Highland Park-medarbejder: Jim Lyngvild er mærkelig

Whiskyfirmaet Highland Parks danske medarbejder måtte forberede kollegaerne i Skotland på det farverige samarbejde med Jim Lyngvild.

Der er fuld gang i smagsprøverne og rundvisningen på vikingemuseet i Roskilde torsdag eftermiddag.  Det skotske whiskyfirma Highland Park løfter nemlig sløret for en ny whisky, hvor Jim Lyndvild har designet flasken. 

- Vi kunne godt tænke os et lidt anderledes, flamboyant islæt, fortæller Matin Markvardsen, senior brand ambassadør for Highland Park om samarbejdet med Jim Lyndvild. 

Selvom Highland Park har nydt godt af Jim Lyngvilds viden om vikingetiden og erfaringer som designer, vidste den danske medarbejder godt, at Jim Lyngvild ville skille sig lidt ud. 

- Jeg gjorde teamet i Skotland opmærksom på, at Jim (Lyndvild red.) var sådan en lidt anderledes person end lige dem, der arbejder med Whisky. Nok lidt mærkelig, og det grinede de meget af, siger Matin Markvardsen. 

 

Ny whiskydrikker

Ikke nok med at det er nyt for Jim Lyngvild at designe whiskyflasker, så er det også nyt for ham at drikke det. 

- For halvandet år siden drak jeg ikke whisky, og det whisky, jeg havde haft kendskab til, var noget billigt noget fra supermarkederne, og de smager mig stadig ikke særlig godt. Men når man kommer op i en vis klasse og betaler nogle penge for det, så bliver whisky lige pludselig meget komplekst, og det bliver en hel verden ligesom øl og kaffe, siger Jim Lyngvild. 

Flasken, som Jim Lyngvild har designet, hedder Valkyrie og er den første af tre, som alle er inspireret af vikingerne og deres gude-tro. 

 

- Den næste udkommer i 2018 og den sidste i 2019. De er vidt forskellige. Her starter jeg med valkyrierne, der spillede en vigtig rolle i vikingernes gude-tro. De andre flasker bliver anderledes. Du kan kalde det en rejse i vikingernes univers frem mod Valhalla, røber Jim Lyngvild og glæder sig til at fortælle om sit arbejde.

Oversigt

    Oversigt