28. aug. 2019 kl. 8:08
Claus Bech / Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Masser af familier i Faaborg-Midtfyn Kommune fik sent tirsdag aften besked om, at de måtte finde alternativ pasning onsdag. 140 dagplejere har nedlagt arbejdet.


Den verserende forhandling om dagplejernes lønaftale har onsdag fået 140 dagplejere i Faaborg-Midtfyn Kommune til at nedlægge arbejdet.

Det fortalte de i en SMS til alle dagplejebørnenes forældre sent tirsdag aften.

Læs også: Dagplejen har nedlagt arbejdet:
  • Vi går ikke i arbejde, måske heller ikke i morgen
Gå tilbage Del
28. aug. 2019 kl. 9:19

Dagplejen har nedlagt arbejdet:
  • Vi går ikke i arbejde, måske heller ikke i morgen

Ole Holbech

140 dagplejere i Faaborg-Midtfyn Kommune har onsdag nedlagt arbejdet. De udelukker ikke, at arbejdsnedlæggelsen fortsætter torsdag.


Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har onsdag nedlagt arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes ifølge dagplejerne, at kommunen har opsagt en forhåndsaftale. Opsigelsen af aftalen betyder, at kommunens dagplejere får en lønnedgang på 600 kroner om måneden.

- Vi vil jo ikke blive ved med at lave det samme arbejde til en lavere løn – det er ikke fair. Vi synes ikke, det er okay, at de vil tage vores lønkroner og lade dem gå til besparelser. Det er vores overenskomstmæssigt sikrede lønkroner, det går ud over, siger Dorthe Schlander Nielsen, der er talsperson for de i alt 140 dagplejere i kommunen.

Repræsentanter for dagplejerne, fagforeningen FOA og Faaborg-Midtfyn Kommune har siden starten af maj været i dialog. I slutningen af maj opsagde kommunen den tidligere lønaftale, der per 1. september derfor betyder en reallønsnedgang for dagplejerne på 600 kroner om måneden.

Ifølge dagplejerne giver det dem en fremtidig timeløn på 114,41 kroner.

Tirsdag så konflikten ud til at nærme sig en løsning, da kommunen efter et møde indvilligede i at genåbne forhandlingerne om lønaftalen. Et nyt møde blev fastlagt til 11. september.

Men nu gider dagplejerne ikke vente længere, og derfor har de nu nedlagt arbejdet.

- Hvor lang tid skal de blive ved med at trække den? Hvor lang tid skal vi vente? Nu er der en ny dato, skal vi bare vente på, at det igen bliver udsat? Det er vi ikke tilfredse med. Det er børnene, der taber i det her. Der skal hurtigt en løsning på plads, siger Dorthe Schlander Nielsen.

Hun fortæller, at dagplejerne håber at få det ud af det, at der kommer lidt skred i forhandlingerne.

- Vi håber, at Faaborg-Midtfyn Kommune tænker sig om en ekstra gang og indser, at vi må få gang i noget. Det er hverken børn eller forældre, det skal gå ud over – men det gør det jo i dag, konstaterer Dorthe Schlander Nielsen.

Ulovligt

Pædagogisk sektorformand i FOA Sydfyn, Dorthe Jørgensen, kalder arbejdsnedlæggelsen for ulovlig. Derfor vil hun på et møde onsdag formiddag forsøge at få dagplejerne til at genoptage arbejdet.

- Vi kan som afdeling ikke bakke op om en ulovlig arbejdsnedlæggelse. Det er fredstid, og man nedlægger ikke arbejdet i fredstid, siger Dorthe Jørgensen.

Hun kan ikke vurdere, om arbejdsnedlæggelsen kan give konsekvenser for de forhandlinger, der ellers blev genoptaget tirsdag.

- Begge parter skal jo være villige til at forhandle, og det er vi. Det er positivt, siger Dorthe Jørgensen.

Dorte Schlander Nielsen og dagplejerne giver FOA og Dorthe Jørgensen ret. Men det får dem ikke til at give sig.

- Vi lægger os ikke ned nu. Det er sådan, det er. Vi går ikke i arbejde. Hvem ved, måske gør vi det heller ikke i morgen, siger Dorthe Schlander Nielsen.

Mødes onsdag formiddag

FOA Sydfyn og dagplejerne mødes onsdag formiddag for at drøfte situationen. Her vil også dagplejernes fællestillidsmand, Marianne Christensen, også deltage.

Under en ulovlig arbejdsnedlæggelse må hun ikke udtale sig på vegne af dagplejerne, men hun spiller fortsat en væsentlig rolle i den verserende sag.

- Jeg bifalder ikke, at de nedlægger arbejdet. Men jeg forstår godt deres frustration. De kæmper alles kamp for at bevare den danske model, siger Marianne Christensen.

Hendes mål ved onsdagens møde er, at dagplejerne arbejder igen torsdag.

- Det er til stor gene for forældre og børn, så jeg håber, at vi kan blive enige om, at de går i arbejde igen i morgen. Jeg håber selvfølgelig også, at forældrene har forståelse og bakker op omkring dagplejernes situation, siger Marianne Christensen.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes ifølge dagplejerne, at kommunen under forhandlingerne har opsagt en forhåndsaftale. Opsigelsen vil betyde, at kommunens dagplejere får en lønnedgang på 600 kroner om måneden.

Situationen bliver mødt med både irritation og empati hos forældrene til børn i dagplejen.

- Det er da irriterende – men jeg har omvendt også forståelse for dagplejernes situation. De skal selvfølgelig have den løn, de skal have. Løn og kvalitet hænger sammen, og vi vil jo gerne have god kvalitet i pasningen af vores børn, siger Ditte Midtgaard-Schmidt.

Hun er mor til Emil på halvandet år, der går i dagpleje i Korinth. Bare ikke i dag.

- Nej, han er derhjemme sammen med sin far, der har været nødt til at tage en fridag. Situationen er også en byrde for os forældre; at få en sms en tirsdag aften klokken 22 om, at de ikke åbner næste morgen. Hvad gør man lige af sine børn? De skal jo passes, og vi skal passe vores job. Ikke alle har en bedstemor, der lige kan passe, siger Ditte Midtgaard-Schmidt.

FOA: Ulovlig arbejdsnedlæggelse

Konflikten så ellers ud til at nærme sig en løsning, da repræsentanter for dagplejerne, fagforeningen FOA og Faaborg-Midtfyn Kommune sammen holdt møde tirsdag, hvor kommunen indvilligede i at genåbne forhandlingerne om den lønaftale, som de ellers opsagde før sommerferien.

Læs også: Utilfredse dagplejere: Politikerne skal have dårlig samvittighed
Gå tilbage Del
11. jun. 2019 kl. 15:55

Utilfredse dagplejere: Politikerne skal have dårlig samvittighed

Ole Holbech

Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn kommune varsler demonstration, når politikerne i kommunalbestyrelsen tirsdag eftermiddag holder møde. Det er en lønkonflikt, der er skyld i de utilfredse dagplejere.


Når politikerne i kommunalbestyrelsen tirsdag eftermiddag holder møde, vil de blive mødt af utilfredse dagplejere fra Faaborg-Midtfyn. Sammen med FOA Sydfyn vil de sætte lønkonflikten mellem dagplejerne og Faaborg-Midtfyn Kommune på politikernes dagsorden.

- Vi håber, politikerne måske får lidt dårlig samvittig over, at man sådan set er ligeglad med, at man opsiger en forhåndsaftale, som berører nogle af vores medlemmer lønmæssigt. For det har de jo siddet og gjort ved et kommunalbestyrelsesmøde for et par måneder siden, siger Dorthe Jørgensen, der er pædagogisk sektorformand hos FOA Sydfyn.

“Sådan en svimlende løn har en dagplejer altså heller ikke.”

— Dorthe Jørgensen, pædagogisk sektorformand, FOA Sydfyn.

Faaborg-Midtfyn Kommune har opsagt en lokal aftale om tillæg til kommunens dagplejere. Det gælder blandt andet et tillæg, når en dagplejer tager et ekstra femte barn i pleje. Det kan være sygdom, kurser eller ferie, der er årsag til at en dagplejer, som normalt passer fire børn, skal passe et ekstra barn for en anden dagplejer.

Opsigelsen af aftalen betyder, at kommunens 140 dagplejere tilsammen mister en million kroner årligt i lønindtægt. Det giver en lønnedgang på gennemsnitligt 1.000 kroner om måneden for den enkelte dagplejer, anslår Dorthe Jørgensen.

Og det er ikke helt normalt, at Faaborg-Midtfyn opsiger sådan en aftale, mener den pædagogiske sektorformand.

- Det er ganske usædvanligt. Svendborg Kommune, som jeg selv bor i, opsagde aftalen, men det var for at genforhandle den, og for at gøre den mere ensartet og ensrettet men med nøjagtigt de samme antal kroner i den, siger hun.

Tidligere forhandlinger

Dagplejerne har tidligere forhandlet med Faaborg-Midtfyn, hvor forhandlinger handlede om det tillæg, som dagplejerne får for at passe et ekstra femte barn. Kommunen foreslog at gøre tillægget mindre.

Ifølge overenskomsten skal dagplejerne have 25 procent i tillæg. Den tidligere lokale aftale i kommunen lød på, at dagplejerne skulle have 35 procent af lønnen i tillæg. Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn ville ikke acceptere, at tillægget blev mindsket.

- Det gjorde vi ikke, fordi der var så mange ting, der ikke blev honoreret mere. Og det ville dagplejerne ikke være med til. De er blevet hørt og har været med hele vejen igennem. Det er ikke kun mig som sektorformand, der har sagt nej, for dagplejerne har selv været med til at sige nej til det her også, siger Dorthe Jørgensen.

Fordi dagplejerne sagde nej til at få mindre i tillæg for at passe et ekstra femte barn, valgte Faaborg-Midtfyn helt at opsige aftalen, så flere tillæg nu er røget.

- Vi har haft et godt forhandlingsforløb med FOA, som dygtigt og ansvarsfuldt er trådt ind i forhandlingerne. Men enderne har ikke kunne mødes, så derfor har vi opsagt aftalen, siger Michael Gravesen, der er chef for Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn kommune.

Økonomi

Faaborg-Midtfyn opsagde forhåndsaftalen, fordi kommunen skal effektivisere for millioner af kroner, fortæller Michael Gravesen.

- Intentionen om at reducere omkostningerne er en del af “Attraktive og effektive arbejdspladser” i Faaborg-Midtfyn kommune, som blandt andet handler om at finde en række måder at gøre kommunen mere effektiv på. Det handler selvfølgelig om den økonomiske plan, der går på at indfri 30 millioner om året, siger han.

Dorthe Jørgensen kan godt forstå at kommunen skal spare penge, men hun stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor det er dagplejerne, der skal gå ned i løn.

- Jo, det er da fair nok, at kommunen skal spare, men dagplejerne skal absolut ikke gå ned i løn. Det er der jo ingen andre, der gør. I vores forhandlinger har jeg gentagne gange spurgt: Er der andre i Faaborg-Midtfyn Kommune, der skal gå ned i løn? Det har jeg ikke kunne få noget svar på. Og det tænker jeg, der ikke er, fordi det ikke er kutyme, at man trækker folk i løn, siger Dorthe Jørgensen.

Hun påpeger, at dagplejernes løn i forvejen ikke ligger i den høje ende af skalaen.

- Sådan en svimlende løn har en dagplejer altså heller ikke. En dagplejer på slutløn har sådan cirka 114 kroner i timen, og de arbejder altså 48 timer i ugen. Det er en månedsløn på omkring 23.000 kroner uden andre tillæg og uden forhandlet kvalifikationsløn ved siden af. Det ved jeg godt, der er nogle af dem, der har. Men skal vi se på de nøgne tal, så er det sådan, det er.

Indtil videre er forhandlingerne gået i stå, fortæller Michael Gravesen.

- Aftalen er opsagt, og så arbejder vi ud fra det grundlag. Jeg har stor respekt for, at FOA har trukket den røde streg, hvor de har - sådan er det jo i alle forhandlinger. Vi skal allesammen gøre op med os selv, om vi kan være med i en aftale. Vi kunne ikke blive enige om indholdet i den konkrete aftale, siger han.

Da aftalen er opsagt, gælder lønvilkårene fra overenskomsten. Fra september får dagplejerne mindre i løn, da Faaborg Midtfyn har opsagt aftalen med tre måneders varsel.

Derfor ærgrer situationen også den pædagogiske sektorformand i FOA Sydfyn, Dorthe Jørgensen.

- Det er en ulovlig arbejdsnedlæggelse. Det kan vi ikke som afdeling bakke op om. Det er fredstid, og man nedlægger ikke arbejdet i fredstid. Derfor vil vi her til formiddag køre ud til dem og sige, at de skal begynde at arbejde igen, siger Dorthe Jørgensen.

Parterne blev på mødet tirsdag enige om at mødes igen 11. september for at forsøge at lande en ny aftale. For FOA betyder det meget, at Faaborg-Midtfyn Kommune har indvilliget i at genåbne snakken om lønaftalen, der ellers ville betyde en reallønsnedgang for dagplejerne.

- At de tager de lønmidler, som er centralt forhandlet, er jo med til at underminere hele den danske model. Derfor er det positivt, at de gerne vil være med til at se på det. Men dagplejerne synes, at det har været et meget langstrakt forløb, og de er bange for, at uanset hvad vi siger, så vil der stadig ske et indhug i deres løn. Og derfor tog de altså beslutningen om arbejdsnedlæggelsen, siger Dorthe Jørgensen

Læs også: Demonstration i Faaborg: Dagplejerne kæmper for deres løn
Gå tilbage Del
13. aug. 2019 kl. 17:12

Demonstration i Faaborg: Dagplejerne kæmper for deres løn

Alexander Aagaard

Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn Kommune demonstrerede tirsdag i protest imod, at kommunen vil forringe deres løn.


Dagplejernes kamp for ikke at gå ned i løn i Faaborg-Midtfyn Kommune er langt fra slut.

Dagplejerne har sat sig for at blive ved med at demonstrere mod forringelser af deres lønaftale, og det gjorde de også i dag foran rådhuset i Ringe før et møde i kommunalbestyrelsen.

Ifølge TV 2/Fyns fotograf på stedet var over 100 mødt frem til demonstrationen. En af dem var Dorthe Schlander Nielsen, der er dagplejer i Faaborg.

- Allerførst så håber vi på, at det ikke er okay, og de trækker hele baduljen tilbage, og at vores penge kommer til at gå dertil, hvor de skal. Jeg synes, det er mega dejligt, at der er så mange, der støtter op. Det væsentlige er, at politikerne laver det om, og at vi får lov til at få vores penge, siger Dorthe Schlander Nielsen.

Kommunen opsiger aftale

Faaborg-Midtfyn Kommune har opsagt en lokal aftale, en såkaldt forhåndsaftale, om tillæg til kommunens dagplejere. Det gælder blandt andet et tillæg, når en dagplejer tager et ekstra femte barn i pleje. Det kan være sygdom, kurser eller ferie, der er årsag til at en dagplejer, som normalt passer fire børn, skal passe et ekstra barn for en anden dagplejer.

På grund af besparelser har dagplejerne altså fået stillet en ringere lønaftale i udsigt. Den har dagplejerne ikke accepteret, så reelt er dagplejerne uden en lønaftale fra september.

Mister million

Opsigelsen af aftalen betyder, at kommunens 140 dagplejere tilsammen mister en million kroner årligt i lønindtægt. Det giver en lønnedgang på gennemsnitligt 1.000 kroner om måneden for den enkelte dagplejer, anslår Dorthe Jørgensen, der er pædagogisk sektorformand hos FOA Sydfyn.

Flere faggrupper fra andre kommuner var også til stede under demonstrationen i dag, fordi FOA frygter, at lønaftalerne vil blive opsagt flere steder i landet.

Hjemme hos Ditte Midtgaard-Schmidt håber de, at konflikten og arbejdsnedlæggelsen kun er onsdag.

- Det er da en belastning. Men vi bakker vores dagplejere op, og vi vil gerne vise, at vi er utilfredse med politikernes beslutning. Vi støtter dagplejerne, de skal have den løn, de skal have. Det er ikke rimeligt, at det er der, der skal spares, siger Ditte Midtgaard-Schmidt.

For 2 timer siden
Tophistorie
Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

For 3 timer siden
Tophistorie

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 20 minutter siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

For 43 minutter siden

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

For 4 timer siden
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

For 5 timer siden

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

I dag kl. 6:45
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

I dag kl. 6:00
Alex Syrik

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.


Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.


Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.


Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.

I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Ville forbyde liveblog

Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.

Her er alle tiltalepunkterne

Overført 200.000 kroner til privat konto

Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab

Franarre firma 225.000 kroner

Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

Falsk brev fra Socialstyrelsen

Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

Fakturerede Denise Klarskov

Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

Beholdt godtgørelse

Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

Beholdt penge selv

Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

Snød forening for 1,2 millioner kroner

Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

Tyveri af biblioteksbøger

Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

Dokumentfalsk af lejekontrakt

Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

Brugstyveri af Audi A5

Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.

Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.

Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.

Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.

Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.

Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her