle ændres.
“Det er jo det samme som at sige til læger og sundhedsvæsnet, at de skal slå et andet menneske ihjel. Det er jo et kæmpepres for lægerne.”
Senest viste en undersøgelse i Kristeligt Dagblad i 2017, at 72 procent af danskerne svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skulle fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp.
Etisk Råd står dog fast ved, at det skal være ulovligt, og at vi i stedet for skal fokusere på alternative løsninger.
- Det er meget mere vigtigt, at vi taler om den palliative behandling frem for aktiv eller passiv dødshjælp. Jeg tror, vi skal fokusere på, hvordan vi kan smertelindre terminale patienter i den sidste tid, siger Bolette Jørgensen, der er næstformand for Etisk Råd.
Etisk Råd er en gruppe på 17 mennesker, som rådgiver Folketinget om de etiske spørgsmål, der måtte være som for eksempel aktiv dødshjælp.
Palliativ behandling
Formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.
Kilde: WHO
I dokumentaren “Din død, dit valg?” stiller den kræftsyge Per Andkjær spørgsmålet om, hvorfor han ikke selv kan få lov at bestemme, hvornår han skal dø.
- Hvis jeg bare kunne ligge inde i min seng med alle mine kære omkring mig. Få en sprøjte og så var det dét. Det må da kunne lade sig gøre, siger Per Andkjær.
Og det argument kan Bolette Jørgensen godt sætte sig ind i.
- Jeg kan godt forstå ham. Vi mennesker har jo et behov for selvkontrol. Vi kigger jo i noget, som er meget angstfyldt. Men jeg må bare sige, at det ikke er en menneskeret at blive slået ihjel. Der er to ting, vi ikke kan kontrollere her i livet. 1. hvornår vi kommer til og 2. hvornår vi skal herfra igen, siger Bolette Jørgensen til TV 2/Fyn.
Forskel på at have valget og være fri for valget
Ifølge næstformanden er der en kæmpeforskel på at have valget om aktiv dødshjælp og at være fri for valget.
- I første omgang synes jeg, det handler om at beskytte dem, der gerne vil være fri for valget. Bliver aktiv dødshjælp først en mulighed, så er det noget, borgerne kan forholde sig til. Det er noget, der bliver inddraget i den tillid, der skulle være mellem en læge og en patient, siger Bolette Jørgensen.
AKTIV OG PASSIV DØDSHJÆLP
1. Aktiv dødshjælp - Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør. Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.
2. Passiv dødshjælp - Ved passiv dødshjælp undlader man behandling af en dødeligt syg patient. Det kan blandt andet ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling. Eller ved at smertelindre, så livet afkortes. Det er lovligt i Danmark.
3. Assisteret selvmord - Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord. Det kan for eksempel være ved at udskrive dødelig medicin, som man kan få hjælp til hos frivillige organisationer i Schweiz.
4. Hvad er lovligt og ulovligt? I Danmark er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges eget ønske, er straframmen lavere end ved drab, og det straffes som regel med betinget fængsel. Aktiv dødshjælp er strafbart efter § 239 i Strafloven. Assisteret selvmord er ulovligt efter §240 i Straffeloven. Passiv dødshjælp er lovligt.
Kilde: TV2
I Holland har aktiv dødshjælp været lovligt siden 2002. Og antallet af rapporterede sager, hvor aktiv eller passiv dødshjælp har været årsag til døden, er mangedoblet, siden det kom til i 2002.
1.882 sager i 2002 er steget til 6.126 sager i 2018.
- Lægerne i Holland klager over presset, som ligger på patienterne. Derudover klager de også over det følelsesmæssige pres, som hører med, når lægerne skal give den dødelige dosis, siger professor i etik Theo Boer fra Holland.
Lægerne skal give sprøjten
“Hvis jeg bare kunne ligge inde i min seng med alle mine kære omkring mig. Få en sprøjte og så var det dét. Det må da kunne lade sig gøre.”
Hvis aktiv dødshjælp skulle blive lovligt i Danmark, ville det være lægerne, som skulle give det dødelige sprøjt. Og det er et pres og en byrde, som Bolette Jørgensen ikke mener, man kan tillægge et andet menneske.
- Det er jo det samme som at sige til læger og sundhedsvæsnet, at de skal slå et andet menneske ihjel. Det er jo et kæmpepres for lægerne, siger Bolette Jørgensen.
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Hun står i et hvidt rum for enden af en af de to fløje, der udspringer af hovedbygningen på Hospice Sydfyn i Svendborg. Her er grønne planter og et lille basin.
Gennem de store vinduer er der udsigt til naturarealerne og gederne, der græsser udenfor.
- Det er nødvendigt at have hospice, fordi vi kan tilbyde nogle hjemlige rammer, som gør, at den lindrende pleje kan være så tæt på det at være hjemme som muligt, siger Marianne Nielsen.
Hospice Sydfyn har kun plads til 12 beboere ad gangen, men til gengæld er der ofte udskiftning.
- Vi har lige haft syv dødsfald inden for de seneste fem dage, fortæller Marianne Nielsen.
- Det er højest usædvanligt.
I 2018 var der 89 dødsfald på Hospice Sydfyn. Det er en del flere end i 2016 og 2017, hvor tallet var henholdsvis 123 og 128.
Et alternativ til aktiv dødshjælp?
De seneste uger har TV 2/Fyn sat fokus på debatten om aktiv dødshjælp, efter Højesteret i september stadfæstede dommen over den pensionerede fynske læge Svend Lings.
Han havde hjulpet mennesker til at begå selvmord, og for det fik han en dom på 60 dages betinget fængsel.
Der er ikke noget politisk flertal for aktiv dødshjælp, Lægeforeningen er imod, og det samme er et flertal i Etisk Råd, der rådgiver politikerne i etiske spørgsmål.
Per skal snart dø:
- Må jeg ikke selv bestemme over den sidste tid?
Per Andkjær fra Odense ville gerne have aktiv dødshjælp, hvis det var lovligt. Han er uhelbredeligt syg, og lægerne har givet ham mellem et halvt og et helt år at leve i.
Hvis det var lovligt i Danmark, ville Per Andkjær have aktiv dødshjælp.
Da han blev undersøgt for kræft i april 2019, fandt lægerne en syv centimeter lang knude i hans ene lunge. Derfor holder emnet heller ikke op med at være aktuelt, selvom medierne holder op med at skrive om det.
“Nu skal vi altså have gang i det her. Ellers bliver det ikke til noget.”
- Vi skal alle sammen herfra, og jeg har affundet mig med min situation. Man finder en ro i det. Men derfor ville det stadig være rart, hvis man kunne komme herfra på en ordentlig måde, siger han til TV 2/Fyn.
Diagnosen fra lægerne kommer, efter Per Andkjær allerede har overlevet ét kræftforløb. Foruden kampen mod kræft sidder han i kørestol efter en trafikulykke, der skete, da han var ung.
Selvom lægerne har givet ham smertelindrende medicin, der hjælper ham, vil sygdommen kun blive værre med tiden.
- Enten spreder det sig til leveren som kan stå af, eller også kan knuden vokse så meget i lungerne, at jeg til sidst ikke kan få luft, forklarer Per Andkjær.
- Vi må da kunne bestemme selv?
Spørgsmålet om legalisering af aktiv dødshjælp bliver tit bragt til debat i Danmark.
Senest blussede debatten op, da den pensionerede læge Svend Lings blev dømt for at hjælpe syge mennesker med at begå selvmord.
For Per Andkjær er sagen enkel. Han vil helst selv bestemme over den sidste tid.
- Jeg har haft et dejligt liv. Der har været op- og nedture, men sådan er det jo for alle. Jeg har altid været en person, der har set lyst på tingene, siger han.
- Men jeg kan ikke forstå, at man ikke kan få lov til selv at bestemme, hvornår man vil herfra. Det lægger mig meget på sinde i den sidste tid, for nu skal vi altså have gang i det her. Ellers bliver det ikke til noget.
Hvordan ville du foretrække at forlade livet?
- Jamen tænk at man kunne ligge inde i sin seng og have alle sine kære omkring sig. Og så sige: "Ved I hvad, kære venner, nu er det nu". Og så få en sprøjte og lukke øjnene stille og roligt, og så er det det. Det må kunne lade sig gøre.
Se video: Det mener vennerne om Per Andkjærs ønske
Har respekt for Svend Lings
Per Andkjær står ikke alene med sin støtte til aktiv dødshjælp.
I 2016 svarede 79 procent af danskerne, at det skulle være muligt at yde aktiv dødshjælp i en Megafon-måling for TV 2.
Og i 2017 svarede 72 procent af danskerne nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp i en undersøgelse af YouGov for Kristeligt Dagblad.
Blandt andet derfor har Per Andkjær stor respekt for den pensionerede læge Svend Lings.
- Manden er enestående. Ikke nok med at han skal være psykolog for de pårørende, han skal også hjælpe den døende så godt han, siger Per Andkjær.
Har han gjort det rigtige?
- Selvfølgelig har han gjort det rigtige. Det er der ingen tvivl om.
Per Andkjær har ikke selv kontaktet Svend Lings. Han håber i stedet, at aktiv dødshjælp vil blive legaliseret i Danmark.
Her kan du se hele TV 2/Fyns mini-dokumentar om aktiv dødshjælp i Holland:
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Kritikerne peger i stedet på, at vi skal fokusere på pallation - det sundhedsfaglige ord for smertelindring.
Netop smertelindring er en stor del af det daglige arbejde på et hospice som Hospice Sydfyn.
- Jeg kan godt forstå, at kritikerne af aktiv dødshjælp peger på palliation, siger Jesper Isaksen, der er overlæge ved Palliativt Team Fyn.
- Vi kan ikke forhindre, at der er nogen, der ønsker at dø, fordi de måske ikke kan overskue det, der skal ske. Men jo tidligere vi får fat i patienterne og får mulighed for at snakke med dem om vores palet af behandlingsmulighederne, jo hurtigere indser de, at vi er et rigtig godt alternativ.
Spørger man Jesper Isaksen, er der nogen, der ønsker aktiv dødshjælp, fordi de er bange for at dø en smertefuld død og ikke kender til de palliative muligheder.
- Det, som mange frygter, er smerter. Så det hjælper at få italesat de ting og komme videre med både at lindre smerterne og hjælpe dem med at forstå, at de ikke kommer til at dø i et smertehelvede, siger Jesper Isaksen.
Kan du love, at man ikke dør en smertefuld død i vore dage?
- Ja, for hvis vi ikke kan lindre smerterne i den sidste tid, så kan vi lægge patienten til at sove.
Det handler om at have valget
53-årige Per Andkjær fra Odense en af dem, der støtter Svend Lings arbejde.
Per Andkjær har selv en kræftdiagnose, og lægerne har givet ham mellem et halvt og et helt år at leve i. Hvis det stod til Per Andkjær, måtte han selv bestemme over den sidste tid.
Og hvornår den sidste tid skal være forbi.
- Den sidste tid skal være værdig. Hvis man bare selv kunne bestemme over den, siger Per Andkjær.
- Hvis man for eksempel havde en attest, så man vidste, at man havde muligheden. Måske ville man aldrig gøre brug af den, men så havde man i det mindste den sikkerhed.
Overlæge Jesper Isaksen forstår godt, at mennesker som Per Andkjær selv ønsker at kunne bestemme.
- Der er nogle, der mener, at vi har valgfrihed på alle hylder i alle faser af livet, siger Jesper Isaksen.
- Det er nogle rigtig svære tanker og beslutninger, og jeg kan godt forstå tanken. Men jeg er modstander af, at man skal have aktiv dødshjælp i Danmark.
Anjas mand fik hjælp til at dø:
- Jeg lå ved siden af ham i sengen, da det skete
Anja Bons mand ville hellere forlade livet tidligere end nødvendigt, end han ville miste sin hjernefunktion. I dag støtter Anja Bon stadig sin mands beslutning.
Torsdag den 12. maj 2016 ånder Anja Bons mand ud for sidste gang.
Han har igennem en længere periode været syg af kræft, der har spredt sig til hjernen. Men i sidste ende er det ikke kræften, der tager livet af ham.
Kort før sin sidste vejrtrækning, har han fået en sprøjte med et dødbringende indhold.
- Det var et meget særligt øjeblik. Jeg lå i sengen ved siden af ham. Vores børn var samlet bag ved sengen, fortæller Anja Bon.
- Det var ikke farligt eller skræmmende. Nej, det var godt. Og det gik meget stærkt.
TV 2/Fyn møder Anja Bon i hendes lejlighed i Zaandam i Holland.
Denne uge sætter vi fokus på aktiv dødshjælp, efter den fynske læge Svend Lings er blevet dømt for at have hjulpet syge patienter med at begå selvmord. Ugen igennem undersøger vi den hollandske tilgang til aktiv dødshjælp. Her har aktiv dødshjælp været lovligt siden 2002.
- Han var mit livs kærlighed
Kærligheden mellem Anja Bon og hendes mand blomstrede, da de mødte hinanden i 1982.
- Vi mødte hinanden på vores arbejde, og vi blev forelskede. Vi kaldte os for "en arbejdsulykke", mindes Anja Bon.
- Jeg skulle senere finde ud af, at han var en fantastisk far.
- Han var mit livs kærlighed, så da vi fik beskeden om, at han var dødeligt syg, var den første tanke: "Åh Gud, nej". Vi havde en aftale om, at vi skulle blive gamle sammen. Vi skulle rejse med vores camper, vi skulle opleve en masse sammen. Det var meget sørgeligt, at alt det stoppede, siger Anja Bon.
Anja Bons mand kommer hurtigt i behandling og får kemoterapi. Men lægerne vurderer, at det ikke er nok.
Se video: Derfor foretrak Anja Bon aktiv dødshjælp
Ville ikke mere
Anja Bons mand bliver sat på noget ny medicin, men det giver ham svære bivirkninger. Samtidig får han konstateret hjernemetastase, som betyder, at kræften har spredt sig til hjernen.
Efter et af de utallige lægebesøg, fortæller han Anja Bon, at han ikke ønsker at fortsætte behandlingen.
- Jeg vidste, det ville komme, fortæller Anja Bon.
- Kræften ville gå ud over hans kognitive evner, og for ham var det noget af det værste, der kunne ske. Han var en meget intelligent mand, og hans hjerne var en stor del af ham.
De drøfter sagen med deres børn. Samtalen bringer mange tårer med sig, men i sidste ende beslutter de, at Anja Bons mand skal have lov til at forlade livet ved hjælp af aktiv dødshjælp. Familiens læge og en uvildig læge bliver også konsulteret, og de bakker op om beslutningen.
Torsdag den 12. maj 2016 får Anja Bons mand en sprøjte med et dødbringende indhold.
Vigtigt at kunne tage beslutningen
Tre år senere er Anja Bon stadig overbevist om, at det var den rigtige beslutning.
- Fordi han var mit livs kærlighed ønskede jeg, at han skulle være glad. Det kunne han ikke så længe han var så syg. Det var ulideligt for ham, og derfor er var det den rigtige beslutning, fortæller hun.
Hun er stadig fortaler for den hollandske lovgivning, der giver patienter lov til at bede om aktiv dødshjælp, når de møder visse kriterier.
- Igennem et liv træffer vi så mange vigtige beslutninger. Om økonomi, om bolig, om uddannelse og arbejde. Derfor er det vigtigt, at man også kan træffe en beslutning om, hvornår det skal være slut.
Fakta: Kriterierne for at få aktiv dødshjælp i Holland
Før en hollandsk statsborger kan få aktiv dødshjælp, skal patienten blandt andet møde følgende kritierer:
- Patienten skal lide ubærligt, og der må ikke være håb for forbedring.
- Patientens ønske om aktiv dødshjælp skal fremsættes frivilligt.
- Patienten må ikke være påvirket, når ønsket fremsættes.
- Patientens læge skal konsultere med mindst én anden læge.
- Patientens læge skal være til stede under behandlingen.
- Er patienten mellem 12 og 16 år, kræver det forældrenes samtykke.
Kilde: Termination of Life on Request and Assisted Suicide Act
Se hele dokumentaren "Din død, dit valg?" her:
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Per Andkjær er ikke alene om at støtte aktiv dødshjælp.
I 2017 lavede YouGov en undersøgelse for Kristeligt Dagblad, der viste, at 72 procent af danskerne svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp.
Den død, du ønsker
Jesper Isaksen har ikke nogen tal på, hvor ofte en patient spørger til muligheden for aktiv dødshjælp, men det hænder.
- Vi ser ikke så sjældent mennesker, der kommer herned for at få hjælp til at dø. Nogle gange er det mennesker, der ender med ikke at dø, og de takker os, når de er klar til at blive udskrevet, fordi vi ikke tog livet af dem, men hjalp dem til at finde livet igen, fortæller Jesper Isaksen.
- For mig viser det, at palliation har rigtig meget at byde ind med.
Tilbage på rundvisningen med afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen er vi nået ind i et af de værelser, hvor patienterne bor.
Lige nu er det ledigt.
- Det ser en lille smule bart ud, fordi der ikke er nogen, der bor her. Men vi gør rigtig meget ud af, at patienterne kan sætte deres personlige præg på det, siger Marianne Nielsen.
Her er en seng, en sofa, et sofabord, et fjernsyn og et musikanlæg. Det kunne ligne en ganske normal dagligstue. Også her er der udsigt til naturområdet uden for vinduet. Nu, hvor bladene er faldet af træerne, er det svært ikke at forestille sig, hvor smukt det bliver, når sommeren igen rammer Fyn.
- Vi havde for nylig en patient, der døde på sin terrasse i sin seng, siger Marianne Nielsen og tilføjer:
- Præcis, som hun ønskede det.
Se hele Bemærks mini-dokumentar om aktiv dødshjælp her:
BRUG FOR HJÆLP?
- Livslinjen. Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
- Psykiatrifonden. Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
- Depressionsforeningen. Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
- Psykiatrisk skadestue. Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
- Akut. Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense den 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten den 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” den bosniske forening i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten den 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen, med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda på lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Odense sætter Ringkøbing til vægs i overlegen sejr
kopieret!
40-24, det blev resultatet af dagens opgør mellem Odense Håndbold og Ringkøbing Håndbold i Kvindeligaen.
Og på papiret burde fynboerne også trække en sejr i dag, for mens Odense ligger på ligaens førsteplads, er Ringkøbing helt i bund.
Kampens topscorer blev Lysa Tchaptchet for Odense Håndbold, som placerede ti mål i kassen.
Næste gang Odense Håndbold tørner ud i Kvindeligaen er 22. januar, hvor de skal møde EH Aalborg.
Claus kan ikke gå i Netto - nu vil han krydse ocean i en robåd
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i en robåd midt på verdens næststørste ocean.
Du har 20 meters bølger under kølen og flere tusinde kilometer til næste stop. Kun dig, dine tre venner, himlen og havet. Sammen skal I klare modvind, knækkede årer og alverdens skader, der måtte komme.
Og forestil dig så, at I alle fire kæmper med PTSD.
Det kan lyde som et mareridt. Men for tidligere betjent Claus Fey og de tre andre i båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten.
For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?
TV 2 FYN PLAY | Kampen efter tjenesten
Sæson 1 January 10, 2025
Kampen efter tjenesten
Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.
Verdens hårdeste rotur
Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.
- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?
Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.
- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.
Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.
- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.
Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?
For dem selv og alle de andre
For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.
Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.
Lang tur - lang vej
De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da deres tidligere hovedsponsor trak sig, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.
For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.
Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.
- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.
Ikke første gang heste er blevet skamferet på Fyn
kopieret!
Mandag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at en hest i Stenstrup var blevet udsat for skamfering af ukendte gerningsmænd.
Det er dog langt fra første gang det er sket på Fyn. Det fik sidste år TV 2 Fyn til at lave dokumentaren “De skamferede heste”.
Du kan se alle tre afsnit af dokumentaren her:
Trods jysk afvisning kan forslag blive virkelighed på Fyn
kopieret!
Selv om DBU Jylland i weekenden vendte tommelfingeren nedad til et forslag om ændret inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede personer, kan anbefalingerne blive til virkelighed andre steder.
En komité har anbefalet, at de selv skal have lov til at vælge, hvilket køn de vil spille med.
SNart vil resten af lokalunionerne tage emnet op. Men beslutningen kan variere i lokalunionerne på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i København.
- Jeg tror, at vi vil se, at der er visse forskelligheder i landet i tilgangen til det her emne. Det skal der være plads til. Det er derfor, vi har forskellige lokalunioner, som har kompetencen til egne turneringer, siger formand Jesper Møller.
Socialdemokratisk byrådsmedlem er advokat for omstridt bygge-bagmand: - Det er da lidt absurd
Kan man med den ene hånd kæmpe politisk for at slå ned på social dumping og med den anden hånd repræsentere en omstridt bygge-bagmand og konkursrytter, der igen og igen har overtrådt overenskomsten og nu står tiltalt for skattesnyd i millionklassen?
Det spørgsmål rejser sig nu i sagen om tysk-tyrkeren Osman Celik, der har hyret det socialdemokratiske byrådsmedlem Niclas Turan Kandemir som sin forsvarsadvokat.
Torben Knudsen er formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn, hvor man igennem en årrække forsøgte at få Osman Celik til at overholde overenskomsten og advarede andre firmaer mod at bruge ham som underentreprenør.
- Det var rigtigt lang tid, at vi havde ham under lup og vi rejste rigtigt mange sager mod ham, siger Torben Knudsen, der derfor blev overrasket, da han så, at det var et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som skulle forsvare Osman Celik.
- Jeg er med på, at alle har ret til at have en forsvarsadvokat, men jeg synes da godt nok, at det er lidt mærkeligt, at Osman Celik er repræsenteret af et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som jo har en klar politik om at slå ned på social dumping og det samme gælder jo også i Vandcenter Syd, hvor han er formand. Det er da lidt absurd, siger Torben Knudsen.
- Vi lever i et retssamfund
Spørger man Niclas Turan Kandemir er svaret på det indledende spørgsmål dog et rungende ja. Han peger på, at han har arbejdet som forsvarsadvokat i 13 år og igennem årene har haft mange straffesager, der på papiret kunne stå i kontrast til arbejdet som politiker i byrådet.
Tilbage står dog det altoverskyggende princip om, at alle har ret til at have en forsvarer.
- Vi lever jo i et retssamfund, hvor man har ret til at have en forsvarsadvokat. Det skal vi sådan set alle sammen være glade for. Jeg forsvarer aldrig gerningerne, men de rettigheder som folk har i et retssamfund, siger Niclas Turan Kandemir, der understreger, at han ikke har flere kommentarer, mens sagen stadig verserer.
Selve retssagen mod Osman Celik skulle være ført ved Retten i Odense mandag og tirsdag, men blev udsat efter at Osman Celik i 11. time meldte sig syg med smerter i ryggen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her