Leder efter lig i havn

Redningsfolk leder søndag efter liget af den 65-årige mand, der forsvandt natten til lørdag i Faaborg Havn.

Dykkere fra brandvæsnet i Odense ledte lørdag eftermiddag efter manden. En dykker så noget, som redningsfolkene formoder er liget af den 65-årige mand, flyde i havnebassinet, men nåede ikke af få fat i det, før det forsvandt i de grumsede vand.

Dermed formoder politiet nu at den 65-årige er druknet.

- Sigtbarheden er under en halv meter i havnebassinet, så det er en svær opgave for dykkerne, siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Fredensborg.

Søndag klokken 9 blev eftersøgningen genoptaget, og tre dykkere gik i gang med at gennemsøge havnen.

Forsvandt efter bytur

Den 65-årige sejlede sammen med to svogre en 33 fod lang motorbåd fra
Aabenraa til Faaborg fredag, og så gik de tre ellers op for at se på byen.

Da de to svogre gik hjem for at sove på båden i nat, ville den 65-årige blive i byen lidt længere. Men da de vågner op lørdag formiddag, var han ikke vendt tilbage

Fyns Politi formoder, at manden er faldet i havnen, da han skulle om bord på båden.

Oversigt

    Oversigt