På den lille ø Lyø står havnefoged John Hansen alene med en meget stor regning.
Stormfloden, der ramte Danmark den 20. og 21. oktober, forårsagede historisk store oversvømmelser. Også på Lyø hvor vandstigningen lavede skader på havnen, der ifølge havnefogeden let kan løbe op i mellem en halv og en million kroner.
- Den ene bro fløj tværs over molen, hamrede ind i nogle el-standere og landede i midten af havnen, hvor den drev rundt i et bassin og stødte ind i andre ting. Da vandstanden faldt, hang den oppe på en pæl i havnen, fortæller John Hansen.
- Promenadebroen har hævet sig så meget på den indvendige side, at det ligner, den bølger. En hydraulikmotor er blevet smasket fuldstændig i stykker og kastet 10 meter ned ad vejen. Vores ene strømskab er væk og vores andet strømværk er ødelagt. Vi har fået ødelagt 26 el-standere, og vi tror, at vores badebro, der "tog flugten", ramte nogle af dem.
Skader for millionbeløb
Den seneste tid har flere af landets mange private havne fortalt om uoverskuelige regninger efter stormfloden. På den lille ø Avernakø ud for Faaborg er der skader for 5-6 millioner. Og på Sydals står Mommark Marina med en ekstra regning på op mod 10 millioner.
Og det billede går igen og igen. TV 2 Fyn har talt med mere end 70 havne i det område, som Naturskaderådet vurderede blev ramt af stormflod. Havne på Fyn, i Sønderjylland, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. 28 af dem har overfor TV 2 Fyn oplyst, hvad skaderne beløber sig til, og alene for de 28 beløber skaderne sig til mindst 49 millioner kroner.
Nogle havne er sluppet nådigt, mens andre har lidt skader for mange millioner. Størst er beløbet på Hesnæs Havn ved Stubbekøbing på Lolland, hvor regningen løber op i mellem 20 og 25 millioner kroner.
Ødelagte livsværk
I forhold til spørgsmålet om forsikring, gør det ingen forskel, at havnene ligger i det område, som ifølge Naturskaderådet blev ramt af stormflod. For Naturskadeordningen har en lang række undtagelser, hvor deres forsikring ikke gælder. Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lignende er på den såkaldte negativliste, så de udløser ingen hjælp fra Naturskaderådet. Forsikret eller ej, får havnene hverken dækning fra forsikringsselskaberne eller staten.
Og det er et kæmpe problem, mener Jesper Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID).
- Vi ser det hele vejen rundt i landet. Nogle havne står med regninger på flere millioner og ødelagte livsværk, som de selv skal finansiere. Stormfloden har ramt så mange havne så hårdt, at det vil tage dem årevis at genetablere sig, hvis de da kan finde midlerne til det på egen hånd. Det vil betyde et langsigtet driftstab for mange havne, og det vil også gå ud over de øvrige havne, der vil mange gæster og havne at sejle til, selvom de ikke er ligeså hårdt ramte selv, siger Jesper Højenvang.
- Det her kan ødelægge en havn fuldstændig. I værste fald kan den slet ikke reddes og skal lukkes ned, siger han.
Jesper Højenvang frygter den næste store storm og dertil oversvømmelser.
- Med tiltagende ekstremt vejr bliver de her naturkatastrofer jo hyppigere. Hvis vi bliver ved med at få hundredårs-hændelser over os i løbet af de kommende år og ingen hjælp til at reparere og genopbygge, så bliver vores havne skyllet helt væk, siger han.
FLID vil gerne have Christiansborg til at revidere Naturskadeordningens negativliste og hjælpe de havne økonomisk, der er blevet lagt øde af stormfloden.
- Politikerne vedtog for ti år siden at sætte moler og broer på negativlisten, og dermed overlade genopbygning efter en stormflod til havnene selv. FLID kæmpede dengang en lang kamp for at få havnene omfattet af stormflodsdækningen, men det var der desværre ikke politisk flertal for dengang. Stormfloden er en god anledning til at tage sagen op igen. Det er de samme lystbådehavne, der lokker millioner af turister og lystsejlere til Danmark.
Ifølge FLID har lystbådehavnene i Danmark i år haft mere end en million gæsteovernatninger, og over halvdelen af dem er udenlandske turister.
Endnu værre skader
På havnen på Lyø overvejer John Hansen mulighederne for at finde penge til at betale for skaderne ad andre veje, måske gennem en privat indsamling.
På Avernakø forsøger Henning Storm, der er formand for Avernakø Bådehavn, sig med ansøgninger til fonde. Han har allerede sendt de første ansøgninger afsted, uden dog at have fået svar endnu. Men de fortsætter med at prøve. I første omgang lød det, at skaderne løb op i 5-6 millioner, men skaderne har vist sig værre end det.
- Dele af betonfundamentet er simpelthen blevet revet løs og er skyllet op på stranden. Det kommer til at blive meget dyrere end først antaget.
- Vi har haft en taksator ude i dag. Det vi kommer til at få dækket, er bagateller. I sidste ende skal vi betale det hele selv, siger Henning Storm.