Folketinget har onsdag aften vedtaget en særlov, der skal gøre det lettere for ukrainere, der er på flugt fra krigen, at få arbejde og komme i skole i Danmark.

En af de fynske virksomheder, der er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, er Egeskov Slot.

- Helt sikkert. Vi vil tage imod det med åbne arme, siger Henrik Neelmeyer, der er direktør på Egeskov Slot.

Han fortæller, at de for tiden går på jobmesser – blandt andet på onsdag i Faaborg – for at komme i dialog med ukrainere eller andre ledige, som ønsker at arbejde på Egeskov.

- Vi mangler simpelthen hænder, især nogen der er lidt veluddannede, siger direktøren.

I alt står Egeskov Slot og de landbrugsproduktioner, som slottet også er involveret i, lige nu og mangler en hel del medarbejdere.

- Jeg mangler i øjeblikket en 10-12 stykker til den kommende sæson, siger Henrik Neelmeyer, der udover at være direktør på Egeskov også er bestyrelsesformand for Fynsk Erhverv.

Han understreger, at han godt kan bruge de ukrainske flygtninge, som netop er kommet til Danmark.

- Det kan jeg sagtens. Hvis der kommer nogen, der kan drive et køkken eller har været vant til at servere og bare kan lidt engelsk for eksempel, så kan de starte her.

Har gjort det før

Slotsdirektøren fortæller, at de tidligere har haft flygtninge ansat, hvor de parallelt med arbejdet har deltaget i forløb, hvor hovedformålet har været at lære dansk. Så også med et integrationsmål for øje håber han, at flere af de nye, fynske ukrainere ender på Egeskov.

- Man går sammen med en dansker, så det vil komme helt naturligt ved at gå sammen med nogle af mine kolleger her på stedet, at de får lært dansk.

- Men det vigtigste er jo, at de har en europæisk indstilling, en relativt god sproglig uddannelse – og så kan de tage fat, siger Henrik Neelmeyer.

- Så de kan starte meget snart, understreger han.

Særloven - der også er kendt som ukrainerloven - skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.

Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.

Godt 1.700 ukrainere har søgt om asyl. Omkring 3.000 har bestilt tid til at indgive ansøgning om tilladelse til ophold i Danmark.

Omkring 150-160 flygtninge er ankommet til Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.

De første flygtninge blev indkvarteret lørdag aften, mens der søndag og mandag kom flere til.

Siden sidste mandag har håndværkere og frivillige haft travlt med at gøre værelser, opholdsrum og fælleskøkkener klar til brug.

- Indkvarteringen er gået rigtig fint. Der har været travlt og der er stadig travlt. Der er masse løse ender, siger Ulrik Pihl, der er daglig leder for Holmegaard Asylcenter.

- Men alt det basale som senge og køkkener er klar.

Ifølge Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland, er det positivt at der endnu ikke er kommet et fjernsyn på asylcentret.

- Vi har ikke fået fjernsyn op endnu. At se fjernsyn om nyheder fra deres hjemland lige nu, ville skabe endnu flere bekymringer, siger hun.

Holmegaard Asylcenter kan rumme op til 220 flygtninge. Daglig leder Ulrik Pihl forventer at indkvartere flere ukrainske flygtninge i løbet af ugen.

- Flere af værelserne mangler stadig lidt, men vi har et hav af frivillige som hjælper til, siger han.

De frivillige hjælper med mange forskellige opgaver blandt andet indkvartering af flygtninge og lege med børnene.

- Flere herboende ukrainere hjælper med tolkning på et praktisk niveau såsom hvor brugsen ligger, så de selv kan handle og lave mad, siger Ulrik Pihl.

Nu kan de slappe af

Ifølge Ulrik Pihl er de voksne ukrainere meget stille efter ankomsten til Holmegaard.

- Jeg ved, at de er fysisk og mentalt trætte. De har flygtet og været på Sandholmlejren, inden de kom hertil. Der er sket mange ting for dem, siger han.

- Børnene leger og griner, men børnene er helt sikkert også påvirket af situationen.

Ann Jeppesen oplever, at flygtningene meget gerne vil snakke trods sproglige udfordringer.

- Midt i hele ulykken tror jeg, at de har fundet ud af, at her er der ro, og her kan de slappe af.

- Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge.

Pusterum for de voksne

Holmegaard Asylcenter har en god dialog med Langeland Kommune, fortæller Ulrik Pihl og fortsætter:

- Vi arbejder på højtryk på at få undervisningen til børnene til at lykkes hurtigt, så forældrene samtidig kan få et pusterum, siger Ulrik Pihl.

- Vi vil gerne skabe en hverdagsstruktur.

Inden de ukrainske flygtninge ankom til Holmegaard, har flere lokale på Langeland hjulpet til for at gøre klar til deres ankomst på øen.

Her havde en af de lokale børn Jonis Habib fra 0.b på Ørstedskolen brugt alle sine penge på fredagsslik til de ankomne flygtninge. 

I år kommer det ikke til at vrimle med nye studerende, der gerne vil ind i sundhedssektoren som landets kommende sygeplejersker. I hvert fald hvis man skal bruge antallet af kvote 2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen som rettesnor.

Den seneste kvote 2-ansøgningsrunde er netop overstået, og her kan man se, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er tæt på halveret i forhold til sidste år.

Ikke ligefrem opløftende læsning for Jens Mejer Pedersen, der er rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

- Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os, siger Jens Mejer Pedersen.

Overrasket trods faldende antal ansøgere

Jens Mejer Pedersen fortæller, at sygeplejerskeuddannelsen har fået færre ansøgere de senere år. Alligevel overrasker dette års lave antal kvote 2-ansøgere rektoren.

- Det er jo ofte sådan, at hvis der har været en omtale af negativ karakter i en sektor gennem længere tid, kan det godt slå igennem i forhold til søgemønstrene. Det har vi set tidligere, og det det havde vi også forventet, men det her bratte fald havde vi ikke set komme, siger rektoren.

Ikke alarmerende endnu

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret som rektoren på UCL.

Han har set landstallene for kvote 2-optagelserne, og selvom faldet er stort, er det ikke alarmerende endnu, mener han. Det skyldes, at søgningen til kvote 2 sidste år var meget stor.

- Sidste år var der ekstaordinært stor søgning til kvote 2, så det skal man huske, når man sammenligner tallene, siger han.

Sygeplejerskestrejken kan spille ind på antallet af søgere til til kvote 2, men det vil næppe heller være problematisk på længere sigt.

- Hvis det lave antal ansøgere er udtryk for en tendens, altså at der er en sammenhæng med sygeplejerskernes strejke sidste år, så er der også en tendens til, at det klinger af igen. Det har vi også set tidligere med strejke for skolelærere, siger Kjeld Møller Pedersen.

Professoren vil gerne se det samlede billede, før han råber vagt i gevær.

- Jeg vil gerne se tallene for kvote 1-ansøgningerne først. Hvis de er udtryk for et lignende fald, vil jeg begynde at få panderynker, siger han.

Hos DSR bimler alarmklokkerne 

Panderynker er der til gengæld hos Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening. Her er faldet selvsagt noget, man tager meget alvorligt.

- Det er ganske bekymrende, og det skal ses i lyset af, at vi i flere år har arbejdet på at øge optaget, hvor vi har øget antallet af studiepladser med 20-25 procent. Så bliver det bekymrende, hvis vi ikke kan fylde pladersene op, fordi baggrunden er manglen på arbejdskraft nu og her, men også i mange år frem, siger kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansen.

Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at katastrofen ikke er indtruffet endnu, men han vil ikke sidde på hænderne, indtil han kender tallene for kvote 1. 

Derfor gør DSR allerede nu opmærksom på, at situationen er alvorlig.

- Jeg synes, det er rettidig omhu, for vi har set et mindre optag også på kvote 1 de senere år. Og så er der ændringer i samfundet med flere ældre, samtidig med at antallet af unge falder. Derfor bliver der kamp om de unges gunst i forhold til valget af uddannelsespladser, siger John Christiansen.

Sidste års strejke blandt sygeplejerskerne kan godt have en indflydelse på dette års søgning til sygeplejerskeuddannelsen. 

- Det kan jeg ikke udelukke. Omvendt er det, set fra min stol, et signal til politikerne om, at med den arbejdskraft, vi leverer, er der et behov for et opgør med de dårlige og pressede arbejdsvilkår og den for lave løn, siger John Christiansen og fortsætter.

- Unge mennesker vil også anerkendes. Vi har en fantastisk uddannelse og jobgaranti i mange år frem, men det er ikke nok, når løn også skal være en del af anerkendelsen.

Sammenhængskraften i Danmark er udfordret

Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der er mindre søgning til. Optaget til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL i Odense er ligeledes faldet med omkring 20 procent.

- Det er overraskende og bekymrende, fordi vi kommer til at mangle rigtig mange veluddannede, professionelle inden for både lærer- og pædagogområdet og på sygeplejerskeområdet og så videre, siger Jens Mejer Pedersen og fortsætter:

- Det er i virkeligheden et stort problem for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis der bliver for få, der holder velfærdssamfundet i gang.

Udviklingen kan vendes

Hos DSR er det ikke kun sort i sort. Der er mulighed for at vende udviklingen, og det arbejder man allerede på.

- Hvis man kigger på selve uddannelsen, er der mange initiativer i gang med at forbedre overgangen mellem teori og klinik, bedre introduktion og bedre overgang til studiet. Der gøres meget for at sikre de gode studieforløb. Nu mangler vi bare de gode vilkår, når man er færdiguddannet, siger John Christiansen.