Særlov glæder ukrainske Daria:
- Det er vigtigt for os at arbejde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen vedtog onsdag aften en særlov for de ukrainske flygtninge, der nu lettere kan få arbejde og bopæl i Danmark. Det glæder familien Sevrilukova, der lige nu bor på Korinth Kro.
På Korinth Kro bor den 16 mand store Sevrilukova-familie, der sent den 2. marts ankom til Fyn på flugt fra et krigsramt Ukraine.
Nu to uger senere har mor Liudmyla og to af døtrene Anastasiia og Daria spredt ansøgningsskemaer ud foran sig på bordet, klar til at sende en ansøgning om asyl.
Onsdag blev den ventede særlov for de ukrainske flygtninge nemlig vedtaget, og det bringer smilene frem på Korinth Kro.
Egeskov Slot klar til at ansætte ukrainske flygtninge: - Vi tager imod med åbne arme
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet til Danmark som følge af Ruslands angreb på Ukraine.
Folketinget har onsdag aften vedtaget en særlov, der skal gøre det lettere for ukrainere, der er på flugt fra krigen, at få arbejde og komme i skole i Danmark.
En af de fynske virksomheder, der er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, er Egeskov Slot.
- Helt sikkert. Vi vil tage imod det med åbne arme, siger Henrik Neelmeyer, der er direktør på Egeskov Slot.
Han fortæller, at de for tiden går på jobmesser – blandt andet på onsdag i Faaborg – for at komme i dialog med ukrainere eller andre ledige, som ønsker at arbejde på Egeskov.
- Vi mangler simpelthen hænder, især nogen der er lidt veluddannede, siger direktøren.
I alt står Egeskov Slot og de landbrugsproduktioner, som slottet også er involveret i, lige nu og mangler en hel del medarbejdere.
- Jeg mangler i øjeblikket en 10-12 stykker til den kommende sæson, siger Henrik Neelmeyer, der udover at være direktør på Egeskov også er bestyrelsesformand for Fynsk Erhverv.
Han understreger, at han godt kan bruge de ukrainske flygtninge, som netop er kommet til Danmark.
- Det kan jeg sagtens. Hvis der kommer nogen, der kan drive et køkken eller har været vant til at servere og bare kan lidt engelsk for eksempel, så kan de starte her.
Har gjort det før
Slotsdirektøren fortæller, at de tidligere har haft flygtninge ansat, hvor de parallelt med arbejdet har deltaget i forløb, hvor hovedformålet har været at lære dansk. Så også med et integrationsmål for øje håber han, at flere af de nye, fynske ukrainere ender på Egeskov.
- Man går sammen med en dansker, så det vil komme helt naturligt ved at gå sammen med nogle af mine kolleger her på stedet, at de får lært dansk.
“Vi vil tage imod det med åbne arme”
- Men det vigtigste er jo, at de har en europæisk indstilling, en relativt god sproglig uddannelse – og så kan de tage fat, siger Henrik Neelmeyer.
- Så de kan starte meget snart, understreger han.
Særloven - der også er kendt som ukrainerloven - skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.
Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.
Godt 1.700 ukrainere har søgt om asyl. Omkring 3.000 har bestilt tid til at indgive ansøgning om tilladelse til ophold i Danmark.
- Det er en fantastisk mulighed for mig og min familie. For at være helt ærlig, har vi drømt om det, siger Anastasiia Sevrilukova.
Midlertidigt hjem
Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.
91 folketingsmedlemmer stemte for, en var imod og otte var hverken for eller imod.
- Jeg tænker, at det er en rigtig god ting, de gør for det ukrainske folk, siger Liudmyla, der allerede tidligere på dagen havde gjort ansøgningen klar, så de kan søge tilladelse om ophold i Danmark hurtigst muligt.
“Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar”
I alt 23 ukrainere fordelt på tre familier bor på kroen, og det er donationer, der gør det muligt for familien Sevrilukova at have et hjem i Korinth lige nu.
- De ved jo godt, at det er en midlertidig foranstaltning. Så det er rart at vide, at de snart er i hus med det (særloven, red.), siger Anne Kyhn, der er frivillig ved Korinth Kro.
Drømmer i Danmark
Særloven gælder i første omgang i to år med mulighed for forlængelse.
- Vi er virkelig glade for det, fordi det er vigtigt for os at arbejde, smiler Daria Sevrilukova.
Både søstrene Daria og Anastasiia og deres mor Liudmyla arbejdede som skolelærere i Ukraine, men i Danmark drømmer de om at gå andre veje.
Asylcentret er genåbnet: Over 150 ukrainere er ankommet til Holmegaard
Det tidligere omdiskuterede asylcenter på Langeland skal være hjem for 220 ukrainske flygtninge.
Omkring 150-160 flygtninge er ankommet til Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
De første flygtninge blev indkvarteret lørdag aften, mens der søndag og mandag kom flere til.
Siden sidste mandag har håndværkere og frivillige haft travlt med at gøre værelser, opholdsrum og fælleskøkkener klar til brug.
- Indkvarteringen er gået rigtig fint. Der har været travlt og der er stadig travlt. Der er masse løse ender, siger Ulrik Pihl, der er daglig leder for Holmegaard Asylcenter.
- Men alt det basale som senge og køkkener er klar.
Ifølge Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland, er det positivt at der endnu ikke er kommet et fjernsyn på asylcentret.
- Vi har ikke fået fjernsyn op endnu. At se fjernsyn om nyheder fra deres hjemland lige nu, ville skabe endnu flere bekymringer, siger hun.
Holmegaard Asylcenter kan rumme op til 220 flygtninge. Daglig leder Ulrik Pihl forventer at indkvartere flere ukrainske flygtninge i løbet af ugen.
- Flere af værelserne mangler stadig lidt, men vi har et hav af frivillige som hjælper til, siger han.
“Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge”
De frivillige hjælper med mange forskellige opgaver blandt andet indkvartering af flygtninge og lege med børnene.
- Flere herboende ukrainere hjælper med tolkning på et praktisk niveau såsom hvor brugsen ligger, så de selv kan handle og lave mad, siger Ulrik Pihl.
Nu kan de slappe af
Ifølge Ulrik Pihl er de voksne ukrainere meget stille efter ankomsten til Holmegaard.
- Jeg ved, at de er fysisk og mentalt trætte. De har flygtet og været på Sandholmlejren, inden de kom hertil. Der er sket mange ting for dem, siger han.
- Børnene leger og griner, men børnene er helt sikkert også påvirket af situationen.
Ann Jeppesen oplever, at flygtningene meget gerne vil snakke trods sproglige udfordringer.
- Midt i hele ulykken tror jeg, at de har fundet ud af, at her er der ro, og her kan de slappe af.
- Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge.
Pusterum for de voksne
Holmegaard Asylcenter har en god dialog med Langeland Kommune, fortæller Ulrik Pihl og fortsætter:
- Vi arbejder på højtryk på at få undervisningen til børnene til at lykkes hurtigt, så forældrene samtidig kan få et pusterum, siger Ulrik Pihl.
- Vi vil gerne skabe en hverdagsstruktur.
Inden de ukrainske flygtninge ankom til Holmegaard, har flere lokale på Langeland hjulpet til for at gøre klar til deres ankomst på øen.
Her havde en af de lokale børn Jonis Habib fra 0.b på Ørstedskolen brugt alle sine penge på fredagsslik til de ankomne flygtninge.
- Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar, siger Anastasiia Sevrilukova og bliver bakket op af sin mor:
- Men vi kan også arbejde alle mulige andre steder. Vi kan arbejde på en gård eller hvor som helst. Men vi ville elske at have vores egen café, siger Liudmyla Sevrilukova.
Selvom de alle er glade for vedtagelsen af særloven og udsigten til at kunne få et arbejde og fast bopæl i Danmark, hænger krigsoplevelserne stadig over dem som en mørk sky.
- En del af familien er stadig i Ukraine, og hver dag får vi nyheder derfra. De er ikke altid gode, og det er hårdt, siger Liudmyla Sevrilukova.
Markant færre vil læse til sygeplejerske i Odense: - Det er katastrofalt
Rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er både overrasket og bekymret over det lave antal kvote 2 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.
I år kommer det ikke til at vrimle med nye studerende, der gerne vil ind i sundhedssektoren som landets kommende sygeplejersker. I hvert fald hvis man skal bruge antallet af kvote 2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen som rettesnor.
Den seneste kvote 2-ansøgningsrunde er netop overstået, og her kan man se, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er tæt på halveret i forhold til sidste år.
Ikke ligefrem opløftende læsning for Jens Mejer Pedersen, der er rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
- Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os, siger Jens Mejer Pedersen.
Overrasket trods faldende antal ansøgere
Jens Mejer Pedersen fortæller, at sygeplejerskeuddannelsen har fået færre ansøgere de senere år. Alligevel overrasker dette års lave antal kvote 2-ansøgere rektoren.
- Det er jo ofte sådan, at hvis der har været en omtale af negativ karakter i en sektor gennem længere tid, kan det godt slå igennem i forhold til søgemønstrene. Det har vi set tidligere, og det det havde vi også forventet, men det her bratte fald havde vi ikke set komme, siger rektoren.
“Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os”
Ikke alarmerende endnu
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret som rektoren på UCL.
Han har set landstallene for kvote 2-optagelserne, og selvom faldet er stort, er det ikke alarmerende endnu, mener han. Det skyldes, at søgningen til kvote 2 sidste år var meget stor.
- Sidste år var der ekstaordinært stor søgning til kvote 2, så det skal man huske, når man sammenligner tallene, siger han.
Sygeplejerskestrejken kan spille ind på antallet af søgere til til kvote 2, men det vil næppe heller være problematisk på længere sigt.
- Hvis det lave antal ansøgere er udtryk for en tendens, altså at der er en sammenhæng med sygeplejerskernes strejke sidste år, så er der også en tendens til, at det klinger af igen. Det har vi også set tidligere med strejke for skolelærere, siger Kjeld Møller Pedersen.
Professoren vil gerne se det samlede billede, før han råber vagt i gevær.
- Jeg vil gerne se tallene for kvote 1-ansøgningerne først. Hvis de er udtryk for et lignende fald, vil jeg begynde at få panderynker, siger han.
Hos DSR bimler alarmklokkerne
Panderynker er der til gengæld hos Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening. Her er faldet selvsagt noget, man tager meget alvorligt.
- Det er ganske bekymrende, og det skal ses i lyset af, at vi i flere år har arbejdet på at øge optaget, hvor vi har øget antallet af studiepladser med 20-25 procent. Så bliver det bekymrende, hvis vi ikke kan fylde pladersene op, fordi baggrunden er manglen på arbejdskraft nu og her, men også i mange år frem, siger kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansen.
Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at katastrofen ikke er indtruffet endnu, men han vil ikke sidde på hænderne, indtil han kender tallene for kvote 1.
Derfor gør DSR allerede nu opmærksom på, at situationen er alvorlig.
- Jeg synes, det er rettidig omhu, for vi har set et mindre optag også på kvote 1 de senere år. Og så er der ændringer i samfundet med flere ældre, samtidig med at antallet af unge falder. Derfor bliver der kamp om de unges gunst i forhold til valget af uddannelsespladser, siger John Christiansen.
Sidste års strejke blandt sygeplejerskerne kan godt have en indflydelse på dette års søgning til sygeplejerskeuddannelsen.
- Det kan jeg ikke udelukke. Omvendt er det, set fra min stol, et signal til politikerne om, at med den arbejdskraft, vi leverer, er der et behov for et opgør med de dårlige og pressede arbejdsvilkår og den for lave løn, siger John Christiansen og fortsætter.
- Unge mennesker vil også anerkendes. Vi har en fantastisk uddannelse og jobgaranti i mange år frem, men det er ikke nok, når løn også skal være en del af anerkendelsen.
Sammenhængskraften i Danmark er udfordret
Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der er mindre søgning til. Optaget til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL i Odense er ligeledes faldet med omkring 20 procent.
- Det er overraskende og bekymrende, fordi vi kommer til at mangle rigtig mange veluddannede, professionelle inden for både lærer- og pædagogområdet og på sygeplejerskeområdet og så videre, siger Jens Mejer Pedersen og fortsætter:
- Det er i virkeligheden et stort problem for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis der bliver for få, der holder velfærdssamfundet i gang.
Udviklingen kan vendes
Hos DSR er det ikke kun sort i sort. Der er mulighed for at vende udviklingen, og det arbejder man allerede på.
- Hvis man kigger på selve uddannelsen, er der mange initiativer i gang med at forbedre overgangen mellem teori og klinik, bedre introduktion og bedre overgang til studiet. Der gøres meget for at sikre de gode studieforløb. Nu mangler vi bare de gode vilkår, når man er færdiguddannet, siger John Christiansen.
For nu glæder de sig til at kunne få en tid til at indgive ansøgningen om ophold i landet, og så må tiden vise, om de en dag vender tilbage til Ukraine.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg forsøger bare at fokusere på den nærmeste fremtid, siger Anastasiia Sevrilukova.
