Millioner på vej til fynske projekter:
- Det er altafgørende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
TrygFonden har givet 3,1 millioner kroner til mere tryghed på Fyn og øerne. Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn har fået 1,2 millioner kroner til at hjælpe unge ud af ensomhed.
- Det er alt afgørende. Vi ville aldrig haft mulighed for at gøre det her, hvis ikke vi havde fået de her fondsmidler.
Sådan siger Anne Sandgaard. Hun er leder af Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn, og her forventer man at hjælpe 67 unge til at komme ud af ensomhed og alenehed.
90-årige Bent har cyklet i 70 år:
- Pas din træning og bliv ved
90-årige Bent Storm har cyklet i 70 år, og han er ikke færdig endnu. Men han lever også livet, siger han, og så får han en snaps til frokost hver eneste dag.
Bent Storm er ikke som de fleste andre.
Selvom fødselsattesten siger 90 år, så er der fart på Bent Storm, når han sætter sig op på sin cykel og drøner rundt på Odense Cykelbane.
Men det er også et godt stykke tid siden, at han første gang trådte i pedalerne. Dengang stod der 1951 på kalenderen, og Bent Storm kan derfor fejre 70-års jubilæum i Cykling Odense. Og selvom det lyder imponerende, så er forklaringen simpel, hvis man spørger hovedpersonen selv.
- Den ene dag er gået efter den anden, og jeg har klaret mig godt hele vejen igennem, og klarer det nogenlunde endnu. Jeg er i hvert fald tilfreds og har haft et godt liv med det, siger Bent Storm.
At han har haft et godt liv med sporten, er nok også grunden til, at Bent Storm stadig er at finde i klublokalerne hos Cykling Odense tre gange om ugen.
Det seneste halve år har han dog været ramt af lidt sygdom, som har betydet, at han måtte holde en pause fra cykeltræningen, men Bent Storm er sikker på, at han kommer tilbage til cykelbanen.
Æresmedlem med bitter og øl
Det er de glade for i Cykling Odense, der i anledningen af de to runde jubilæer har valgt at gøre Bent Storm til æresmedlem.
- Det er jo et dejligt forbillede at have i klubben. Jeg ved godt, at alle de unge ryttere slet ikke har tid til at kigge i den retning lige nu, men det kommer, når man bliver lidt ældre, og så kan man se, at man altså kan blive ved med at dyrke sin sport til langt, langt oppe i alderen, siger formand for Cykling Odense, Claus Rasmussen.
Claus Rasmussen fortæller, at han for næsten 20 år siden var ude at cykle med Bent Storm. Her var de på vej op ad en bakke, da den dengang 70-årige Bent Storm måtte erkende, at det var ved at være lidt hårdt at være gammel. Hertil måtte den 40-årige Claus Rasmussen svare, at det altså også var hårdt at følge med de gamle.
Udover titlen som æresmedlem blev Bent Storm også fejret af de andre seniormedlemmer i cykelklubbens memorabilia-fyldte lokaler. Her sad de aldrende mænd samlet om et bord, og der blev drukket bitter og Odense Classic, mens æresmedlemmet fik overrakt en cykeltrøje i klubbens rød-hvide farver.
En af de fremmødte er tidligere massør på herrelandsholdet i fodbold Allan Poulsen. Han er gode venner med Bent Storm, som hjalp ham i gang i klubben, dengang Allan Poulsen selv kørte cykelløb som ung.
- Han har jo altid været her i klubben. Han har været en god hjælper, han har været speaker, han har været sportschef, og så har han altid haft det gode humør med, fortæller Allan Poulsen.
Den betragtning er formanden i Cykling Odense helt enig i.
- Bent er jo bare sådan en, der kommer og er i godt humør, og det er jo med til at gøre, at vi har en god gruppe af de ældre personer, som kommer og hjælper klubben, siger Claus Rasmussen.
Snaps til frokosten og et godt råd
Men hvordan sørger man så for at man stadig er frisk til at sætte sig i sadlen efter 90 ture rundt om solen?
Spørger man hovedpersonen selv, er opskriften ikke så kompliceret.
- Der er nok ikke nogen hemmelighed andet end, at jeg har passet min sport, og i de seneste mange år tre gange om ugen, og så har det bare kørt derudaf. Og så har jeg passet min søvn, siger Bent Storm.
Han tilføjer dog:
- Men jeg lever livet, det er slet ikke det. Jeg får en snaps til min frokost hver dag, siger han grinende.
I samme omgang kommer han også med et godt råd til de unge cykelryttere, der drømmer om stadig at kunne sætte sig på cyklen som 90-årig.
- Pas din træning og bliv ved, så kommer det af sig selv i den sidste ende, lyder det fra Bent Storm.
Det nyudnævnte æresmedlem regner da heller ikke med, at han forsvinder fra Cykling Odense lige foreløbig, og skulle benene svigte, så har han altid en plads på tribunen.
Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn har fået tildelt 1,2 millioner kroner fra TrygFondens regionale råd i Syddanmark.
Pengene falder altså på et tørt, som også var beskrevet i ansøgningen, som bar overskriften "En tryg vej ind i fællesskabet".
- De unge har i perioden med corona blandt andet oplevet meget alenehed/ensomhed, og det vil vi rigtig gerne hjælpe dem med at komme ud af ved at bygge broer til foreningslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune, siger Anne Sandgaard.
Økonomien er en bremse
TrygFondens donation giver mulighed for over to år blandt andet at dedikere en medarbejder til opgaven og hjælpe de unge med at få betalt kontingent i en forening, hvis ikke de selv har en økonomi til det.
- Det er noget, der nogle gange kan bremse en ung i at komme ud i et foreningsliv. Det kan være en fodboldklub, men det kan også være noget socialt, der gør, at de ikke har økonomien til det, forklarer Anne Sandgaard.
Fakta: Ensomhed/alenehed
"Ensomhed" dækker både over nogle ydre tilstande og nogle indre følelser.
"Alenehed" er "den gode ensomhed" og defineres som den eftertragtede alenehed, man selv vælger, og som opleves som meningsfuld og berigende.
Projektet med at hjælpe unge ud af ensomhed/alenehed kan kun lade sig gøre ved hjælp af donationen. Der er ikke økonomi til projektet i de normale budgetter, som dækker den daglige drift, uddyber Anne Sandgaard.
Svært at tage kontakt
Og donationen er et tiltrængt tilskud for at hjælpe de unge, fortæller projektleder Christina Bülow.
- Vi har haft nogle unge-grupper i frivilligcenteret, hvor vi har oplevet, at de unge har meget brug for individuel sparring. Derfor opstod idéen om, at kunne vi gøre noget mere, hvor vi kunne hjælpe dem ud i foreningslivet.
- Mange af de unge, vi møder, synes, at det er svært at tage kontakt til en forening, tage kontakt til nogen, de ikke kender eller møde op første gang. Der er mange barrierer i den her proces, og derfor vil vi i projektet kunne uddanne nogle frivillige, der simpelthen tager folk i hånden og hjælper dem ind i foreningerne, forklarer Christina Bülow.
Samtidig skal der arbejdes med foreningerne, og hjælpe dem med at tænke anderledes og nyt, så de bedre kan tage imod unge, der står uden for fællesskabet.
- Der sidder rigtig mange unge, som har har det svært. Især efter coronanedlukningen er deres problemer blevet forværret.
- De unge bliver væk fra de almindelige foreninger, så derfor er der et stort behov for at få trukket dem med ind i fællesskaberne igen, så vi på lang sigt sørger for, at de unge ikke bliver for isoleret og ensomme, siger Christina Bülow og tilføjer, at hun også håber, at projektet kan udmønte sig i en metode, som også er bæredygtig efterfølgende.
Christina Bülow vurderer, at der sidder flere end de 67 unge, som man håber at kunne hjælpe.
Projektet "En tryg vej ind i fællesskabet" skal løbe et par år og er målrettet de 18- til 30-årige.
Fakta om frivillighedscenteret
Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn er en selvstændig forening, som er en del af den landsdækkende forening Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (Frise). Frise består af 82 lokale frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer.
Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn får et årligt tilskud fra kommunen og et årligt tilskud fra staten.
Priserne stiger og stiger: Her bliver det billigere at tænde for radiatoren
Priserne på strøm og varme er høje som aldrig før, men i én fynsk kommune kan fjernvarmekunder se frem til en prisnedsættelse på hele 12 procent i 2022.
Det er dyrt at holde varmen, og i år bliver det formentlig endnu dyrere.
De seneste mange måneder er prisen på strøm og varme kun gået opad, og alt tyder på, at stigningen fortsætter i 2022.
Men for indbyggerne i en af de ti fynske kommuner er der godt nyt. Hos Assens Fjernvarme har 2021 nemlig budt på et rekordstort overskud, og det betyder, at kunderne med ro i maven kan tænde for radiatorerne, når januarvejret byder på kolde temperaturer.
Dyr strøm giver billig varme
Ifølge formand for Assens Fjernvarme, Søren Edlefsen, er forklaringen på prisnedsættelse ganske simpel.
- Det er ret enkelt. Det er fordi, at elpriserne er steget meget i 2021, og vi forventer ikke, at de falder i 2022 og 2023.
- Når strømprisen stiger meget, så får vi mere for vores strøm, forklarer Søren Edlefsen.
Udover at sørge for varme til indbyggerne i Assens Kommune, så producerer Assens Fjernvarme nemlig også strøm.
I sommeren 2021 stod et nyt anlæg med 50.000 kvadratmeter solceller klar, og sammen med deres kraftvarmeanlæg, der laver grøn strøm til 8-9.000 private husstande og en vindmølle, så er det lykkes at sikre et overskud på mere end 10 millioner kroner udelukkende fra strømpriserne.
Det er det overskud, som Assens Fjernvarme nu bruger til sænke prisen på fjernvarme.
- Det er selvfølgelig trist, for de private husstande, der betaler mere for strøm, men set med fjernvarmens øjne, er det jo en fordel. Derfor kan vi sætte prisen ned, fortæller formanden.
Tilbage i oktober meldte Assens Fjernvarme ud til deres kunder, at fjernvarmeprisen ville falde med 10 procent i 2022. Det rekordstore overskud har dog vist sig at være endnu bedre end forventet, og derfor nedsætter de nu prisen på fjernvarme med hele 12 procent.
Og ifølge Søren Edlefsen er det ikke noget, der har givet anledning til klager fra kunderne.
Forudser at det fortsætter
De høje priser på elektricitet skyldes flere faktorer. Danmark modtager meget strøm gennem kabler fra Sverige og Norge, som producerer elektricitet via vandkraftværker, men en tør og vindstille sommer, har gjort produktionen mindre og fået priserne til at stige.
Hos Assens Fjernvarme regner de da heller ikke med, at strømpriserne falder drastisk lige foreløbigt.
- I vores prognoser, så vil elpriserne ikke falde til det niveau, det var i foråret 21. Det kan godt være, at de bliver noget lavere, men det betyder ikke, at vores varmepriser vil stige, siger formand Søren Edlefsen
Om det betyder en yderligere prisnedsættelse i 2022 vil han ikke sige, men han tilføjer dog:
- Det er svært at bevare pessimismen som fjernvarmemand i Assens i øjeblikket.
Fakta: Se hvem der får del i millionerne
TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark har doneret i alt 3.158.941 kroner til indsatser på Fyn og øerne.
808.941 kroner skal styrke sundheden på Fyn og øerne
TrygFonden arbejder for, at flere skal leve et længere liv præget af så få fysiske og psykiske gener som muligt. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter, som har til formål at øge sundheden for udvalgte grupper på Fyn og øerne:
- LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i Region Syddanmark, "Et liv efter spiseforstyrrelse", 330.600 kr.
- Egebo Plejehjem i Ejby, "Øge beboernes trivsel", 75.325 kr.
- Ungeenheden i Assens Kommune, "Fit to fight!", 62.448 kr.
- Autismetilbuddet Tornhuset i Tommerup, "Side-by-side cykel og trampolin", 55.000 kr.
- Botilbuddet Sprogøvej i Odense, "Ny side-by-side cykel", 40.000 kr.
- Endvidere har følgende fået midler til førstehjælpskurser eller -udstyr:
- Faaborg Sejlklub, 26.250 kr.
- Ældreidrættens Hus i Odense, 24.300 kr.
- Sind-værestedet Stoppestedet i Odense, 24.000 kr.
- Fyns Døveforening i Odense, 23.869 kr.
- Føns og Omegns Lokaludvalg i Nørre Aaby, 18.987 kr.
- Lokalrådet Forum Ferritslev-Rolfsted, 16.800 kr.
- Lillebælt Sport og Kultur – Strib Svømmehal i Middelfart, 14.987 kr.
- Frømandsklubben Neptun i Odense, 8.125 kr.
- Kajakklubben Strømmen i Middlefart, 8.000 kr.
- Avernakø Købmandshandel, 7.500 kr.
- Bentzon Carpet i Middelfart, 7.500 kr.
- Bogense Havn og Marina, 7.500 kr.
- Gudmehallerne, 7.500 kr.
- Idrætscenter Midtfyn i Ringe, 7.500 kr.
- Kirkeby Menighedsråd i Stenstrup, 7.500 kr.
- Kerteminde Jollehavn, 7.500 kr.
- Midtfyns Gymnasium i Ringe, 7.500 kr.
- Skårup IF, 7.500 kr.
- Søndersø Hallerne, 7.500 kr.
- Marstal Kajakklub, 5.250 kr.
2.063.080 kr. til bedre trivsel på Fyn og øerne
Centralt for TrygFonden er også, at flere får mulighed for at realisere deres potentialer, og at alle får en plads i et positivt fællesskab. Følgende ansøgere har fået midler til nye projekter, der skal skabe bedre trivsel blandt udvalgte grupper på Fyn og øerne:
- Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn, "En tryg vej ind i fællesskabet", 1.200.000 kr.
- Odense Basketball Klub, "Indkøb af nye basketkørestole", 300.288 kr.
- Ungdomscenter Camp U, UngOdense, "Følges ind i fællesskabet", 176.000 kr.
- FBU-Syd – FBU ForældreLANDSforening Region Syddanmark, "Sommerkoloni", 93.008 kr.
- TUBA Odense, "Terapigruppe Odense 2021-2022", 78.984 kr.
- Odense Værkstederne, "Sanseintegration", 57.500 kr.
- Red Barnet Faaborg-Midtfyn, "Familielejr", 49.500 kr.
- Smilets Lejr på Vesterdal Efterskole i Nr. Åby – arrangeret af Ungdommens Røde Kors, "Tur i Tivoli for udsatte børn", 47.800 kr.
- Regnbuelejren på Humble Musikefterskole – arrangeret af Ungdommens Røde Kors, "Regnbuelejren", 30.000 kr.
- Dalum IF i Odense, "Trivsel i Dalum pigeafdeling", 20.000 kr.
- Red Barnets Familieoplevelsesklub i Svendborg, "Naturklub", 10.000 kr.
286.920 kr. til øget sikkerhed på Fyn og øerne
TrygFonden ønsker derudover at forebygge ulykker tæt på danskernes hverdag. Det gælder ulykker på, i og ved vand, i trafikken og i forhold til brand. For at øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes, har følgende ansøgere modtaget støtte til redningsveste, svømmeveste og andet sikkerhedsudstyr:
- Ærø Søredningsforening i Marstal, 86.000 kr.
- Strib Ro- og Kajakklub, 30.240 kr.
- Rudkøbing Sejlklub, 23.480 kr.
- KFUM-spejderne Fionia Distrikt i Faaborg, 17.500 kr.
- Svendborg Efterskole, 17.500 kr.
- Nyborg Gymnasium, 14.750 kr.
- Stand Up Paddle Odense, 12.000 kr.
- Skibslauget Mjølner i Rudkøbing, 11.020 kr.
- Kajakklubben Strømmen i Middelfart, 10.080 kr.
- Børge Hinsch Fondens Naturskole i Svendborg, 6.500 kr.
- Følgende ansøgere har modtaget støtte til indkøb af cykelhjelme og autostole:
- Kroggårdsskolen i Odense, 26.000 kr.
- Vestre Skole i Odense, 9.750 kr.
- Henriette Hørlücks Skole i Odense, 8.125 kr.
- Børnehuset Munke Mose i Odense, 4.875 kr.
- Endelig har Sind-værestedet Stoppestedet i Odense modtaget 9.100 kr. til et brandkursus.
Næste frist for ansøgning om midler hos TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark er den 1. marts 2022, hvor rådet vil fordele midlerne efter TrygFondens nye strategi. Læs mere om strategien, og hvordan du skriver en god ansøgning, her: Skriv en god ansøgning
Kilde: TrygFonden
Tirsdagens coronatal: Se smittetrykket der, hvor du bor
Her kan du se, hvor stort smittetrykket er i dit lokalområde. Tallene er baseret på tirsdagens officielle tal på sogneniveau fra Statens Serum Institut.
I forhold til det samlede antal smittede over de seneste syv dage holder det samlede smittetal i de ti fynske kommuner sig tirsdag nogenlunde stabilt i forhold til mandag.
Ifølge tirsdagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut er der sket et fald på 61 smittede set hen over de seneste syv dage.
Mandag var der registreret 10.074 smittede. Tirsdag er der registreret 10.013 med covid-19.
I Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommune er der mellem mandag og tirsdag sket et fald på henholdsvis 32 og 58 smittede. Den største stigning er sket i Middelfart Kommune. Her er der fundet yderligere 23 smittede.
1.459 smittet igen
På landsplan er der det seneste døgn registreret yderligere 22.396 coronatilfælde, hvilket er det højeste antal siden 5. januar, hvor smittetallet blev opgjort til 25.995.
Af de 22.396 coronatilfælde er 1.459 reinfektioner - altså folk, der tidligere har været smittet med covid-19.
Fakta om smittetal i kommuner og sogne
Fra den 15. november 2021 gælder anbefalinger om, at kommuner indfører særlige smitteforebyggende tiltag, hvis følgende to kriterier er opfyldt:
- der er 400 eller flere smittede pr. 100.000 borgere i kommunen
- der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
For sogne gælder anbefalinger, hvis alle følgende tre kriterier er opfyldt:
- Der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere
- Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
- Positivprocenten er på 3 procent eller mere
Anbefalingerne ophører, når kommunen/sognet i syv dage i træk ikke på samme dag har været over de førnævnte kriteriers grænseværdier.
Som noget nyt indeholder smitteovervågningen fra og med den 6. september 2021 også oplysninger om den samlede vaccinetilslutning på sogne- og kommuneniveau. Informationen kan bruges som styringsredskab for kommunerne, da det forventes, at lokale udbrud primært vil opstå i områder eller på lokaliteter med lav vaccinationsgrad.
Kilde: Statens Serum Institut
Incidenstal - kommune | 11/01 | 10/01 | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 2398 | 2397 | 0,0 |
Nordfyns | 1502 | 1518 | -1,1 |
Svendborg | 1914 | 1968 | -2,7 |
Kerteminde | 1711 | 1740 | -1,7 |
Langeland | 1373 | 1422 | -3,4 |
Nyborg | 1983 | 1949 | 1,7 |
Assens | 1842 | 1851 | -0,5 |
Middelfart | 1550 | 1492 | 3,9 |
Faaborg-Midtfyn | 1548 | 1660 | -6,7 |
Ærø | 1661 | 1744 | -4,8 |
Antal smittede - kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 4933 | 4931 | 2 |
Nordfyns | 466 | 451 | 15 |
Svendborg | 1130 | 1162 | -32 |
Kerteminde | 411 | 418 | -7 |
Langeland | 169 | 175 | -6 |
Nyborg | 636 | 625 | 11 |
Assens | 754 | 758 | -4 |
Middelfart | 613 | 590 | 23 |
Faaborg-Midtfyn | 801 | 859 | -58 |
Ærø | 100 | 105 | -5 |
Total | 10013 | 10074 | -61 |
Kommune | 11/01 | 10/01 | Nye færdigvaccinerede | Procent | Antal borgere |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 165751 | 165445 | 306 | 80,5% | 206026 |
Nordfyns | 23962 | 23926 | 36 | 80,5% | 29748 |
Svendborg | 48992 | 48868 | 124 | 82,8% | 59168 |
Kerteminde | 19799 | 19771 | 28 | 82,4% | 24033 |
Langeland | 10300 | 10280 | 20 | 83,9% | 12283 |
Nyborg | 26525 | 26481 | 44 | 82,6% | 32126 |
Assens | 33695 | 33619 | 76 | 82,3% | 40949 |
Middelfart | 32851 | 32817 | 34 | 82,9% | 39619 |
Faaborg-Midtfyn | 42574 | 42465 | 109 | 82,2% | 51819 |
Ærø | 5116 | 5108 | 8 | 84,9% | 6028 |
Hele Fyn | 409565 | 408780 | 785 | 81,6% | 501799 |
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her