Transportselskabet DB Cargo, som havde ansvaret for sættevognstraileren, der faldt af et godstog 2. januar og forårsagede otte menneskers død, vidste allerede inden ulykken, at der var problemer med at fastgøre traileren.

Det fremgår af Havarikommissionens undersøgelsesrapport, der blev offentliggjort onsdag formiddag.

Her står det klart, at det var manglende låsning, der var skyld i, at sættevognstraileren kunne blæse af godstoget.

Den manglende låsning skyldes ifølge rapporten både mangelfulde sikkerhedsprocedurer på rangeringsstedet, og at den såkaldte skammel på godsvognene, som sættevognstrailerne var låst fast til, ikke fungerede, som den skulle.

Skamlen var ikke blevet smurt ordentligt.

Rapporten viste også, at flere medarbejdere i DB Cargo allerede inden ulykken var blevet orienteret om problemer med skamlerne.

- Det blev skønnet, at – før ulykken 02.01.2019 - for mange af trailerne virkede låsen i skamlen ikke korrekt, typisk gik betjeningshåndtagene stramt eller var slet ikke i indgreb. DB Cargo var blevet underrettet om dette mundtligt.

Sådan står der i et uddrag af noterne fra Havarikommissionens besøg hos Carlsberg i Fredericia, hvor de modtog de tomme ølvogne.

Der står videre i rapporten:

- Man havde også oplevet – nu og da – flagrende presenninger og presenninger, der ikke var lukket korrekt. Fejl blev generelt meddelt DB Cargos personale mundtligt, der fandtes ikke registreringer af disse meldinger. Der blev givet udtryk for den opfattelse, at når DB Cargo åbenbart ikke reagerede, måtte det være i orden.

I branchen var hændelser med ikke forsvarligt fastlåste vogne dog langtfra et ukendt fænomen.

- Det har været kendt i rigtig mange år, at det var sådan, oplyser Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen på et pressemøde.

Ifølge Bo Haaning er det først efter ulykken, at man er blevet opmærksom på risikoen ved låsemekanismen på lommevogne.

- Der var ikke nogen i branchen, der opfattede det som farligt, siger han.

DB Cargo: Ingen dokumentation

Hos DB Cargo afviser kommunikationschef Jan Wildau, at ledelsen i selskabet var blevet orienteret om problemerne med låsemekanismerne.

- Det er rigtigt, at der står i rapporten, at nogle medarbejdere hos Carlsberg har orienteret medarbejdere hos DB Cargo, at de har observeret vogne, der ikke var låst ordentligt fast. Men det er ikke noget, vi kan dokumentere, og problemer med låsemekanismerne fremgik heller ikke af vores møder med Carlsberg, siger Jan Wildau.

For at forebygge en lignende ulykke i fremtiden har DB Cargos ledelse ifølge Jan Wildau sat alle sejl ind for, at medarbejdere i fremtiden altid orienterer om fejl.

- Vi har understreget over for vores medarbejdere, at hvis de observerer det mindste, så skal de rapporetere det. Og lige nu er vi ved at få installeret apps på medarbejdernes tablets til formålet. Det er en app, hvor hvis man ser noget mærkeligt, så kan man sende et billede ind med en beskrivelse. Det skal være nemt for vores medarbejdere at melde fejl ind, siger Jan Wildau.

Ifølge Jan Wildau har politiet hverken sigtet eller rejst tiltale mod DB Cargo eller medarbejdere i virksomheden.

Politiet er ikke færdig med at efterforske, om der kommer et retsligt efterspil på togulykken på Storebæltsbroen 2. januar 2019.
Det oplyste Lars Bræmhøj på et pressemøde onsdag.

En 20-årig mand blev i retten i Svendborg torsdag idømt en bøde på 20.000 kroner for at have delt videoer og billeder fra togkatastrofen på Storebælt den 2. januar i år.

Det oplyser senioranklager ved Fyns Politi, Maria Fanø-Fredeløkke, til TV 2/Fyn.

- Han er blevet dømt i fuldt omfang. Han er altså skyldig i at dele billedmaterialet, som anklagemyndigheden havde tiltalt ham for, og han er blevet idømt ti dagbøder af 2.000 kroner, siger hun.

Filmede afdøde

Ved ulykken mistede otte personer livet.

Umiddelbart efter ulykken filmede den 20-årige, der selv sad i vognen bag den hårdest ramte del af toget, fra ulykkes-kupeen og delte billederne til venner og flere forskellige medier.

- Men det var aldrig meningen at såre eller krænke nogen, sagde den dømte til TV 2/Fyn efter retsmødet.

Billeder og video fra det forulykkede tog videresendte manden efterfølgende til DR P4, TV2 Øst, Politiken, Sveriges TV4 samt nyhedsbureauet Associated Press.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over det. Billederne blev taget i starten og sendt til et nyhedsbureau for at sige, at vi var kørt galt, og at vi havde brug for alt det hjælp, vi overhovedet kunne få. Så det var ikke med tanke på at krænke nogen. Derudover har jeg ikke bemærket, at der var mennesker på billederne. Det fik jeg først vist i retten, efter at de har fotoredigeret det. Ellers har det ikke været muligt at se det, sagde han til TV 2/Fyn, da sagen var for retten den 1. maj.

Tilfreds anklager

Mens den 20-åriges forsvarer Berit Ernst mente, at hendes klient skulle frifindes i byretten, havde anklager Maria Fanø-Fredeløkke krævet den 20-årige idømt en bøde på 22.000 kroner for at have optaget og delt  materialet.

- Anklagemyndigheden kan kun være tilfreds med, at retten har fuldt vores udgangspunkt. Vi har ment, at tiltalte var skyldig, og det har retten tilsluttet sig, fortæller Maria Fanø-Fredeløkke.

Retten har lagt vægt på, at materialet blev sendt, både mens han befandt sig i toget, og efter han og de øvrige passagerer var bragt til et krisecenter i Nyborg. Sidste gang han sendte materialet var kl. 16.41.

Skærpet lov

Retten fandt det bevist, at der var tale om billedmateriale, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Retten mener desuden, at den 20-årige uberettiget videregav et billede af et vidne i toget, der ikke havde givet samtykke til videregivelsen.

Ved bøden på 20.000 kroner har retten lagt vægt på, at bestemmelsen i straffeloven er ændret 1. januar 2019, og at det i forarbejderne til lovændringen fremgår, at der skal ske en skærpelse af det hidtidige bødeniveau.

Efter dommen er mandens telefon, som han brugte til at optage video og billeder med, blevet konfiskeret - den får han ikke igen.

Samtidig betyder dommen, at alle - både medier og privatpersoner - der har billedmaterialet skal slette det.

Den dømte anker ikke dommen.