Amerikanske Marie betaler 23.000 kroner for at udgrave skeletter på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Studerende fra USA er rejst til Haagerup på Fyn for at deltage i udgravningen af en middelaldergravplads. De har alle betalt flere tusinde kroner, inden de fik værktøjet i hånden.
Spaderne trædes ned i den knastørre jord, og hakkeværktøjet skraber lige over skeletterne i Haagerup på Sydfyn.
Ni studerende udgraver en kirkegård, der eksisterede i 400 år fra omkring år 1100 til et stykke ind i 1500-tallet. Siden har den været nedlagt. Nu piller syv amerikanere og to danskere i jorden - og de betaler hver 23.000 kroner for at pensle fin jord af de mere end 800 år gamle skeletter.
I fem uger ligger Marie Taylor fra St. Louis i Missouri på sine knæ i Haagerup. Foruden de 23.000 kroner, det koster at deltage i feltstudiet, betaler hun også selv sine omkostninger til rejsen samt kost og logi.
De graver efter vikinger på Munkebo Bakke
Den kendte gård, Bakkegården, på Munkebo Bakke er revet ned. Nu er arkæologerne rykket ind på grunden. Håbet er at finde rester af en borg fra vikingetiden.
Gravemaskiner har revet de gamle byninger fra Bakkegården på Munkebo Bakke ned. Gården blev opført omkring år 1880, og den var i så ringe stand, at den selvejende institution Munkebo Bakke ikke så andre løsninger end at rive den ned.
Nu, hvor gården er væk, er arkæologer fra Østfyns Museer rykket ind med gravemaskiner, håndskovle og markeringspinde.
Fandt en sølvskat
Det hele begyndte med at fritidsarkæolog Jan Hein fra Ryslinge i 2015 fandt en sølvskat på toppen af Munkebo Bakke.
- Jeg var heroppe for at nyde udsigten, da havde kommunen fjernet nogle træer på bakken. Jeg havde fået lov til at gå her med min detektor, og ret hurtigt fandt jeg nogle arabiske sølvmønter, fortalte Jan Hein dengang til TV 2/Fyn.
Der var op mod 40 sølvmønter i fundet.
Fandt to lange huse
Fundet af sølvskatten fik Østfyns Museer til i 2015 at gennemføre den første udgravning på stedet. Ved udgravningerne fandt arkæologerne spor efter to lange huse og et såkaldt grubehus.
I 2017 gennemførte arkæologerne så en større udgravning på bakketoppen. Fund fra 2017 viser, at der omkring år 950 blev opført en stor vikingehal med forsvarsanlæg på Munkebo Bakke.
Stedet har været et markant magtsymbol - strategisk beliggende til at overvåge handelsruterne i Odense og Kerteminde Fjorde.
Kunne ses på lang afstand
Der er ingen tvivl om, at den store vikingehal og forsvarsværker har kunnet ses på lang afstand, og at man herfra har kunnet overvåge et stort område, vurderede arkæologerne dengang.
- Det har været en form for forsvarsværk i vikingetiden. Vi har fundet et hus af Trelleborg-typen, der er 26 meter langt og otte meter bredt, og der har være hegn eller palisader på stedet også, fortalte Disa Lundsgaard Simonsen, der er museumsinspektør og arkæolog ved Vikingemuseet Ladby dengang til TV 2/Fyn.
Flere spor efter huse
Efter fundet af den store vikingeborg på marken ved siden af Bakkegården er arkæologerne nu spændte på, om borgen forsætter ind under den gamle gård. Og allerede her efter godt en dags arbejde er der meget, der tyder på, at der er mere at finde.
- Nu er vi kun lige gået i gang med at trække jorden af, men det ser ud som om, der har ligget et hus på den vestlige del af arealet, og der er også spor efter flere andre bygninger. Når vi lige får det hele målt op og får overblikket, så får vi helt styr på, hvor meget der er. Men der er helt sikkert flere huse her, fortæller Malene Refshauge Beck, der er museumsinspektør og arkæolog ved Vikingemuseet Ladby.
Detektorfolk fandt rasleblik
Detektorfolk har gennemgået grunden inden arkæologerne gik i gang i denne uge. Og der var gevinst for fritidsarkæolog og detektorfører Jesper Dall Olsen.
- Han fandt et fint lille stykke rasleblik, som har siddet som pynt på noget seletøj. Det ligner en lille maske eller et lille ansigt, noget der var meget almindeligt i vikingetiden, fortæller Malene Refshauge Beck.
Arkæologerne vil arbejde videre på Munkebo Bakke de kommende par uger.
Hun er allerede uddannet konservator, men hungrer efter mere viden, hun ikke kan få i sit hjemland.
- Jeg er her for at lære mere. Jeg har aldrig haft muligheden for at deltage i feltstudier, og det her virkede som en fremragende mulighed for det. Den erfaring, jeg får her, ville jeg ikke kunne få andre steder, fortæller hun.
Fredede indianere
I USA er de fleste gamle gravpladser og kirkegårde fredede, fordi landets oprindelige befolkning, indianerne, hviler i gravene. Derfor skal arkæologer og biologiske antropologer ofte til Europa for at studere knogler fra fortidens folk.
- På grund af love og restriktioner er det ikke så typisk, at studerende arbejder med udgravninger i USA. Der er altid undtagelser, men i Europa er der flere muligheder for at arbejde med skeletter, forklarer Marie Taylor.
Ny afsløring i Odense: - Det er vildt ophidsende
Arkæologerne udgraver Lotzes gamle apotekerhave, og under jorden venter muligvis en større overraskelse end ventet.
Der er gang i spader, skovle og pensler i Gustav Lotzes gamle apotekerhave.
Arkæologer fra Odense Bys Museer er i fuld gang med udgravningen af haven ved H.C. Andersens Hus i det centrale Odense, og under den mere end 200 år gamle jord gemmer sig hemmeligheder, der kan få en arkæolog i ekstase.
- Hvis der er lægeplanter, er det sådan set vildt ophidsende, mener museumsinspektør Jakob Tue Christensen.
Resterne af en brønd i haven har særligt tiltrukket arkæologernes opmærksomhed. Den kan nemlig afsløre, at haven måske er endnu ældre, end arkæologerne hidtil har troet.
- Fra brønden kan vi hente informationer ud omkring blandt andet, hvilke planter der har groet her. Det vil muligvis bringe Lotzes apotekerhave helt tilbage til middelalderen, fortæller Jakob Tue Christensen.
Afsløringer i mulden
Mulden i den gamle have har allerede afsløret flere ting om Gustav Lotze. Blandt andet havde han helt styr på, hvilke planter der voksede bag apoteket.
- Han har været en systematisk mand med orden i tingene. Han har haft plantepinde, der har stået ved de forskellige planter. På nogle af dem kan vi faktisk stadig læse, hvilke planter han har haft stående i sit væksthus, siger museumsinspektøren.
Lotzes Have
I 1852 købte apotekeren Gustav Lotze Løveapoteket, som dengang lå i Overgade tæt på H.C. Andersens Hus i Hans Jensens Stræde i det centrale Odense.
I årene mellem 1853 og 1855 blev Lotzes Apotekerhave anlagt, hvor der ifølge historikere blev dyrket krydder- og lægeurter fra hele verden.
Efter Gustav Lotzes død i 1893 lå haven forsømt hen, indtil den i 1959 blev overtaget af Odense Kommune og åbnet som offentlig park.
Udgravningen af haven kan også fortælle, hvad der fandtes på stedet, før Lotzes Have blev anlagt i 1800-tallet.
- Det helt store spørgsmål bliver, om det i virkeligheden er en videreførelse af den middelalderlige hospitalshave fra Helligåndshospitalet.
- Vi håber, at vi i bunden af brønden vil kunne gå hele vejen tilbage med en naturvidenskabelig undersøgelse og få noget at vide om, hvad der har groet i middelalderen. Hvis der også har groet lægeplanter dengang, har vi linket tilbage fra Lotzes apotekerhave til Helligåndshospitalet i 1400-tallet, siger Jakob Tue Christensen.
Udgravningen af Lotzes Have er første skridt i skabelsen af et nyt H.C. Andersen-museum, der skal stå færdigt i 2020.
Marie Taylor og de andre amerikanere er vant til at betale for at gå i skole, og de betaler gerne for den praktiske erfaring, som biologisk antropolog ved retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet Dorthe Dangvard Pedersen kan give dem.
Og udgravningen af kirkegården i Haagerup er helt afhængig af, at de studerende betaler.
- Vi lavede det som feltstudie, fordi vi ikke havde midlerne til udgravningen ellers. I 2012 lavede man en prøveudgravning og fandt nogle skeletter. Man forsøgte at finde forskningsmidler til at grave, men det lykkedes ikke i første omgang. Nu har vi taget det op igen, fordi vi kunne lave det som feltstudier, fortæller Dorthe Dangvard Pedersen.
Fundet 100 skeletter
Første egentlige del af udgravning begyndte sidste år, og allerede nu har man fundet cirka 100 skeletter.
- Vi håber at få et indblik i, hvilke folk der har boet i Haagerup i middelalderen - få et indblik i, hvilket liv de har levet, hvilke skavanker de har gået med, og hvor gamle de er blevet, fortæller antropologen.
Hele området skal graves op, før antropologerne rigtigt kan sige noget om befolkningssammensætningen i Haagerup.
Udgravningen slutter torsdag, og herefter begynder rensningen af fundene. De studerende undervises på Syddansk Universitet, inden Marie Taylor og de øvrige amerikanere rejser hjem til USA med ny viden om skeletter og udgravninger.
Unikt fund af skeletter på national top-ti liste
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj
Ti velbevarede skeletter, en grav med brændte knogler og et bronzesværd fundet i gravhøj ved Kerteminde. Fundene er kommet på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de ti vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2017.
Området langs Kerteminde Fjord viste sig igen i 2017 at være en arkæologisk guldgrube. Først dukkede der et usædvanligt velbevaret bronzesværd op, og så blev der fundet flere skeletter på stedet. Og så fandet arkæologerne også ti skeletter fra bronzealderen. Skeletter, der viser sig at være utroligt velbevarede.
Det var tilsyneladende en mand og en kvinde fra den lokale elite, der blev begravet i højen i den ældre bronzealder.
Manden var lagt i graven med et sværd, en dragtnål af guld og en klapstol. Hans knogler blevet brændt - en praksis som er meget usædvanlig på vores breddegrader i den periode.
Fundet af graven, bronzesværet og de ti usædvanligt velbevarede skeletter er nu medtaget på Slots- og Kulturstyrelsen top-ti liste over de vigtigste arkæologiske fund i 2017.
Fundet ved et tilfælde
Det hele begyndte i september 2016, hvor to fritidsarkæologer fra Nyborg gjorde et helt usædvanligt fund på en mark mellem Ladby og Kerteminde, da de gennemsøgte marken med deres metaldetektor.
I en hidtil ukendt bronzealdergrav fandt de et næsten intakt bronzesværd. Sværdet var sandsynligvis lagt i graven sammen med en afdød høvding.
Gravemaskine ramte kranie
Det fik arkæologerne fra Østfyns Museer til at rykke ud med alt fra rendegraver til små spartler. Og kort efter dukkede der flere fund frem af jorden.
- En rendegraver var i gang med at lave søgegrøfter, så vi kunne afdække gravhøjens omkreds og forløb. Pludselig kom gravemaskinen nærmest til at skalpere et skelet. Og kort tid efter afdækkede gravemaskinen endnu et skelet, fortalte Malene Refshauge Beck dengang til TV 2/Fyn.
Begravet i oldtiden
Skeletterne er sandsynligvis begravet i oldtiden, måske samtidig med høvdingen. Der er lagt store sten omkring de døde, og der var rester af lidt træværk, nærmest som kistesider.
- Det er en begravelsesform, som vi kender fra den tidsperiode, siger Malene Refshauge Beck.
De to skeletter blev gravet fri og sendt til nærmere undersøgelse på museet.
Begge grave havde ligget i en høj og kunne dateres til den ældre bronzealder - 1500-1300 før kriste fødsel.
Østfyns Museer undersøgte graven med sværdet, og den viste sig at være helt speciel. Den døde var blevet brændt, og herefter havde man lagt de brændte knogler i en egetræskiste sammen med et fornemt udstyr bestående af bronzesværd, en dragtnål af guld, en lille guldbarre og en klapstol.
Dermed kunne det fastslås, at manden og kvinden, der var begravet i højen, havde en høj social status i bronzealderens samfund, og at de sandsynligvis hørte til en lokal høvdingeslægt.
Begravet ved foden af gravhøj
Arkæologerne stødte i 2016 endvidere på to meget velbevarede skeletter ved foden af højen, som C14-dateringer viste var fra samme periode som de rige grave i højen.
I september 2017 gennemførte Østfyns Museer så en større udgravning af gravpladsen ved foden af højen, og her fandt de rester af mindst ti personer – mænd, kvinder og børn – der er blevet begravet for 3.500 år siden.
Deres meget få gravgaver bestod af smykker med perler af muslingeskal, dyreknogler og dyretænder. Der var desuden muslingeskaller i mange af gravene, hvilket kan skyldes, at de døde blev dækket af tang ved begravelsen.
En stor ære
- Det er en stor ære at komme på Slots- og Kulturstyrelsens officielle top ti for året arkæologiske undersøgelser. Fundet ved Kalvehavegård er unikt, fordi det giver os helt nye muligheder for at forstå samfundet i ældre bronzealder. Der eksisterer nemlig kun meget få bevarede skeletter fra perioden, og vi ved stort set ingenting om bronzealderens mere jævne folk, siger Malene Refshauge Beck, der er arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer.
- Kalvehavegård-udgravningen indeholder både rige højgrave og fattige grave uden for højen, så nu kan vi måske få svar på en hel række spørgsmål om livet i bronzealderen, som ellers har ligget ubesvaret hen, siger Malene Refshauge Beck.
Knogler skal analyseres
Slots- og Kulturstyrelsen har bevilget penge til, at antropologer i løbet af vinteren 2018 kan analysere knoglerne fra bronzealderpladsen ved Kalvehavegård og dermed finde yderligere viden om fortidens mennesker på Østfyn.
De vigtigste arkæologiske fund i 2017
Hvert år opgør Slots- og Kulturstyrelsen de vigtigste arkæologiske fund. Se her, hvilke ti opdagelser der er på listen i år:
- Gravhøj med brændte knogler og velbevarede skeletter fra bronzealderen, Kerteminde (Østfyns Museer).
- Tunnel ved Christiansborg, København (Københavns Museum).
- Skibssætningen Høj Stene, Vejerslev mellem Randers og Silkeborg (Moesgård Museum).
- Skat med blandt andet 1460 gram guld, Fæsted mellem Rødding og Ribe (Museet på Sønderskov).
- Kulthus-ofringer, Vasagård ved Aakirkeby (Bornholms Museum).
- Rensdyrgevirer, Tyrsted syd for Horsens (Horsens Museum).
- Storgård ved Lyngmose Fæstning, Ringkøbing (Arkæologi Vestjylland, Ringkøbing-Skjern Museum).
- Vikingetidsgrav ved Rubjerg, Løkken (Vendsyssel Historiske Museum).
- Tollerup Hovedgård ved Roskilde (Roskilde Museum).
- Marksystemer fra bronzealderen, Vesterskov syd for Silkeborg (Silkeborg Museum).
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her