Efter stædig kamp mod systemet: Henrik fra Broby jubler over beslutning, der kan redde liv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ordningen skal ikke være bedre, men hurtigere end ambulancen, lyder det.
Henrik Wiberg forventede, at det ville blive et nej. Et politisk nej tak til en akuthjælperordning i landsbyen Broby syd for Odense.
Men på et udvalgsmøde i Region Syddanmarks præhospitalsudvalg mandag aften blev politikerne enige om at indstille til, at akuthjælperordningen i Broby bliver godkendt.
Det fortæller udvalgsformand Bente Gertz (S) til TV 2 Fyn.
Henrik Wiberg gik ellers bare tirsdag og ventede på mødereferatet og den forventede, klokkeklare afvisning af sin og en flok andre lokale frivilliges initiativ. Men sådan skulle det ikke være.
- Vi er superglade, siger han, da han hører, at akuthjælpeordningen i Broby nu er tæt på at blive en realitet.
Landsby venter længe på ambulancer: 41 frivillige vil redde liv, men de møder modstand
En forening med flere end 40 frivillige i Broby tilbyder at hjælpe Region Syddanmarks ambulanceberedskab som akuthjælpere, men politikerne i regionsrådet tøver.
Få minutter kan være forskellen på liv og død, når et menneske får hjertestop. Efter kort tid begynder hjernen at tage skade, hvis den ikke får tilført ilt. Derfor gælder det om at få behandling hurtigst muligt, men det er ikke altid, ambulancen når hurtigt frem.
Sådan er det i Broby på Midtfyn. 41 gange ud af 267 udrykninger ankom ambulancen først efter 15 minutter i 2022. Det svarer til knap hver syvende tur. Det viser de nyeste tal fra Region Syddanmark. Dermed er responstiden blevet dårlige siden 2021, hvor det var knap hver tiende tur, at borgerne måtte vente længere end 15 minutter. Regionens servicemål er, at ambulancen skal være fremme indenfor et kvarter i 95 procent af tilfældene ved livstruende sygdom.
I Broby er en gruppe borgere derfor gået sammen om at stifte "Foreningen Akuthjælper 5672". Foreningen tæller 41 frivillige, som har tilkendegivet, at de gerne vil træde til som akuthjælpere, når der er behov for det. Akuthjælperne er en ordning med frivillige, som bliver tilkaldt af alarmcentralen i tilfælde af livstruende sygdom eller skade, hvis de kan være fremme før ambulancen. Der findes allerede 25 akuthjælperordninger rundt omkring i regionen.
Men foreningens ansøgning moder modstand.
Forvaltningen har nemlig indstillet til politikerne i Regionsrådet, at deres ansøgning skal afvises. Et af kriterierne for at få en akuthjælperordning er, at der ikke må ligge en ambulancestation mindre end 15 minutters kørsel væk. Der ligger en i Sallinge 11 minutter væk.
Ind til videre har politikerne i Præhospitalsudvalget og Forretningsudvalget besluttet at udskyde beslutningen, mens forvaltningen undersøger, hvad det vil koste at oprette en akuthjælperordning i Broby. Derudover ønsker politikerne en dialog med Ambulance Syd om fordele og ulemper ved at oprette ordningen.
- Det handler ikke om, at vi skal være bedre, end det beredskab, der er, for det kommer vi aldrig til at være. Det handler om, at vi skal være et supplement, fordi vi normalt kan nå at være fremme lokalt på under fem minutter, siger Henrik Wiberg, som er formand for Foreningen Akuthjælper 5672.
Han peger på de haltende responstider som en hovedårsag til, at der er behov for en akuthjælperordning i Broby.
- Hvis det var min egen kone, der faldt om med et hjertestop, ville jeg være mere tryg ved at vide, at der skete noget indenfor fem minutter, frem for at vente 15-20 minutter, siger han.
Hjerteløbere er ikke nok
Henrik Wiberg er selv flere gange blevet kaldt ud til hjertestop som hjerteløber, som er en frivillig ordning, som TrygFonden står bag.
Hjerteløberne får som udgangspunkt ikke nogen træning eller uddannelse i førstehjælp. Henrik Wiberg fortæller, at han flere gange enten selv har oplevet eller har fået beskrevet, at hjerteløberne kommer til stedet, men at de ikke får givet den optimale behandling, fordi de ikke er uddannede i førstehjælp.
- Det er en stor mundfuld at stå med et hjertestop i femten minutter, mens man venter på at ambulancen kommer, siger han.
Akuthjælperne er derimod en frivillig ordning, som hører under regionen. Akuthjælperne bliver ligesom Trygfondens hjerteløbere tilkaldt af alarmcentralen, men akuthjælperne får i modsætning til hjerteløberne et 12-timers førstehjælpskursus. Derfor kan de ifølge Henrik Wiberg yde en mere kvalificeret hjælp.
- Vi vil gerne højne den kvalitet, som der bliver sendt ud, så vi er sikre på, at folk kan agere i den situation, de står i. Det ved vi, at de kan, når de får den ekstra uddannelse, de får igennem akuthjælperordningen, siger tilføjer Henrik Wiberg.
Hvert minut tæller
Hos Hjerteforeningen bakker forskningschef Gunnar Gislason op om, at hurtig behandling er afgørende i forbindelse med hjertestop.
- Der er ingen tvivl om, at hvert minut tæller ved et hjertestop. Derfor er det også afgørende, at ambulancen kommer hurtigt, når der er brug for den, siger han.
Tallene viser også, at tiden er en afgørende faktor i forbindelse med hjertestop. De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka ti minutter. Efter cirka seks minutter kan hjernen begynde at tage skade og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka ti procent. Det viser tal fra Dansk Hjertestopregister, oplyser Hjerteforeningen.
Samtidig stiger chancen for at overleve et hjertestop, hvis man får hurtig behandling. Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, så overlever én ud af 17, men hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, så overlever én ud af syv.
Hvis en person med hjertestop får behandling med en hjertestarter, før ambulancen ankommer, stiger chancen for at overleve endnu mere. Her overlever én ud af tre, oplyser Hjerteforeningen.
Udvalg vil have sagen belyst
Det er politikerne i Regionsrådet i Region Syddanmark, der skal tage stilling til, om der skal oprettes en akuthjælperordning i Broby. Når den undersøgelse, som Præhospitalsudvalget har bestilt, er færdig, skal udvalget tage stilling til sagen igen. Dernæst skal sagen behandles af Forretningsudvalget, hvorefter Regionsrådet tager endelig stilling.
Gruppeformand for Venstre i Regions Syddanmark Bo Libergren (V) glæder sig over, at en gruppe af borgere tilbyder deres hjælp.
- Vi vil jo gerne have de akuthjælperordninger, som det giver mening at have. Det er altid et spørgsmål om, hvor det professionelle beredskab er, og hvor der er behov for at supplere med sådan et initiativ som det her fra civilsamfundet, siger han.
Han mener alligevel, at det er en god idé at undersøge sagen nærmere. Han henviser til, at der ikke er klarhed over, hvor mange udkald akuthjælperne vil blive sendt ud til.
- Jeg tænker, at det er klogt at træffe beslutninger på et oplyst grundlag i respekt for andre menneskers tid og i et eller andet begrænset omfang også skatteborgernes penge, siger Bo Libergren.
Bo Libergren frygter, at de frivillige vil opleve det som spild af tid, hvis regionen går med til at oprette ordningen i Broby, og resultatet er, at akuthjælperne kun sjældent bliver kaldt ud.
- Det er vigtigt, at vi har respekt for, at hvis der er frivillige, som er med i en ordning som denne her, så skal det også give mening. Der skal være brug for det, og det skal gøre en forskel, siger han.
Det er endnu ikke afklaret, hvad det vil koste at have en akuthjælperordning i Broby. Det er dog ifølge Bo Libergren ikke ´kæmpe summer´, det drejer sig om. Han mener derfor ikke, at det primært er et spørgsmål om økonomi, men mere om hvorvidt ordningen rent faktisk vil blive brugt.
En opgørelse fra Region Syddanmark viser, at regionen i alt brugte 1,2 millioner kroner eks moms på de 25 akuthjælperordninger i regionen i 2022. Dermed brugte regionen i 2022 i gennemsnit cirka 50.000 kroner på hver af de 25 akuthjælperordninger før moms.
Vil kæmpe videre
Tilbage i Broby forstår Henrik Wiberg ikke politikernes tøven. Han er imidlertid ikke overrasket over, at politikerne har besluttet at udskyde sagen.
- Det var vi nok forberedte på. Når vi går ind og læser kriterierne, så kan vi jo godt se, at vi ligger tæt på en ambulancestation, men problemet er, at den ambulance holder jo ikke derude og venter, til jeg ringer, siger han.
Han peger på, at ordningen ikke er specielt dyr for regionen.
- Vi er jo en billig løsning, for vi er frivillige, så jeg har svært ved at se argumentet for, hvorfor regionen skulle sige nej, siger han.
Han fortæller, at der er flere, af de personer som har tilkendegivet, at de gerne vil være akuthjælpere, som har en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel læger eller sygeplejersker.
- Når vi nu står med en fuldfærdig forening, og vi har temmelig mange mennesker, synes vi selv, som er klar, så synes jeg, det er et klart supplement for regionen, at vi kommer med, siger han.
Han lover, at han og foreningen kæmper videre for at få oprettet ordningen, hvis politikerne beslutter sig for at vende tommelen nedad.
Hurtigere end ambulancen
En gruppe borgere i Broby stiftede i foråret 2023 “Foreningen Akuthjælper 5672”, som Henrik Wiberg er formand for. Foreningen tæller i dag 42 frivillige, som har tilkendegivet, at de vil træde til som akuthjælpere, når der er behov for det.
Akuthjælperne er en ordning, der allerede findes 25 af i regionen, og som består af frivillige, som bliver tilkaldt af alarmcentralen i tilfælde af livstruende sygdom eller skade, hvis de kan være fremme før ambulancen. Og det er planen, at akuthjælperne i Broby skal kunne.
Se kortet: Så hurtigt kommer ambulancen frem, dér hvor du bor
På Fyn er der stor forskel på, hvor hurtigt ambulancen er fremme. Se responstiderne i dit postnummer og få overblik over ambulancestationer og akuthjælperordninger.
Mange steder på Fyn og øerne må borgerne vente længe på en ambulance, hvis uheldet er ude.
Region Syddanmarks mål er, at 95 procent af ambulancekørsler med udrykning, skal være fremme ved den nødstedte indenfor 15 minutter. Det er imidlertid langt fra i alle områder på Fyn, at ambulancen er fremme indenfor et kvarter.
Nye tal fra Region Syddanmark viser, at borgerne i over halvdelen af de fynske postnumre - 37 ud af 68 - venter for længe på en ambulance. I ét område må borgerne vente på en ambulance i mere end femten minutter i mere end ni ud af ti tilfælde.
Find dit eget postnummer og se responstiderne i dit område på kortet nedenfor.
Akuthjælperordninger er frivillige ordninger, som hører under regionen. De frivillige har modtaget et førstehjælpskursus og bliver kaldt ud af alarmcentralen, hvis de kan nå frem til patienten, før ambulancen kan.
Der er i alt 25 akuthjælperordninger i Region Syddanmark. Få overblik over ordningerne på Fyn på kortet nedenfor.
Regionsrådet har vedtaget nogle retningslinjer, som siger at der som udgangspunkt ikke kan oprettes en akuthjælperordning i et område, hvis der er mindre end femten minutters køretid til nærmeste ambulancestation.
På kortet nedenfor kan du se, hvor ambulancer og lægebiler er placeret på Fyn.
Ifølge tal fra Region Syddanmark ankom ambulancen først efter 15 minutter i 41 ud af 267 udrykninger i 2022.
- Det handler ikke om, at vi skal være bedre, end det beredskab, der er, for det kommer vi aldrig til at være. Det handler om, at vi skal være et supplement, fordi vi normalt kan nå at være fremme lokalt på under fem minutter, sagde Henrik Wiberg i november til TV 2 Fyn.
Akuthjælperordningen
Akuthjælperordningen er en frivillig ordning, som hører under regionerne.
De frivillige i akuthjælperordningerne gennemgår to kurser med i alt 12 timers undervisning i førstehjælp. Efter de har deltaget i kurserne, kan de yde hjertelungeredning og give visse former for medicin.
Akuthjælperne bliver kaldt ud igennem en app, som de har på deres telefoner. Det er alarmcentralen, som sørger for at tilkalde akuthjælperne ved hjælp af systemet.
De bliver kaldt ud, hvis der er tale om en såkaldt kørsel-A. Det vil sige, hvis er tale om akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst eller trussel mod førligheden, og ambulancen kører med udrykning.
Derefter får akuthjælperen tildelt en opgave i appen. Det kan for eksempel være at køre direkte til skadestedet og starte hjerte-lungeredning eller at hente en hjertestarter.
Systemet tilkalder som udgangspunkt akuthjælpere, der befinder sig indenfor fem kilometers afstand af ulykkesstedet, men hvis der ikke er nogen i nærheden, kan afstanden være større. På alarmcentralen kan de hele tiden se, hvor akuthjælperne befinder sig, og hvor langt de er fra den tilskadekomne.
Vil styrke frivilligheden
Dengang var foreningen ikke optimistisk. For et af kriterierne for at få en akuthjælperordning er, at der ikke må ligge en ambulancestation mindre end 15 minutters kørsel væk. Og Brobys problem var, at der ligger en i Sallinge 11 minutter væk.
De to andre kriterier for at få en akuthjælpeordning er, at området og postnummeret skal have en befolkning på minimum 2.000 borgere, og så skal der være en kvalificeret initiativgruppe bag ansøgningen.
- Hvis vi skulle have fyldt retningslinjerne, ville Broby falde på det ene kvarter, siger Bente Gertz (S) fra Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark.
- Men vi har vedtaget, at vi vil styrke frivilligheden. De er nogle ildsjæle, som har taget kurser.
Ifølge Bente Gertz har der ikke været andre akuthjælpeordningsansøgere, der er faldet på, at en ambulancestation ikke må ligge mindre end 15 minutters kørsel væk.
Nu skal Regionsrådet forhandle om Brobys akuthjælpeordning ved næste regionrådsmøde, og det er her, at Præhospitaludvalget anbefaler, at politikerne stemmer ja.
Noget som også Bente Gertz forventer kommer til at ske.
En kæmpe sejr
Og kommer det til at ske, er de frivillige i Broby næsten klar til at rykke ud.
Flere af de frivillige har en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel læger eller sygeplejersker, og så skal akuthjælperne også igennem en slags uddannelse.
- Men vi kan nærmest starte, så snart vi har fået ting og sager fra regionen, siger Henrik Wiberg.
- At vi er nået hertil er en kæmpe sejr for os.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.
Over 100 husstande mangler strøm efter kortslutning
kopieret!
108 beboere i Odense SV er søndag middag og eftermiddag uden strøm. Det oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside.
Årsagen skulle være en kortslutning i et kabelskab. Energi Fyn oplyser, at der er en montør på stedet, og at alle husstande forventes at have strøm igen senest klokken 16.
Kortslutningen er registreret kvart over 11 søndag.
TV 2 Fyn følger sagen.
Troels Bech har fokus på noget "langt større" end at rykke op i Superligaen
kopieret!
Der var store smil og frostgrader, da TV 2 Sport besøgte 1. Divisionsklubben OB på træningsanlægget i Ådalen lørdag.
Ikke normalt et vejr, der får humøret op hos en flok fodboldspillere, som bruger det meste af deres arbejdstid udendørs. Men lørdag var det anderledes.
- Nu har vi haft fire uger fri, og det er måske en uge for meget, synes jeg. Det bliver dejligt at komme i gang, og det var dejligt at se gutterne igen, siger OB’s anfører, Viljar Myhra.
Også klubbens topscorer, Luca Kjerrumgaard, stillede velvilligt op til interview i et par shorts inden dagens træning trods kulden.
- Det bliver en kold omgang, men jeg har glædet mig til at komme tilbage, siger han.
Da træningen først gik i gang, havde Kjerrumgaard dog pakket de målfarlige stænger ind i et ekstra lag.
Et ændret OB
Måske er spillernes træningsiver her på årets første arbejdsdag i virkeligheden et meget godt billede på, at klubben befinder sig et andet sted, end den gjorde i foråret.
Først rykkede klubben ud af Superligaen, og kort tid efter vinkede man farvel til fodbolddirektør Björn Wesström, inden Troels Bech overtog rollen som sportsdirektør i klubben, som har haft stor betydning.
Er det sjovere at være OB-spiller nu end i foråret?
- Det er det på mange måder. Specielt i hverdagen, siger Viljar Myhra, som forklarer, at spillertruppen er begyndt at arrangere sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.
Spillerne tager blandt andet på fisketure og shelterture sammen.
- Der er stor forskel på miljøet her nu i forhold til, hvordan det var tidligere, så klubben og os spillere har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at forbedre tingene her.
At OB i øjeblikket ligger klart i spidsen af 1. Division med otte point ned til nummer to, er blot frugterne, som bliver høstet af de miljøforandringer, der er sket i klubben over det seneste halve år, mener anføreren.
- Når tingene er bedre i omklædningsrummet, er tingene også bedre ude på banen. Det er resultatet af hårdt arbejde og godt arbejde.
Hvor meget savner I Superligaen?
- Virkelig meget, så vi skal arbejde stenhårdt for at få klubben op, hvor den hører hjemme. Det fortjener byen og klubben og fansene.
Foråret bliver en karaktertest
I OB er det alle mand på træningsbanen. Det gælder også sportsdirektør Troels Bech, der ligesom spillerne var mødt ind lørdag.
Og han har en klar vision for, hvordan man i Odense sikrer, at Danmarks tredjestørste by er repræsenteret i Superligaen efter sommer.
- Det bliver jo en karaktertest. For det er jo før sket for hold, at når man har noget i hænderne, er man bange for at miste det, og så bliver man lidt for defensiv. Det vil vi ikke have – vi vil gerne angribe, siger han.
- Vi vil hele tiden gerne være på jagt, for det klæder de fleste, og det klæder i hvert fald os bedst.
Men spørger man sportsdirektøren ind til det, der – hvis alt går efter planen – venter til næste sæson, er det ikke noget, der fylder i fodboldtankerne.
Hvor meget savner du at have OB i Superligaen?
- Det er faktisk ikke det, der optager mig. Det er mere det med at gøre OB stærke, og hvis vi bliver stærke nok, så spiller vi også i bedre ligaer, end vi gør nu.
- Der er noget, der er langt større for mig, og det er at samle kræfterne i den her klub, så det holder.
OB spiller første kamp i forårssæsonen den 21. februar. Inden da tester de formen med træningskampe mod Superliga-klubberne Sønderjyske, AGF og Silkeborg IF.
Se læsernes billeder - nordlyset dansede over den fynske himmel
kopieret!
Efter en længere periode med en konstant skyet himmel, har der i weekenden været klar himmel i længere perioder, og natten til søndag kunne man flere steder se nordlyset.
Det syn har flere læsere og tv-seere delt med TV 2 Fyn i Facebookgruppen “Den Fynske Redaktion”, hvor du kan se flere billeder og også dele dine billeder med os.
Herunder kan du se et udvalg af billederne.
Frustrerede butiksejere undlader at anmelde stigende plage til politiet
kopieret!
Butikstyverier er blevet en stigende tendens i detailhandlen landet over.
Alene i de tre første kvartaler af 2024 blev der ifølge Dansk Erhverv anmeldt flere end 20.000 butikstyverier. Men antallet af butikstyverier er ifølge erhvervsorganisationen i virkeligheden langt højere.
Det er nemlig ikke alle tyverier, der bliver anmeldt, fremgår det af en analyse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.
- Nedslående
Hver anden virksomhed - 49 procent - begrunder de manglende anmeldelser med utilstrækkelige ressourcer hos politiet til at følge op på sagerne.
- Det er meget nedslående og udtryk for, at tilliden til politiet kan ligge på et meget lille sted ude i butikkerne, siger chef for detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv Henrik Sedenmark.
Når butikkerne har taget en butikstyv på fersk gerning og fået navn og adresse, bliver anmeldelserne som regel hurtigt fulgt op, forklarer fagchefen.
- Men hvis der er tale om et tyveri, der kræver noget efterforskning - det kan være politiet skal tjekke noget videoovervågning, afhøre vidner eller tage andre efterforskningsskridt - så er vores erfaring, at mange af de sager bliver henlagt eller opgivet på anden vis.
Mangel på ressourcer
Det er ifølge fagchefen i Dansk Erhverv ikke mangel på vilje til at gøre noget ved anmeldelserne, men manglende ressourcer, der er problemet.
- Det er efter vores mening nødvendigt, at politiet bliver tilført flere ressourcer, så vi kan få vendt udviklingen, siger Henrik Sedenmark.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere udtalt, at "regeringen ser med alvor på den store stigning i butikstyverier".
Bødestraffen skal hæves
Regeringen vil blandt andet hæve bødestraffen, så butikstyveri som udgangspunkt altid koster en bøde på mindst 1000 kroner, første gang en person bliver taget for butikstyveri. Det er en fordobling i forhold til i dag.
Tallene for butikstyverier i sidste kvartal af 2024 er endnu ikke opgjort. I 2023 blev der i alt anmeldt 25.175 butikstyverier i Danmark.
161 detailhandelsvirksomheder har besvaret undersøgelsen, som Dansk Erhverv har foretaget.
DMI varsler farligt vejrfænomen
kopieret!
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.