For mange børn med ADHD ender i kriminalitet: Forsker vil holde børn med ADHD på sporet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forskningsleder Niels Bilenberg vil sørge for, at børn og unge med ADHD får succes i livet. - Vi skal holde dem på sporet, så de oplever, at de lykkes med det, forklarer han.
- Jeg bliver faktisk lidt flov, når jeg tænker på, at vi ikke har gjort det før.
I flere end 25 år har forskningsleder og speciallæge i børnepsykiatri Niels Bilenberg hjulpet børn og unge med den psykiske lidelse ADHD.
Og i de 25 år har han, ligesom mange andre specialister i ADHD, fokuseret på at behandle symptomer ved lidelsen fremfor at sikre barnet eller den unge et godt liv.
Rasmus har ADHD:
- Det skulle gå rigtig galt, før jeg fik hjælp
I ti år har Rasmus M. Jensen vidst, at han har ADHD. Nu har han meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med lidelsen.
Trætrinnene knirker let under de hvide sokker, mens Rasmus Jensen roligt bevæger sig ned til stuen.
I hænderne har en mørkebrun guitar af mærket Crafter. Om lidt vil tonerne af Oasis' "Wonderwall" fylde det store rum.
Det er ikke til at se på 15-årige Rasmus Jensen, at han er én af de to til tre procent af danske skoleelever, der har den psykiske lidelse ADHD.
FAKTA: HVAD ER ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
Siden den første dag i børnehaveklassen har hans mor Dorthe Petersen vidst, at hendes søn ikke var som alle de andre skolebørn.
- Rasmus er udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig, forklarer hans mor.
Rasmus Jensen får medicin for sin psykiske lidelse. Det er med til at hjælpe med koncentrationen og hyperaktiviteten.
Når man har svær ADHD konkurrerer lugte, lyde og andrer sanser om opmærksomheden på lige vilkår. Det betyder, at lærerens forklaring fylder det samme som lugten af madpakke. Eller, at chefens instrukser bliver ignoreret til fordel for duften fra kantinen.
Men medicin kan ikke hjælpe med alt.
- Medicinen kan på ingen måde stå alene. Man kan ikke lære de sociale spilleregler gennem medicin, forklarer Dorthe M. Petersen.
Endte på et sidespor
Igennem det meste af sit skoleliv har Rasmus Jensen oplevet nederlag på nederlag.
I oktober 2018 kulminerer nederlagene, efter Rasmus Jensen er endt i dårligt selskab.
- Det skulle gå rigtig galt for mig før, vi fik den retmæssige hjælp, siger han.
Rasmus Jensen bliver politianmeldt det efterår; han ønsker ikke at gå i detaljer om anmeldelsen.
- Der røg mit 9. klasses skoleår. Det faldt bare fuldstændigt sammen, forklarer han.
På de sociale medier spredte rygterne sig som en steppebrand.
I forlængelse af politianmeldelsen fik han tilkendt en kommunal kontaktperson og en psykolog.
- Der begyndte jeg endelig at kunne få en forståelse for det at have ADHD. Det er ligesom blevet bedre, forklarer han og tilføjer:
- Jeg ville ønske, at jeg havde fået den hjælp tidligere. Så var det måske ikke gået galt. Så havde jeg kunne opbygge et bedre selvværd og forståelse for andre mennesker.
Vil hjælpe andre
I dag går Rasmus Jensen i 10. klasse på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Nu vil han hjælpe andre med at undgå samme oplevelse. Derfor har han meldt sig til et forskningsprojekt, der skal undersøge den såkaldte REHAB-model. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.
Forskningsprojektet er en del af "Et sundere Syddanmark", hvor du kan være med til at afgøre om projektet skal have del i præmiesummen på to millioner kroner.
REHAB-modellen skal blandt andet sikre en bedre livskvalitet hos personer med ADHD.
- Det kunne have været anderledes for Rasmus, hvis der var kommet den rette hjælp tidligere. Hvis der var kommet den støtte, så kunne han have været mere intakt, som menneske, mener Dorthe M. Petersen.
Derfor håber hun, at REHAB-modellen er løsningen for andre børn med ADHD.
- Jeg er 100 procent sikker på, at det er det, der skal til. Det er selvværd, der er på spil. Og det kan man kun redde ved at forebygge – ikke ved at symptombehandle, når det er gået galt, understreger moren.
SÅDAN STEMMER DU PÅ ADHD-PROJEKET
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Men det er ikke godt nok, mener den garvede speciallæge.
- Det er i virkeligheden helt oplagt. Det skal ikke være læger, der sidder bag et skrivebord, som definerer succeskriterierne. Det skal være barnet selv, understreger han.
Derfor har Niels Bilenberg sat sig i spidsen for et forskningsprojekt, der er indstillet til at vinde en million kroner ved "Et sundere Syddanmark".
Fakta: Hvad er ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
Projektet skal undersøge den såkaldte REHAB-model, der er møntet på børn med ADHD. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.
Mere konkret skal personer fra både kommune og psykiatrien mødes med familierne for i fællesskab at tilrettelægge behandlingen.
Prøv det selv: Sådan føles ADHD
- Jeg er dobbeltteenager, forklarer 15-årige Rasmus M. Jensen om sin medfødte psykiske lidelse ADHD.
(Læs artiklen uden opmærksomhedsforstyrelse her)
Tuschpennen glider let henover tavlen. Det hyler svagt.
O-P-G...
To meter til højre for sidder klassens klogeåge. Han vipper let med tæerne.
Lugten af leverpostej stiger langsomt op fra tasken og kravler ind i dine næsebor.
Forstå ADHD
Artiklen her skal give et indblik i, hvordan opmærksomhedsforstyrelserne ADHD og ADD kan føles. Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview med Rasmus Jensen og hans mor samt ADHD-foreningen.
I gennem vinduet kan du høre, hvordan de mindste elever har lokket vikaren til rundbold.
...-A-V-E
Igennem en lille sprække i døren fanger du, at at rengøringsvognen triller stille afsted på gangen. Det ene hjul har sat sig fast. Det skurer let.
- Hey? Har du...
Den kølige luft fra en lille vinduesprække prikker på dine arme.
- ...forstået opgaven, lyder det med en bestemt stemme.
- Hvad?
Dine læber bævrer let, mens du forsøger at fordøje alle indtryk, som var de skruet helt op på ti.
Som en dobbeltteenager
- Jeg er dobbelt-teenager på grund af ADHD. Det er bare ikke nemt.
15-årige Rasmus Jensen sidder roligt i sofaen. Siden han var seks år, har han taget medicin for den psykiske lidelse ADHD.
Fakta: Hvad er ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
- Hvis jeg ikke tager medicinen, kan jeg ikke fokusere på ting, og jeg kan godt få en kortere lunte. Derfor sørger jeg altid for at få taget min medicin, forklarer han.
Ifølge Rasmus Jensen betyder ADHD, at mange sanseindtryk bliver forstærket. Eksempelvis er lyden fra en bil, der passerer meget intens. Det samme gælder journalisten, der klikker med kuglepennen under et interview.
I praksis betyder det, at Rasmus Jensen har svært ved at samle fokus om eksempelvis lærerens gennemgang af tysk grammatik. Derfor er medicinen afgørende for hans indlæring.
Medicinen klarer det meste
Dorthe Pedersen har som mor fulgt med Rasmus Jensen, siden han fik konstateret ADHD som femårig. Han var ikke i tvivl om, at hendes søn skulle medicineres for den medfødte lidelse, men hun er opmærksom på, at ADHD-præparater som Ritalin og Adderall ikke kan klare alt.
- Medicinen kan ikke hjælpe med at lære de sociale spilleregler. Derudover er Rasmus også udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig. Medicinen kan ikke stå alene, understreger hun.
Derfor har hun løbende forsøgt at skaffe hjælp til sin søn. Alligevel kulminerede sønnes udfordringer da han på grund af en politianmeldelse kørte af sporret i efteråret 2018. Familien ønsker ikke at komme nærmere ind på politianmeldelsen.
Siden august har Rasmus Jensen været elev på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået dertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Derfor har mor og søn meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med ADHD. Projektet er med i kapløbet om førstepræmie på én million forskningskroner ved "Et sundere Syddanmark".
SÅDAN STEMMER DU PÅ ADHD-PROJEKET
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
- Det er normaltbegavede børn, der har forudsætninger til at klare sig bedre. Det gør ondt på mig, at det ikke er lykkedes, siger børnepsykiateren.
Som at sidde mellem to stole
Niels Bilenberg mener, at der er behov for en ny tilgang inden for ADHD-området.
- Familier og børn med ADHD har nogle gange følt, at de var placeret mellem to stole. Det er det, vi skal undgå, forklarer Niels Bilenberg, der med forskningsprojeket vil undersøge om REHAB-modellen er løsningen.
Følelsen af at sidde mellem to stole eller være kastebold mellem to systemer går igen hos 15-årige Rasmus Jensen, der har ADHD, og hans mor, Dorthe Petersen
Lea fik gigt som 13-årig: Nu skal rask lort kurere hende
Læger på OUH forsker i ny gigtmedicin. De transplanterer afføring via en slange ned i gigtpatienternes tarm. Målet er en kur mod gigt. Nu drømmer Lea Julie Larsen om et liv uden medicin.
- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve.
“Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling.”
Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital. I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brikjuice transplanteret ind i sin tarmen via en slange.
- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.
Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.
- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.
Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.
- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.
Undgik akkurat operation
Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.
I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.
“De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt.”
- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.
Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.
- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.
Gigt kan ramme alle
De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre.
Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.
- Det er gigtsygdomme, hvor det ligesom er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, de begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.
Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.
Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.
- Så hvis man ligesom kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.
Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får to millioner kroner til videre forskning.
- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, det er, hvis vi kan forstå, hvad det er den her overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Supermennesker donerer
Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.
Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.
Sådan transplanterer forskerne afføring
- Når Maja Skov Kragsnæs får donorafføringen leveret, blender hun den.
- Derefter fortyndes afføringen med vand, så mængden svarer til, hvad der kan være i en almindelig brikjuice.
- Gigtpatienten får en slange igennem næsen og ført ned i tarmen.
- Det er vigtigt, at donorafføringen ikke ender i mavesækken. Tarmbakterierne kan ikke tåle syren i mavsækken.
- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har virkelig også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs.
Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.
Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid.
For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.
- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.
- Jeg har oplevet, at den ene part har sagt, at du skal gå derover, mens den anden part har sagt, at du skal gå derover. Jeg er blevet sendt frem og tilbage, forklarer hun.
Hun bliver bakket op af sin søn:
- Hvis der havde været kommunikation mellem dem, så havde hjælpen kunne været kommet hurtigere, er han overbevist om.
Vil sprede budskabet
Hvis Niels Bilenberg får del i pengene, forventer han, at der går op til et par år, inden han ved om REHAB-modellen er den rigtige løsning.
- Hvis REHAB viser sig at være noget, der er en succes, så skal man selvfølgelig ud og fortælle omverdenen, at vi har succes, understreger han.
“Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før”
Selvom forskningsprojektet endnu ikke er sat i søen, er Rasmus Jensen overbevist om, at REHAB-modellen kan vise sit værd, da den kan være med til reducere de nederlag, som flere personer med ADHD oplever.
- Ingen skal gennemgå det, jeg har oplevet. Der er ikke nogen, som skal gennemgå og lide under den samme mangel på kommunikation som mig, understreger Rasmus Jensen.
Han bliver bakket op af sin mor.
- Jeg er 100 procent sikker på, at REHAB-modellen er det, der skal til. Det er folks selvværd, der er på spil, forklarer moren.
Ifølge Niels Bilenberg kræver det forskning før man kan vide, om REHAB-modellen er den rigtige løsning.
- Vores opgave som forskere er at se om det her er bedre, end det vi plejer at gøre. Hvis vi kan lykkes med det, så har vi lavet det, man kalder evidens. Det betyder, at vi har noget at gå ud med til andre kommuner og regioner for at sprede projektet, forklarer Niels Bilenberg.
En god forretning
REHAB-modellen kan vise sig ikke kun at være en gevinst for folks selvværd. Den kan også spare samfundet penge, mener Niels Bilenberg.
- Der er en stor gruppe, der på trods af behandling har svært ved at gennemføre folkeskole, ungdomsuddannelse og komme i arbejde, forklarer forskeren.
I 2014 undersøgte Rockwool Fonden de samfundsudgifter, der er knyttet til personer med ADHD, som ikke er blevet behandlet for lidelsen som børn. Forskerne nåede frem til, at personerne i højere grad var kriminelle og på overførselsindkomster.
Derfor er en tidlig og effektiv indsats afgørende for både personernes selvværd og samfundet.
- Hvis man har ADHD, så er der en stor risiko for, at man falder af toget eller kommer ud på et sidespor. Vi skal holde dem på det her spor, så de ender med at få en god uddannelse og kunne klare sig selv. På den måde bliver de gode skatteborgere i stedet for nogle, der "belaster" samfundet, siger Niels Bilenberg.
Rasmus M. Jensen har selv oplevet at være kørt ud på et sidespor. I august startede han efter et år med en række nederlag i 10. klasse på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Sådan stemmer du på ADHD-projeket
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Mand sendt direkte bag tremmer efter indbrud i Bogense
kopieret!
En mand fra Kosovo har lørdag fået en straksdom ved Retten i Odense, efter han fredag aften blev taget på fersk gerning i at lave et indbrud i Bogense. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden fik et år og fire måneders fængsel. Ikke kun for indbruddet, men også fordi han i forvejen er udvist af Danmark, men alligevel opholdt sig her. Dermed blev det særligt dyrt for ham at blive taget med fingrene i kagedåsen.
Manden blev sendt direkte til afsoning af dommeren, så han kan altså se frem til at ruske tremmer et stykke tid endnu.
Kendt villavej tilbage på tronen som Odenses dyreste
kopieret!
Når direktører og odenseanske rigmænd kigger på hus, er der særlig én villavej, som er meget attraktiv.
Langelinie er Odenses dyreste villavej med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 41.496 kroner. Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
Villavejen har i årevis været blandt byens dyreste, men da Boligsiden lavede en lignende opgørelse sidste år, var Sankt Jørgens Gade kortvarigt i top. Nu er Langelinie tilbage på tronen, og det er med god grund, mener lokalkendt ejendomsmægler.
- Husene ligger tæt ved grønne områder og er med å i baghaven. Det er for mange attraktivt, at man kan bo så tæt på byen og alligevel have nærmest en oase i baghaven, siger Caroline Thode, der ejer Unni Estates i Odense.
- Mange er gamle, smukke ejendomme, som har en del kvadratmeter. Mange af dem er store og tæt på Skovsøen, forklarer hun.
5,8 millioner kroner for et hus
Det er netop den gode beliggenhed, der får boligpriserne i området i vejret på Langelinie og i Hunderupkvarteret, hvor byens dyreste enkeltstående bolighandel har fundet sted i 2024.
Her får du de billigste huse i Odense
Det er bestemt muligt at købe en villa i Odense til under en million kroner, men der følger flere ting med, som du måske ikke kan leve med.
Hvis du vil købe hus i Odense, er der millioner af kroner at spare, så længe du flytter til de billigste steder i byen.
Langt væk fra letbane, gågade og formiddagscaféer er det muligt at finde villaer til under en million kroner.
De billigste villaveje i Odense er til gengæld tæt på industri og støjende trafik, viser en opgørelse som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
- Veje, som ligger mindre centralt – eksempelvis nær industrikvarterer - eller som er generet af trafikerede og støjende veje, er oftest mindre eftertragtede, hvilket kan trække kvadratmeterpriserne ned, og det vil ofte være blandt kendetegnene for de billigste veje, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør på boligsiden.dk Birgit Daetz.
Villaveje i det sydvestlige Odense i top
I 2023 var Ravnebjerggyden den billigste villavej. Her er kvadratmeterprisen i gennemsnit 6.895 kroner. Vejen stækker sig fra Blommenslyst til Brændekilde i det sydvestlige Odense.
Kvadratmeterprisen er seks gange mindre end de dyreste villaveje i centrum.
På Ravnebjerggyden, der ligger tæt på Fynske Motorvej, kan et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter fås til under en million kroner.
Og det er i dette område af kommunen, at de billigste villaveje de seneste år har været.
Topscorere på listen tæller blandt andet Tornmarksvej i Blommenslyst, Bøllemosegyden i Ravnebjerg og Bladstrupvej i Lumby i det nordlige Odense.
På kortet kan du se, hvor de billigste villaveje i Odense og Svendborg ligger.
I årets første måneder er de billigste handler dog gjort på Rensdyrsløkken i Slukefter i det nordvestlige Odense. Det kan dog ændre sig i løbet af året, i takt med at flere handler kommer i hus.
Her er det billigst i Svendborg
Er det ikke billigt nok, er der også andre muligheder på Fyn. I Svendborg Kommune er de billigste handler i 2024 gjort på Landevejen.
Her ligger kvadratmeterprisen på 3.779 kroner. En villa på 140 kvadratmeter kan med andre ord fås til en halv million kroner.
Landevejen i Svendborg Kommune har i de seneste år været blandt byens billigste villaveje - sammen med Assensvej og Sundbrovej.
I den anden ende af skalaen ligger Labirksgyden i det sydøstlige Odense. Her koster villaerne i gennemsnit 6.770 kroner per kvadratmeter.
Vil du købe hus på Langelinie, koster et parcelhus på 140 kvadratmeter i gennemsnit omkring 5,8 millioner kroner - en stigning på 600.000 kroner i forhold til sidste år. Mange af husene er dog noget større - og dyrere.
Til sammenligning vil samme størrelse hus på Labirksgyden kunne købes til under en million kroner.
Her er Svendborgs dyreste villavej
Vil du hellere købe ejendom væk fra Odense, findes de dyreste villaveje på Fyn i Svendborg. Her er det Kystvej, der topper listen.
- De ejendomme er selvfølgelig med grund ud til Svendborgsund. Der ligger nogle store, flotte, gamle villaer, siger Caroline Thode.
- Det er beliggenheden, man betaler for. Beliggenheden er altafgørende for priserne, forklarer ejendomsmægleren.
På Kystvej kan et hus på 140 kvadratmeter i snit fås til 4,9 millioner kroner. Den billigste villavej i Svendborg Kommune i 2024 er Bjerreby Møllevej.
Tronen skifter hænder - kærestepar overtager legendarisk grillbar
Én meter lange pølser, en berømt pølsemix og ribbensteg i tonsvis.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring.
Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring.
– Jeg har besluttet, at der skal være et generationsskifte hos Banjo’s. Det skyldes min alder, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet, så skal det være nu, fortæller han.
Fra opvasker til kaptajn
Fremover får Banjo’s en ny kaptajn ved roret. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Thomas Pedersen begyndte hos Banjo’s som opvasker allerede som 14-årig. Gennem årene er han vokset ind i rollen som en nøgleperson i forretningen og står nu klar til at føre grillbaren ind i en ny æra.
– Jeg har ramt Sørens hjerte, og så har jeg bare arbejdet mig op. Fra at vaske tallerkener til nu at skulle overtage tronen, fortæller Thomas Pedersen.
Efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag frituregryderne hos Banjo’s står han nu klar til at tage grillrestauranten ind i fremtiden. Heldigvis står han ikke alene. Hans kæreste, Micha Borg, kommer til at hjælpe til som kollega. De mødte i øvrigt hinanden på Banjo’s.
– Vi fungerer godt sammen. Vi kan bevare roen, når der er travlt, uden at vi bliver sure på hinanden, forklarer Thomas og fortsætter:
- Når hun sætter sig for noget, så går hun også hele vejen.
Micha Borg har arbejdet hos Banjo’s de seneste to år, hvor hun altså mødte Thomas Pedersen. Hun er ikke overrasket over, at stafetten nu bliver givet videre til hendes kæreste.
- Jeg har vidst længe, at det var den vej, at det gik. Jeg håber, vi kan fortsætte i den gode ånd, som vi er i lige nu. Det føles som en lille familie herude, siger Micha Borg.
På trods af at det nu bliver Thomas Pedersen med Micha Borg ved sin side, der nu skal drive forretningen videre, så understreger den nye chef, at både menuen og stemningen forbliver, som kunderne kender og elsker den.
– Men der må også gerne ske skæve ting, tilføjer Thomas med et smil.
Folkekært festlokale sat til salg som byggegrund
kopieret!
Gennem årtier har Avlsgården i Nyborg dannet rammer om private fester, men i 2022 stod det klart at praksissen med at udleje kommunale lokaler til private fester er ulovlig.
Nu ser det ud til at det folkekære hus skal rives helt ned. I et udbud fra Nyborg Kommune står der nemlig, at grunden hvorpå huset står sættes i udbud til et boligprojekt. Kommunen regner selv med at skulle have 4,5 millioner for 13.305 kvadratmeter.
For at aflægge et bud på grunden skal man medsende en skitse af, hvad man vil bruge grunden til.
Budrunden løber frem til 10. marts 2025 klokken 12, fremgår det.
DR fjerner program efter kritik fra Langeland
kopieret!
DR har lørdag fjernet hele programserien Røverkøb i Provinsen fra mediets platform DR TV, efter et par på Langeland som medvirkede i afsnit seks rettede kritik af produktionen i Avisen Danmark og Fyns Amts Avis.
- Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang, fremgår det på DR TV, hvor der også henvises til DR’s etiske retningslinjer.
Parret Kamilla Herskind og Jonas Balsløv fortæller Fyns Amtsavis og Avisen Danmark, at det i programmet ligner, at produktionen finder huset på Langeland, som de ender med at købe. Det er dog løgn, siger de.
- Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien som den var, siger de.
TV 2 Fyn spurgt DR hvordan de forholder sig til kritikken.
- Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed. Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit seks ’En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene afsnit eller har et større omfang, siger programchef Anne Galichs.
Sebastian fik stjålet værktøj for 150.000 kroner på to måneder
kopieret!
Sebastian Niemann har over de seneste to måneder fået stjålet værktøj for omkring 150.000 tusinde kroner. Og hans ærgerlige oplevelse er ikke et enestående tilfælde.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet.
En håndværker uden værktøj kan virke nytteløs, men det er virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Et problem, der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor der har været indbrud i 4.000 varebiler. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller, at der er tale om tab for millionbeløb.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
Brand på genbrugsstation - luk døre og vinduer
kopieret!
Opdatering: Fyns Politi oplyser ved middagstid, at branden er slukket og anbefalingen om at lukke døre og vinduer ikke længere er relevant.
Der er lørdag formiddag udbrudt en mindre brand på genbrugsstationen på Lollandsvej 6 i Nyborg.
I den forbindelse opfordres borgere på Lollandsvej, Bøjdenvej og Siøvej i Nyborg til at lukke døre og vinduer og holde sig indendøre.
Andre borgere i Nyborg opfordres til at holde sig ude af røgen fra anlægget.
Ifølge en meddelelse fra Fyns Politi er det et såkaldt kompressionsanlæg der er udbrudt ild i.
Anmeldelsen af branden kom kort efter klokken 11 lørdag.
Indbrudstyv taget på fersk gerning
kopieret!
En udenlandsk mand blev fredag aften taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i Bogense på Nordfyn. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden blev anholdt og har siddet i arresten natten over. Klokken 13 i dag skal han fremstilles i grundlovsforhør, hvor det skal besluttes om manden skal varetægtsfængsles mens efterforskningen fortsætter.
Ifølge vagtchefen kommer manden fra udlandet.
Rosengårdcentret slår besøgsrekord igen
kopieret!
Omtrent syv millioner kunder passerede gennem de automatiske skydedøre i Rosengårdcentret i 2024, skriver virksomheden bag ECE Danmark i et opslag på LinkedIn.
Det betyder at Danmarks største shoppingcenter målt på antal butikker igen slår besøgsrekord.
- Det glæder os endnu en gang at konstatere, at lysten til den fysiske handel er stærkt til stede. Udviklingen i Rosengårdcentret er gået stærkt i 2024, og vi har budt velkommen til mange nye og spændende brands, som i den grad har forstærket vores stærke miks af butikker og spiseoplevelser. Og vi ser frem til et 2025, hvor udviklingen bestemt ikke står stille, lyder det fra Managing Director i ECE Danmark, Casper Bach Andersen.
Det seneste år er centret blevet udvidet med landets største Power-butik, mens den svenske tøjkæde Lager 157 åbner den første butik på Fyn i Rosengårdcentret i februar.
- Vi er naturligvis begejstrede for, at valget er faldet på Rosengårdcentret, og Lager 157 passer perfekt ind i vores miks af butikker på Danmarks Bedste Markedsplads. Vi har haft og har et rigtig godt samarbejde med Lager 157 om udviklingen af den nye butik, fortæller Leasing Manager i ECE Danmark, Thomas Mølgaard.
Den seneste besøgsrekord blev sat i 2023, hvor Rosengårdcentret havde lige knap syv millioner kunder.
Kraftig vind på Storebæltsbroen udløser forbud
kopieret!
På Storebæltsbroen advares der i øjeblikket om kraftig vind, som kan påvirke kørslen over broerne.
I samme forbindelse er der oprettet et forbud mod at passere broen med påhængskøretøjer, herunder trailere, som vejer under 2.500 kilo. Det gælder uanset hvilket køretøj der trækker traileren.
Forbuddet kan formentligt ophæves omkring klokken 15, meddeler Sund og Bælt.
Skal du krydse broen med trailer i dag, bør du altså vente til i eftermiddag, da det er strafbart at overtræde forbuddet.
Lørdagen byder på sol - men tag varmt tøj på
kopieret!
Lørdag bliver en dag med tørvejr og mulighed for en del sol. Dagen kommer til at starte under frysepunktet, men som dagen skrider frem vil temperaturen befinde sig et sted mellem frysepunktet og tre graders varme.
Solen kan nogle steder også holde lidt igen, indtil vi bevæger os op af formiddagen.
Men med en let til frisk vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan svinge fra at være stedvis hård og op til kuling, så kommer det til at føles ganske koldt.
Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden
kopieret!
Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.
Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.
Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:
- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.
Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt
kopieret!
Det bliver et nej tak til børn.
Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.
- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.
Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse.
- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her