Onsdag præsenterede Havarikommissionen sin endelige rapport for ulykken på Storebæltsbroen, der den 2. januar kostede otte personer livet.

Med på et pressemøde var Fyns Politi, der har ventet på undersøgelsen.

- Vi tager undersøgelsesrapporten og kigger den godt igennem, lød det fra Lars Bræmhøj, der er chefpolitiinspektør i Fyns Politi, på pressemødet.

På baggrund af rapporten vil Fyns Politi tage stilling til, om der skal ske videre efterforskning. I sidste ende er det anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der skal rejses nye sigtelser, forklarer chefpolitiinspektøren.

- Mange havde nok håbet, at vi kunne sætte et punktum for retsligt efterspil i dag, erkender han.

- Vi har efterforsket det her siden ulykken, forklarer han og tilføjer:

- Når alt kommer til alt, er vi ret langt fremme ved efterforskningen.

Siden ulykken har politiet uddelt stribevis af bøder til trafikanter, der tog billeder af ulykkesstedet.

Den største bøde har ifølge politiet beløbet sig til 20.000 kroner.

Ansatte kendte til problemer med lås

I Havarikommissionens rapport fremgår det, at ansatte ved fragtvirksomheden DB Cargo op til ulykken var blevet gjort opmærksom på, at der kunne opstå problemer med låsen til de såkaldte lommevågne.

Flere gange havde ansatte ved Carlsberg i Fredericia gjort DB Cargo opmærksom på, at lommevogne ikke var låst fast, når de ankom til bryggeriet efter deres rejse fra Høje Taastrup.

Kan DB Cargo holdes ansvarlig?

- Det er for tidligt, at sige noget om. Vi efterforsker bredt og taler med alle, der er involveret. Først bagefter må vi se om nogen skal drages til ansvar, forklarer Lars Bræmhøj og tilføjer:

- Det er et komplekst forløb.

Hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen er det nye oplysninger, at ansatte ved DB Cargo blev gjort opmærksom på problemer med låsen til sættevogne.

- Det vil vi bede DB Cargo om at gøre rede for. Og den redegørelse vil vi dele med politiet, fastslår Christian Vesterager, der er kontorchef hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Ifølge kontorchefen vil styrelsen inden ugens udgang rette henvendelse til DB Cargo.

- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget, konkluderer komissionen i rapporten.

I oktober blev en ansat ved DB Cargo dømt for at forvanske et bevis. Dommen er sidenhen anket til landsretten.

Transportselskabet DB Cargo, som havde ansvaret for sættevognstraileren, der faldt af et godstog 2. januar og forårsagede otte menneskers død, vidste allerede inden ulykken, at der var problemer med at fastgøre traileren.

Det fremgår af Havarikommissionens undersøgelsesrapport, der blev offentliggjort onsdag formiddag.

Her står det klart, at det var manglende låsning, der var skyld i, at sættevognstraileren kunne blæse af godstoget.

Den manglende låsning skyldes ifølge rapporten både mangelfulde sikkerhedsprocedurer på rangeringsstedet, og at den såkaldte skammel på godsvognene, som sættevognstrailerne var låst fast til, ikke fungerede, som den skulle.

Skamlen var ikke blevet smurt ordentligt.

Rapporten viste også, at flere medarbejdere i DB Cargo allerede inden ulykken var blevet orienteret om problemer med skamlerne.

- Det blev skønnet, at – før ulykken 02.01.2019 - for mange af trailerne virkede låsen i skamlen ikke korrekt, typisk gik betjeningshåndtagene stramt eller var slet ikke i indgreb. DB Cargo var blevet underrettet om dette mundtligt.

Sådan står der i et uddrag af noterne fra Havarikommissionens besøg hos Carlsberg i Fredericia, hvor de modtog de tomme ølvogne.

Der står videre i rapporten:

- Man havde også oplevet – nu og da – flagrende presenninger og presenninger, der ikke var lukket korrekt. Fejl blev generelt meddelt DB Cargos personale mundtligt, der fandtes ikke registreringer af disse meldinger. Der blev givet udtryk for den opfattelse, at når DB Cargo åbenbart ikke reagerede, måtte det være i orden.

I branchen var hændelser med ikke forsvarligt fastlåste vogne dog langtfra et ukendt fænomen.

- Det har været kendt i rigtig mange år, at det var sådan, oplyser Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen på et pressemøde.

Ifølge Bo Haaning er det først efter ulykken, at man er blevet opmærksom på risikoen ved låsemekanismen på lommevogne.

- Der var ikke nogen i branchen, der opfattede det som farligt, siger han.

DB Cargo: Ingen dokumentation

Hos DB Cargo afviser kommunikationschef Jan Wildau, at ledelsen i selskabet var blevet orienteret om problemerne med låsemekanismerne.

- Det er rigtigt, at der står i rapporten, at nogle medarbejdere hos Carlsberg har orienteret medarbejdere hos DB Cargo, at de har observeret vogne, der ikke var låst ordentligt fast. Men det er ikke noget, vi kan dokumentere, og problemer med låsemekanismerne fremgik heller ikke af vores møder med Carlsberg, siger Jan Wildau.

For at forebygge en lignende ulykke i fremtiden har DB Cargos ledelse ifølge Jan Wildau sat alle sejl ind for, at medarbejdere i fremtiden altid orienterer om fejl.

- Vi har understreget over for vores medarbejdere, at hvis de observerer det mindste, så skal de rapporetere det. Og lige nu er vi ved at få installeret apps på medarbejdernes tablets til formålet. Det er en app, hvor hvis man ser noget mærkeligt, så kan man sende et billede ind med en beskrivelse. Det skal være nemt for vores medarbejdere at melde fejl ind, siger Jan Wildau.

Ifølge Jan Wildau har politiet hverken sigtet eller rejst tiltale mod DB Cargo eller medarbejdere i virksomheden.

Politiet er ikke færdig med at efterforske, om der kommer et retsligt efterspil på togulykken på Storebæltsbroen 2. januar 2019.
Det oplyste Lars Bræmhøj på et pressemøde onsdag.