Lea fik gigt som 13-årig: Nu skal rask lort kurere hende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Læger på OUH forsker i ny gigtmedicin. De transplanterer afføring via en slange ned i gigtpatienternes tarm. Målet er en kur mod gigt. Nu drømmer Lea Julie Larsen om et liv uden medicin.
- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve.
“Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling.”
Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital. I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brikjuice transplanteret ind i sin tarmen via en slange.
- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.
Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.
- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.
Rasmus har ADHD:
- Det skulle gå rigtig galt, før jeg fik hjælp
I ti år har Rasmus M. Jensen vidst, at han har ADHD. Nu har han meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med lidelsen.
Trætrinnene knirker let under de hvide sokker, mens Rasmus Jensen roligt bevæger sig ned til stuen.
I hænderne har en mørkebrun guitar af mærket Crafter. Om lidt vil tonerne af Oasis' "Wonderwall" fylde det store rum.
Det er ikke til at se på 15-årige Rasmus Jensen, at han er én af de to til tre procent af danske skoleelever, der har den psykiske lidelse ADHD.
FAKTA: HVAD ER ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
Siden den første dag i børnehaveklassen har hans mor Dorthe Petersen vidst, at hendes søn ikke var som alle de andre skolebørn.
- Rasmus er udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig, forklarer hans mor.
Rasmus Jensen får medicin for sin psykiske lidelse. Det er med til at hjælpe med koncentrationen og hyperaktiviteten.
Når man har svær ADHD konkurrerer lugte, lyde og andrer sanser om opmærksomheden på lige vilkår. Det betyder, at lærerens forklaring fylder det samme som lugten af madpakke. Eller, at chefens instrukser bliver ignoreret til fordel for duften fra kantinen.
Men medicin kan ikke hjælpe med alt.
- Medicinen kan på ingen måde stå alene. Man kan ikke lære de sociale spilleregler gennem medicin, forklarer Dorthe M. Petersen.
Endte på et sidespor
Igennem det meste af sit skoleliv har Rasmus Jensen oplevet nederlag på nederlag.
I oktober 2018 kulminerer nederlagene, efter Rasmus Jensen er endt i dårligt selskab.
- Det skulle gå rigtig galt for mig før, vi fik den retmæssige hjælp, siger han.
Rasmus Jensen bliver politianmeldt det efterår; han ønsker ikke at gå i detaljer om anmeldelsen.
- Der røg mit 9. klasses skoleår. Det faldt bare fuldstændigt sammen, forklarer han.
På de sociale medier spredte rygterne sig som en steppebrand.
I forlængelse af politianmeldelsen fik han tilkendt en kommunal kontaktperson og en psykolog.
- Der begyndte jeg endelig at kunne få en forståelse for det at have ADHD. Det er ligesom blevet bedre, forklarer han og tilføjer:
- Jeg ville ønske, at jeg havde fået den hjælp tidligere. Så var det måske ikke gået galt. Så havde jeg kunne opbygge et bedre selvværd og forståelse for andre mennesker.
Vil hjælpe andre
I dag går Rasmus Jensen i 10. klasse på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Nu vil han hjælpe andre med at undgå samme oplevelse. Derfor har han meldt sig til et forskningsprojekt, der skal undersøge den såkaldte REHAB-model. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.
Forskningsprojektet er en del af "Et sundere Syddanmark", hvor du kan være med til at afgøre om projektet skal have del i præmiesummen på to millioner kroner.
REHAB-modellen skal blandt andet sikre en bedre livskvalitet hos personer med ADHD.
- Det kunne have været anderledes for Rasmus, hvis der var kommet den rette hjælp tidligere. Hvis der var kommet den støtte, så kunne han have været mere intakt, som menneske, mener Dorthe M. Petersen.
Derfor håber hun, at REHAB-modellen er løsningen for andre børn med ADHD.
- Jeg er 100 procent sikker på, at det er det, der skal til. Det er selvværd, der er på spil. Og det kan man kun redde ved at forebygge – ikke ved at symptombehandle, når det er gået galt, understreger moren.
SÅDAN STEMMER DU PÅ ADHD-PROJEKET
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.
- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.
Undgik akkurat operation
Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.
I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.
“De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt.”
- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.
Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.
- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.
Gigt kan ramme alle
De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre.
Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.
- Det er gigtsygdomme, hvor det ligesom er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, de begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.
Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.
Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.
- Så hvis man ligesom kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.
Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får to millioner kroner til videre forskning.
- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, det er, hvis vi kan forstå, hvad det er den her overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Supermennesker donerer
Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.
Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.
Sådan transplanterer forskerne afføring
- Når Maja Skov Kragsnæs får donorafføringen leveret, blender hun den.
- Derefter fortyndes afføringen med vand, så mængden svarer til, hvad der kan være i en almindelig brikjuice.
- Gigtpatienten får en slange igennem næsen og ført ned i tarmen.
- Det er vigtigt, at donorafføringen ikke ender i mavesækken. Tarmbakterierne kan ikke tåle syren i mavsækken.
- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har virkelig også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs.
Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.
Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid.
Allan har haft gigt i 15 år:
- Det er til at blive deprimeret af
41-årige Allan Friis fra Bred ved Vissenbjerg har meldt sig til forskningsprojekt, der vil kurere gigt. I 15 år har han kæmpet med både gigt og bivirkninger fra den stærke gigtmedicin.
Allan Friis var 25, da han fik konstateret psoreasisgigt.
- Jeg begyndte lige så stille at få ondt i mine fødder. Men så en dag kunne jeg slet ikke gå. Jeg havde slidt fem millimeter af begge mine fodrodsknogler, siger han.
“Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange.”
Efter et længere udredningsforløb fik Allan Friis, der i dag er 41, endelig sin diagnose. Siden har han kæmpet for at få et tåleligt liv med sygdommen.
Allan Friis er forsøgsperson i forskningsprojektet FLORA på Odense Universitetshospital, hvor forskere eksperimenterer med at kurere gigt ved at transplantere afføring fra raske til gigtpatienter.
FLORA er sammen med fire andre forskningsprojekter med i opløbet om at vinde to millioner kroner til videre forskning i konkurrencen "Et sundere Syddanmark".
Det seneste års tid har Allan Friis haft det godt, efter han fik en ny men meget dyr biologisk medicin. I dag har han det så godt, at han kan kaste bold med sin hund Balder. Sidste år havde det været umuligt.
- Havde det været for et år siden, så skulle jeg nærmest bukke mig i hak, fordi jeg havde ondt i knæet eller i skulderen.
Gigt er en livslang sygdom
Der findes 200 forskellige typer af gigt. De fleste kender slidgigt, som primært rammer ældre mennesker. Men mange gigttyper rammer både unge og gamle. Det er for eksempel tilfældet for psoreasisgigt.
Og har man først gigt, så slipper man altså ikke af med det igen, fortæller Torkell Ellingsen, der er professor på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
- Gigt er en livslang sygdom, og for de flestes vedkommende er det et liv med medicin. Gigt kan ramme mennesker i alle aldre. Det har stor betydning for patienternes livsmuligheder. Hvis man er gravid, kan man blive nødt til at lægge sit liv om. Gigten kan også få indflydelse på ens arbejdsliv. Nogle må pensioneres tidligere eller sygemeldes, siger Torkell Ellingsen.
I Bred, hvor Allan Friis bor sammen med sin kone og femårige søn, kan familien godt skrive under på, at gigt ikke er noget, man bare lige lægger om i baghovedet.
- Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Det er for eksempel hårdt ikke at have energi til sin søn, når man kommer hjem. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange, siger Allan Friis.
Medicin gav Allan migræne
700.000 danskere lider i dag af en gigtsygdom.
- Hvis man måler på samfundsbyrden økonomisk, så er den en af de store sygdomme. Og det er den, fordi det er livslang behandling, siger Torkell Ellingsen.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Desuden er gigt-medicin i mange tilfælde meget dyr. Alternativet ville dog være dyrere, anfører professoren.
- God behandling er oftest billig behandling på lang sigt, fordi det gør, at patienten bevarer erhvervstilknytning og sikrer sin egen forsørgelse, siger Torkell Ellingsen.
Allan Friis har også været sygemeldt. Det tog lægerne mange år at finde den rigtige medicin til ham. Sådan er det for mange gigtpatienter.
- Og noget af det medicin, man får, er der mange bivirkninger ved. Det sidste, jeg fik, før jeg begyndte på det, jeg får nu, det fik jeg meget slem migræne af, siger Allan Friis.
Og det er altså en af grundene til, at Allan Friis meldte sig til FLORA-studiet.
- Tænk hvis tarmbakterier kunne være med til at kurerere min sygdom. Tænk, hvis jeg ved at være med i det her forsøg kan spare nogle andre for alt det, jeg har været igennem.
For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.
- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.
Tronen skifter hænder - kærestepar overtager legendarisk grillbar
Én meter lange pølser, en berømt pølsemix og ribbensteg i tonsvis.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring.
Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring.
– Jeg har besluttet, at der skal være et generationsskifte hos Banjo’s. Det skyldes min alder, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet, så skal det være nu, fortæller han.
Fra opvasker til kaptajn
Fremover får Banjo’s en ny kaptajn ved roret. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Thomas Pedersen begyndte hos Banjo’s som opvasker allerede som 14-årig. Gennem årene er han vokset ind i rollen som en nøgleperson i forretningen og står nu klar til at føre grillbaren ind i en ny æra.
– Jeg har ramt Sørens hjerte, og så har jeg bare arbejdet mig op. Fra at vaske tallerkener til nu at skulle overtage tronen, fortæller Thomas Pedersen.
Efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag frituregryderne hos Banjo’s står han nu klar til at tage grillrestauranten ind i fremtiden. Heldigvis står han ikke alene. Hans kæreste, Micha Borg, kommer til at hjælpe til som kollega. De mødte i øvrigt hinanden på Banjo’s.
– Vi fungerer godt sammen. Vi kan bevare roen, når der er travlt, uden at vi bliver sure på hinanden, forklarer Thomas og fortsætter:
- Når hun sætter sig for noget, så går hun også hele vejen.
Micha Borg har arbejdet hos Banjo’s de seneste to år, hvor hun altså mødte Thomas Pedersen. Hun er ikke overrasket over, at stafetten nu bliver givet videre til hendes kæreste.
- Jeg har vidst længe, at det var den vej, at det gik. Jeg håber, vi kan fortsætte i den gode ånd, som vi er i lige nu. Det føles som en lille familie herude, siger Micha Borg.
På trods af at det nu bliver Thomas Pedersen med Micha Borg ved sin side, der nu skal drive forretningen videre, så understreger den nye chef, at både menuen og stemningen forbliver, som kunderne kender og elsker den.
– Men der må også gerne ske skæve ting, tilføjer Thomas med et smil.
Lørdagen byder på sol - men tag varmt tøj på
kopieret!
Lørdag bliver en dag med tørvejr og mulighed for en del sol. Dagen kommer til at starte under frysepunktet, men som dagen skrider frem vil temperaturen befinde sig et sted mellem frysepunktet og tre graders varme.
Solen kan nogle steder også holde lidt igen, indtil vi bevæger os op af formiddagen.
Men med en let til frisk vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan svinge fra at være stedvis hård og op til kuling, så kommer det til at føles ganske koldt.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Rosengårdcentret slår besøgsrekord igen
kopieret!
Omtrent syv millioner kunder passerede gennem de automatiske skydedøre i Rosengårdcentret i 2024, skriver virksomheden bag ECE Danmark i et opslag på LinkedIn.
Det betyder at Danmarks største shoppingcenter målt på antal butikker igen slår besøgsrekord.
- Det glæder os endnu en gang at konstatere, at lysten til den fysiske handel er stærkt til stede. Udviklingen i Rosengårdcentret er gået stærkt i 2024, og vi har budt velkommen til mange nye og spændende brands, som i den grad har forstærket vores stærke miks af butikker og spiseoplevelser. Og vi ser frem til et 2025, hvor udviklingen bestemt ikke står stille, lyder det fra Managing Director i ECE Danmark, Casper Bach Andersen.
Det seneste år er centret blevet udvidet med landets største Power-butik, mens den svenske tøjkæde Lager 157 åbner den første butik på Fyn i Rosengårdcentret i februar.
- Vi er naturligvis begejstrede for, at valget er faldet på Rosengårdcentret, og Lager 157 passer perfekt ind i vores miks af butikker på Danmarks Bedste Markedsplads. Vi har haft og har et rigtig godt samarbejde med Lager 157 om udviklingen af den nye butik, fortæller Leasing Manager i ECE Danmark, Thomas Mølgaard.
Den seneste besøgsrekord blev sat i 2023, hvor Rosengårdcentret havde lige knap syv millioner kunder.
Kraftig vind på Storebæltsbroen udløser forbud
kopieret!
På Storebæltsbroen advares der i øjeblikket om kraftig vind, som kan påvirke kørslen over broerne.
I samme forbindelse er der oprettet et forbud mod at passere broen med påhængskøretøjer, herunder trailere, som vejer under 2.500 kilo. Det gælder uanset hvilket køretøj der trækker traileren.
Forbuddet kan formentligt ophæves omkring klokken 15, meddeler Sund og Bælt.
Skal du krydse broen med trailer i dag, bør du altså vente til i eftermiddag, da det er strafbart at overtræde forbuddet.
Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden
kopieret!
Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.
Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.
Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:
- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.
Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt
kopieret!
Det bliver et nej tak til børn.
Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.
- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.
Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse.
- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild.
Historisk biograf kan blive din - men tidligere forpagter smækker med døren
kopieret!
Der er dårlig stemning mellem den snart forhenværende forpagter af den lokale biograf i Nyborg, Simon Storgaard, og kommunen, der ejer biografen.
Kultur-, fritid- og turismeudvalget har ikke kunnet opfylde forpagterens ønske om en økonomisk håndsrækning til forbedringer og en modernisering af biografens udstyr, der ifølge forpagteren i den grad trænger til en udskiftning.
Det er ifølge Simon Storgaard en dødsdom for hans videre skæbne i den lokale biograf, som han har drevet i over otte år.
- Det er mit hjertebarn, så det er en kæmpe smerte, fortæller han til TV 2 Fyn.
Vil ikke lukke kommunen ind
Derfor har han valgt ikke at forlænge sin aftale med kommunen om at forpagte og drive Nyborg Kino, der under Simon Storgaard ledelse er gået under navnet KinoVino.
Og det gør den nogle måneder endnu, da aftalen først udløber 1. april.
Tirsdag kunne man så på Nyborg Kommunes kommunikationskanaler læse, at de nu leder efter en ny forpagter af biografen, der første gang slog dørene op i 1927.
Men nysgerrige må vente på at besigtige biografen, der består af to biografsale, operatørrum, foyer, kiosk, billetsalg og toiletter.
For Simon Storgaard vil ikke lukke Nyborg Kommune ind.
- Det har jeg sagt nej til, fordi jeg synes, det er upassende. Det kan ikke være rigtigt, jeg skal gå rundt og åbne døre, fortæller biograf-forpagteren.
Pludselig er der penge
Simon Storgaard lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med kommunens håndtering af sagen, siden han forsøgte at forhandle en ny kontrakt på plads i februar sidste år.
Og så hjælper det heller ikke, at han kan læse i udbudsmaterialet, at byrådet pludselig står klar med en pose penge på 1,2 millioner kroner til opdatering af “fremviserudstyr”.
- Der har ikke været nogen håndsrækning fra kommunens side. De kunne let have spurgt mig, om det ikke var noget, når de nu havde fundet en løsning, men det har de ikke, fortæller han.
Søren Thorsager, der er chef for Kultur, Fritid og Turisme i Nyborg Kommune, bekræfter over for TV 2 Fyn, at de ikke kan få afgang til biografen, og at det derfor ikke er muligt at invitere interesserede forpagtere ind i lokalerne.
- Det er jura, og det er det her med, at når man forpagter eller lejer et lejemål, så har man nogle rettigheder, der gør, at udlejeren ikke bare kan komme ind uden aftale.
Vil ikke “tærske langhalm”
Derfor må kommunen vente helt til 31. marts med at besigtige lokaler, udstyr og inventar. Det betyder også, at den oprindelige tidsplan for udbuddet ikke kan overholdes.
Det tager Søren Thorsager dog med ophøjet ro
- Vi har ikke tænkt os at tærske langhalm på det, og derfor gør vi ikke noget ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Overvejer man at forpagte biografen i Nyborg, så må man dog vente til mandag 7. eller tirsdag 8. april med at få syn for sagen.
Odense Bulldogs misser finale
kopieret!
Odense Buldog var ved at vende Herlev Eagles 4-1 føring til odenseansk sejr, men måtte i sidste ende give fortabt.
Fynboerne kom bagud 1-4, men bragte spændingen tilbage i kampen med to scoringer i anden periode. Udligningen faldt dog aldrig, og dermed er Herlev en del af lørdagens finale mod vinderen af den anden semifinale mellem Sønderjyske og Herning Blue Fox.
Der er godt med plads i trofæskabet hos Herlev Eagles, som aldrig har vundet pokalturneringen og kun har mesterskabet fra 1984 at prale af på seniorniveau.
Motivationen var derfor i top, da holdet gled ud på isen i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.
OB-træner afslører opskriften på succes og Superliga
kopieret!
Fredag spillede OB årets første træningskamp. Det var mod SønderjyskE, som til daglig gør sig i landets bedste række - ligesom OB.
Kampen endte med en 3-2-sejr til fynboerne, men trods de gode takter, kan der meget vel være forandringer på vej i truppen - det indebærer måske et farvel til stortalentet Tobias Slotsager.
Angriber Luca Kjerrumgaard og cheftræner Søren Krogh er dog ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter der skal kendetegne klubben i 2025.
Supermarked dropper salg af cigaretter
kopieret!
Hvis du er ryger og handler i Lidl, er det med at få fyldt lageret op. Den tyske supermarkedskæde stopper nemlig for salget af cigaretter inden udgangen af 2028, oplyser den i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lægeforeningen torsdag foreslog at hæve prisen på en pakke cigaretter til 120 kroner.
- I Lidl er vi glade for at læse Lægeforeningens nye forslag og bakker fuldt op om ambitionen om at skabe en røg- og nikotinfri fremtid, siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
- Vi tror på, at detailhandlen har en vigtig rolle at spille, og derfor har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på, hvornår vi sælger de sidste tobaksvarer, siger han.
Karin kigger på ulykkessted hver dag - havde hørt uhyggeligt rygte før biogas-afsløring
kopieret!
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser, at byggeriet, der første til den tragiske arbejdsulykke på Flemløse Biogas, der i slutningen af november kostede tre personer livet, var fyldt med fejl.
Kort inden ulykken havde de ansatte advaret en ingeniør om, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter. Ingeniøren bag forsikrede dog om, at det ikke var et problem.
Men bare ti minutter senere kollapsede taget.
Karin Jensen kan fra sit hjem se hen på siloen, hvor taget styrtede sammen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at hun havde hørt rygterne om, at medarbejderne advarede ingeniøren bag beregningerne.
- Vi tænker på det hver dag, hvad der er sket deroppe, siger hun.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her