Selskab fra storebæltsulykken bekræfter: Har kørt med løst gods efter ulykken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det var fragtselskabet fra storebæltsulykken 2. januar, som igen i november kørte over Storebælt med en sættevognstrailer, der ikke var låst fast. Det bekræfter selskabet selv.
Det var fragtselskabet DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget 2. januar, hvorfra en sættevognstrailer ramte et DSB lyntog og forårsagede otte menneskers død.
“Det kan ikke forsvares, og det skal ikke forsvares.”
Nu viser det sig, at en lignende situation, hvor en sættevognstrailer på et godstog ikke var ordentligt spændt fast, fandt sted så sent som 6. november i år.
Også her var DB Cargo ansvarlig for godstoget. Det bekræfter DB Cargos kommunikationschef Jan Wildau.
For få uger siden: Lastvognstrailer transporteret uden at være fastlåst
Godstransportører har angiveligt stadig ikke styr på sikkerheden på de danske jernbaner. Så sent som 6. november blev en sættevognstrailer transporteret uden at være fastlåst.
Ulykken på Storebælt 2. januar skyldtes, at en sættevognstrailer ikke var ordentligt fastlåst. Dermed kunne den blæse af og ramme lyntoget på Vestbroen, hvor den forårsagede otte menneskers død.
Det konkluderede Havarikommissionen ved et pressemøde onsdag, hvor den endelige undersøgelsesrapport vedrørende ulykken blev fremlagt.
Nu viser det sig, at en lignende situation, hvor en sættevognstrailer på et godstog ikke var ordentligt fastspændt, fandt sted så sent som 6. november i år.
Altså for blot 43 dage siden.
Det fremgår også af Havarikommissionens undersøgelsesrapport.
- Den 06.11.2019 var en trailer ikke blevet læsset korrekt. Eftersyn inden togets afgang konstaterede ikke fejlen. Det blev på ankomststationen konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt i forhold til sættevognstrailerens position på lommevognen ikke var placeret i skamlen, men bag ved skamlen, og dermed ikke låst til vognen, står der i rapporten.
Det fremgår ikke af rapporten, om sættevognstraileren passerede Storebælt den pågældende dag.
Ingen opdagede fejl
Ved Storebæltulykken 2. januar sad sættevognstrailerens hovedbolt korrekt ned på skamlen. Men på grund af manglende smøring havde skamlen ikke låst ordentligt fast om hovedbolten. Det fremgår af Havarikommissionens rapport.
Derfor er der altså ikke tale om præcis samme fejl 6. november som 2. januar.
Fælles for de to tilfælde er dog, at sættevognstrailerne begge er sendt af sted, uden nogen har opdaget, at de ikke var ordentligt fastlåst.
Havarikommissionen har desuden kendskab til yderligere et tilfælde af låsefejl efter ulykken på Storebælt.
- Den 28.02.2019 blev en vogn i et godstog fra Tyskland standset i Padborg grundet mistanke om defekt ved sættevognstrailerens fastgørelse (hovedbolt) til skammel. Undersøgelser viste, at sættevognstraileren var korrekt fastlåst til skamlen, men at skamlens højdejustering i den ene side var forskudt "en tand", og skammel og dermed trailer var skævt (ikke helt vandret, red.) placeret, står der videre i rapporten.
Denne gang blev fejlen dog opdaget allerede i Padborg.
- Det er absolut og fuldkommen uacceptabelt. Det er ganske enkelt ikke noget, der kan forsvares, siger Jan Wildau til TV 2/Fyn.
Godstoget 6. november havde samme rute som toget 2. januar. Det blev sendt af sted fra Høje Taastrup med kurs mod Fredericia. Da toget nåede frem til Fredericia, viste det sig, at sættevognstrailerens bolt slet ikke sad ned i sadlen på godstogets lommevogn.
Det skriver Havarikomissionen om toget i november:
Den 06.11.2019 var en trailer ikke blevet læsset korrekt. Eftersyn inden togets afgang konstaterede ikke fejlen. Det blev på ankomststationen konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt i forhold til sættevognstrailerens position på lommevognen ikke var placeret i skamlen, men bag ved skamlen, og dermed ikke låst til vognen, står der i rapporten.
Kilde: Havarikomissionens rapport for ulykken på Storebælt, side 151
- Det, der skete 6. november, var en læsningsfejl. Det er ikke et forsvar, for det kan ikke forsvares, og det skal ikke forsvares. Men det var en læsningsfejl, hvor den medarbejder, som skulle tjekke, at tingene var i orden, ikke fik dem tjekket, siger Jan Wildau.
Ved Storebæltulykken 2. januar sad sættevognstrailerens hovedbolt korrekt ned på skamlen. Men på grund af manglende smøring havde skamlen ikke låst ordentligt fast om hovedbolten. Det fremgår af Havarikommissionens rapport.
Derfor er der altså ikke tale om præcis samme fejl 6. november som 2. januar.
Mere sikkerhed siden november
Så sent som onsdag var du ude og sige, at I har rettet op på jeres sikkerhedsprocedurer. I har iværksat alle mulige tiltag for at undgå sitationer som den, der skete 2. januar, og så kan man nu konstatere, at det er sket så sent som 6. november. Hvordan kan vi være trygge ved at køre med tog i Danmark?
Storebæltsrapport: DB Cargo vidste godt, at der var problemer med at låse vogne fast
Medarbejdere i transportselskabet, som havde ansvaret for transporten af sættevognstraileren, der forårsagede ulykken på Storebælt 2. januar, vidste godt, at der var problemer med låsemekanismerne.
Transportselskabet DB Cargo, som havde ansvaret for sættevognstraileren, der faldt af et godstog 2. januar og forårsagede otte menneskers død, vidste allerede inden ulykken, at der var problemer med at fastgøre traileren.
Det fremgår af Havarikommissionens undersøgelsesrapport, der blev offentliggjort onsdag formiddag.
Her står det klart, at det var manglende låsning, der var skyld i, at sættevognstraileren kunne blæse af godstoget.
Den manglende låsning skyldes ifølge rapporten både mangelfulde sikkerhedsprocedurer på rangeringsstedet, og at den såkaldte skammel på godsvognene, som sættevognstrailerne var låst fast til, ikke fungerede, som den skulle.
Skamlen var ikke blevet smurt ordentligt.
Rapporten viste også, at flere medarbejdere i DB Cargo allerede inden ulykken var blevet orienteret om problemer med skamlerne.
- Det blev skønnet, at – før ulykken 02.01.2019 - for mange af trailerne virkede låsen i skamlen ikke korrekt, typisk gik betjeningshåndtagene stramt eller var slet ikke i indgreb. DB Cargo var blevet underrettet om dette mundtligt.
Sådan står der i et uddrag af noterne fra Havarikommissionens besøg hos Carlsberg i Fredericia, hvor de modtog de tomme ølvogne.
Der står videre i rapporten:
- Man havde også oplevet – nu og da – flagrende presenninger og presenninger, der ikke var lukket korrekt. Fejl blev generelt meddelt DB Cargos personale mundtligt, der fandtes ikke registreringer af disse meldinger. Der blev givet udtryk for den opfattelse, at når DB Cargo åbenbart ikke reagerede, måtte det være i orden.
I branchen var hændelser med ikke forsvarligt fastlåste vogne dog langtfra et ukendt fænomen.
- Det har været kendt i rigtig mange år, at det var sådan, oplyser Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen på et pressemøde.
Ifølge Bo Haaning er det først efter ulykken, at man er blevet opmærksom på risikoen ved låsemekanismen på lommevogne.
- Der var ikke nogen i branchen, der opfattede det som farligt, siger han.
DB Cargo: Ingen dokumentation
Hos DB Cargo afviser kommunikationschef Jan Wildau, at ledelsen i selskabet var blevet orienteret om problemerne med låsemekanismerne.
- Det er rigtigt, at der står i rapporten, at nogle medarbejdere hos Carlsberg har orienteret medarbejdere hos DB Cargo, at de har observeret vogne, der ikke var låst ordentligt fast. Men det er ikke noget, vi kan dokumentere, og problemer med låsemekanismerne fremgik heller ikke af vores møder med Carlsberg, siger Jan Wildau.
For at forebygge en lignende ulykke i fremtiden har DB Cargos ledelse ifølge Jan Wildau sat alle sejl ind for, at medarbejdere i fremtiden altid orienterer om fejl.
- Vi har understreget over for vores medarbejdere, at hvis de observerer det mindste, så skal de rapporetere det. Og lige nu er vi ved at få installeret apps på medarbejdernes tablets til formålet. Det er en app, hvor hvis man ser noget mærkeligt, så kan man sende et billede ind med en beskrivelse. Det skal være nemt for vores medarbejdere at melde fejl ind, siger Jan Wildau.
Ifølge Jan Wildau har politiet hverken sigtet eller rejst tiltale mod DB Cargo eller medarbejdere i virksomheden.
Politiet er ikke færdig med at efterforske, om der kommer et retsligt efterspil på togulykken på Storebæltsbroen 2. januar 2019.
Det oplyste Lars Bræmhøj på et pressemøde onsdag.
- Det er korrekt, at det, der er sket 6. november er fuldstændig uacceptabelt. Det er også korrekt, vi implementerede rigtig mange ekstra lag i sikkerhed inden den 6. november, forklarer Jan Wildau og tilføjer:
- Efter 6. november har vi introduceret endnu et lag af sikkerhed. Nu er vi oppe på rigtig mange kontroller oven på hinanden. Det, der skete 6. november var en menneskelig fejl, og den burde ikke kunne forekomme, Jan Wildau.
Havarikommissionen: Sættevogn kunne være blæst af
I forbindelse med læsningsfejlen den 6. november valgte DB Cargo at informere Havarikommissionen om episoden.
- Før storebæltsulykken var vi formentlig ikke blevet underrettet. Efter ulykken har der naturligvis været fokus på sættevognene og sikkerhed. Operatøren gjorde det rigtige, understreger Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen.
Ifølge Bo Haaning var sættevognstraileren placeret foran låsen. Dermed var den mindre sikret end traileren ved storebæltsulykken.
- Trækforsøg viste, at såfremt sættevognstraileren havde været læsset med hovedbolten foran til venstre eller bag ved skamlen, ville det have krævet mindre vindkraft, end der forekom på ulykkesdagen at trykke traileren ud af profil, skriver kommissionen i sin endelige rapport.
Den pointe er baseret på tests lavet med en sættevogn, der svarer til den, der var involveret i ulykken på Storebælt. DB Cargo kan ikke oplyse, hvilket gods sættevognen fragtede 6. november.
Trods rekordlavt landsgennemsnit: Flere dør i trafikken på Fyn
Antallet af døde i trafikken er et af de laveste nogensinde, men udviklingen gælder ikke Fyn.
For høj fart og uopmærksomhed er de to faktorer, der oftest er skyld i dødsulykker på de fynske veje.
Det konkluderer Vejdirektoratet i en ny rapport.
I alt døde 16 personer i trafikken på Fyn sidste år. Det ligger nogenlunde på niveau med årene før, hvor mellem 12 og 14 personer årligt har mistet livet i trafikken. Dermed følger Fyn ikke tendensen på landsplan, som er, at færre og færre dør i trafikken.
- Det er altid utaknemmeligt med små tal, for der skal ikke meget til, før at det stiger. Derfor skal vi se udviklingen over flere år, før man kan tale om en faktisk stigning i antallet af dræbte, siger Vejdirektoratets afdelingsleder for sikker trafik, Marianne Foldberg Steffensen.
I alt døde 171 personer i trafikken i Danmark i 2018, hvoraf de 16 tilfælde fandt sted på Fyn.
To punkter adskiller Fyn
På to punkter adskiller Fyn sig fra landsgennemsnittet, når det handler om dødsulykker i trafikken.
Alkohol er involveret i næsten hver femte trafikulykke, der fører til personskade på Fyn. Det er næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet, hvor det kun gælder godt og vel hver tiende.
Alkohol var også involveret i fire ud af de 16 dødsulykker på Fyn.
- Hvis man kigger på politikreds-rapporten, så er det med spiritus-kørsel, I ligger over gennemsnittet, siger Marianne Foldberg Steffensen og fortsætter:
- Hvis man bragte det antal ned, ville man kunne bringe antallet af ulykker ned på Fyn.
Bilister langsomme i optrækket
Generelt er det trafikanternes adfærd, der er skyld i dødsulykker på vejene. Det gælder blandt andet uopmærksomhed, som er skyld i flest ulykker. Ifølge Dennis Lange, der er juridisk konsulent ved FDM, kan det være svært at ændre sine vaner i trafikken.
- Jeg tror i virkeligheden, det drejer sig om et langt, sejt træk. Når det kommer til opmærksomhed, håber vi, at strammere regler vil være med til at ændre det her, siger han.
Fra september 2019 blev konsekvenserne ved kørsel med håndholdt mobil skærpet. Nu koster det altså ikke kun en bøde, men også et klip i kørekortet at køre med en mobil i hånden.
- Vi har fået nogle førerassisterende systemer, som hjælper føreren. Men føreren skal stadig bevare opmærksomheden og holde øjenene på vejen, siger Dennis Lange.
Cyklister udsat i trafikken
Blandt de 16 døde i trafikken på Fyn i 2018 var seks cyklister. Det er en andel over landsgennemsnittet, og det skyldes ifølge afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen, at man har en stor cykelby som Odense. Der er ganske enkelt flere, der cykler.
- Som udgangspunkt handler det meget om ulykker, der involverer bil og solo-ulykker, siger hun.
Er der noget farlig ved, at sættevognen ikke er blevet læsset ordentligt den 6. november?
- Den (sættevognen, red.) kom sikkert frem. Havde der været nogle omstændigheder som på Storebælt den 2. januar, så kunne der have været en farestiuation. Så kunne den (sættevognen, red.) blæse af, forklarer han.
Er der grund til at frygte, at godstog generelt ikke er læsset ordenligt?
- Nej, der er en meget lille risiko. Ulykken, vi så i januar, er en ulykke som, vi aldrig har hørt om før, forklarer Bo Haaning og tilføjer:
- Togtrafik er en af de allermest sikre trafikformer.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik mistede 175 mennesker livet i trafikken i alt i 2018.
Kontorchef Christian Vesterager, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen siger til TV 2/Fyn at Havarikommissionens rapport indeholder fire anbefalinger, som styrelsen nu vil føre ud i livet. Senest i morgen fredag vil de skriftligt kontakte alle de virksomheder, som anbefalingerne omhandler, samt det europæiske jernbaneagentur.
D. 6. november indberettede DB Cargo til styrelsen, at virksomheden havde haft en hændelse, hvor det ved ankomst blev konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt ikke var placeret i skamlen på lommevognen, men bagved skamlen.
- På den baggrund bad styrelsen d. 7. november om en redegørelse fra DB Cargo. I redegørelsen oplyste DB Cargo, at den pågældende medarbejder, som havde gennemført den mangelfulde kontrol af læsningen af den konkrete vogn, som konsekvens heraf blev fritaget fra sikkerhedsrelaterede funktioner, siger Christian Vesterager.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.