Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Studerende fra USA er rejst til Haagerup på Fyn for at deltage i udgravningen af en middelaldergravplads. De har alle betalt flere tusinde kroner, inden de fik værktøjet i hånden.
Spaderne trædes ned i den knastørre jord, og hakkeværktøjet skraber lige over skeletterne i Haagerup på Sydfyn.
Ni studerende udgraver en kirkegård, der eksisterede i 400 år fra omkring år 1100 til et stykke ind i 1500-tallet. Siden har den været nedlagt. Nu piller syv amerikanere og to danskere i jorden - og de betaler hver 23.000 kroner for at pensle fin jord af de mere end 800 år gamle skeletter.
I fem uger ligger Marie Taylor fra St. Louis i Missouri på sine knæ i Haagerup. Foruden de 23.000 kroner, det koster at deltage i feltstudiet, betaler hun også selv sine omkostninger til rejsen samt kost og logi.
De graver efter vikinger på Munkebo Bakke
Den kendte gård, Bakkegården, på Munkebo Bakke er revet ned. Nu er arkæologerne rykket ind på grunden. Håbet er at finde rester af en borg fra vikingetiden.
Gravemaskiner har revet de gamle byninger fra Bakkegården på Munkebo Bakke ned. Gården blev opført omkring år 1880, og den var i så ringe stand, at den selvejende institution Munkebo Bakke ikke så andre løsninger end at rive den ned.
Nu, hvor gården er væk, er arkæologer fra Østfyns Museer rykket ind med gravemaskiner, håndskovle og markeringspinde.
Fandt en sølvskat
Det hele begyndte med at fritidsarkæolog Jan Hein fra Ryslinge i 2015 fandt en sølvskat på toppen af Munkebo Bakke.
- Jeg var heroppe for at nyde udsigten, da havde kommunen fjernet nogle træer på bakken. Jeg havde fået lov til at gå her med min detektor, og ret hurtigt fandt jeg nogle arabiske sølvmønter, fortalte Jan Hein dengang til TV 2/Fyn.
Der var op mod 40 sølvmønter i fundet.
Fandt to lange huse
Fundet af sølvskatten fik Østfyns Museer til i 2015 at gennemføre den første udgravning på stedet. Ved udgravningerne fandt arkæologerne spor efter to lange huse og et såkaldt grubehus.
I 2017 gennemførte arkæologerne så en større udgravning på bakketoppen. Fund fra 2017 viser, at der omkring år 950 blev opført en stor vikingehal med forsvarsanlæg på Munkebo Bakke.
Stedet har været et markant magtsymbol - strategisk beliggende til at overvåge handelsruterne i Odense og Kerteminde Fjorde.
Kunne ses på lang afstand
Der er ingen tvivl om, at den store vikingehal og forsvarsværker har kunnet ses på lang afstand, og at man herfra har kunnet overvåge et stort område, vurderede arkæologerne dengang.
- Det har været en form for forsvarsværk i vikingetiden. Vi har fundet et hus af Trelleborg-typen, der er 26 meter langt og otte meter bredt, og der har være hegn eller palisader på stedet også, fortalte Disa Lundsgaard Simonsen, der er museumsinspektør og arkæolog ved Vikingemuseet Ladby dengang til TV 2/Fyn.
Flere spor efter huse
Efter fundet af den store vikingeborg på marken ved siden af Bakkegården er arkæologerne nu spændte på, om borgen forsætter ind under den gamle gård. Og allerede her efter godt en dags arbejde er der meget, der tyder på, at der er mere at finde.
- Nu er vi kun lige gået i gang med at trække jorden af, men det ser ud som om, der har ligget et hus på den vestlige del af arealet, og der er også spor efter flere andre bygninger. Når vi lige får det hele målt op og får overblikket, så får vi helt styr på, hvor meget der er. Men der er helt sikkert flere huse her, fortæller Malene Refshauge Beck, der er museumsinspektør og arkæolog ved Vikingemuseet Ladby.
Detektorfolk fandt rasleblik
Detektorfolk har gennemgået grunden inden arkæologerne gik i gang i denne uge. Og der var gevinst for fritidsarkæolog og detektorfører Jesper Dall Olsen.
- Han fandt et fint lille stykke rasleblik, som har siddet som pynt på noget seletøj. Det ligner en lille maske eller et lille ansigt, noget der var meget almindeligt i vikingetiden, fortæller Malene Refshauge Beck.
Arkæologerne vil arbejde videre på Munkebo Bakke de kommende par uger.
Hun er allerede uddannet konservator, men hungrer efter mere viden, hun ikke kan få i sit hjemland.
- Jeg er her for at lære mere. Jeg har aldrig haft muligheden for at deltage i feltstudier, og det her virkede som en fremragende mulighed for det. Den erfaring, jeg får her, ville jeg ikke kunne få andre steder, fortæller hun.
Fredede indianere
I USA er de fleste gamle gravpladser og kirkegårde fredede, fordi landets oprindelige befolkning, indianerne, hviler i gravene. Derfor skal arkæologer og biologiske antropologer ofte til Europa for at studere knogler fra fortidens folk.
- På grund af love og restriktioner er det ikke så typisk, at studerende arbejder med udgravninger i USA. Der er altid undtagelser, men i Europa er der flere muligheder for at arbejde med skeletter, forklarer Marie Taylor.
Ny afsløring i Odense: - Det er vildt ophidsende
Arkæologerne udgraver Lotzes gamle apotekerhave, og under jorden venter muligvis en større overraskelse end ventet.
Der er gang i spader, skovle og pensler i Gustav Lotzes gamle apotekerhave.
Arkæologer fra Odense Bys Museer er i fuld gang med udgravningen af haven ved H.C. Andersens Hus i det centrale Odense, og under den mere end 200 år gamle jord gemmer sig hemmeligheder, der kan få en arkæolog i ekstase.
- Hvis der er lægeplanter, er det sådan set vildt ophidsende, mener museumsinspektør Jakob Tue Christensen.
Resterne af en brønd i haven har særligt tiltrukket arkæologernes opmærksomhed. Den kan nemlig afsløre, at haven måske er endnu ældre, end arkæologerne hidtil har troet.
- Fra brønden kan vi hente informationer ud omkring blandt andet, hvilke planter der har groet her. Det vil muligvis bringe Lotzes apotekerhave helt tilbage til middelalderen, fortæller Jakob Tue Christensen.
Afsløringer i mulden
Mulden i den gamle have har allerede afsløret flere ting om Gustav Lotze. Blandt andet havde han helt styr på, hvilke planter der voksede bag apoteket.
- Han har været en systematisk mand med orden i tingene. Han har haft plantepinde, der har stået ved de forskellige planter. På nogle af dem kan vi faktisk stadig læse, hvilke planter han har haft stående i sit væksthus, siger museumsinspektøren.
Lotzes Have
I 1852 købte apotekeren Gustav Lotze Løveapoteket, som dengang lå i Overgade tæt på H.C. Andersens Hus i Hans Jensens Stræde i det centrale Odense.
I årene mellem 1853 og 1855 blev Lotzes Apotekerhave anlagt, hvor der ifølge historikere blev dyrket krydder- og lægeurter fra hele verden.
Efter Gustav Lotzes død i 1893 lå haven forsømt hen, indtil den i 1959 blev overtaget af Odense Kommune og åbnet som offentlig park.
Udgravningen af haven kan også fortælle, hvad der fandtes på stedet, før Lotzes Have blev anlagt i 1800-tallet.
- Det helt store spørgsmål bliver, om det i virkeligheden er en videreførelse af den middelalderlige hospitalshave fra Helligåndshospitalet.
- Vi håber, at vi i bunden af brønden vil kunne gå hele vejen tilbage med en naturvidenskabelig undersøgelse og få noget at vide om, hvad der har groet i middelalderen. Hvis der også har groet lægeplanter dengang, har vi linket tilbage fra Lotzes apotekerhave til Helligåndshospitalet i 1400-tallet, siger Jakob Tue Christensen.
Udgravningen af Lotzes Have er første skridt i skabelsen af et nyt H.C. Andersen-museum, der skal stå færdigt i 2020.
Marie Taylor og de andre amerikanere er vant til at betale for at gå i skole, og de betaler gerne for den praktiske erfaring, som biologisk antropolog ved retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet Dorthe Dangvard Pedersen kan give dem.
Og udgravningen af kirkegården i Haagerup er helt afhængig af, at de studerende betaler.
- Vi lavede det som feltstudie, fordi vi ikke havde midlerne til udgravningen ellers. I 2012 lavede man en prøveudgravning og fandt nogle skeletter. Man forsøgte at finde forskningsmidler til at grave, men det lykkedes ikke i første omgang. Nu har vi taget det op igen, fordi vi kunne lave det som feltstudier, fortæller Dorthe Dangvard Pedersen.
Fundet 100 skeletter
Første egentlige del af udgravning begyndte sidste år, og allerede nu har man fundet cirka 100 skeletter.
- Vi håber at få et indblik i, hvilke folk der har boet i Haagerup i middelalderen - få et indblik i, hvilket liv de har levet, hvilke skavanker de har gået med, og hvor gamle de er blevet, fortæller antropologen.
Hele området skal graves op, før antropologerne rigtigt kan sige noget om befolkningssammensætningen i Haagerup.
Udgravningen slutter torsdag, og herefter begynder rensningen af fundene. De studerende undervises på Syddansk Universitet, inden Marie Taylor og de øvrige amerikanere rejser hjem til USA med ny viden om skeletter og udgravninger.
Unikt fund af skeletter på national top-ti liste
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Ti velbevarede skeletter, en grav med brændte knogler og et bronzesværd fundet i gravhøj ved Kerteminde. Fundene er kommet på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de ti vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2017.
Området langs Kerteminde Fjord viste sig igen i 2017 at være en arkæologisk guldgrube. Først dukkede der et usædvanligt velbevaret bronzesværd op, og så blev der fundet flere skeletter på stedet. Og så fandet arkæologerne også ti skeletter fra bronzealderen. Skeletter, der viser sig at være utroligt velbevarede.
Det var tilsyneladende en mand og en kvinde fra den lokale elite, der blev begravet i højen i den ældre bronzealder.
Manden var lagt i graven med et sværd, en dragtnål af guld og en klapstol. Hans knogler blevet brændt - en praksis som er meget usædvanlig på vores breddegrader i den periode.
Fundet af graven, bronzesværet og de ti usædvanligt velbevarede skeletter er nu medtaget på Slots- og Kulturstyrelsen top-ti liste over de vigtigste arkæologiske fund i 2017.
Fundet ved et tilfælde
Det hele begyndte i september 2016, hvor to fritidsarkæologer fra Nyborg gjorde et helt usædvanligt fund på en mark mellem Ladby og Kerteminde, da de gennemsøgte marken med deres metaldetektor.
I en hidtil ukendt bronzealdergrav fandt de et næsten intakt bronzesværd. Sværdet var sandsynligvis lagt i graven sammen med en afdød høvding.
Gravemaskine ramte kranie
Det fik arkæologerne fra Østfyns Museer til at rykke ud med alt fra rendegraver til små spartler. Og kort efter dukkede der flere fund frem af jorden.
- En rendegraver var i gang med at lave søgegrøfter, så vi kunne afdække gravhøjens omkreds og forløb. Pludselig kom gravemaskinen nærmest til at skalpere et skelet. Og kort tid efter afdækkede gravemaskinen endnu et skelet, fortalte Malene Refshauge Beck dengang til TV 2/Fyn.
Begravet i oldtiden
Skeletterne er sandsynligvis begravet i oldtiden, måske samtidig med høvdingen. Der er lagt store sten omkring de døde, og der var rester af lidt træværk, nærmest som kistesider.
- Det er en begravelsesform, som vi kender fra den tidsperiode, siger Malene Refshauge Beck.
De to skeletter blev gravet fri og sendt til nærmere undersøgelse på museet.
Begge grave havde ligget i en høj og kunne dateres til den ældre bronzealder - 1500-1300 før kriste fødsel.
Østfyns Museer undersøgte graven med sværdet, og den viste sig at være helt speciel. Den døde var blevet brændt, og herefter havde man lagt de brændte knogler i en egetræskiste sammen med et fornemt udstyr bestående af bronzesværd, en dragtnål af guld, en lille guldbarre og en klapstol.
Dermed kunne det fastslås, at manden og kvinden, der var begravet i højen, havde en høj social status i bronzealderens samfund, og at de sandsynligvis hørte til en lokal høvdingeslægt.
Begravet ved foden af gravhøj
Arkæologerne stødte i 2016 endvidere på to meget velbevarede skeletter ved foden af højen, som C14-dateringer viste var fra samme periode som de rige grave i højen.
I september 2017 gennemførte Østfyns Museer så en større udgravning af gravpladsen ved foden af højen, og her fandt de rester af mindst ti personer – mænd, kvinder og børn – der er blevet begravet for 3.500 år siden.
Deres meget få gravgaver bestod af smykker med perler af muslingeskal, dyreknogler og dyretænder. Der var desuden muslingeskaller i mange af gravene, hvilket kan skyldes, at de døde blev dækket af tang ved begravelsen.
En stor ære
- Det er en stor ære at komme på Slots- og Kulturstyrelsens officielle top ti for året arkæologiske undersøgelser. Fundet ved Kalvehavegård er unikt, fordi det giver os helt nye muligheder for at forstå samfundet i ældre bronzealder. Der eksisterer nemlig kun meget få bevarede skeletter fra perioden, og vi ved stort set ingenting om bronzealderens mere jævne folk, siger Malene Refshauge Beck, der er arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer.
- Kalvehavegård-udgravningen indeholder både rige højgrave og fattige grave uden for højen, så nu kan vi måske få svar på en hel række spørgsmål om livet i bronzealderen, som ellers har ligget ubesvaret hen, siger Malene Refshauge Beck.
Knogler skal analyseres
Slots- og Kulturstyrelsen har bevilget penge til, at antropologer i løbet af vinteren 2018 kan analysere knoglerne fra bronzealderpladsen ved Kalvehavegård og dermed finde yderligere viden om fortidens mennesker på Østfyn.
De vigtigste arkæologiske fund i 2017
Hvert år opgør Slots- og Kulturstyrelsen de vigtigste arkæologiske fund. Se her, hvilke ti opdagelser der er på listen i år:
- Gravhøj med brændte knogler og velbevarede skeletter fra bronzealderen, Kerteminde (Østfyns Museer).
- Tunnel ved Christiansborg, København (Københavns Museum).
- Skibssætningen Høj Stene, Vejerslev mellem Randers og Silkeborg (Moesgård Museum).
- Skat med blandt andet 1460 gram guld, Fæsted mellem Rødding og Ribe (Museet på Sønderskov).
- Kulthus-ofringer, Vasagård ved Aakirkeby (Bornholms Museum).
- Rensdyrgevirer, Tyrsted syd for Horsens (Horsens Museum).
- Storgård ved Lyngmose Fæstning, Ringkøbing (Arkæologi Vestjylland, Ringkøbing-Skjern Museum).
- Vikingetidsgrav ved Rubjerg, Løkken (Vendsyssel Historiske Museum).
- Tollerup Hovedgård ved Roskilde (Roskilde Museum).
- Marksystemer fra bronzealderen, Vesterskov syd for Silkeborg (Silkeborg Museum).
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs Sundheds- og Ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (EL) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
De såkaldte 'turbokyllinger' er kyllinger, der på 33 dage vokser fra 50 gram til to kilo.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her