16. mar. 2022 kl. 23:45
Ole Holbech

Særlov glæder ukrainske Daria:
  • Det er vigtigt for os at arbejde

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen vedtog onsdag aften en særlov for de ukrainske flygtninge, der nu lettere kan få arbejde og bopæl i Danmark. Det glæder familien Sevrilukova, der lige nu bor på Korinth Kro.

På Korinth Kro bor den 16 mand store Sevrilukova-familie, der sent den 2. marts ankom til Fyn på flugt fra et krigsramt Ukraine.  

Nu to uger senere har mor Liudmyla og to af døtrene Anastasiia og Daria spredt ansøgningsskemaer ud foran sig på bordet, klar til at sende en ansøgning om asyl. 

Onsdag blev den ventede særlov for de ukrainske flygtninge nemlig vedtaget, og det bringer smilene frem på Korinth Kro.

Læs også: Egeskov Slot klar til at ansætte ukrainske flygtninge: - Vi tager imod med åbne arme
Gå tilbage Del
16. mar. 2022 kl. 20:42

Egeskov Slot klar til at ansætte ukrainske flygtninge: - Vi tager imod med åbne arme

Scanpix/Claus Fisker

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet til Danmark som følge af Ruslands angreb på Ukraine.

Folketinget har onsdag aften vedtaget en særlov, der skal gøre det lettere for ukrainere, der er på flugt fra krigen, at få arbejde og komme i skole i Danmark.

En af de fynske virksomheder, der er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, er Egeskov Slot.

- Helt sikkert. Vi vil tage imod det med åbne arme, siger Henrik Neelmeyer, der er direktør på Egeskov Slot.

Han fortæller, at de for tiden går på jobmesser – blandt andet på onsdag i Faaborg – for at komme i dialog med ukrainere eller andre ledige, som ønsker at arbejde på Egeskov.

- Vi mangler simpelthen hænder, især nogen der er lidt veluddannede, siger direktøren.

I alt står Egeskov Slot og de landbrugsproduktioner, som slottet også er involveret i, lige nu og mangler en hel del medarbejdere.

- Jeg mangler i øjeblikket en 10-12 stykker til den kommende sæson, siger Henrik Neelmeyer, der udover at være direktør på Egeskov også er bestyrelsesformand for Fynsk Erhverv.

Han understreger, at han godt kan bruge de ukrainske flygtninge, som netop er kommet til Danmark.

- Det kan jeg sagtens. Hvis der kommer nogen, der kan drive et køkken eller har været vant til at servere og bare kan lidt engelsk for eksempel, så kan de starte her.

Har gjort det før

Slotsdirektøren fortæller, at de tidligere har haft flygtninge ansat, hvor de parallelt med arbejdet har deltaget i forløb, hvor hovedformålet har været at lære dansk. Så også med et integrationsmål for øje håber han, at flere af de nye, fynske ukrainere ender på Egeskov.

- Man går sammen med en dansker, så det vil komme helt naturligt ved at gå sammen med nogle af mine kolleger her på stedet, at de får lært dansk.

“Vi vil tage imod det med åbne arme”

— Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov Slot

- Men det vigtigste er jo, at de har en europæisk indstilling, en relativt god sproglig uddannelse – og så kan de tage fat, siger Henrik Neelmeyer.

- Så de kan starte meget snart, understreger han.

Særloven - der også er kendt som ukrainerloven - skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.

Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.

Godt 1.700 ukrainere har søgt om asyl. Omkring 3.000 har bestilt tid til at indgive ansøgning om tilladelse til ophold i Danmark.

Morten Albek
Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov Slot.

- Det er en fantastisk mulighed for mig og min familie. For at være helt ærlig, har vi drømt om det, siger Anastasiia Sevrilukova.

Midlertidigt hjem

Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.

91 folketingsmedlemmer stemte for, en var imod og otte var hverken for eller imod.

- Jeg tænker, at det er en rigtig god ting, de gør for det ukrainske folk, siger Liudmyla, der allerede tidligere på dagen havde gjort ansøgningen klar, så de kan søge tilladelse om ophold i Danmark hurtigst muligt.

“Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar”

— Anastasiia Sevrilukova, ukrainsk flygtning

I alt 23 ukrainere fordelt på tre familier bor på kroen, og det er donationer, der gør det muligt for familien Sevrilukova at have et hjem i Korinth lige nu. 

- De ved jo godt, at det er en midlertidig foranstaltning. Så det er rart at vide, at de snart er i hus med det (særloven, red.), siger Anne Kyhn, der er frivillig ved Korinth Kro.

Drømmer i Danmark

Særloven gælder i første omgang i to år med mulighed for forlængelse.

- Vi er virkelig glade for det, fordi det er vigtigt for os at arbejde, smiler Daria Sevrilukova.

Både søstrene Daria og Anastasiia og deres mor Liudmyla arbejdede som skolelærere i Ukraine, men i Danmark drømmer de om at gå andre veje.

Læs også: Asylcentret er genåbnet: Over 150 ukrainere er ankommet til Holmegaard
Gå tilbage Del
15. mar. 2022 kl. 15:32

Asylcentret er genåbnet: Over 150 ukrainere er ankommet til Holmegaard

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tidligere omdiskuterede asylcenter på Langeland skal være hjem for 220 ukrainske flygtninge.

Omkring 150-160 flygtninge er ankommet til Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.

De første flygtninge blev indkvarteret lørdag aften, mens der søndag og mandag kom flere til.

Siden sidste mandag har håndværkere og frivillige haft travlt med at gøre værelser, opholdsrum og fælleskøkkener klar til brug.

- Indkvarteringen er gået rigtig fint. Der har været travlt og der er stadig travlt. Der er masse løse ender, siger Ulrik Pihl, der er daglig leder for Holmegaard Asylcenter.

- Men alt det basale som senge og køkkener er klar.

Ifølge Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland, er det positivt at der endnu ikke er kommet et fjernsyn på asylcentret.

- Vi har ikke fået fjernsyn op endnu. At se fjernsyn om nyheder fra deres hjemland lige nu, ville skabe endnu flere bekymringer, siger hun.

Holmegaard Asylcenter kan rumme op til 220 flygtninge. Daglig leder Ulrik Pihl forventer at indkvartere flere ukrainske flygtninge i løbet af ugen.

- Flere af værelserne mangler stadig lidt, men vi har et hav af frivillige som hjælper til, siger han.

“Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge”

— Ann Jeppesen, næstformand og aktivitetsleder, Røde Kors Langeland

De frivillige hjælper med mange forskellige opgaver blandt andet indkvartering af flygtninge og lege med børnene.

- Flere herboende ukrainere hjælper med tolkning på et praktisk niveau såsom hvor brugsen ligger, så de selv kan handle og lave mad, siger Ulrik Pihl.

Nu kan de slappe af

Ifølge Ulrik Pihl er de voksne ukrainere meget stille efter ankomsten til Holmegaard.

- Jeg ved, at de er fysisk og mentalt trætte. De har flygtet og været på Sandholmlejren, inden de kom hertil. Der er sket mange ting for dem, siger han.

- Børnene leger og griner, men børnene er helt sikkert også påvirket af situationen.

Ann Jeppesen oplever, at flygtningene meget gerne vil snakke trods sproglige udfordringer.

- Midt i hele ulykken tror jeg, at de har fundet ud af, at her er der ro, og her kan de slappe af.

- Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge.

Pusterum for de voksne

Holmegaard Asylcenter har en god dialog med Langeland Kommune, fortæller Ulrik Pihl og fortsætter:

- Vi arbejder på højtryk på at få undervisningen til børnene til at lykkes hurtigt, så forældrene samtidig kan få et pusterum, siger Ulrik Pihl.

- Vi vil gerne skabe en hverdagsstruktur.

Inden de ukrainske flygtninge ankom til Holmegaard, har flere lokale på Langeland hjulpet til for at gøre klar til deres ankomst på øen.

Her havde en af de lokale børn Jonis Habib fra 0.b på Ørstedskolen brugt alle sine penge på fredagsslik til de ankomne flygtninge. 

- Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar, siger Anastasiia Sevrilukova og bliver bakket op af sin mor:

- Men vi kan også arbejde alle mulige andre steder. Vi kan arbejde på en gård eller hvor som helst. Men vi ville elske at have vores egen café, siger Liudmyla Sevrilukova.

Ole Holbech
Regeringen vedtog onsdag aften en særlov for de ukrainske flygtninge, der nu lettere kan få arbejde og bopæl i Danmark. Det glæder familien Sevrilukova, der lige nu bor på Korinth Kro.

Selvom de alle er glade for vedtagelsen af særloven og udsigten til at kunne få et arbejde og fast bopæl i Danmark, hænger krigsoplevelserne stadig over dem som en mørk sky.

- En del af familien er stadig i Ukraine, og hver dag får vi nyheder derfra. De er ikke altid gode, og det er hårdt, siger Liudmyla Sevrilukova.

Læs også: Markant færre vil læse til sygeplejerske i Odense: - Det er katastrofalt
Gå tilbage Del
16. mar. 2022 kl. 17:29

Markant færre vil læse til sygeplejerske i Odense: - Det er katastrofalt

Fotograf: Ole Holbech Redigering: Julie Lapp

Rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er både overrasket og bekymret over det lave antal kvote 2 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.

I år kommer det ikke til at vrimle med nye studerende, der gerne vil ind i sundhedssektoren som landets kommende sygeplejersker. I hvert fald hvis man skal bruge antallet af kvote 2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen som rettesnor.

Den seneste kvote 2-ansøgningsrunde er netop overstået, og her kan man se, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er tæt på halveret i forhold til sidste år.

Ikke ligefrem opløftende læsning for Jens Mejer Pedersen, der er rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

- Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os, siger Jens Mejer Pedersen.

Overrasket trods faldende antal ansøgere

Jens Mejer Pedersen fortæller, at sygeplejerskeuddannelsen har fået færre ansøgere de senere år. Alligevel overrasker dette års lave antal kvote 2-ansøgere rektoren.

- Det er jo ofte sådan, at hvis der har været en omtale af negativ karakter i en sektor gennem længere tid, kan det godt slå igennem i forhold til søgemønstrene. Det har vi set tidligere, og det det havde vi også forventet, men det her bratte fald havde vi ikke set komme, siger rektoren.

“Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os”

— Jens Mejer Pedersen, rektor UCL

Ikke alarmerende endnu

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret som rektoren på UCL.

Han har set landstallene for kvote 2-optagelserne, og selvom faldet er stort, er det ikke alarmerende endnu, mener han. Det skyldes, at søgningen til kvote 2 sidste år var meget stor.

- Sidste år var der ekstaordinært stor søgning til kvote 2, så det skal man huske, når man sammenligner tallene, siger han.

Sygeplejerskestrejken kan spille ind på antallet af søgere til til kvote 2, men det vil næppe heller være problematisk på længere sigt.

- Hvis det lave antal ansøgere er udtryk for en tendens, altså at der er en sammenhæng med sygeplejerskernes strejke sidste år, så er der også en tendens til, at det klinger af igen. Det har vi også set tidligere med strejke for skolelærere, siger Kjeld Møller Pedersen.

Professoren vil gerne se det samlede billede, før han råber vagt i gevær.

- Jeg vil gerne se tallene for kvote 1-ansøgningerne først. Hvis de er udtryk for et lignende fald, vil jeg begynde at få panderynker, siger han.

Hos DSR bimler alarmklokkerne 

Panderynker er der til gengæld hos Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening. Her er faldet selvsagt noget, man tager meget alvorligt.

- Det er ganske bekymrende, og det skal ses i lyset af, at vi i flere år har arbejdet på at øge optaget, hvor vi har øget antallet af studiepladser med 20-25 procent. Så bliver det bekymrende, hvis vi ikke kan fylde pladersene op, fordi baggrunden er manglen på arbejdskraft nu og her, men også i mange år frem, siger kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansen.

Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at katastrofen ikke er indtruffet endnu, men han vil ikke sidde på hænderne, indtil han kender tallene for kvote 1. 

Derfor gør DSR allerede nu opmærksom på, at situationen er alvorlig.

- Jeg synes, det er rettidig omhu, for vi har set et mindre optag også på kvote 1 de senere år. Og så er der ændringer i samfundet med flere ældre, samtidig med at antallet af unge falder. Derfor bliver der kamp om de unges gunst i forhold til valget af uddannelsespladser, siger John Christiansen.

Sidste års strejke blandt sygeplejerskerne kan godt have en indflydelse på dette års søgning til sygeplejerskeuddannelsen. 

- Det kan jeg ikke udelukke. Omvendt er det, set fra min stol, et signal til politikerne om, at med den arbejdskraft, vi leverer, er der et behov for et opgør med de dårlige og pressede arbejdsvilkår og den for lave løn, siger John Christiansen og fortsætter.

- Unge mennesker vil også anerkendes. Vi har en fantastisk uddannelse og jobgaranti i mange år frem, men det er ikke nok, når løn også skal være en del af anerkendelsen.

Sammenhængskraften i Danmark er udfordret

Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der er mindre søgning til. Optaget til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL i Odense er ligeledes faldet med omkring 20 procent.

- Det er overraskende og bekymrende, fordi vi kommer til at mangle rigtig mange veluddannede, professionelle inden for både lærer- og pædagogområdet og på sygeplejerskeområdet og så videre, siger Jens Mejer Pedersen og fortsætter:

- Det er i virkeligheden et stort problem for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis der bliver for få, der holder velfærdssamfundet i gang.

Udviklingen kan vendes

Hos DSR er det ikke kun sort i sort. Der er mulighed for at vende udviklingen, og det arbejder man allerede på.

- Hvis man kigger på selve uddannelsen, er der mange initiativer i gang med at forbedre overgangen mellem teori og klinik, bedre introduktion og bedre overgang til studiet. Der gøres meget for at sikre de gode studieforløb. Nu mangler vi bare de gode vilkår, når man er færdiguddannet, siger John Christiansen.

For nu glæder de sig til at kunne få en tid til at indgive ansøgningen om ophold i landet, og så må tiden vise, om de en dag vender tilbage til Ukraine.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg forsøger bare at fokusere på den nærmeste fremtid, siger Anastasiia Sevrilukova.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her