Opsigtsvækkende fund: Fynsk mark gemte på 800 vikingemønter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fundet af en større mængde mønter på en mark nær Brobyværk er sjældent og udgjorde en stor formue i sin tid.
Under den sydfynske muld på en nøgen mark har der i flere hundrede år ligget en stor skat gemt. Lige indtil for nylig hvor Claus Gundersen kom forbi med sin metaldetektor.
Med bip og skrat afslørede den en håndfuld vikingemønter under jorden, og da de kom til syne, blev Claus Gundersen et øjeblik handlingslammet.
- Det er meget stort at være den første, der rører noget, som har ligget i jorden i over 1.000 år. Da det skete, frøs jeg fuldstændig, og jeg anede faktisk ikke, hvad jeg konkret skulle gøre - og derfor blev jeg ved skatten uden at grave den op, siger han.
Fyns næststørste skat nogensinde
Detektorføreren ringede til Øhavsmuseet i Faaborg, og da der ifølge museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen var tale om en henvendelse ud over det sædvanlige, gik der ikke lang tid, før han indfandt sig på marken.
“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det er ellers kun sådan noget, man læser om”
Til alles store overraskelse viste jorden sig at gemme på mere end blot en håndfuld mønter. Under mulden var der er krukken, der var fyldt til randen. Og efter lidt gravearbejde dukkede endnu en krukke op.
Med omkring 800 mønter viste det sig at udgøre Fyns næststørste skat nogensinde.
- Det er vildt. Man finder så sjældent store møntskatte. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det er ellers kun sådan noget, man læser om, siger museumsinspektøren.
Stor udgravning: Arkæologer finder 1500 år gamle stolper
Arkæologer graver på andendagen i Tietgenbyen efter fund, der skal hjælpe med at forstå Fyns historie.
Med skovl og gravko er arkæologer i fuld gang med udgravninger i Tietgenbyen øst for Odense. Formålet er at gøre Fyn klogere på dets historie.
- Det, vi er i gang med at grave ud nu, er stolpehuller fra huse, som har stået her for omkring 1500 år siden, fortæller museumsinspektør ved Odense Bys Museer Jakob Bonde.
- Dengang byggede man sine huse af store træstolper, som man ligesom havde inde i husene til at bære taget. Det er sporene af de stolper, vi kan se nu som mørke aftegninger i jorden.
Udgravningerne i området skyldes, at 30 hektar skal udlægges til erhvervsarealer. Af dem skal arkæologer udgrave de 15 for fund fra fortiden.
Skal gøre os klogere på sammenhænge
Med udgravningerne håber museumsinspektøren, at vi bliver klogere på sammenhænge ved at passe den nye viden fra udgravningerne ind i et større billede.
- Det er sådan set det, der rykker noget på den måde, man forklarer samfundet på, forklarer Jakob Bonde.
Tidligere har arkæologerne også lavet udgravninger syd for området, hvor de graver i dag. Her var også masser af bopladser ligesom ved den nuværende udgravning.
- Det tyder på, at man kunne se fra den ene bebyggelse til den anden. Altså, der er sådan et net af små landsbyer, kan man sige, som jo nok har haft en eller anden form for kontakt også. Det er jo så det, vi underbygger og udbygger her ved den gravning, vi har gang i nu her.
Et stort projekt
Arkæologerne startede med at være i området tilbage i 2017. Her blev gravet render for at få en idé om, hvorvidt der var fund i området, før arkæologerne for alvor gik i gang med udgravningerne.
- Vi har på forundersøgelserne fundet spor efter omfattende bopladser og også gravpladser med vebevarede urner. I tid strækker vi os helt tilbage fra bronzealderen og så helt op til vikingetid og middelalderen, fortæller Jakob Bonde.
I går startede så selve udgravningerne i området, og arkæologerne regner med at være der et stykke tid. Selv mener museumsinspektøren for Odense Bys Museer, at der kommer til at være aktivitet langt ind i 2021, men præcis hvornår det sidste spadestik finder sted vides endnu ikke.
- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at være et projekt, der kommer til at løbe over lang tid, og som kommer til at kaste rigtig mange gode fund af sig.
Det vides endnu ikke, hvorfor skatten er blevet gravet ned, men nogle af buddene går på, at det kan være en ofring eller at vedkommende, der har gemt dem, måske er død. Sikkert er det dog, at der dengang var tale om en formue, der har tilhørt en mægtig person.
Derudover finder museet det også interessant, at skatten lå i et område, hvor der ikke tidligere er gjort fund fra vikingetiden. Man mener derfor, at der kan være flere opdagelser på vej.
Skattens formodes at være hentet i England
Fundet har været en stor oplevelse for Claus Gundersen, der slog sine første folder som detektorfører i sommer.
- Det begyndte jeg på, da jeg har en kæmpe interesse for oldtiden, og fordi det at gå med detektor er ganske afstressende. At jeg så, allerede her i efteråret, finder en kæmpe skat, er jo helt vildt, siger han.
Arkæologer finder 60 skeletter midt i Svendborg
Analyser skal gøre arkæologer klogere på, hvem der har ligget begravet under Klosterplads i Svendborg.
I forbindelse med et byggeprojekt er arkæologer fra Svendborg Museum rykket ind på Klosterplads ved byens station. Og her har de netop gjort et historisk fund.
Den mudrede jord har afsløret ikke mindre end 60 grave med knogler i.
- Det er ikke nogen overraskelse, at de dukker op, men vi er overvældede over, hvor velbevarede de er, siger Lone Nørgaard, der er ledende arkæolog hos Svendborg Museum.
En vigtig brik
Arkæologen kalder det da også en vigtig brik i puslespillet i historien om Svendborg og det gamle Gråbrødre Kloster, der har ligget på Klosterplads.
Men det vides endnu ikke, hvem de mange begravede er.
- Vi tænker, at det er en lægmandskirkegård, så de kan være kommet fra oplandet. Vi må have lavet nogle analyser på skeletterne, siger den ledende arkæolog.
Lone Nørgaard er ikke i tvivl om, at der gemmer sig flere grave i samme område. Omkring 20 mere lyder hendes bud.
Når de 60 skeletter er hentet op af jorden, bliver de bragt til Svendborg Museums magasin.
Nogle af dem skal aldersbestemmes ved hjælp af en såkaldt kulstof-14 datering.
Trappe skal opføres
Arkæologerne er sat til at undersøge jorden på Klosterplads forud for, at der skal bygges en trappe på stedet.
Trappen, der efter planen skal bygges i nordisk granit, skal erstatte den mur, der står der i dag.
Det er en del af en fornyelse af Svendborg bymidte, der har fået navnet 'Liv i min by'.
Mønter og krukker er nu i sikker forvaring på museet, hvor de i øjeblikket er ved at blive konserveret, så de kan undersøges nærmere. Ud fra en hurtig og foreløbig vurdering formodes det at dreje sig om engelske mønter og mønter slået af den danske konge Svend Estridsen. Det placerer skatten i slutningen af vikingetiden (cirka år 1.050).
Fundet er Danefæ, og ifølge loven vil det derfor blive overdraget til Nationalmuseet, når det er blevet registreret.
