Mand sigtet for at påkøre 13-årig og forlade stedet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ældre mand fra Faaborg-området er onsdag blevet sigtet for mandag at påkøre en 13-årig pige og køre fra stedet uden at give sig til kende.
En ældre mand er onsdag eftermiddag blevet sigtet for mandag eftermiddag klokken 13.30 at have påkørt en 13-årig pige på Bjernevej i Faaborg, hvorefter han forlod stedet.
- Moralsk og etisk er det helt godnat, siger kommunikationsmedarbejder hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng og fortsætter:
- Ifølge færdselsloven har man en forpligtelse til at stige ud og orientere sig, hvis man har ramt noget, og sikre sig, at folk er okay.
Fynske borgmestre efterlyser nye regler til lystsejlere
På Ærø håber borgmesteren, at indrejsekravene bliver ændret for lystsejlere. Sammen med de andre fynske borgmestre har han skrevet til justitsministeren.
Samtlige fynske borgmestre har skrevet til justitsministeren. De ønsker mere lempelige krav for udenlandske lystsejlere. De nuværende giver nemlig ikke mulighed for at få sejlende turister til Fyn.
Opdatering:
Fyn skriger efter at få besøg fra udenlandske lystsejlere. Havnene står mere tomme end normalt, og det skyldes manglen på sejlere fra især Tyskland.
Selvom grænsen natten til mandag åbnede for tyskere, nordmænd og islændinge, så er der stadig krav om at dokumentere sin ferie i Danmark.
Turister skal nemlig kunne dokumentere, at de har booket seks overnatninger i Danmark for at komme ind i landet. Men det krav gør det nærmest umuligt for udenlandske lystsejlere at lægge til kaj i danske havne.
Det mener de fynske borgmestre.
- Havne har ikke et decideret bookingsystem, og så er sejlads meget vejr- og vindafhængigt. Det betyder, at det er umuligt at planlægge en ferie i Danmark, for man ved ikke, hvor man skal overnatte så mange dage i forvejen, siger Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), til TV 2/Fyn.
Skrevet til justitsministeren
Derfor har han og de ni andre fynske borgmestre sammen skrevet et brev til justitsminister Nick Hækkerup (S), hvor de gør opmærksom på problemet og samtidig ønsker en mere hensigtsmæssig ordning.
I brevet skriver borgmestrene blandt andet:
- Set i forhold til de tusindvis af udenlandske sejlere, som plejer at holde ferie i Danmark, er det afgørende, at der findes en ordning, som giver tilstrækkelig dokumentation for ferieophold i Danmark med minimum seks overnatninger. Samtidig bør der findes en ordning, som passer til sejlerferie med videre, hvor selve ferien ikke ligger helt fast, da det typisk afhænger af vejr og vind, hvor der sejles hen.
For Ærøs borgmester er det meget vigtigt, at der kommer en løsning på problemet. Udenlandske - og især tyske turister - står for en meget stor del af turismeomsætningen på den sydfynske ø.
- Havnene er stort set tomme. Vi mangler tyskerne, som lægger en del penge på øen. Det er vores turisterhverv, som lider, siger Ole Wej Petersen (S).
Også SF's Karina Lorentzen, der er formand i Udvalget for Landdistrikter og Øer, har rettet henvendelse til justitsministeren. Hun har både stillet et §20-spørgsmål og et spørgsmål i udvalget til situationen om de udenlandske lystsejlere.
- Der er rigtig mange sejlende turister på de sydfynske øer, så jeg håber, der kommer en afklaring i forhold til reglerne. Vi står med en udfordring, som skal løses, siger Karina Lorentzen (SF).
Foreslår ny ordning
I brevet til justitsministeren foreslår de ti fynske borgmestre, at der bliver lavet en ny ordning, så det bliver muligt for de udenlandske lystsejlere at komme til uden at have booket seks overnatninger.
- Vi vil anbefale, at der etableres en ordning, hvor de udenlandske sejlere underskriver en tro- og love erklæring på, at de holder ferie i Danmark med minimum seks overnatninger. Denne kan fremvises i de havne, som besøges under ferien, skriver borgmestrene i brevet.
Ordningen bruges allerede, når udenlandske borgere skal besøge deres kærester i Danmark. De fynske borgmestre mener derfor også, at ordningen kan anvendes for turister.
Rigspolitiet: - Overnatninger behøver ikke være i samme havn
I et mailsvar til TV 2/Fyn skriver Rigspolitiet, at kravet om minimum seks overnatninger i Danmark også gælder for turister, som sejler til Danmark i egen båd.
Men de seks overnatninger behøver ikke være i den samme havn, lyder det. Samtidig oplyser Rigspolitiet, at en mailkorrespondance er gyldig som dokumentation for overnatningerne.
- Det er korrekt at, jævnfør coronasmitte.dk, der er krav om dokumentation. Hvilket skal være en bekræftelse på en reservation i en havn. Dette kan godt være en mailkorrespondance.
- Dokumentationen på de seks overnatninger behøver således ikke være fra et decideret bookingsystem, men må gerne være en mail fra den pågældende havn, hvori det blot fremgår at der er reserveret plads til båden med det anførte antal personer.
- Der er ikke noget krav om, at man skal have booket plads i den samme havn til alle seks nætter. Det kan godt være for eksempel to nætter et sted, og tre nætter et andet sted, skriver Rigspolitiet i et skriftligt svar til TV 2/Fyn.
Pigen gik med sin cykel sammen med en veninde, da en mindre grå bil kom kørende bagfra og ramte hendes cykel. Hun endte i grøften, men slap fra påkørslen uden større skader.
- Ifølge pigernes forklaring, kører bilen forbi og stopper længere henne, hvorefter en person stiger ud og kigger på bilen og kører videre, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Der er tale om en ældre herre fra lokalområdet, som politiet fandt frem til ved hjælp af en henvendelse om en bil, der passede til beskrivelsen, og som havde mindre skader.
Vedrørende sagen hvor en 13-årig pige blev påkørt mandag eftermiddag i Faaborg, har vi fundet frem til bilisten. Han er nu afhørt og sigtet i sagen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) June 17, 2020
Sag om vanrøgt af barn: Far beskriver tiltalt kvinde som en god og opmærksom mor
Onsdag fortsatte retssagen mod en 24-årig kvinde, der er tiltalt for at have vanrøgtet sit barn. Blandt andre blev en dagplejemor og barnets far afhørt.
En overskudsmor med tjek på tingene, som gerne tog en tur på legepladsen med sin søn efter en lang arbejdsdag.
Sådan lød beskrivelsen af den 24-årige kvinde, der er tiltalt for at have vanrøgtet sit barn ved blandt andet at tilføre urin til hans blod, opfinde sygdomme og give ham unødvendig medicin.
Beskrivelsen kom fra faderen til barnet. Han blev afhørt i Retten i Odense onsdag.
- Han fortalte om en kvinde, der var en god og opmærksom mor, og som altid var opmærksom på barnets behov, siger Maria Andersen fra TV 2-programmet "Station 2", der var til stede under retssagen.
- Anklageren spurgte ham, hvordan han reagerede, da han fik at vide, at moderen var blevet anholdt for at have forårsaget alle de undersøgelser, som drengen var udsat for. Han blev stille i flere sekunder, og da anklageren spurgte igen, måtte han nøjes med at nikke, fordi han var tydeligt påvirket af situationen, siger hun.
Faderen og moderen til sønnen er ikke længere i et forhold.
Tiltalte var ikke selv til stede i retssalen
Anklageren i sagen har tidligere fortalt i retten, at den tiltalte kvinde opfylder kriterierne for syndromet Münchausen by proxy, som dækker over en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Den 24-årige tiltalte var ikke selv til stede i retten. Hun sad i et tilstødende lokale, hvor hun kunne høre vidnernes forklaring.
Også en dagplejemor, der har passet barnet i den periode, hvor mishandlingen stod på, blev afhørt.
- Dagplejemoren fortalte om et forløb, hvor drengen fra starten havde været en sart, lille dreng. En dreng, der havde brug for søvn og medicin for krampeanfald, som moderen fortalte om, siger Maria Andersen fra TV 2.
Retssagen fortsætter torsdag 25. juni, hvor der ventes at falde dom i sagen.