Efter stædig kamp mod systemet: Henrik fra Broby jubler over beslutning, der kan redde liv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ordningen skal ikke være bedre, men hurtigere end ambulancen, lyder det.
Henrik Wiberg forventede, at det ville blive et nej. Et politisk nej tak til en akuthjælperordning i landsbyen Broby syd for Odense.
Men på et udvalgsmøde i Region Syddanmarks præhospitalsudvalg mandag aften blev politikerne enige om at indstille til, at akuthjælperordningen i Broby bliver godkendt.
Det fortæller udvalgsformand Bente Gertz (S) til TV 2 Fyn.
Henrik Wiberg gik ellers bare tirsdag og ventede på mødereferatet og den forventede, klokkeklare afvisning af sin og en flok andre lokale frivilliges initiativ. Men sådan skulle det ikke være.
- Vi er superglade, siger han, da han hører, at akuthjælpeordningen i Broby nu er tæt på at blive en realitet.
Landsby venter længe på ambulancer: 41 frivillige vil redde liv, men de møder modstand
En forening med flere end 40 frivillige i Broby tilbyder at hjælpe Region Syddanmarks ambulanceberedskab som akuthjælpere, men politikerne i regionsrådet tøver.
Få minutter kan være forskellen på liv og død, når et menneske får hjertestop. Efter kort tid begynder hjernen at tage skade, hvis den ikke får tilført ilt. Derfor gælder det om at få behandling hurtigst muligt, men det er ikke altid, ambulancen når hurtigt frem.
Sådan er det i Broby på Midtfyn. 41 gange ud af 267 udrykninger ankom ambulancen først efter 15 minutter i 2022. Det svarer til knap hver syvende tur. Det viser de nyeste tal fra Region Syddanmark. Dermed er responstiden blevet dårlige siden 2021, hvor det var knap hver tiende tur, at borgerne måtte vente længere end 15 minutter. Regionens servicemål er, at ambulancen skal være fremme indenfor et kvarter i 95 procent af tilfældene ved livstruende sygdom.
I Broby er en gruppe borgere derfor gået sammen om at stifte "Foreningen Akuthjælper 5672". Foreningen tæller 41 frivillige, som har tilkendegivet, at de gerne vil træde til som akuthjælpere, når der er behov for det. Akuthjælperne er en ordning med frivillige, som bliver tilkaldt af alarmcentralen i tilfælde af livstruende sygdom eller skade, hvis de kan være fremme før ambulancen. Der findes allerede 25 akuthjælperordninger rundt omkring i regionen.
Men foreningens ansøgning moder modstand.
Forvaltningen har nemlig indstillet til politikerne i Regionsrådet, at deres ansøgning skal afvises. Et af kriterierne for at få en akuthjælperordning er, at der ikke må ligge en ambulancestation mindre end 15 minutters kørsel væk. Der ligger en i Sallinge 11 minutter væk.
Ind til videre har politikerne i Præhospitalsudvalget og Forretningsudvalget besluttet at udskyde beslutningen, mens forvaltningen undersøger, hvad det vil koste at oprette en akuthjælperordning i Broby. Derudover ønsker politikerne en dialog med Ambulance Syd om fordele og ulemper ved at oprette ordningen.
- Det handler ikke om, at vi skal være bedre, end det beredskab, der er, for det kommer vi aldrig til at være. Det handler om, at vi skal være et supplement, fordi vi normalt kan nå at være fremme lokalt på under fem minutter, siger Henrik Wiberg, som er formand for Foreningen Akuthjælper 5672.
Han peger på de haltende responstider som en hovedårsag til, at der er behov for en akuthjælperordning i Broby.
- Hvis det var min egen kone, der faldt om med et hjertestop, ville jeg være mere tryg ved at vide, at der skete noget indenfor fem minutter, frem for at vente 15-20 minutter, siger han.
Hjerteløbere er ikke nok
Henrik Wiberg er selv flere gange blevet kaldt ud til hjertestop som hjerteløber, som er en frivillig ordning, som TrygFonden står bag.
Hjerteløberne får som udgangspunkt ikke nogen træning eller uddannelse i førstehjælp. Henrik Wiberg fortæller, at han flere gange enten selv har oplevet eller har fået beskrevet, at hjerteløberne kommer til stedet, men at de ikke får givet den optimale behandling, fordi de ikke er uddannede i førstehjælp.
- Det er en stor mundfuld at stå med et hjertestop i femten minutter, mens man venter på at ambulancen kommer, siger han.
Akuthjælperne er derimod en frivillig ordning, som hører under regionen. Akuthjælperne bliver ligesom Trygfondens hjerteløbere tilkaldt af alarmcentralen, men akuthjælperne får i modsætning til hjerteløberne et 12-timers førstehjælpskursus. Derfor kan de ifølge Henrik Wiberg yde en mere kvalificeret hjælp.
- Vi vil gerne højne den kvalitet, som der bliver sendt ud, så vi er sikre på, at folk kan agere i den situation, de står i. Det ved vi, at de kan, når de får den ekstra uddannelse, de får igennem akuthjælperordningen, siger tilføjer Henrik Wiberg.
Hvert minut tæller
Hos Hjerteforeningen bakker forskningschef Gunnar Gislason op om, at hurtig behandling er afgørende i forbindelse med hjertestop.
- Der er ingen tvivl om, at hvert minut tæller ved et hjertestop. Derfor er det også afgørende, at ambulancen kommer hurtigt, når der er brug for den, siger han.
Tallene viser også, at tiden er en afgørende faktor i forbindelse med hjertestop. De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka ti minutter. Efter cirka seks minutter kan hjernen begynde at tage skade og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka ti procent. Det viser tal fra Dansk Hjertestopregister, oplyser Hjerteforeningen.
Samtidig stiger chancen for at overleve et hjertestop, hvis man får hurtig behandling. Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, så overlever én ud af 17, men hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, så overlever én ud af syv.
Hvis en person med hjertestop får behandling med en hjertestarter, før ambulancen ankommer, stiger chancen for at overleve endnu mere. Her overlever én ud af tre, oplyser Hjerteforeningen.
Udvalg vil have sagen belyst
Det er politikerne i Regionsrådet i Region Syddanmark, der skal tage stilling til, om der skal oprettes en akuthjælperordning i Broby. Når den undersøgelse, som Præhospitalsudvalget har bestilt, er færdig, skal udvalget tage stilling til sagen igen. Dernæst skal sagen behandles af Forretningsudvalget, hvorefter Regionsrådet tager endelig stilling.
Gruppeformand for Venstre i Regions Syddanmark Bo Libergren (V) glæder sig over, at en gruppe af borgere tilbyder deres hjælp.
- Vi vil jo gerne have de akuthjælperordninger, som det giver mening at have. Det er altid et spørgsmål om, hvor det professionelle beredskab er, og hvor der er behov for at supplere med sådan et initiativ som det her fra civilsamfundet, siger han.
Han mener alligevel, at det er en god idé at undersøge sagen nærmere. Han henviser til, at der ikke er klarhed over, hvor mange udkald akuthjælperne vil blive sendt ud til.
- Jeg tænker, at det er klogt at træffe beslutninger på et oplyst grundlag i respekt for andre menneskers tid og i et eller andet begrænset omfang også skatteborgernes penge, siger Bo Libergren.
Bo Libergren frygter, at de frivillige vil opleve det som spild af tid, hvis regionen går med til at oprette ordningen i Broby, og resultatet er, at akuthjælperne kun sjældent bliver kaldt ud.
- Det er vigtigt, at vi har respekt for, at hvis der er frivillige, som er med i en ordning som denne her, så skal det også give mening. Der skal være brug for det, og det skal gøre en forskel, siger han.
Det er endnu ikke afklaret, hvad det vil koste at have en akuthjælperordning i Broby. Det er dog ifølge Bo Libergren ikke ´kæmpe summer´, det drejer sig om. Han mener derfor ikke, at det primært er et spørgsmål om økonomi, men mere om hvorvidt ordningen rent faktisk vil blive brugt.
En opgørelse fra Region Syddanmark viser, at regionen i alt brugte 1,2 millioner kroner eks moms på de 25 akuthjælperordninger i regionen i 2022. Dermed brugte regionen i 2022 i gennemsnit cirka 50.000 kroner på hver af de 25 akuthjælperordninger før moms.
Vil kæmpe videre
Tilbage i Broby forstår Henrik Wiberg ikke politikernes tøven. Han er imidlertid ikke overrasket over, at politikerne har besluttet at udskyde sagen.
- Det var vi nok forberedte på. Når vi går ind og læser kriterierne, så kan vi jo godt se, at vi ligger tæt på en ambulancestation, men problemet er, at den ambulance holder jo ikke derude og venter, til jeg ringer, siger han.
Han peger på, at ordningen ikke er specielt dyr for regionen.
- Vi er jo en billig løsning, for vi er frivillige, så jeg har svært ved at se argumentet for, hvorfor regionen skulle sige nej, siger han.
Han fortæller, at der er flere, af de personer som har tilkendegivet, at de gerne vil være akuthjælpere, som har en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel læger eller sygeplejersker.
- Når vi nu står med en fuldfærdig forening, og vi har temmelig mange mennesker, synes vi selv, som er klar, så synes jeg, det er et klart supplement for regionen, at vi kommer med, siger han.
Han lover, at han og foreningen kæmper videre for at få oprettet ordningen, hvis politikerne beslutter sig for at vende tommelen nedad.
Hurtigere end ambulancen
En gruppe borgere i Broby stiftede i foråret 2023 “Foreningen Akuthjælper 5672”, som Henrik Wiberg er formand for. Foreningen tæller i dag 42 frivillige, som har tilkendegivet, at de vil træde til som akuthjælpere, når der er behov for det.
Akuthjælperne er en ordning, der allerede findes 25 af i regionen, og som består af frivillige, som bliver tilkaldt af alarmcentralen i tilfælde af livstruende sygdom eller skade, hvis de kan være fremme før ambulancen. Og det er planen, at akuthjælperne i Broby skal kunne.
Se kortet: Så hurtigt kommer ambulancen frem, dér hvor du bor
På Fyn er der stor forskel på, hvor hurtigt ambulancen er fremme. Se responstiderne i dit postnummer og få overblik over ambulancestationer og akuthjælperordninger.
Mange steder på Fyn og øerne må borgerne vente længe på en ambulance, hvis uheldet er ude.
Region Syddanmarks mål er, at 95 procent af ambulancekørsler med udrykning, skal være fremme ved den nødstedte indenfor 15 minutter. Det er imidlertid langt fra i alle områder på Fyn, at ambulancen er fremme indenfor et kvarter.
Nye tal fra Region Syddanmark viser, at borgerne i over halvdelen af de fynske postnumre - 37 ud af 68 - venter for længe på en ambulance. I ét område må borgerne vente på en ambulance i mere end femten minutter i mere end ni ud af ti tilfælde.
Find dit eget postnummer og se responstiderne i dit område på kortet nedenfor.
Akuthjælperordninger er frivillige ordninger, som hører under regionen. De frivillige har modtaget et førstehjælpskursus og bliver kaldt ud af alarmcentralen, hvis de kan nå frem til patienten, før ambulancen kan.
Der er i alt 25 akuthjælperordninger i Region Syddanmark. Få overblik over ordningerne på Fyn på kortet nedenfor.
Regionsrådet har vedtaget nogle retningslinjer, som siger at der som udgangspunkt ikke kan oprettes en akuthjælperordning i et område, hvis der er mindre end femten minutters køretid til nærmeste ambulancestation.
På kortet nedenfor kan du se, hvor ambulancer og lægebiler er placeret på Fyn.
Ifølge tal fra Region Syddanmark ankom ambulancen først efter 15 minutter i 41 ud af 267 udrykninger i 2022.
- Det handler ikke om, at vi skal være bedre, end det beredskab, der er, for det kommer vi aldrig til at være. Det handler om, at vi skal være et supplement, fordi vi normalt kan nå at være fremme lokalt på under fem minutter, sagde Henrik Wiberg i november til TV 2 Fyn.
Akuthjælperordningen
Akuthjælperordningen er en frivillig ordning, som hører under regionerne.
De frivillige i akuthjælperordningerne gennemgår to kurser med i alt 12 timers undervisning i førstehjælp. Efter de har deltaget i kurserne, kan de yde hjertelungeredning og give visse former for medicin.
Akuthjælperne bliver kaldt ud igennem en app, som de har på deres telefoner. Det er alarmcentralen, som sørger for at tilkalde akuthjælperne ved hjælp af systemet.
De bliver kaldt ud, hvis der er tale om en såkaldt kørsel-A. Det vil sige, hvis er tale om akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst eller trussel mod førligheden, og ambulancen kører med udrykning.
Derefter får akuthjælperen tildelt en opgave i appen. Det kan for eksempel være at køre direkte til skadestedet og starte hjerte-lungeredning eller at hente en hjertestarter.
Systemet tilkalder som udgangspunkt akuthjælpere, der befinder sig indenfor fem kilometers afstand af ulykkesstedet, men hvis der ikke er nogen i nærheden, kan afstanden være større. På alarmcentralen kan de hele tiden se, hvor akuthjælperne befinder sig, og hvor langt de er fra den tilskadekomne.
Vil styrke frivilligheden
Dengang var foreningen ikke optimistisk. For et af kriterierne for at få en akuthjælperordning er, at der ikke må ligge en ambulancestation mindre end 15 minutters kørsel væk. Og Brobys problem var, at der ligger en i Sallinge 11 minutter væk.
De to andre kriterier for at få en akuthjælpeordning er, at området og postnummeret skal have en befolkning på minimum 2.000 borgere, og så skal der være en kvalificeret initiativgruppe bag ansøgningen.
- Hvis vi skulle have fyldt retningslinjerne, ville Broby falde på det ene kvarter, siger Bente Gertz (S) fra Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark.
- Men vi har vedtaget, at vi vil styrke frivilligheden. De er nogle ildsjæle, som har taget kurser.
Ifølge Bente Gertz har der ikke været andre akuthjælpeordningsansøgere, der er faldet på, at en ambulancestation ikke må ligge mindre end 15 minutters kørsel væk.
Nu skal Regionsrådet forhandle om Brobys akuthjælpeordning ved næste regionrådsmøde, og det er her, at Præhospitaludvalget anbefaler, at politikerne stemmer ja.
Noget som også Bente Gertz forventer kommer til at ske.
En kæmpe sejr
Og kommer det til at ske, er de frivillige i Broby næsten klar til at rykke ud.
Flere af de frivillige har en sundhedsfaglig baggrund som for eksempel læger eller sygeplejersker, og så skal akuthjælperne også igennem en slags uddannelse.
- Men vi kan nærmest starte, så snart vi har fået ting og sager fra regionen, siger Henrik Wiberg.
- At vi er nået hertil er en kæmpe sejr for os.
Tre mænd sigtet for uagtsomt manddrab efter nytårstragedie
kopieret!
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfald med fyrværkeri på Nyborgvej i Odense. Alle tre mænd er fra Fyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
- Det er vores opfattelse, at afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri, hvorfor vi sigter dem for uagtsomt manddrab, oplyser politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.
Fyns Politi oplyser, at de i efterforskningen har fået adgang til billeder af det fyrværkeri, som blev antændt nytårsnat. ifølge politiet er der tale om “særdeles kraftigt” fyrværkeri.
- Vi vil samtidig på det kraftigste advare mod denne form for fyrværkeri, for hændelsen nytårsnat viser med alt tragisk tydelighed, hvor galt det kan gå, siger Morten Ravn.
Efterforsker stadig
Fyns Politi er stadig ved at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken og har derfor ikke yderligere at tilføje.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej kort efter midnat klokken 00.06.
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet, sagde overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, dengang til TV 2.
Fyrværkeriulykken påvirkede både naboer, jævnaldrende og holdkammeraterne i den fodboldklub, som den 24-årige, Tobias Lund, var medlem af.
- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie, lyder det i opslaget.
Stormvejr rammer Fyn - buschauffør sigtet for at bakke på Storebæltsbroen
kopieret!
Mandag aften er der officielt målt storm over Danmark med vindstød op til orkanstyrke. Det kraftige blæsevejr ventes at kunne give udfordringer det kommende døgn.
Du kan følge med i TV 2 Fyns liveblog herunder, hvor vi løbende hold jer opdateret om vejrsituationen.
Du kan dele dine billeder med os på "Den fynske redaktion" på Facebook.
Kraftigt blæsevejr 7. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Karsten Hønge undrer sig over "hovsaløsning" i fynsk vandkantsprojekt
kopieret!
Slå koldt vand i blodet og vent på en ny planlov.
Sådan lyder opfordringen fra folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til politikerne i Nyborg, hvor et byrådsflertal vil bygge 75 nye lejligheder tæt ved de tidligere færgelejer i byen.
- Alle ved, at vandstanden stiger, og at der kommer flere stormfloder, men vi er nødt til at have en overordnet plan. I Nyborg vælger man noget, der ligner en hovsaløsning, siger Karsten Hønge.
Udfordringer i Nyborg
- I SF har vi jo talt om det her i årevis. Så jeg synes, det vil være oplagt, at man også i Nyborg venter på, at vi får en planlov, som sørger for, at vi har et overblik over, hvilke kommuner og hvilke områder, der kan være udfordret. Herefter bygger vi efter det i stedet for nærmest at insistere på at bygge, hvor vi har nogle kæmpe udfordringer i for eksempel Nyborg, siger Karsten Hønge.
På teknik- og miljøudvalgsmødet i Nyborg mandag benyttede SF sig af sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.
Et enkelt medlem af Venstre undlod at stemme, da der var afstemning om at fremme sagens videre forløb.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger vil det samlede forløb, inden spaden eventuelt kan stikkes i jorden til det nye byggeri, varer halvandet til to år.
Forinden er der stor sandsynlighed for, at der Folketinget kan være vedtaget en ny planlov.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
kopieret!
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Uheld på motorvej
kopieret!
Tirsdag formiddag er der sket et uheld på Svendborgmotorvejen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Her fremgår det også, at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Uheldet er sket i retning fra Odense mod Svendborg mellem 11 Årslev og 12 Ringe N.
Der er ingen melding om, at politi eller beredskab er tilkaldt, dog er venstre spor spærret, og det efterlader kun et enkelt spor farbart.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Opdateres…
Region Syddanmark anker dom
kopieret!
Lillejuleaftensdag fik Region Syddanmark en dom af Retten i Kolding i form af to bøder i størrelsen 500.000 kroner hver.
Det gjorde de, fordi uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Men tirsdag oplyser Region Syddanmark, at de har valgt at anke dommen.
- Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen, siger IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard.
Sagen skal nu i Vestre Landsret.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Overlæge vil have flere til at indsende afføringsprøver - kan være livsvigtig
kopieret!
Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes gratis tarmkræftscreening i Danmark. Men alt for få indsender afføringsprøver, mener overlæge Anders Høgh.
- Der er kun 60 procent, der deltager og indsender afføringsprøven. Der, hvor jeg gerne vil hen, det er, at vi i Danmark, og også på Fyn, bliver bedre til at indsende afføringsprøven, siger Anders Høgh, endoskopiansvarlig overlæge ved kirurgisk afdeling A i OUH.
Anders Høghs afdeling på OUH er blevet kåret som danmarksmestre i at finde og fjerne mulige forstadier til tarmkræft. Det viser en ny kvalitetsrapport fra regionerne.
Om tarmkræftscreening
- Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet.
- Som første skridt indsendes en afføringsprøve, som undersøges for, om der er skjult blod i prøven.
- Er der blod i den indsendte afføringsprøve, får man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm.
- I knap fire procent af kikkertundersøgelserne finder man kræft.
- I 72 procent af kikkertundersøgelserne på OUH finder man forstadier til kræft (godartede polypper), som kan fjernes.
- I resten af undersøgelserne finder man hverken kræft eller forstadier til kræft.
- I Danmark er der cirka 4000 nye tilfælde af tarmkræft årligt.
Axelsen med atypisk melding inden stor turnering
kopieret!
Det er sjældent, Viktor Axelsen stiller op til en turnering uden tårnhøje ambitioner, men sådan er det nu engang, når Malaysia Open begynder tirsdag.
Det skyldes hans egen beslutning om at deltage i Sport 2024 i Herning lørdag. Dermed prioriterede han med egne ord prisuddelingsshowet over sine forberedelser til den store turnering i Asien.
- Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke rigtig har nogen ambitioner andet end at fokusere på at blive klar og spille på et højt niveau. Og når jeg kommer på banen i første runde, mærker jeg lynhurtigt, hvad det kan blive til, siger Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Den ultimative målsætning er dog, som den plejer:
- Jeg går efter at vinde, som jeg altid gør, men jeg er også lidt mere afventende og fokuserer bare fuldt ud på at blive klar til første runde, siger han.
Fortryder ikke beslutning
Ved Sport 2024 blev Viktor Axelsen hyldet for sit fornemme år, hvor han modtog prisen Årets Sportsnavn.
Han fortryder på ingen måde beslutningen om at være til stede i Herning. Den betød, at han først landede i Malaysia mandag morgen – dagen inden sin kamp i første runde.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg tog til Herning og var del af arrangementet. Det var stort.
- Selvom det ikke er helt optimalt set med badmintonbriller, er det måske en mulighed for at lære noget – en udfordring i at blive klar hurtigere end normalt. Den udfordring vil jeg tage med opløftet pande og med mod på tingene, fortæller han.
Axelsen har vundet Super 1000-turneringen Malaysia Open to gange tidligere. Det var i 2022 og 2023. Sidste år nåede han semifinalen.
Voldsomt vejr præger morgenen - her stilner det af
kopieret!
Den kraftige vind fra mandag aften og natten til i dag aftager først fra middagstid, og derfra vil vinden være frisk fra sydvest resten af dagen.
Der vil være overskyet, men til gengæld holder det tørt. Temperaturerne vil befinde sig på mellem fire og fem grader i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne med en enkelt grad, og omkring midnat vil der falde en anelse regn.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. Dukken, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal, bliver brugt som en del af uddannelsen af kommende kirurger.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
