- Jeg synes, at nogle af de store beslutninger om, hvordan vi investerer vores penge, skal lægges ud til borgerne.

Sådan siger Susan Radojevic. Hun er kandidat ved kommunalvalget den 16. november.

Susan Radojevic stiller op for den fynske liste Vi Lokale Demokrater, og det er første gang, hun optræder på en stemmeseddel.

I TV 2 Fyns præsentationer af de fynske kandidater slår Susan Radojevic på det direkte demokrati og altså, at borgerne skal have bedre muligheder for medbestemmelse.

- Der bliver truffet nogle beslutninger i kommunen, hvor jeg mener, at nogle af sagerne kunne lægges ud til borgerne.

- Det er borgerne, der betaler skatten, så det er vel kun ret og rimeligt, hvis borgerne er med til at tage beslutningerne.

Spørg lokalsamfundet

Hun mener samtidig, at når borgerne skal stemme, så skal sagen have en vis tyngde.

- Jeg mener, de store overordnede ting, hvor vi for eksempel skal spare på velfærd, som for eksempel; hvad gør vi med ældreplejen, dér skal man som borger kunne stemme.

- Også hvis man for eksempel vil lukke en skole. Der skal man spørge i lokalsamfundet, siger Susan Radojevic.

Hun tilføjer, at der således skal findes et niveau for, hvor grænsen går, før borgerne inddrages direkte.

- Det skal fremgå sort på hvidt, og så skal det garanteres, at borgerne tages alvorligt. Borgerne skal samtidig kunne komme med idéer og løsningsmodeller - ellers giver det ikke mening.

Gratis Storebæltsbro, tak

Susan Radojevic gik ind i politik sidste år, hvor hun meldte sig ind i Nye Borgerlige. Hun er siden skiftet til Vi Lokale Demokrater, som udover Faaborg-Midtfyn Kommune stiller op i Nyborg, Svendborg og Assens kommuner.

- De eneste fælles mærkesager, vi har, er gratis Storebæltsbro, og så skal vi opføre os ordentligt over for andre, altså ingen racisme - det tolereres ikke, slår Susan Radojevic.

Kom med til Valgfolkefest

I det tidligere slagteri på havnen i Faaborg byder Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn tirsdag velkommen i Tulipbygningen til kommunens største valgarrangement.

Her kan du møde dine kandidater på den politiske markedsplads, overvære og deltage i de politiske debatter, få smagsprøver hos dine lokale fødevareproducenter og synge fællessang med din yndlingspolitiker.

Dato: 2. november

Tidspunkt: Klokken 16.00 til 20.00.

Adresse: Tulipbygningen, Værftsvej 8, 5600 Faaborg

Det er naturligvis gratis at deltage, og du kan også finde begivenheden på Facebook.

Atomkraft har i årtier været lagt helt på is i Danmark. Frygten for radioaktivt udslip og problemer med uran-affald har gjort, at et stort flertal i befolkningen og skiftende regeringer alle har sagt klart nej til a-kraft i Danmark.

Men den globale klimakrise har givet den i Danmark frygtede energikilde nye tilhængere. 

En af dem er Gustav Aakerlund Jensen, der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense Kommune. Han mener, at hele landets elforsyning skal omlægges til a-kraft, og at Odense skal gå forrest i omlægningen til atomkraft.

- Hvis vi vil stoppe CO2-udledningen, så skal vi omstille hundrede procent til atomkraft. Derfor må Odense lægge pres på regeringen, så vi kan få bygget atomkraftværker i kommunerne. Og her bør Odense gå forrest og tilbyde etablering af et atomkraftværk i et af byens industriområder, siger Gustav Aakerlund Jensen, der forestiller sig, at værket for eksempel kunne ligger i Tietgenbyen.

Ifølge spidskandidaten er den folkelige skepsis over for atomkraft irrationel.

- Danskernes frygt for atomkraft hænger sammen med ulykken i Tjernobyl, hvor en slyngelstat drev et atomkraftværk helt uden den nødvendige sikkerhed. I dag er teknologien udviklet, så man hverken har problemer med affald eller risikerer nedsmeltning af brændselskerner, siger Gustav Aakerlund Jensen.

FN støtter udbredelse af atomkraft

Odense Kommune har som mål at blive klimaneutral inden 2030, og ifølge FN er landene nødt til at omstille til atomkraft, hvis CO2-udledningen skal reduceres globalt.

- Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger, hedder det i en rapport fra august i år fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.

Op gennem 70'erne og 80'erne var der tanker om at indføre atomkraft i Danmark, men modstanden mod dansk a-kraft blev kun højere, og i 1985 blev den omstridte energikilde helt taget ud af Danmarks energiplanlægning. 

Siden da har ingen regeringer forsøgt at få kernekraft indført i Danmark.

Folketingspolitikere lodret imod

På Christiansborg tror politikerne da heller ikke, at det bliver nødvendigt for Odense Kommune at sende en ansøgning om tilladelse til opførelse af et atomkraftværk i Tietgenbyen.

- Jeg er ret sikker på, at 99,9 procent af odenseanerne vil være modstandere af, at der bliver bygget et atomkraftværk i byen. Og det er der god grund til. Affaldsproblemerne er ikke løst, og i Danmark er vi rig på vand, vind og hav, som meget hurtigere kan give os CO2-neutral energi, siger formanden for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Rasmus Helveg Petersen fra De Radikale.

- Det tager mere end ti år at bygge et atomkraftværk, og det er alt for lang ventetid i forhold til, hvor hurtigt vi kan udnytte de vedvarende ressourcer her i landet, siger formanden, der dog mener, at atomkraft godt kan give mening i andre lande.

Samme holdning har Venstres repræsentant i udvalget.

- Vi kvitterer for forslaget fra Liberal Alliance, men lige nu har Danmark gang i en omstilling, hvor vi omlægger, så vi får energi fra sol, vind og hav, og det har vi satset rigtigt meget på. Så atomkraft i Danmark går vi ikke ind for, siger Mark Grossmann, der udover at sidde i Folketinget som suppleant for sygemeldte Lars Christian Lilleholt også stiller op for Venstre i Odense.

Bør vælge el fra atomkraft

Hvis det ikke lykkes for Liberal Alliance at få placeret et atomkraftværk i Odense, mener Gustav Aakerlund Jensen, at kommunen bør vælge at få en større andel af sin elektricitet fra atomkraftværker i udlandet.

- Allerede i dag får vi strøm fra atomkraft, da elektricitet bliver udvekslet mellem landene, og der kan Odense godt vælge at få en større del af sin strøm fra atomkraftværker, siger den liberale spidskandidat.

Ifølge Energinet kommer tre procent af elektriciteten i Danmark fra atomkraft, mens 35 procent kommer fra vind og 30 procent fra kul.