Måtte løftes med kran: Heste reddet op af dybt mudder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To heste var lørdag eftermiddag sunket ned i dybt mudder ved en gylletank. Den ene hest var i fare for at dø, men blev reddet op i sidste øjeblik.
To heste var lørdag løbet ud af deres fold ved Heden på Midtfyn og sunket ned i dybt mudder, så de ikke kunne flytte sig ud af stedet.
I flere timer var begge heste fanget i det kolde mudder, mens de blev forsøgt reddet fri. Det dybe og kviksandslignende mudder gjorde redningsaktionen besværlig, og det var nødvendigt at lægge plader ud ved siden af hestene.
Ejernes første forsøg på at hjælpe hestene afslørede, hvor svært det ville blive.
Tre heste kørt ned i nat - stod midt på vejen
Mindst en hest er død efter et færdselsuheld natten til torsdag, hvor i alt tre heste blev påkørt, da de stod midt på vejen.
Der er sket et færdselsuheld i Særslev på Nordfyn natten til torsdag.
Klokken 04.39 fik Fyns Politi en melding om, at tre heste var blevet kørt ned i Vestergade, der går ud af byen.
- De har stået ude midt på vejen, siger vagtchef Steen Nyland til TV 2/Fyn.
Politiet har kontakt til ejeren, men det er endnu uvist, hvorfor eller hvordan hestene er endt ude på vejen.
Mindst en hest er død
Der er kontaktet en dyrlæge, der torsdag morgen har kunnet konstatere, at den ene hest er død, mens de to andre er svært tilskadekomne.
Ved halvsekstiden torsdag morgen kunne vagtchefen endnu ikke oplyse, hvem der har kørt ind i hestene, eller hvilket køretøj uheldet er sket med.
Føreren af køretøjet er dog ikke kommet til skade i forbindelse med færdselsuheldet. Ifølge Steen Nyland er der tale om tre mindre heste, formentlig ponyer. TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at indhente flere oplysninger hos politiet om færdselsuheldet.
Opdatering
-
Ejer Sabrina Harder Okkerholm skriver på sin facebookprofil, at hendes værste mareridt som hesteejer er sket. Hendes ene hest er død, konkluderer hun i et opslag. Den anden har fået knust nogle tænder og slået begge forben. Den tredje og sidste hest, der stod på kørebanen, er ikke kommet til skade. Ifølge ejeren var hegnet intakt med alle tre tråde, der skal sikre, at hestene ikke løber ud fra indhegningen.
På jagt efter heste tæt på motorvej
Tirsdag eftermiddag slap nogle heste løs i et område nord for Fynske Motorvej.
Her måtte politiet på jagt efter hestene for at sikre, at de ikke løb ud på motorvejen.
Tirsdagens episode tæt ved Aarup har intet med nattens hændelse at gøre.
- Vi er rystede. Vi gik ud for at hjælpe dem op, men jeg i med det samme i til knæene og måtte kravle op, sagde Sille Thomsen, mens hestene stadig var fanget i mudderet.
Men heldigvis lykkedes den ene hest, en niårig Frieser-vallak ved navn Jaitse, at komme op efter flere timer i mudderet. Den anden, en 20-årig hoppe, var i fare for at dø, men blev reddet op i sidste øjeblik.
- Det føles fantastisk, fordi dyret lever, siger Rasmus Olsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tæt på aflivning
Han vurderer, at det var blevet nødvendigt at aflive hoppen, hvis der var gået længere tid.
- Det var også på et hængende hår. Var hun ikke kommet fri inden for det næste kvarter, skulle hun have været aflivet. Hun havde ikke flere kræfter, siger han.
Både dyrlæger og beredskab var på stedet under den dramatiske redningsaktion. Men det var med god hjælp fra et vognmandsfirma med en kran, der gjorde udslaget.
- Vi fik fat i Erik Jørgensen, som altid er der for os, siger Rasmus Olsen.
Ved redningsaktionen var også indsatsleder Jan Didriksen til stede. Han var klar til at bistå redningen med lys eller andre nødvendigheder, selvom levende dyr ikke er hans felt.
- Der er to heste, der er gået i noget, der minder om kviksand, sagde indsatslederen ved Beredskab Fyn inden redningen lørdag eftermiddag.
Hvordan det lykkedes hestene at slippe ud fra deres indhegning og ind til naboen, vides ikke.